Leksikon over vigtige udtryk i Inatsisartut

1. behandling = førstebehandling:

Ved 1. behandling i Inatsisartut af et lov- eller beslutningsforslag bliver hovedprincipperne i forslaget drøftet. Der kan ikke stilles ændringsforslag til lovforslag ved førstebehandlingen. Derimod kan der stilles ændringsforslag til beslutningsforslag allerede ved førstebehandlingen. Forslaget bliver derefter normalt henvist til behandling i et udvalg.

Se også: Ændringsforslag.

Siullermeerineq:

Inatsisartut inatsisissaattut aalajangiiffigisassaattulluunniit siunnersuutinik siullermeerinermi siunnersuummi tunngaviit pingaarnerit oqaluuserineqartarput. Inatsisissatut siunnersuutinik siulleerinermi allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsinnaanngilaq. Akerlianik aalajangiiffigisassatut siunnersuutit siullermeerneqarneranni allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsinnaavoq. Tamatuma kingorna siunnersuut ataatsimiititaliami suliarineqartussatut nalinginnaasumik innersuunneqartarpoq.

Aamma takuuk: Allannguutissatut siunnersuutit.

Ved 2. behandling i Inatsisartut af et lovforslag drøftes lovforslagets detaljer og eventuelle ændringsforslag. Debatten tager udgangspunkt i udvalgsbetænkningen og Naalakkersuisuts svarnotat. Man slutter med afstemning om de ændringsforslag, der eventuelt er stillet. Lovforslaget går efter en afstemning derefter sædvanligvis videre til 3. behandling, men kan også henvises til ny udvalgsbehandling.

Beslutningsforslag behandles kun to gange, og den afsluttende 2. behandling sker efter samme regler som 3. behandling af lovforslag. Debatten tager udgangspunkt i udvalgsbetænkningen, eventuelle ændringsforslag samt Naalakkersuisuts svarnotat.

Aappassaaneerineq:

Inatsisissatut siunnersuutip Inatsisartuni aappassaaneerneqarnerani inatsisissatut siunnersuut ataatsimut isigalugu, tassani immikkoortut ataasiakkaat allannguutissatullu siunnersuutaasinnaasut oqaluuserineqartarput. Oqallinneq ataatsimiititaliap issumaliutissiissutaanik Naalakkersuisullu akissuteqaataannik aallaaveqartarpoq. Allannguutissatut siunnersuutitut saqqummiunneqarsimasinnaasut naggasiullugit taasissutigineqartarput.Tamatuma kingorna inatsisissatut siunnersuut pingajussaaneerneqarnissaminut nalinginnaasumik ingerlateqqinneqartarpoq, aammali ataatsimiititaliami nutaamik suliarisassanngorlugu innersuunneqarsinnaalluni.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit marloriaannarlugit oqaluuserineqartarput aammalu inatsisissatut siunnersuutit pingajussaaneerneqarnerannut maleruagassat assingi malillugit inaarutaasumik aappassaaneerinnittoqartarluni. Oqallinnermi ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa, allannguutissatut siunnersuutaasinnaasut Naalakkersuisullu akissuteqaataat aallaaviusarput.

 3. behandling = tredjebehandling:

Ved 3. behandling af lovforslag drøftes først eventuelle nye ændringsforslag siden 2. behandlingen, og der stemmes om dem. Derefter drøftes lovforslaget som helhed, og til sidst stemmes der om den endelige vedtagelse.

Pingajussaaneerineq:

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerata kingorna allannguutissatut siunnersuutitut nutaatut saqqummiunneqarsimasinnaasut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnani siulliullugit oqaluuserineqassapput taasissutigineqarlutillu. Tamatuma kingorna inatsisissatut siunnersuut tamakkiisoq oqaluuserineqassaaq, naggataatigullu inaarutaasumik akuersissutigineqarnissaa taasissutigineqassalluni.

Se også: Spørgsmål.

37 naapertorlugu apeqqutit:

Takuuk apeqqutit.

Ad hoc udvalg:

Se også: Midlertidige udvalg

Ataatsimiititaliaq sulinasuartitaq:

Takuuk ataatsimiititaliaagallartut.

Afbrydelse af et forslags behandling:

På ethvert trin af behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag kan forslaget henvises til udvalgsbehandling. Sker henvisningen under en allerede påbegyndt behandling i Inatsisartutsalen, bliver behandlingen i Salen sat i bero under udvalgsbehandlingen. Normalt henvises forslag dog til udvalgsbehandling efter 1. behandling og - for lovforslags vedkommende - eventuelt også efter 2. behandling.

Siunnersuutip suliarineqarnerata unitsinneqarnera:

Inatsisissatut siunnersuutinik aalajangiiffigisassatulluunniit siunnersuutinik oqaluuserinninnerni siunnersuut ataatsimiititaliami suliarineqartussatut sukkulluunniit innersuunneqarsinnaavoq. Inatsisartut ataatsimiittarfianni suliarinninneq aallartereersoq innersuussineq pippat ataatsimiititaliami suliarinninnerup nalaani Inatsisartut ataatsimiittarfianni suliarinninneq unitsinneqarallartarpoq. Taamaattorli siullermeerinerup kingorna ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugit siunnersuutit nalinginnaasumik innersuunneqartarput - inatsisissatullu siunnersuut pineqartillugu taanna aappassaaneerinerup kingorna ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugu aamma innersuunneqarsinnaasarluni.

Afstemning:

Inatsisartut kan kun træffe beslutning, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede i Inatsisartutsalen og deltager i afstemningen. Også medlemmer, der tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod, betragtes som deltagende i afstemningen. Et forslag er vedtaget, når flere har stemt for end imod forslaget (bortset fra i særlige tilfælde, hvor der kræves kvalificeret flertal - se dette). Afstemninger i Inatsisartutsalen foregår normalt ved hjælp af et elektronisk afstemningsanlæg, men kan også ske ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser. Ofte afgøres afstemningspunkter dog uden egentlig afstemning, idet Inatsisartuts formand jf. forretningsordenens § 45, stk. 3, ofte blot kan konstatere, at et forslag er vedtaget i enighed. Den endelige vedtagelse af lov- og beslutningsforslag m.v. skal dog ske ved egentlig afstemning.

Taasisarnerit:

Inatsisartut aatsaat aalajangiisinnaassuseqartarput Inatsisartunut ilaasortat ikinnerpaamik affaat Inatsisartut ataatsimiittarfianni najuuppata taasinermilu peqataappata. Aamma ilaasortat isumaqataannginnerminnik akerliunnginnerminnilluunniit nalunaarutiginnittut taaseqataanermi peqataasutut isigineqartarput. Siunnersuummut akerliusunit amerlanerusut isumaqataallutik taasippata siunnersuut akuerineqartarpoq (pisunili immikkut ittuni immikkut aalajangikkamik amerlanerussuteqarnissamik aalajangersaasoqarsimanera eqqaassanngikkaanni - takuuk taanna). Inatsisartut ataatsimiittarfianni taasinerit taasinermi atortut elektroniskiusut atorlugit nalinginnaasumik pisarput, aammali ilaasortat issiavimminnit nikuittarnerisigut pisinnaallutik. Amerlanertigulli taasissutissat taasinertaqanngitsumik aalajangiivigineqartarput Inatsisartummi siulittaasuata suleriaatsimi § 45, imm. 3 malillugu siunnersuut isumaqataaffiusumik akuersissutigineqartoq oqaatigiinnarsinnaammagu.

Aktstykke:

Se også: Bevillingsansøgning.

Aktstykke:

Takuuk aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat.

Anordning:

En ministeriel retsforskrift. Der udstedes ikke anordninger i Grønland. Inatsisartut behandler beslutningsforslag om udkast til anordninger om ikrafttræden for Grønland af danske love. Hvis Inatsisartut vedtager et sådant beslutningsforslag med ikrafttræden for Grønland, vil den pågældende lov efterfølgende blive gældende i Grønland, når anordningen er underskrevet af en dansk minister og Dronningen.

Rigsmyndighedernes anordninger, der gælder for Grønland, findes i lovtidende.dk. De grønlandske udgaver fås ved henvendelse til Rigsombudsmanden.

Et eksempel er: ”Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Politiets Efterretningstjeneste”.

Peqqussut:

Ministeriaqarfiup inatsisinik tunngaveqarluni piumasaqaataa. Anordningit (peqqussutit) Kalaallit Nunaannut atuutsinneqarneq ajorput. Danskit inatsisaannik Kalaallit Nunaannut atortuulersitsinissaq pillugu peqqussummut missingiut pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummik Inatsisartut suliaqartarput. Kalaallit Nunaannut atortuulersitsinissaq pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamaattoq Inatsisartunit akuersissutigineqarpat, peqqussullu danskit ministeriannit Dronningimillu atsiorneqareerpat, inatsit pineqartoq Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqassaaq.

Naalagaaffimmi oqartussaasut peqqussutaat Kalaallit Nunaannut atuuttut loovtidende.dk-mi nassaassaapput. Kalaallisuunngortinneri Naalagaaffiup Sinniisuanut saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput.

Assersuutitut taaneqarsinnaavoq: ” Politiit Paasiniaasartui (PET) pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atulersinneqarnissaa pillugu peqqussummut missingiummut Namminersorlutik Oqartussat akuersinissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut”.

Bekendtgørelser:

En bekendtgørelser er en retsforskrift, som administrationen (forvaltningen/en Naalakkersuisoq og en departementschef) udsteder med hjemmel i en lov for at udfylde og specificere rammerne i loven.

Et eksempel er: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 29 af 7. august 2020 om støtte til personer med handicap.

Nalunaarutit:

Nalunaarut tassaavoq inatsimmi sinaakkutissanik naammassinninnissaq erseqqissaanissarlu pillugit inatsimmik tunngaveqarluni allaffeqarfimmit (ingerlatsivimmit/Naalakkersuisumit Naalakkersuisoqarfiullu pisortaanit) maleruagassiaq.

Assersuutitut taaneqarsinnaavoq: Inuit innarluutillit tapersersorneqarnissaannut Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 29, 7. august 2020-meersoq.

Bemærkninger til lovforslag:

Lovforslag skal ledsages af almindelige og særlige bemærkninger, der relaterer sig til de enkelte bestemmelser. Bemærkninger begrunder og uddyber forslaget og angiver bl.a. økonomiske og administrative konsekvenser af vedtagelsen af forslaget. Også ændringsforslag skal normalt være ledsaget af bemærkninger.

Se også: Formkrav.

Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit:

Inatsisissatut siunnersuutit nassuiaatinik nalinginnaasunik immikkullu nassuiaatinik aalajangersakkanut ataasiakkaanut attuumassuteqartunik ilaqartinneqassapput. Siunnersuut nassuiaatini tunngavilersorneqartarpoq itisiliiffigineqartarlunilu aammalu ilaatigut siunnersuutip akuersissutigineqarneratigut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassat taakkunatigut nalunaarneqartarlutik. Aamma allannguutissatut siunnersuutit nassuiaatinik nalinginnaasumik ilaqartinneqartarput.

