Dagsorden

14. mødedag, tirsdag den 10. May 2022, kl. 11:00
Punktnummer / Behandlingsdatoer
Forslagstitler
Imm./pkt.: 2
Redegørelse for dagsordenen.
Formandskabet for Inatsisartut

Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om alkohol. (Ændring af alkoholprocent ved alkoholbevilling, præcisering af åbningstid for udskænkning af alkoholholdige drikke, adgang til at fastsætte regler for hele eller dele af landet for en bestemt periode om begrænsninger af salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, samt adgang til konfiskation ved visse overtrædelser af Inatsisartutloven)
Naalakkersuisoq for Sundhed

Imm./pkt.: 70
Pkt. 70 og 120 1. behandlet i sammenhæng
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Formandskabet for Inatsisartut at fremsætte forslag til ændring af partitilskudsloven med henblik på at skabe en årlig besparelse for Selvstyret og mindske den økonomiske ulighed mellem de politiske partier. Forslaget til ændring af partitilskudsloven skal omfatte følgende tiltag:
1. Grundtilskuddet til partierne hæves til 1 million kroner om året
2. Der indsættes et loft således, at der maksimalt kan modtages mandattilskud til seks mandater.
Loven skal træde i kraft 1. januar 2024.
Medlem af Inatsisartut Jens-Frederik Nielsen, Demokraterne

Imm./pkt.: 120
Pkt. 70 og 120 1. behandlet i sammenhæng.
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Formandskabet for Inatsisartut pålægges at fremsætte forslag til ændring af Inatsisartutlov om offentliggørelse af politiske partiers regnskaber således, at det ved bidrag til et parti på mere end 10.000 kroner ikke kun skal fremgå af partiets regnskab, hvem der har ydet bidraget, men også hvor stort et bidrag, der er tale om. Det skal endvidere ikke være muligt at omgå beløbsgrænsen ved at dele bidraget mellem flere juridiske personer.
Medlem af Inatsisartut Jens-Frederik Nielsen, Demokraterne

Imm./pkt.: 75
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan den grønlandske filmbranche styrkes. Naalakkersuisut skal, så vidt muligt, inddrage relevante parter i arbejdsgruppen. Anbefalingerne skal fremlægges ved FM 2023.
Medlem af Inatsisartut Nivi Olsen, Demokraterne

Imm./pkt.: 98
Afstemning om ændringsforslag til 2. beh. fremsat af Naalakkersuisut vedtaget
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde forslag til et tiltag for iværksættelse af Forsoningskommissionens 7 anbefalinger og at Naalakkersuisut forelægger handlingsplanen på Inatsisartut møde FM 2023.
Medlem af Inatsisartut Doris Jakobsen Jensen, Siumut