Aamma takuuk: Ilusiliinissamut piumasaqaatit.

Beretning:

Et udvalg kan afgive en skriftlig beretning om dets arbejde vedrørende andre forslag, redegørelser og andet, hvor der ikke skal afgives en betænkning. Udvalgsberetninger bliver ikke behandlet i Inatsisartutsalen. Se forretningsordenen § 18.

Se også: Betænkning.

Nalunaarut:

Ataatsimiititaliaq siunnersuutinik allanik, nassuiaatinik suliassanilluunniit allanik isumaliutissiissutinngorlugit saqqummiunneqartussaanngitsunik suliaqarnerminut atatillugu allaganngorlugu nalunaarusiorsinnaavoq. Ataatsimiititaliap nalunaarusiaa Inatsisartut ataatsimiittarfianni oqaluuserineqarneq ajorpoq. Takuuk suleriaatsimi § 18.

Aamma takuuk: Isumaliutissiissut.

Beslutningsdygtighed:

Inatsisartut kan jf. forretningsordenen § 45, stk. 1, kun træffe beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen. Et udvalg er ligeledes efter forretningsordenen beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. I det daglige arbejde anvender udvalgene dog normalt mere uformelle regler, når der træffes beslutninger.

Aalajangiisinnaassuseqarneq:

Inatsisartunut ilaasortat affaat sinnerlugit najuuppata taasinermilu peqataallutik suleriaatsimi § 45, imm.1 naapertorlugu Inatsisartut aatsaat aalajangiisinnaapput. Aammattaaq ataatsimiititaliami ilaasortat affaat sinnerlugit najuuppata suleriaaseq malillugu ataatsimiititaliaq aalajangiisinnaassuseqarpoq. Aalajangiisoqassatilluguli maleruagassat pisortatiguunnginnerusut ataatsimiititaliat ulluinnarni atortarpaat.

Beslutningsforslag:

Beslutningsforslag i medfør af forretningsordenens § 33 fremsættes typisk af Inatsisartutmedlemmer, men i visse situationer også af Naalakkersuisut. Beslutningsforslag skal begrundes. Et beslutningsforslag pålægger typisk Naalakkersuisut at iværksætte konkrete initiativer, såsom at udarbejde et lovforslag efter nærmere angivne retningslinjer. Beslutningsforslag behandles to gange i Inatsisartutsalen.

Se også: Formkrav.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit:

Suleriaatsimi § 33 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Inatsisartunut ilaasortanit nalinginnaasumik saqqummiunneqartarput, pisulli ilaanni aamma Naalakkersuisunit saqqummiunneqartarlutik. Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit tunngavilersorneqarsimassapput. Assersuutigalugu najoqqutassiat erseqqinnerusumik nalunaarneqartut malillugit inatsisissatut siunnersuusiorlutik suliniuteqaqqullugit aalajangiiffigisassatut siunnersuutikkut Naalakkersuisut peqquneqartarput. Aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartut ataatsimiittarfianni marloriaannarlugu suliarineqartarpoq.

Aamma takuuk: Iluserititassatut piumasaqaatit.

Betænkning:

Et udvalg afslutter sit arbejde med et lov- eller beslutningsforslag med en betænkning, som danner grundlag for forslagets 2. behandling i Inatsisartutsalen. Betænkningen indeholder indstillinger fra medlemmerne af udvalget til Inatsisartut og eventuelt også ændringsforslag fra Naalakkersuisoq og/eller udvalgets medlemmer. Herudover kan betænkningen indeholde tilkendegivelser fra udvalgets flertal eller mindretal, f.eks. om hvordan bemyndigelser til Naalakkersuisut forventes udnyttet. Herudover udgør betænkningen et fortolkningsbidrag til den kommende lovgivning, eftersom udvalget i betænkningen sædvanligvis også fremlægger sine politiske holdninger til forslaget. Hvis udvalget får forslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling, afgives en tillægsbetænkning.

Isumaliutissiissut:

Inatsisissatut aalajangiiffigisassatulluunniit siunnersuummik ataatsimiititaliap suliarinninnini isumaliutissiissummik siunnersuutip Inatsisartut ataatsimiittarfianni aappassaaneerneqarnissaanut tunngavigineqartussamik naggasertarpaa. Isumaliutissiissutip imarisarpai ataatsimiititaliami ilaasortat Inatsisartunut inassuteqaataat immaqalu Naalakkersuisunut ilaasortamit aamma/imaluunniit ataatsimiititaliami ilaasortanit allannguutissatut siunnersuut. Tamatuma saniatigut isumaliutissiissutip imarisinnaavai assersuutigalugu Naalakkersuisunut piginnaatitsissutit qanoq atorneqarnissaat naatsorsuutigineqarnersoq pillugu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartunit ikinnerussuteqartunilluunniit oqaaseqaatit. Tamatuma saniatigut inatsisissap qanoq paasineqarnissaanut isumaliutissiissut atorneqarsinnaavoq, tassami ataatsimiititaliap siunnersuummut naalakkersuinikkut isummersuutini isumaliutissiissummi aamma nalinginnaasumik saqqummiuttarmagit. Siunnersuut ataatsimiititaliamit suliareqqinneqartussanngorlugu ataatsimiititaliamut innersuunneqarpat ilassutitut isumaliutissiissusiortoqassaaq.

Bevilling:

En bevilling er en ret (og i visse tilfælde en forpligtelse) til at afholde udgifter inden for visse rammer. Bevillinger gives sædvanligvis på Finansloven.

Se også: Finansloven.

Aningaasaliissutit:

Sinaakkutissat aalajangersimasut iluini aningaasartuuteqarnissamut aningaasaliissutit pisinnaatitsissutaapput (aammalu pisut ilaanni pisussaaffiliillutik). Aningaasaliissutit Aningaasanut Inatsisikkut nalinginnaasumik tunniunneqartarput.

Takuuk Aningaasanut Inatsit.

Bevillingsansøgning:

Konkret ansøgning om nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger fra Naalakkersuisoq for Finanser til Inatsisartuts Finansudvalg. I bevillingsansøgninger søges om tilladelse til at gennemføre dispositioner, som er ændret i forhold til og ikke har kunnet forudses i den i finansåret gældende finanslov. Endvidere skal ændringer af anlægsprojekter over en vis beløbsgrænse forelægges Finansudvalget til godkendelse, og der findes rundt om i lovgivningen bestemmelser, der pålægger Naalakkersuisut at forelægge nærmere angivne dispositioner for Finansudvalget. Finansudvalget har mulighed for at fastsætte særlige formkrav til bevillingsansøgninger.

Aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaat:

Tassaavoq aningaasaliissutinik imaluunniit oqaasertaliussanik nutaanik taakkuninngaluunniit allannguinissamik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup aalajangersimasumik qinnuteqaataa. Iliuutsit ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi aningaasanut inatsimmut atuuttumut sanilliullugu allanngorsimasut naatsorsuutigineqareersimasinnaanngitsullu ingerlanneqarnissaasa akuersissutigineqarnissaat aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatikkut qinnutigineqartarpoq. Aammattaaq sanaartornermi suliniutit aalajangersimasumik killilimmik aningaasartallit allanngortinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut akuerisassanngorlugu saqqummiunneqartarpoq, aammalu iliuusissanik erseqqinnerusumik nalunaakkanik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut saqqummiussinissamut Naalakkersuisunik pisussaatitsisunik inatsisini aalajangersakkanik peqarpoq. Aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaatit immikkut iluseqartinneqarnissaannik piumasaqaatinik aalajangersaanissamut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq periarfissaqarpoq.

Bifalds- og mishagsytring:

Bifalds- og mishagsytringer f.eks. i form af tilråb, piften og klappen betragtes som værende i strid med god orden i Inatsisartutsalen. Inatsisartuts formand vil derfor normalt påtale sådanne ytringer. Fra talerstolen anses Inatsisartuts medlemmer sædvanligvis at have en vidtgående ret til at fremkomme med meninger eller ytringer. Inatsisartuts medlemmer kan dog drages til ansvar for ytringer i Inatsisartut efter Inatsisartuts samtykke. Ved grove brud på Inatsisartuts ordensregler kan et medlem herudover pålægges op til 14 mødedages karantæne uden vederlag fra Inatsisartut.

Tapersiinermik akerliunermilluunniit ersersitsineq:

Suaartarluni, siggartarluni ersaartarluniluunniit tapersiinermik akerliunermilluunniit ersersitsineq Inatsisartut ataatsimiittarfianni pissuserissaarnissamut akerliusutut isigineqarpoq. Taamaattumik taamak ersersitsinerit Inatsisartut siulittaasuata nalinginnaasumik uparuartarpai. Inatsisartunut ilaasortat isummaminnik oqaatiginiakkaminnilluunniit oqaluttarfimmit saqqummiussinissamut annertuumik piginnaatitaaffeqartutut isigineqarput. Inatsisartulli akuersissuteqarnerisigut Inatsisartuni oqaaserineqartunut Inatsisartunut ilaasortat akisussaatinneqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut pissuserissaarnissamut Inatsisartut maleruagassaannik annertuumik unioqqutitsisoqartillugu ilaasortaq Inatsisartunit aningaasarsiaqartinneqarani ullut 14-it tikillugit ataatsimiinnermi peqataaqqusaajunnaarsinneqarsinnaavoq.

Bureau for Inatsisartut:

Inatsisartuts Administration - i daglig tale LABU - er den lovgivende magts administration. Inatsisartuts administration omfatter økonomiske, administrative og rådgivende funktioner.

Inatsisartuts administration er uafhængig af Naalakkersuisut og Naalakkersuisuts administration samt ikke mindst af de politiske partier.

Inatsisartut Allattoqarfiat:

Inatsisartut Allaffeqarfiat - ulluinnarni LABU-mik taaneqartartoq - tassaavoq inatsisiliortut allaffissornermik ingerlatsiviat. Inatsisartut allaffeqarfianni ingerlatsiviit tassaapput aningaasaqarnermut, allaffissornermut siunnersuinermullu immikkoortut. Inatsisartut allaffeqarfiat Naalakkersuisunut Naalakkersuisullu allaffeqarfiannut minnerunngitsumillu partiinut naalakkersuinermik ingerlataqartunut attuumassuteqanngilaq.

Citat:

Citater anses ikke som fremmende for den levende debat i Inatsisartutsalen, hvorfor de sædvanligvis kun anvendes i begrænset omfang, og kun efter tilladelse fra mødelederen. Det skal klart fremgå, hvor citatet begynder og slutter, og hvorfra citatet er hentet. Der må udelukkende gøres brug af offentligt tilgængelige citater.

Issuakkat:

Issuakkat Inatsisartut ataatsimiittarfianni eqeersimaartumik oqallinnernut siuarsaataasutut isigineqanngillat, taamaattumillu taakku taamaallaat killilimmik aammalu aatsaat ataatsimiinnermik aqutsisup akuersineratigut atorneqartarlutik. Issuakkat aallartiffiat naaffiallu aammalu issuakkat sumit pissarsiarineqarsimanersut ersarissumik allassimassaaq. Taamaallaat tamanit pissarsiarineqarsinnaasunik issuaasoqarsinnaavoq.

Dagsorden:

Dagsordenen er en trykt oversigt over de sager, der skal behandles på dagens eller kommende møde(r). Dagsordenerne for Inatsisartuts møder er tilgængelige på Inatsisartuts hjemmeside www.ina.gl. Dagsordner til udvalgsmøder sendes til udvalgets medlemmer på deres e-mail. Første punkt på en dagsorden er sædvanligvis godkendelse af dagsordenen.

Ullormut oqaluuserisassat:

Ullormut oqaluuserisassat tassaapput ullormi tassani ataatsimiinnermi ataatsimiinnissaniluunniit aggersuni sulianut oqaluuserineqartunut takussutissiat naqitat. Inatsisartut ataatsimiinnerini ullormut oqaluuserisassat Inatsisartut nittartagaanni www.ina.gl –imi pissarsiarineqarsinnaapput. Ataatsimiititaliat ataatsimiinnerini ullormut oqaluuserisassat ataatsimiititaliani pineqartuni ilaasortat e-mailiinut nassiunneqartarput. Ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq siulleq tassaagajuttarpoq ullormut oqaluuserisassanik akuersissutiginninneq.

Deputationer:

Borgere og organisationer kan henvende sig til et Inatsisartutudvalg og søge om foretræde. Under foretrædet får deputationen adgang til at komme med en kortfattet redegørelse for sine synspunkter, hvorefter udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til deputationen, og deputationen kan svare på spørgsmålene. Deputationen har ikke krav på at kunne stille spørgsmål til udvalget. Modtagelsen forventes normalt højst at vare 30 minutter, men Udvalget kan konkret bestemme, at deputationen skal have længere tid til rådighed. Det enkelte udvalg afgør selv, om det modtager deputationer.

Sassartitsinerit:

Innuttaasut kattuffiillu sassartitsiumallutik Inatsisartut Ataatsimiititaliaannut qinnuteqarsinnaapput. Sassartitsinermi sassartut isummamik naatsumik nassuiaatiginissaannut periarfissinneqartarput, tamatumalu kingorna ataatsimiititaliamut ilaasortat sassartunut apeqquteqarsinnaallutik aammalu sassartut apeqqutinut akissuteqarsinnaallutik. Sassartut ataatsimiititaliamut apeqquteqarnissartik piumasaqaatigisinnaanngilaat. Saqqummiussinerup nalinginnaasumik minutsinik 30-nik sivisussuseqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, sassartulli sivisunerusumik periarfissinnissaannik ataatsimiititaliaq aalajangiisinnaavoq. Sassarniartunik akuerinnissanerlutik ataatsimiititaliat ataasiakkaat namminneq aalajangissavaat.

Efterbevilling:

Bevilling ydet til et formål efter at de ansøgte midler ér påbegyndt forbrugt. Det fremgår af bl.a. Budgetloven, at ingen udgift må afholdes uden forudgående bevilling.

Aningaasaliissutit atorneqareernerisigut aningaasaliissuteqarneq:

Aningaasat qinnutigineqartut atorneqalereerneranni aningaasaliissutit siunertamut tunniunneqartut. Ilaatigut missingersuusiornermut inatsimmi allassimavoq siumoortumik aningaasaliissuteqartoqarsimatinnagu aningaasartuuteqartoqassanngitsoq.

Finanslov:

Selvstyrets budget vedtages på den årlige finanslov, der omfatter alle Selvstyrets indtægter og udgifter for det kommende finansår. Forslaget til finanslov for det kommende finansår fremsættes sædvanligvis under efterårssamlingen. Finansloven er som al anden lov bindende. Naalakkersuisuts medlemmer har et objektivt ansvar for overholdelsen af finanslovens bevillinger, og kan ifalde et ansvar, såfremt bevillingerne overskrides. Se også: Tillægsbevillingslov og Finansudvalget.

Aningaasanut inatsit:

Ukiumoortumik aningaasanut inatsimmi Namminersorlutik Oqartussat missingersuutaat akuersissutigineqartarput, tassaniittarput ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi aggersumi Namminersorlutik Oqartussat isertitassaat aningaasartuutissaallu tamarmiusut. Ukiumi aningaasanut inatsiseqarfiusumi aggersumi aningaasanut inatsisissatut siunnersuut ukiakkut ataatsimiinnermi nalinginnaasumik saqqummiunneqartarpoq. Aningaasanut inatsit inatsisit allat tamaasa assigalugit pituttuisuuvoq. Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutinik malinninnissamut Naalakkersuisunut ilaasortat pinngitsooratik akisussaatinneqarput aammalu aningaasaliissutit sipporneqarpata akisussaatinneqarsinnaallutik.

Aamma takukkit: Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq.

Finansudvalget:

Et af Inatsisartuts lovpligtige udvalg. Finansudvalget behandler forslag til finanslove og tillægsbevillingslove og fører tilsyn med Naalakkersuisuts forvaltning af Landskassens økonomi. Endvidere godkender Udvalget på Inatsisartuts vegne uforudsigelige nye eller ændrede bevillinger.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq:

Inatsisartut inatsisitigut pisussaaffigalugu ataatsimiititaliaasa ilaat. Aningaasanut inatsisissanut ilassutitullu aningaasaliissutinut inatsisissanut siunnersuutinik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq suliarinnittarpoq aammalu Nunatta Karsiata aningaasaqarneranik Naalakkersuisut aqutsinerat nakkutigisaralugu. Aammattaaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Inatsisartut sinnerlugit aningaasaliissutinik nutaanik siumut naatsorsuutigineqarsimasinnaanngitsunik imaluunniit aningaasaliissutinik allanngiunernik akuersissuteqartarpoq.

Forelæggelsesnotat:

Den skriftlige eller mundtlige fremsættelsestale, der ledsager lov- og beslutningsforslag.

Saqqummiussissut:

Saqqummiussissut tassaavoq allaganngorlugu oqaatigaluguluunniit saqqummiussaq, inatsisissatut aalajangiiffigisassatulluunniit siunnersuummut malittaasartoq.

Forespørgsel:

Gennem en forespørgselsdebat i medfør af forretningsordenens § 36 kan et eller flere medlemmer få en sag om et offentligt anliggende drøftet i Inatsisartut.

Apeqquteqaatit:

Suleriaatsimi § 36 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinneq aqqutigalugu ilaasortaq ataaseq arlallilluunniit suliaq pisortanut tunngassuteqartoq Inatsisartunut oqallisigisassanngortissinnaavaat.

Forhandling:

Debat om et forslag eller en sag i Inatsisartutsalen.

Forhandling foranlediget af udvalg: Et udvalg kan i visse tilfælde henvise en sag eller et forslag til forhandling i Inatsisartut. Dette er sjældent forekommende.

Oqallinneq/suliarinninneq:

Siunnersuut suliarluunniit pillugu Inatsisartut ataatsimiittarfianni oqallinneq/suliarinninneq.

Ataatsimiititaliamit piumasarineqartumik oqallinneq/suliarinninneq: Pisut ilaanni ataatsimiititaliat suliamik siunnersuummilluunniit Inatsisartut ataatsimiittarfianni oqallisigisassanngortitsisinnaapput/suliarinnitassanngortitsisinnaapput. Tamanna qaqutiguinnaq pisarpoq.

Formand for Inatsisartut:

Inatsisartuts formand vælges af Inatsisartut efter særlige afstemningsregler. Formanden udgør sammen med de fire næstformænd (se: Næstformand) Inatsisartuts Formandskab (Se: Formandskab.) Arbejdet i Inatsisartut tilrettelægges af Inatsisartuts formandskab med bistand af Inatsisartuts generalsekretær. Det er ligeledes formanden, der fra formandssædet leder forhandlingerne i Inatsisartut. Her kan formanden dog afløses af en af de fire næstformænd efter behov. Inatsisartuts formand varetager de samlede interesser for alle Inatsisartuts medlemmer uafhængigt af partitilhørsforhold. Inatsisartuts formand nyder derfor sædvanligvis almen bred tillid og opbakning i Inatsisartut og det omgivende samfund.

Inatsisartut siulittaasuat:

Siulittaasoq: Inatsisartut siulittaasuat taasinermi maleruagassat immikkut ittut malillugit Inatsisartunit qinerneqartarpoq. Siulittaasoq siulittaasup tullii sisamaasut (takuuk:Siulittaasut tullii) peqatigalugit tassaapput Inatsisartut Siulittaasoqarfiat (takuuk:Siulittaasoqarfik). Inatsisartuni sulineq Inatsisartut siulittaasoqarfiata Inatsisartut allattaanerannik ikiorneqarluni aaqqissuuttarpaa. Aammattaaq Inatsisartuni oqallinnerit siulittaasup issivianit siulittaasup aquttarpai. Taamaattorli pisariaqartitsineq malillugu siulittaasup tulliisa sisamaasut ilaannit siulittaasoq taarserneqarsinnaavoq. Inatsisartunut ilaasortat tamarmiusut ataatsimoortumik soqutigisaat partiinut sorlernut attuumassuteqarneq apeqqutaatinnagu Inatsisartut siulittaasuata isumagisarai. Taamaattumik Inatsisartut siulittaasuat Inatsisartunit inuiaqatigiinnillu nalinginnaasumik annertuumik tatigineqarlunilu tapersersorneqarpoq.

Formandskab:

Inatsisartuts Formandskab består af Inatsisartuts formand og fire næstformænd.

Se også: Formand.

Siulittaasoqarfik:

Inatsisartut Siulittaasoqarfiat Inatsisartut siulittaasuannik siulittaasullu tulliinik sisamanik inuttaqarpoq.

Takuuk: Siulittaasoq.

Formkrav:

I forretningsordenen optræder en række specifikke formkrav om tidsfrister, opstilling, og indhold af forslag til Inatsisartuts behandling. Inatsisartuts Formandskab har jf. Forretningsordenens § 4, stk. 5, herudover fastsat en supplerende række krav om indhold og opstilling af forslag, spørgsmål m.v. Formkrav er generelt ufravigelige, hvorfor forslag og spørgsmål, der ikke overholder formkravene, ikke kan forventes optaget på Inatsisartuts dagsorden.

Se også: Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag.

Ilusiliinissamut piumasaqaatit:

Siunnersuutinut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortitassanut tunngatillugu piumasaqaatit aalajangersimasut arlallit, tassalu piffissat tunniussivissat, inissitsiterineq imarisallu pillugit piumasaqaatit suleriaatsimi allassimapput. Tamatuma saniatigut siunnersuutit, apeqqutit il.il. imarisaannut inissitsiternissaannullu piumasaqaatinik arlalinnik ilassutaasunik suleriaatsimi § 4, imm. 5 naapertorlugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiat aalajangersagaqarpoq. Ilusiliinissamut piumasaqaatit ataatsimut isigalugit sanioqqunneqarsinnaanngillat, taamaattumillu siunnersuutit apeqqutillu ilusiliinissamut piumasaqaatinik eqquutsitsinngitsut Inatsisartut oqaluuserisassaannut ilanngunneqarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaanani.

Aamma takuuk: Siunnersuutinik tunniussinissamut piffissaliussanik sanioqqutsineq.

Forretningsorden:

Inatsisartut har vedtaget en række regler for sit virke, og disse regler står i Inatsisartuts forretningsorden. En række regler fremgår dog også af Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut. Inatsisartuts forskellige udvalg vedtager derudover en egen forretningsorden, der godkendes af Formandskabet for Inatsisartut.

Suleriaaseq:

Inatsisartut sulinerminni maleruagassanik arlalinnik akuersissuteqarsimapput, maleruagassallu taakku Inatsisartut suleriaasianni allassimapput. Maleruagassalli ilarpassui aamma Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni allassimapput. Tamatuma saniatigut Inatsisartut ataatsimiititaliaasa assigiinngitsut namminneq suleriaasissatik akuerisarpaat Inatsisartullu Siulittaasoqarfiannit taakku akuerineqartarlutik.

Forslag til mistillid:

Såfremt der vedtages et forslag til mistillid til Naalakkersuisut (et mistillidsvotum) skal Naalakkersuisut eller det pågældende Landsstyremedlem gå af. Det er dog sjældent, at der vedtages sådanne forslag allerede af den grund, at der som oftest fremsættes og vedtages en såkaldt afværgedagsorden. Se forretningsordenen § 51.

Tatiginninnginnermik nalunaaruteqarnissamut siunnersuut:

Naalakkersuisunik tatiginninnginnermik nalunaaruteqarnissamik siunnersuummik akuersissuteqartoqarpat (tatiginninnginnermik taasisitsineq) Naalakkersuisut imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortaq pineqartoq tunuassapput. Siunnersuutilli taamaattup akuersissutigineqartarnera qaqutigoorpoq, tamatumani pissutaarpiarluni tamanna pitinnagu pinngitsoortitsinissaq siunertaralugu ullormut oqaluuserisassatut siunnersuummik saqqummiussisoqarlunilu akuersissuteqartoqareertarnera. Takuuk suleriaatsimi § 51.

Forvaltningsloven:

Se også: Offentlighedsloven.

Ingerlatsinermik inatsit:

Takuuk: Paasitinneqarsinnaatitaanermut inatsit.

Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag:

Inatsisartuts forretningsorden § 41 giver Formandskabet for Inatsisartut mulighed for fravigelse af tidsfristerne i forretningsordenen. Fravigelse fra tidsfrister bør kun finde sted efter grundig overvejelse og som en absolut undtagelse.

Se også: Fristdag.

Siunnersuutinik tunniussinissamut piffissaliussanik sanioqqutsineq:

Suleriaatsimi piffissaliussanik sanioqqutsinissamut Inatsisartut Siulittaasoqarfiata pisinnaatitaaffiliisinnaaneranut Inatsisartut suleriaasianni § 41 periarfissiivoq. Piffissaliussanik sanioqqutsineq isumaliutiginneqqissaarnikkut qaqutigorluinnarlu aatsaat pisariaqarpoq.

Aamma takuuk: Ulloq tunniussivissaq.

Fremlæggelse:

Inatsisartuts og Naalakkersuisuts medlemmers ytringer fremlægges fra Inatsisartuts talerstol og fra medlemmernes pladser i Inatsisartutsalen.

Se også: Forretningsordenens bilag om taletider. For så vidt angår rækkefølgen af ordførerindlæg, startes der med den partigruppe, der har flest mandater.

Saqqummiussineq:

Inatsisartunut Naalakkersuisunullu ilaasortat oqaatigiumasaat Inatsisartut oqaluttarfiannit pisullu ilaanni Inatsisartut ataatsimiittarfianni ilaasortat issiaviinit saqqummiunneqartarput.

Takuuk suleriaatsimi oqaaseqarnissamut piffissarititat pillugit ilanngussaq. Partiit oqaaseqartartuisa tulleriiaarnerannut tunngatillugu partiigruppimiit amerlanerpaanik ilaasortaatitaqartumit aallartittoqartarpoq.

Fristdag:

Ifølge forretningsordenens § 40 skal punkter, der anmodes optaget på Inatsisartuts dagsorden være indgivet til Inatsisartuts formand senest 5 uger før begyndelsen af den samling, hvor punktet ønskes behandlet. Forespørgsler i henhold til § 36 skal være indgivet senest 2 uger før den samling, hvor punktet ønskes behandlet.

Se også: Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag.

Ulloq tunniussivissaq:

Suleriaatsimi § 40 malillugu oqaluuserisassat Inatsisartut ullormut oqaluuserisassaattut ilanngutitikkumasat kingusinnerpaamik Inatsisartut ataatsimiinnissaata pineqartup aallartinnissaa sapaatip akunnerinik tallimanik sioqqullugu tunniunneqarsimassapput. Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuutit § 36 malillugu kingusinnerpaamik Inatsisartut ataatsimiinnissaata pineqartup aallartinnissaa sapaatip akunnerinik marlunnik sioqqullugu tunniunneqarsimassapput.

Aamma takuuk: Siunnersuutinik tunniussinissamut piffissaliussanik sanioqqutsineq.

Generalsekretær:

Den øverst rangerende embedsmand ved Inatsisartuts administration.

Se: Bureau For Inatsisartut.

Allattaaneq:

Tassaavoq Inatsisartut allaffeqarfianni atorfilittat qullersaat.

Takuuk Inatsisartut Allattoqarfiat.

Grundloven:

Grundloven omfatter hele rigsfællesskabet, herunder Grønland. Grundlovens konkrete bestemmelser vedr. bl.a. forholdet mellem Regering og Folketing kan på uregulerede områder, og med de modifikationer der følger af forholdets natur, anvendes på forholdet mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Inatsisit tunngaviusut:

Inatsisit tunngaviusut naalagaaffeqatigiinnut tamanut, tassunga ilanngullugu Kalaallit Nunaannut atuupput. Ilaatigut danskit naalakkersuisuisa Folketingillu akornanni pissutsit pillugit inatsisini tunngaviusuni aalajangersakkat aalajangersimasut pissutsit aallaavigalugit iluarsiissuteqarfigalugit suliassaqarfinnut maleruagassiorneqanngitsunut Naalakkersuisut Inatsisartullu akornanni pissutsinut atorneqarsinnaapput.

Grundlovens § 57:

Se Immunitet.

Inatsisini tunngaviusuni § 57:

Takuuk unnerluutigineqarsinnaannginneq.

Høring:

Udvalgene kan som led i deres arbejde holde høringer, hvor eksperter og eventuelt andre inviteres til at fremkomme med deres viden og synspunkter om et emne eller et forslag, der interesserer udvalget. Et udvalg beslutter selv formen for høringen, og om offentligheden skal have adgang. Høringer er sædvanligvis åbne, så pressen og offentligheden har adgang i en eller anden form. En sådan høring adskiller sig fra den høring, som Naalakkersuisut sædvanligvis sender et kommende lovforslag ud i inden fremsættelsen af forslaget for Inatsisartut, og hvor relevante departementer og organisationer m.fl. anmodes om skriftligt at komme med deres kommentarer til forslaget.

Tusarniaaneq:

Ataatsimiititaliat sulinerminnut atatillugu tusarniaanermik ingerlatsisinnaapput, tamatumani sammisaq siunnersuulluunniit ataatsimiititaliamit soqutigisaqarfigineqartoq pillugu immikkut ilisimasallit allalluunniit ilisimasaminnik isummersuutiminnillu saqqummiusseqqullugit aggersarneqarsinnaapput. Tusarniaaneq qanoq ilusilerlugu ingerlanneqassanersoq aammalu kikkulluunniit najuussinnaatitaassanersut ataatsimiititaliap nammineerluni aalajangissavaa. Tusarniaanerit nalinginnaasumik tamanut ammasuusarput, taamaalilluni tusagassiortut innuttaasullu peqataatinneqarsinnaallutik. Inatsisissatut siunnersuutissamik Inatsisartunut saqqummiussinnginnermi siunnersuummut oqaaseqaatiminnik allaganngorlugit naalakkersuisoqarfiit, kattuffiit allallu susassaqartut nassiusseqqullugit Naalakkersuisut tusarniaasarnerannit taamatut tusarniaaneq allaaneruvoq.

Immunitet:

Inatsisartuts medlemmer kan som alle andre borgere underkastes politimæssig efterforskning eller tiltale. Tiltalerejsning eller frihedsberøvelse af Inatsisartuts medlemmer forudsætter dog Inatsisartuts samtykke, med mindre medlemmet er taget på fersk gerning. (Se Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut § 6, stk. 2). I praksis har Inatsisartut hidtil altid givet sit samtykke. Bestemmelsen har alene til formål at sikre Inatsisartuts medlemmer mod usaglig politisk pression fra den udøvende magt. Bliver et Inatsisartutmedlem ved endelig dom eller bødevedtagelse pålagt en kriminalretlig foranstaltning, eller bliver vedkommende undergivet en kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør medlemmet uværdig til at være medlem af Inatsisartut, afgør Inatsisartut efter indstilling fra udvalg til valgs prøvelse, om det forhold, medlemmet er dømt for, gør vedkommende uværdig til fortsat at være medlem af Inatsisartut. (jf. forretningsordenen § 2).

Unnerluutigineqarsinnaannginneq:

Inatsisartunut ilaasortat innuttaasut allat tamaasa assigalugit politiinit misissuiffigineqarsinnaallutillu unnerluutigineqarsinnaapput. Inatsisartunulli ilaasortaq iliuuseqaleruttorluni pakasarneqarsimanngikkuni Inatsisartut aatsaat akuersissuteqarnerisigut unnerluutigineqarluniluunniit kiffaanngissusiiagaasinnaavoq. (Takuuk Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 6, imm. 2). Unnerluussisoqarnissaa qinnutigineqartillugu Inatsisartut manna tikillugu akuersisarsimapput. Inatsisartunut ilaasortat inatsisinik atortitsisunit suliamut attuumassuteqanngitsumik naalakkersuinikkut sunnerniarneqannginnissaat aalajangersakkakkut siunertarineqarpoq. Inatsisartunut ilaasortaq pinerluttulerinermi inatsit naapertorlugu inaaru­taasumik eqqartuus­sissutikkut imaluunniit akiliisitaanissamik akuersissuteqarnikkut pinerluuteqarsimasutut pineqaa­tissinneqarsimappat imaluunniit pinerluttulerinermi inatsit naapertorlugu Inatsisartunut ilaasor­taanissaminut nalinginnaasumik isigineqarnermini naleqqukkunnaarutigisaminik pineqaatissinneqarsimap­pat Qinigaanerup Misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliap inassuteqarnera naapertorlugu Inatsisartut aalajangissavaat iliuuserisaq ilaasortap eqqartuunne­qaatigisaa pineqartup Inatsisartunut ilaasortaaginnarnissaanut naleqqukkunnaa­rutaanersoq. (Tak. suleriaatsimi § 2).

Inatsisartutudvalg:

Inatsisartut nedsætter ved Inatsisartutårets begyndelse en række lovpligtige og stående udvalg. Udvalgene består af fem (eller syv) medlemmer, der udpeges efter forholdstalsvalgsmetoden. Lovpligtige udvalg er Finansudvalget, Revisionsudvalget, Udvalg til Valgs Prøvelse, Lovudvalget samt Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg.  Herudover er nedsættelsen af Inatsisartuts Dagsordensudvalg og Formandskab fastlagt i Inatsisartuts forretningsorden.

I udvalgene tilrettelægges arbejdet af en udvalgsformand i samarbejde med en eller flere udvalgssekretærer.

Inatsisartut ataatsimiititaliaat:

Inatsisartut ukiuata aallartinnerani ataatsimiititalianik inatsisitigut pilersinneqartussaatitaasunik ataatsimiititalianillu ataavartunik arlalinnik Inatsisartut pilersitsisarput. Ataatsimiititaliat tallimanik (imaluunniit arfineq marlunnik) qanorlu amerlassuseqarneq najoqqutaralugu toqqarneqartartunik ilaasortaqarput. Ataatsimiititaliat inatsisitigut pilersinneqartussaatitaasut tassaapput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq, Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq, Qinigaanerup Misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliaq, Inatsisinut Ataatsimiititaliaq kiisalu Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaq. Tamatuma saniatigut Inatsisartut Oqaluuserisassanut Ataatsimiititaliaannik Siulittaasoqarfimmillu pilersitsinissaq Inatsisartut Suleriaasianni aalajangersarneqarpoq. Ataatsimiititaliami sulineq ataatsimiititaliap siulittaasuanit ataatsimiititaliamut allatsimik ataatsimik arlalinnilluunniit suleqateqartumit aaqqissuunneqartarpoq.

Journalister:

Der stilles et særligt presserum til rådighed, hvor journalister kan gennemføre interviews m.v. Der kan ikke påregnes særskilt service, såsom catering, i presserummet.

Tusagassiortut:

Inatsisartut Inatsisartullu allaffeqarfiani inimik tusagassiortunut naatsorsuussamik tusagassiortut apersuinermik il.il. ingerlatsiffigisinnaasaannik atugassiisoqarpoq. Tusagassiortut inaanni assersuutigalugu tamussiussassaqartitsinikkut immikkut sullissinissaq naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq.

Konstituerende Inatsisartutsamling:

Der sondres overordnet mellem tre typer af konstituerende Inatsisartutsamlinger: Efter nyvalg (jf. forretningsorden § 1), ved større Naalakkersuisut koalitionsomdannelser samt ved Inatsisartutsårets begyndelse den 2. fredag i september (§ 3 samt §§ 7-8). Ved konstituering forstås, at Inatsisartut og Inatsisartuts udvalg nedsættes, og dermed gøres formelt beslutningsdygtige. Inatsisartut konstitueres ved, at der vælges et Formandskab bestående af en formand og fire næstformænd.

Inatsisartut inissitsiterlutik ataatsimiinnerat:

Inatsisartut inissitsiterlutik ataatsimiinneri assigiinngitsunut pingasunut immikkoortinneqarsimapput: Nutaamik qinersinerup kingorna (Suleriaatsimi § 1 malillugu), naalakkersuisooqatigiinnermik annertunerusumik allannguisoqarnerani kiisalu Inatsisartut ukiuata septembarimi tallimanngornerit aappaanni aallartinnerani (§ 3 kiisalu §§ 7-8). Inissitsiterneq tassaavoq Inatsisartunik Inatsisartullu ataatsimiititaliaannik pilersitsineq, taamaalillunilu taakkuninnga aalajangiisinnaassuseqalersitsineq. Siulittaasumik ataatsimik siulittaasullu tulliinik sisamat tikillugit amerlassuseqarsinnaasunik Siulittaasoqarfimmik qinersinikkut Inatsisartut inissitsitertarput.

Konstituering af udvalg:

Efter ethvert Inatsisartutudvalg og ved Inatsisartutårets begyndelse skal Inatsisartuts udvalg konstituere sig, dvs. vælge en formand og en næstformand samt vedtage en forretningsorden. Finans- og Skatteudvalget og Revisionsudvalget konstituerer sig dog ved forårssamlingens begyndelse. Meddelelse om et udvalgs konstituering stiles til Inatsisartuts formandskab. (Se forretningsordenen §§ 7 og 8).

Ataatsimiititaliat inissitsiternerat:

Inatsisartunut qinersereernerit kingorna Inatsisartullu ukiuata aallartinnerini tamani Inatsisartunut ataatsimiititaliat tamarmik inissitsitertussaapput, tassa siulittaasumik siulittaasullu tullianik qinersissapput suleriaatsimillu akuersissutiginnillutik. Taamaattorli Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Ataatsimiititaliaq kiisalu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq upernaakkut ataatsimiinnerup aallaqqaataani inissitsitertarput. Ataatsimiititaliap inissitsiternera pillugu nalunaarut Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut ingerlatinneqassaaq. (Takuuk suleriaatsimi §§ 7 aamma 8).

Korte bemærkninger:

Inatsisartutmedlemmerne kan under en debat få mulighed for ganske kort at kommentere indlægget fra den ordfører, der netop har været på talerstolen. Det sker da som såkaldte korte bemærkninger af normalt 2 minutters varighed uden for ordførerrækken. Disse bemærkninger skal rettes til seneste taler, der forbliver på talerstolen indtil der ikke er flere bemærkninger eller spørgsmål. Bemærkninger og spørgsmål henvendes til taleren og skal have naturlig sammenhæng med det fremførte.

Se også: Fremlæggelse.

Naatsumik oqaaseqaatit:

Inatsisartut ataatsimiittarfianni oqallinnerup nalaani oqaaseqartartup oqaluttarfimmit oqaaseqaqqammersup saqqummiussaanut Inatsisartunut ilaasortat naatsumik oqaaseqarnissaminnut periarfissinneqarsinnaapput. Tamanna pisarpoq oqaaseqartartut avataasigut naatsumik oqaaseqarnertut taaneqartartut nalinginnaasumik minutsinik marlunnik sivisussuseqartut aqqutigalugit, tamatumanili partiinut ataasiakkaanut tunngatillugu amerlanerpaamik apeqqutit pingasut. Oqaaseqaatit taakku kingullertut oqaaseqartumut sammitinneqassapput, taannalu oqaaseqartuerunnissaata  apeqquteqartussaarunnissaatalu tungaanut oqaluttarfimmiissaaq. Oqaaseqaatit apeqqutillu oqaaseqartumut sammitinneqassapput saqqummiunneqartunullu attuumassuteqassallutik.

Aamma takuuk saqqummiussineq.

Kvalificeret flertal:

Flertal af nærmere bestemt størrelse. Der sondres mellem kvalificeret absolut flertal (mere end halvdelen af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer) og kvalificeret relativt flertal (flest af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer, men dog et angivet minimum). Forudsat Inatsisartut i øvrigt er beslutningsdygtigt anses en beslutning normalt truffet i Inatsisartut, når flere har stemt for end imod, men i visse tilfælde og kun efter konkret bestemmelse kan forslag vedtages med en større eller mindre andel af stemmerne. Se f.eks. forretningsordenen § 46, stk. 3.

Immikkut aalajangikkamik amerlanerussuteqarneq:

Erseqqinnerusumik aalajangikkamik amerlanerussuteqarneq. Amerlanerussuteqarneq assigiinngitsunut marlunnut immikkoortinneqartarpoq tassalu amerlanerussuteqavinneq (taasinerit taasisinnaatitaasulluunniit affaannit amerlanerusut) aammalu immikkut aalajangikkamik amerlanerussuteqarneq (taasinerit taasisinnaatitaasulluunniit amerlanerit, taamaattorli ikinnerpaaffissaliisoqarsimassaaq). Inatsisartut aalajangiisinnaassuseqartillugit isumaqataallutik taasisut isumaqataanatik taasisunit amerlaneruppata aalajangigassaq Inatsisartunit akuerineqartutut nalinginnaasumik isigineqartarpoq. Assersuutigalugu takuuk suleriaatsimi § 46, imm. 3.

Kriminalretlig foranstaltning:

Foranstaltning idømt med hjemmel i kriminallov for Grønland. Se: Immunitet og Ministeransvarlighedslov.

Pinerluttulerinermi inatsit naapertorlugu pineqaatissiissut:

Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsimmik tunngaveqarluni pillaaneq. Takuuk: Unnerluutigineqarsinnaannginneq aamma Ministerit akisussaanerat pillugu inatsit.

Kundgørelse:  

Kundgørelse betyder officiel offentliggørelse. Love skal kundgøres efter de er stadfæstet af formanden for Naalakkersuisut. Se stadfæstelse: Inatsisartutlove bliver kundgjort/offentliggjort på www.nanoq.gl.

Tamanut saqqummiussineq:

Saqqummiussineq tassaavoq pisortatigoortumik tamanut saqqummiussineq. Inatsisit Naalakkersuisut Siulittaasuannit atsiorneqareeraangamik atuuttussanngortinneqartussaapput: Takuuk atuuttussanngortitsineq: Inatsisartut inatsisaat www.nanoq.gl –kkut atuuttussangortinneqartarput/tamanut saqqummiunneqartarput.

Lovforslag 

Lovforslag kan fremsættes enten af Naalakkersuisut eller af medlemmer af Inatsisartut. Ifølge Inatsisartuts forretningsorden skal et lovforslag behandles 3 gange, inden det kan vedtages.

Inatsisissatut siunnersuut:

Inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisunit imaluunniit Inatsisartunut ilaasortanit saqqummiunneqarsinnaavoq. Inatsisartut suleriaasiat malillugu inatsisissatut siunnersuut akuerineqannginnermini pingasoriarluni suliarineqassaaq.

Lukket møde:

Møderne i Inatsisartutsalen er som udgangspunkt offentlige, men der er mulighed for at beslutte, at mødet skal lukkes for offentligheden. Udvalgenes møder er som udgangspunkt lukkede. Et udvalg kan dog beslutte, at et samråd (se dette) kan finde sted for åbne døre, ligesom eksempelvis en høring (se dette) i en eller anden form kan være åben for offentligheden.

Ataatsimiinneq matoqqasoq:

Aallaavittut isigalugu Inatsisartut ataatsimiittarfianni ataatsimiinnerit tamanut ammasuupput, ataatsimiinnerulli matoqqasumik ingerlanneqarnissaanik aalajangiinissamut periarfissaqarpoq. Ataatsimiititaliat ataatsimiinneri aallaavittut matoqqasuupput. Siunersiuinerli tamanut ammasumik ingerlanneqassasoq ataatsimiititaliamit aalajangerneqarsinnaavoq (taanna takuuk), soorluttaaq assersuutigalugu tusarniaaneq (taanna takuuk) tamanut ammasumik ingerlanneqarsinnaasoq.

Løsgænger:

Medlem af Inatsisartut, der ikke indgår i en partigruppe.

Attaviitsoq:

Inatsisartunut ilaasortaq partiini ilaanngitsoq.

Midlertidige udvalg:

Inatsisartut kan ud over de stående udvalg nedsætte særlige udvalg, også kaldet ad hoc udvalg, til at tage sig af enkelte sager eller særlige emner. Se forretningsordenen § 23.

Ataatsimiititaliaagallartut:

Suliassat qulequttalluunniit ataasiakkaat isumagineqarnissaannut ataatsimiititaliat ataavartut saniatigut ataatsimiititalianik immikkut ittunik ataatsimiititaliaagallartunik aamma taagorneqartartunik Inatsisartut pilersitsisinnaapput. Takuuk suleriaatsimi § 23.

Mindretalsbeskyttelse:

Demokratiet er kendetegnet ved dialog, samarbejde og den videst mulige hensyntagen til mindretallets holdninger. Konkrete bestemmelser til sikring af mindretallets interesser er dog sjældne i den grønlandske lovgivning. Et eksempel findes dog i § 19, stk. 4, i Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut. Ifølge bestemmelsen kan et eller flere medlemmer af Revisionsudvalget foreslå Inatsisartut, at visse forhold inden for udvalgets arbejdsområde skal undersøges nærmere. Forslag fremsat efter denne bestemmelse betragtes som vedtaget, såfremt mindst 2/5 af Inatsisartuts medlemmer stemmer for forslaget.

Ikinnerussuteqartunik illersuineq:

Tamat oqartussaaqataaneranni ingerlatsinerup ilisarnaatigai oqaloqatigiinneq, suleqatigiinneq aammalu ikinnerussuteqartut isumaannik sapinngisamik annertunerpaamik isiginninniarneq. Ikinnerussuteqartulli soqutigisaasa qulakkeerneqarnissaannut nunatsinni inatsisini aalajangersimasumik aalajangersagaliortoqartarnera qaqutigoorpoq. Taamaattorli Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 19, imm. 4-mi assersuutissaqarpoq. Aalajangersagaq malillugu ataatsimiititaliap suliassaqarfiata iluani pissutsit ilaannik erseqqinnerusumik misissuinissaq pillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami ilaasortaq ataaseq arlallilluunniit Inatsisartunut siunnersuuteqarsinnaapput. Aalajangersagaq taanna malillugu Inatsisartunut ilaasortat ikinnerpaamik 2/5-lii siunnersuummut isumaqataallutik taasippata siunnersuutit saqqummiunneqartut akuerineqartutut isigineqartarput.

Minister:

Se Naalakkersuisoq.

Minister:

Takuuk Naalakkersuisoq.

Ministeransvarlighedslov:

Ofte anvendt (og fejlagtig) betegnelse for Landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 22. november 2011 om Naalakkersuisoqmedlemmers ansvarlighed.

Ministerit akisussaanerat pillugu inatsit:

Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaanerat pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 6, 13. maj 1993-imeersoq Naalakkersuinut ilaasortat akisussaanerat pillugu inatsisartut inatsisaata allanngortinnera pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 16, 22. november 2011-imeersukkut allannguuteqartoq pillugu taaguut taanna (kukkusumik) atorneqarajuttoq.

Mistillidsvotum:

Se Forslag til mistillid.

Tatiginninnginnermik nalunaaruteqarneq:

Takuuk: Tatiginninnginnermik nalunaaruteqarnissamut siunnersuut.

Naalakkersuisoq:

Medlem af Naalakkersuisut. Medlemmer af Naalakkersuisut behøver ikke være medlemmer af Inatsisartut. Hvis et medlem af Naalakkersuisut er medlem af Inatsisartut, kan den pågældende få orlov (se dette) i den periode, som vedkommende er Naalakkersuisoq. En Naalakkersuisoq kan ikke være medlem af Inatsisartuts udvalg eller bestride andre hverv.

Naalakkersuisoq:

Naalakkersuisunut ilaasortat Inatsisartunut ilaasortaasariaqanngillat. Naalakkersuisunut ilaasortaq Inatsisartunut ilaasortaaguni pineqartoq piffissami Naalakkersuisunut ilaasortatut atuunnermini tamarmi sulinngiffeqarsinnaavoq (takuuk tamanna). Naalakkersuisunut ilaasortaq Inatsisartut ataatsimiititaliaanni ilaasortaasinnaanngilaq allanilluunniit atuuffeqarsinnaanani.

Naalakkersuisut:

Den grønlandske regering (Den udøvende magt). Naalakkersuisut vælges og afskediges af Inatsisartut og ledes af Formanden for Naalakkersuisut.

Naalakkersuisut:

Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut (Inatsisinik atortitsisut). Naalakkersuisut Inatsisartunit qinerneqarlutillu soraarsinneqartarput Naalakkersuisullu siulittaasuannit siulersorneqarlutik.

Næstformand:

Formandskabets fire næstformænd vælges under ét efter forholdstalsvalgmetoden. Ved valget af næstformænd anses formanden for Inatsisartut for at besætte det første af de mandater, der tilfalder den valggruppe, hvortil formanden hører. Se forretningsordenen § 3.

I hvert af Inatsisartuts udvalg vælges en næstformand, der træder i udvalgsformandens (se formand) sted, hvis denne f.eks. er forhindret i at lede et udvalgsmøde. Se forretningsordenen § 11.

Siulittaasup tullia:

Qanoq amerlatigineq naapertorlugu qinerseriaaseq malillugu Siulittaasoqarfimmi siulittaasup tullii sisamat qinerneqartarput. Siulittaasup tullissaanik qinersinermi Inatsisartut Siulittaasuata qinikkatut inissaq siulleq, qinersisarnerit eqqarsaatigalugit suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarsimasut attavigisaasa pissarsiarisassaat, pissagaa naatsorsuutigineqarpoq. Takuuk suleriaatsimi § 3, imm.3.

Inatsisartut ataatsimiititaliaanni tamani siulittaasup tullianik qinersisoqassaaq, taanna ataatsimiititaliap siulittaasua assersuutigalugu ataatsimiititaliap ataatsimiinneranik aqutsisinnaatinnagu siulittaasumut taartaasassaaq. Takuuk suleriaatsimi § 11.

Offentlighedsloven:

Landstingslov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) og Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (Sagsbehandlingsloven) gælder ikke for Inatsisartut og for Inatsisartuts institutioner, da disse ikke udgør en del af den (udøvende) offentlige forvaltning.

Pisortat ingerlatsinerat pillugu paasitinneqarsinnaatitaaneq:

Pisortat ingerlatsinerat pillugu paasitinneqarsinnaatitaaneq pillugu Inatsisartut inatsisaat (Paasitinneqarsinnaatitaanermut inatsit) aammalu pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaat (Suliassat suliarineqartarnerannut inatsit) Inatsisartunut Inatsisartullu suliffeqarfiinut atuutinngilaq, taakku pisortat (inatsisinik atortitsisut) ingerlataannut ilaanngimmata.

Ombudsmanden:

Inatsisartuts Ombudsmand. Efter Inatsisartutvalg samt ved embedsledighed vælger Inatsisartut en Ombudsmand, hvis virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning. Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Inatsisartut.

Se også: Rigsombudsmand.

Ombudsmandi:

Inatsisartut Ombudsmandiat. Inatsisartunut qinersisoqareernerit tamaasa atorfillu inuttaarukkaangat Ombudsmandimik Inatsisartut toqqaasarput, taanna pisortat ingerlatsineranni ilaatinneqartunut tamanut suliarinnissinnaavoq. Ombudsmandi suliaminik ingerlatsinermini Inatsisartunut attuumassuteqanngilaq.

Aamma takuuk: Naalagaaffiup Sinniisua.

Ordfører:

Ved behandlingen af hver sag eller sager, der drejer sig om samme område, udpeger den enkelte partigruppe sædvanligvis en ordfører, der på gruppens vegne taler fra talerstolen i Inatsisartutsalen. En ordfører må forventes at besidde en særlig dybdegående viden og indsigt inden for sit ordførerområde, således at partiets politiske holdninger på området klart fremgår. Ordførerne taler i rækkefølge efter størrelsen af den partigruppe, de repræsenterer, med ordføreren for den største partigruppe først.

Oqaaseqartartoq:

Suliassaqarfiup aalajangersimasup iluani suliamik ataatsimik arlalinnilluunniit oqaluuserinninnermi oqaaseqartartussamik partiit gruppii ataasiakkaat nalinginnaasumik toqqaasarput, taanna gruppi sinnerlugu Inatsisartut ataatsimiittarfianni oqaluttarfimmit oqaaseqartarpoq. Suliassaqarfik oqaaseqartartuuffini pillugu oqaaseqartartup immikkut ilisimasaqarlunilu paasisimasaqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, taamaalilluni suliassaqarfik pillugu partiip naalakkersuinikkut isummersuutai ersarissuusinnaaqqullugit. Partiit gruppiisa angissusiat naapertorlugu tulleriinnilersorneqarlutik oqaaseqartartut oqaaseqartarput, tassa partiip anginerpaap oqaaseqartartua siulliulluni oqaaseqartussaalluni.

Orlov:

Et Inatsisartutmedlem har mulighed for at få bevilget orlov, f.eks. på grund af sygdom. Et medlem af Naalakkersuisut, der er medlem af Inatsisartut, har mulighed for at få bevilget orlov i hele embedsperioden. Se Bilag 2 i Inatsisartuts forretningsorden om orlovsregler og vederlag i forbindelse med orlov. Det parti eller kandidatforbund, som et Inatsisartutmedlem er indvalgt for, kan ansøge Inatsisartuts Formandskab om indkaldelse af en stedfortræder for Inatsisartutmedlemmet, der er bevilget orlov eller midlertidigt er forhindret i at deltage i Inatsisartuts eller Inatsisartutudvalgenes møder.

Sulinngiffeqarneq:

Inatsisartunut ilaasortaq, assersuutigalugu napparsimaneq pissutigalugu, sulinngiffeqarnissamut periarfissaqarpoq. Naalakkersuisunut ilaasortaq Inatsisartunut ilaasortaasoq piffissami Naalakkersuisunut ilaasortaaffigisamini tamarmi sulinngiffeqarnissamut periarfissaqarpoq. Takuuk Inatsisartut suleriaasianni sulinngiffeqarallartarnermut tamatumanilu aningaasarsiaqartitaasarnermut malittarisassat pillugit ilanngussaq 2. Partii qinigassanngorteqatigiilluunniit Inatsisartunut ilaasortap sinniisuuffigisaa, Inatsisartunut ilaasortap sulinngiffeqarnissamik akuerineqartup imaluunniit Inatsisartuni sulinermut Inatsisartulluunniit ataatsimiititaliaasa ataatsimiinnerinut peqataasinnaanngikkallartup sinniisussaanik aggersaanissamik Siulittaasoqarfimmut qinnuteqarsinnaavoq.

Overtagelse af forslag:

Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen trækkes tilbage af forslagsstilleren. Når tilbagetrækningen anmeldes i Inatsisartut har andre Inatsisartutmedlemmer mulighed for at overtage forslaget. Såfremt dette sker, anføres forslaget herefter på dagsordenen som optaget af pågældende medlem(mer). Se forretningsordenen § 34, stk. 7. Bliver en forespørgselsdebat trukket tilbage af forslagsstiller, kan den ikke optages af andre, se forretningsordenens § 36, stk. 3.

Siunnersuummik "kingornussineq":

Siunnersuummik suliarinninnerup nalaani qanoq ilisukkulluunniit siunnersuut siunnersuuteqartumit tunuartinneqarsinnaavoq. Tunuartitsineq Inatsisartunut nalunaarutigineqarpat siunnersuutip "kingornunnissaanut" Inatsisartunut ilaasortat allat periarfissaqarput. Taamaattoqartillugu tamatuma kingorna siunnersuut "kingornussisup" siunnersuutaatut ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqassaaq. Takuuk suleriaatsimi § 34, imm. 7. Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq siunnersuuteqartumit tunuartinneqartoq, allanit kingornunneqarsinnaanngilaq. Takuuk suleriaatsimi § 36, imm. 3.

Parlamentarisk immunitet:

Se Immunitet.

Partigruppe:

Inatsisartuts 31 medlemmer har sædvanligvis organiseret sig i partigrupper, der svarer til de partier, der er repræsenteret i Inatsisartut. Ved udpegningen af medlemmer til udvalg, råd og nævn indgås sædvanligvis samarbejde mellem partigrupperne i såkaldte valggrupper.

Partiigruppi:

Inatsisartunut ilaasortat 31-iusut partiit gruppiinut Inatsisartuni ilaasortaatitaqartunut inissitsitertarnerat nalinginnaasuuvoq. Ataatsimiititalianut, siunnersuisoqatigiinnut aalajangiisartunullu nævninut ilaasortassanik toqqaasoqartillugu partiit gruppii taaseqatigiittartunik taallutik suleqatigiinnermik nalinginnaasumik pilersitsisarput.

Partilederrunde:

Der afholdes en partilederrunde pr. samling.

Partiit siuttuisa apeqqarissaarnerat:

Inatsisartut ataatsimiinnerini (katersuunnerini) ataasiarluni partiit siuttui apeqqarissaartinneqartarput.

Protokol:

Betegnelsen anvendes om de skrevne og uskrevne regler for adfærd og afholdelse af officielle begivenheder.

Allattuivik:

Pisortatigoortumik pisoqartillugu qanoq pissusilersornissamut aaqqissuussinissamullu maleruagassat allassimasut allassimanngitsullu pillugit oqariartaaseq protokol atorneqartarpoq.

Quorom:

Se beslutningsdygtighed.

Quorom:

Takuuk aalajangiisinnaassuseqarneq.

Redegørelse:

Naalakkersuisut kan i henhold til forretningsordenen give Inatsisartut en mundtlig redegørelse om et offentligt anliggende. Redegørelsen kan dog også omdeles i skriftlig form, hvilket er det mest almindelige.

Nassuiaat:

Naalakkersuisunut ilaasortaq suleriaaseq naapertorlugu pisortat suliassaqarfii pillugit Inatsisartunut oqaasiinnartigut nassuiaateqarsinnaavoq. Nassuiaalli allaganngorlugu aamma allanneqarsinnaavoq, taamaaliortarnerlu nalinginnaaneruvoq.

Redegørelse for dagsorden:

Sædvanligvis indledes Inatsisartuts enkelte mødedage med en kort gennemgang af dagens mødedagsorden. Der gives i denne forbindelse meddelelse om særlige forhold af betydning for Inatsisartuts arbejde, såsom f.eks. meddelelser om orlov. Redegørelsen for dagsorden fremlægges til Inatsisartuts godkendelse, og der kan efter behov gennemføres afstemning om dagsordenen eller om konkrete forhold heri.

Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat:

Inatsisartut ulluni ataasiakkaani ataatsimiinneri ullormut oqaluuserisassat saqqummiunneqarnerannik nalinginnaasumik aallarnerneqartarput. Tassunga atatillugu Inatsisartut sulineranni immikkut pingaarutillit, soorlu sulinngiffeqartussanik nalunaarutit, nalunaarutigineqartarput. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat Inatsisartunut akuerisassanngorlugu saqqumiunneqartarpoq, pisariaqartitsisoqartillugu ullormut oqaluuserisassat tassaniluunniit pissutsit ilaat aalajangersimasut taasissutigineqarsinnaapput.

Rigsombudsmand:

Rigsombudsmanden er rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland. Rigsombudsmanden refererer til Statsministeriet.

Naalagaaffiup Sinniisua:

Naalagaaffiup Sinniisua tassaavoq naalagaaffimmi oqartussaasut Kalaallit Nunaanni qullersatut sinniisuat. Naalagaaffiup Sinniisua Statsministereqarfiup ataaniippoq.

Samråd:

Et udvalg kan kalde et medlem af Naalakkersuisut i samråd, dvs. stille spørgsmål, der skal besvares mundtligt af Naalakkersuisoq under et udvalgsmøde. Et udvalg bestemmer selv om samrådet skal være åbent eller lukket for offentligheden. Naalakkersuisutmedlemmet kan medbringe én embedsmand til samrådet. Embedsmanden udtaler sig i givet fald på Naalakkersuissutmedlemmets ansvar. 

Siunersiuineq:

Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunut ilaasortamik siunersiuinermut aggersaasinnaavoq, tassa ataatsimiititaliap ataatsimiinnerata nalaani naalakkersuisunut ilaasortamit oqaasiinnakkut akissuteqarfigineqartussanik apeqquteqarsinnaalluni. Siunersiuineq tamanut ammasuussanersoq imaluunniit matoqqasumik ingerlanneqassanersoq ataatsimiititaliap nammineq aalajangertarpaa. Naalakkersuisunut ilaasortaq siunersiuinermut atorfilittamik ataatsimik ingiallorteqarsinnaavoq. Tamatumani Naalakkersuisunut ilaasortap akisussaaffigisaanik atorfilittaq oqaaseqartarpoq. 

Spørgetime:

Inatsisartuts forretningsorden giver under Inatsisartuts samlinger mulighed for at gennemføre en ugentlig spørgetime, hvor Inatsisartutmedlemmerne har mulighed for at stille direkte spørgsmål til Naalakkersuisuts medlemmer. Se forretningsordenen § 37, stk. 7.

Akunneq apeqquteqarfik:

Inatsisartut ataatsimiinnerisa nalaani sapaatip akunneranut ataasiarluni nalunaaquttap akunneranik ataatsimik sivisussusilimmik apeqquteqarnissamut Inatsisartut suleriaasiat periarfissiivoq, tassani Naalakkersuisunut ilaasortanut toqqaannartumik apeqquteqarnissamut Inatsisartunut ilaasortat periarfissaqarput. Takuuk suleriaatsimi § 37, imm. 7.

Spørgsmål:

Det enkelte Inatsisartutmedlem kan skriftligt stille spørgsmål til Naalakkersuisut om et offentligt anliggende. Spørgsmål og svar offentliggøres på Inatsiartuts hjemmeside. Hvis besvarelsen er fortroligstemplet offentliggøres den ikke. Sådanne spørgsmål kaldes § 37-spørgsmål, fordi reglerne om dem findes i § 37 i Inatsisartuts forretningsorden. Spørgsmålene kan stilles til skriftlig besvarelse eller mundtlig besvarelse.

Inatsisartuts udvalg kan herudover stille skriftlige spørgsmål til Naalakkersuisut eller enkeltmedlemmer af Naalakkersuisut.

Se også: Samråd.

Apeqqutit:

Allaganngorlugu oqaasiinnartigulluunniit akisassanngorlugu pisortat suliassaqarfiannut tunngasumik Inatsisartunut ilaasortat ataasiakkaat Naalakkersuisunut apeqquteqarsinnaapput. Apeqqutit akissutillu Inatsisartut nittartagaatigut tamanut saqqummiunneqartarput. Akissut isertuussassatut naqissuserneqarsimappat saqqummiunneqarneq ajorpoq. Apeqqutit taamaattut § 37 naapertorlugu apeqqutitut taaneqartarput, tassa taakku pillugit maleruagassat Inatsisartut Suleriaasianni § 37-mi allassimammata. Apeqqutit allaganngorlugit oqaasiinnartigulluunniit akisassanngorlugit apeqqutigineqarsinnaapput.

Tamatuma saniatigut pisariaqartitsinertik malillugu Inatsisartut ataatsimiititaliaat Naalakkersuisunut Naalakkersuisunulluunniit ilaasortanut allaganngorlugu apeqquteqarsinnaapput.

Aamma takuuk: Siunersiuinerit.

Stadfæstelse:

Når et lovforslag er vedtaget af Inatsisartut, skal det stadfæstes, inden det får retskraft. Stadfæstelsen sker ved, at den færdige udgave af loven underskrives af Formanden for Naalakkersuisut, hvorefter loven kundgøres.

Se: Kundgørelse.

Atuuttussanngortitsineq

Inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunit akuerineqaruni inatsisitut atuussinnaassuseqalissaguni atuuttussanngortinneqaqqaassaaq. Atuuttussanngortitsineq pisarpoq inatsisip naammassillugu suliaasup Naalakkersuisut siulittaasuannit atsiorneqarneratigut, tamatumalu kingorna inatsisip tamanut saqqummiunneqarneratigut.

Takuuk saqqummiussineq.

Stedfortræder:

Til udvalgene kan hvert af de i udvalget repræsenterede partier sædvanligvis udpege en stedfortræder (suppleant) for hvert medlem i udvalget. Suppleanterne skal være medlemmer af Inatsisartut. I udvalgene oppebærer suppleanten alle rettigheder og forpligtelser som det fraværende udvalgsmedlem har. En anden type stedfortrædere er de stedfortrædere, der indtræder i Inatsisartut i stedet for et ordinært (fast) medlem. Dette kan eksempelvis ske i de tilfælde, hvor det faste medlem får orlov. Formandskabet skal søges om indkaldelse af suppleant, og formandskabet beslutter, om en suppleant skal indkaldes. Det er herunder fast praksis, at der ikke indkaldes suppleanter for perioder af en varighed på under 14 dage, medmindre det skønnes, at undladelsen af indkaldelse vil kunne påvirke udfaldet af Inatsisartuts beslutninger pga. den ændrede repræsentation af mandaterne i Salen.

Der henvises i øvrigt til Vederlagslovens bestemmelser vedr. stedfortræderes rettigheder.

Sinniisussaq:

Takuuk: Taartaasussaq.

Suppleant:

Se: Stedfortræder.

Taartaasussaq:

Partiit ataatsimiititaliani ataavartuni ilaasortaatitaqartut ataatsimiititaliami ilaasortanut taartaasussamik (sinniisussamik) tamarmik toqqaasinnaapput. Sinniisussat Inatsisartunut ilaasortaassapput. Ataatsimiititaliami ilaasortap peqataasinnaanngitsup piginnaatitaaffii pisussaaffiilu tamarmik ataatsimiititaliami sinniisussamut atuupput. Taartaasussat allat tassaapput Inatsisartunut nalinginnaasumik (aalajangersimasumik) ilaasortamut taartaallutik ilaasortanngortut. Tamanna assersuutigalugu pisinnaasarpoq Inatsisartunut aalajangersimasumik ilaasortaq sulinngiffeqartillugu. Sinniisussamik aggersaanissamik Siulittaasoqarfimmut qinnuteqartoqartussaavoq, sinniisussamillu aggersaasoqassanersoq Siulittaasoqarfimmit aalajangerneqartarpoq. Ataatsimiittarfimmi ilaasortat agguataagaanerisa allannguuteqarnera pissutigalugu sinniisussamik aggersaannginneq Inatsisartut aalajangiinerannut sunniuteqartussaanngitsutut nalilerneqarpat ullunit 14-init sivikinnerusumik najuutinnginnermut sinniisussamik nalinginnaasumik aggersaasoqarneq ajorpoq.

Aamma taartaasut piginnaatitaaffii pillugit Aningaasarsiaqartitaanermut inatsimmi aalajangersakkat innersuussutigineqarput.

Svarnotat:

Naalakkersuisut fremlægger sædvanligvis sine bemærkninger til et forslag i et svarnotat. Svarnotatet afsluttes almindeligvis med en indstilling om forslagets videre behandling.

Akissuteqaat:

Siunnersuummut oqaaseqaatitik Naalakkersuisut akissuteqaatikkut nalinginnaasumik saqqummiuttarpaat. Akissuteqaat siunnersuutip qanoq ingerlateqqinnissaanik inassuteqaammik nalinginnaasumik naggaserneqartarpoq.

Talerække:

Se: Fremlæggelse.

Oqaaseqarniartut tulleriiaarnerat:

Takuuk Saqqummiussineq.

Taletid:

Inatsisartuts forretningsordens Bilag 1 indeholder bestemmelser om, hvor længe der kan tales under behandlingen af de forskellige typer af forslag i Inatsisartutsalen. Ordførerne får ordet i rækkefølge efter partigruppernes størrelse. Medlemmerne kan derudover få ordet for korte bemærkninger (se dette).

Oqaaseqarnermi piffissaliussat:

Siunnersuutit assigiinngitsut Inatsisartut ataatsimiittarfianni suliarineqarneranni qanoq sivisutigisumik oqaluttoqarsinnaaneranut Inatsisartut Suleriaasianni ilanngussaq 1-imi aalajangersagaqarpoq. Partiini gruppit angissusiat malillugu oqaaseqartartut tulleriinnilersorneqartarput. Tamatuma saniatigut ilaasortat naatsumik oqaaseqarnissamik periarfissinneqartarput (takuuk taanna).

Tavshedspligt:

Inatsisartuts medlemmer (og medarbejdere) vil på varierende niveau få adgang til informationer, der er fortrolige. Det kan dreje sig om følsomme virksomhedsøkonomiske oplysninger, personlige oplysninger, samt oplysninger om politiske forhold og forhandlinger, der foregår under fortrolighed i Inatsisartuts udvalg eller under møder i øvrigt.

Tavshedspligten for Inatsisartuts medarbejdere begrænser ikke medarbejdernes grundlovssikrede ret til at udtale sig om arbejdsrelaterede forhold, ej heller ikke til politikere. I sidstnævnte tilfælde skal det dog tydeliggøres, at udtalelse sker som privatperson. Se desangående Inatsisartuts Ombudsmands beretning 2002 (20-3).

Nipangiussisimasussaatitaaneq:

Inatsisartunut ilaasortat (sulisullu) assigiinngitsunik annertussuseqartumik paasissutissanik isertuussassanik tunineqartartussaapput. Taakku tassaasinnaapput suliffeqarfiit aningaasaqarnerat pillugu paasissutissat mianernartut, paasissutissanut inunnut ataasiakkaanut tunngasut kiisalu paasissutissat naalakkersuinikkut pissutsinut tunngasut aammalu oqaluuserisat Inatsisartut ataatsimiititaliaanni imaluunniit ataatsimiinnerni allani allanut ingerlateqqitassaanngitsutut ingerlanneqartut.

Pissutsinik sulinermut tunngassuteqartunik inatsisini tunngaviusuni qulakkeerneqartumik sulisut oqaaseqaaseqarsinnaatitaanerat Inatsisartut sulisuisa nipangiussisimasussaatitaanerisigut killersorneqanngilaq, aamma naalakkersuinermik suliaqartunut oqaaseqarsinnaatitaanerat eqqarsaatigalugu. Kingulliulluguli taaneqartumut atatillugu erseqqissaatigineqartassaaq oqaaseqarneq inuinnartut oqaaseqarnerummat. Tamanna pillugu takuuk Inatsisartut Ombudsmandiata 2002-mi nalunaarutaa (20-3).

Tekstanmærkning:

I finanslovens bilag 2 medtages tekstanmærkninger. Tekstanmærkningerne omfatter sædvanligvis forskellige bemyndigelser til Naalakkersuisut. Herudover fastlægges en række satser og reguleringsgrænser. Tekstanmærkningerne har karakter af lovtekst.

Oqaasertaliussaq:

Aningaasanut inatsimmi ilanngussaq 2-mi oqaasertaliussat ilanngunneqartarput. Oqaasertaliussat nalinginnaasumik imarisarpaat Naalakkersuisunut piginnaatitsissutit assigiinngitsut. Tamatuma saniatigut annertussusiliinerit maleruagassiornissamullu killiliussat arlallit aalajangersarneqartarput. Oqaasertaliussat inatsisit oqaasertaatulli atuupput.

Tilbagetagelse:

Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen tages tilbage ("trækkes") af forslagsstilleren, men kan så eventuelt blive optaget af en anden efter de samme regler, der gælder for fremsættelse af ændringsforslag. Dette gælder dog ikke for forespørgselsdebatter.

Se også: Overtagelse af forslag.

Tunuartitsineq:

Siunnersuummik suliarinninnerup nalaani qanoq ilisukkulluunniit siunnersuut siunnersuuteqartumit tunuartinneqarsinnaavoq, allannguutissatullu siunnersuutinik saqqummiussisarnermi maleruagassat atuuttut malillugit allamit saqqummiunneqarsinnaalluni. Tamannali apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissianut atuutinngilaq.

Aamma takuuk: Siunnersuummik "kingornussineq".

Tillægsbetænkning:

Se Betænkning.

Ilassutitut isumaliutissiissut:

Takuuk: Isumaliutissiissut.

Tillægsbevilling:

En af Finansudvalget godkendt ny eller ændret bevilling eller tekstanmærkning på Finansloven. Tillægsbevillinger samles på den årlige tillægsbevillingslov.

Se også: Efterbevilling.

Ilassutitut aningaasaliissutit:

Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutit oqaasertaliussalluunniit nutaat allanngortitalluunniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuerineqartut. Ilassutitut aningaasaliissutit ukiumoortumik ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi katersorneqartarput.

Aamma takuuk:  Aningaasaliissutit atorneqareernerisigut aningaasaliissuteqarneq.

Tillægsbevillingslov:

De af Finansudvalget godkendte tillægsbevillinger samt tillægsbevillinger godkendt af Naalakkersuisut efter konkret bemyndigelse i finansloven optages på den årlige tillægsbevillingslov. Tillægsbevillingsloven behandles af Inatsisartut på den første ordinære Inatsisartutsamling efter udløbet af det finansår, som tillægsbevillingsloven vedrører.

Se også: Finanslov.

Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit:

Ilassutitut aningaasaliissutit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuerineqartut aammalu aningaasanut inatsimmi aalajangersimasumik piginnaatitsissuteqarsimaneq tunngavigalugu ilassutitut aningaasaliissutit Naalakkersuisunit akuerineqartut ukiumoortumik ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqartarput. Ukiup aningaasanut inatsiseqarfiup ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip atuuffiata naanerata kingorna Inatsisartut ileqquusumik ataatsimiinneranni siullermi ilassutit aningaasaliissutinut inatsit Inatsisartunit suliarineqartarpoq.

Aamma takuuk: Aningaasanut inatsit.

Tolkning:

Inatsisartuts Bureau råder over et antal tolke, som bistår udvalgene med oversættelser og simultantolkning. Tolkene simultantolker endvidere forhandlingerne i Inatsisartutsalen.

Oqalutseqarneq:

Inatsisartut Allattoqarfiat arlalinnik oqalutseqarpoq ataatsimiititalianut nutserinermik toqqaannartumillu oqaluttaanermik ikiuuttartunik. Aammattaaq oqalutsit Inatsisartut ataatsimiittarfianni isumaqatigiinniarnerni toqqaannartumik oqaluttaasarput.

Udvalgssekretær:

Til hvert udvalg er knyttet en eller flere udvalgssekretærer, der ikke er medlemmer af Inatsisartut, og som typisk har juridisk, nationaløkonomisk eller tilsvarende universitetsuddannelse på kandidatniveau. Udvalgssekretærerne bistår udvalget og udvalgsformanden med udvalgets arbejde. Se forretningsordenen § 22.

Ataatsimiititaliap allattaa:

Ataatsimiititaliat tamarmik ataatsimik arlalinnilluunniit Inatsisartunut ilaasortaanngitsunik allatseqarput, taakkulu inatsisilerituutut, nunap aningaasaqarneranik assigisaannilluunniit ilisimatusarfimmi kandidatitut amerlanertigut ilinniarsimasuullutik. Ataatsimiititaliap allattai ataatsimiititaliap sulinerani ataatsimiititaliamut Siulittaasuanullu ikiuuttarput.

Valgbarhed:

Inatsisartut afgør efter indstilling fra Udvalg til valgs prøvelse (eller det foreløbige udvalg til valgs prøvelse), om et medlem har mistet sin valgbarhed. Se forretningsordenen § 1, stk. 2.

Qinigaasinnaaneq:

Qinigaanerup Misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliap (imaluuunniit Qingaanerup Misilinneqarnissaanut Ataatsimiititaliaagallartup) inassuteqarneratigut ilaasortaq qinigaasinnaanerminik annaasaqarsimanersoq Inatsisartunit aalajangiivigineqartarpoq. Takuuk Inatsisartut suleriaasianni § 1, imm. 2.

Valggrupper:

Når Inatsisartut skal vælge medlemmer til Inatsisartutudvalg m.v. kan partigrupperne slutte sig sammen i valggrupper.

Taaseqatigiittartut:

Inatsisartut ataatsimiititaliaanni il.il. ilaasortassanik Inatsisartut qinersissatillugit partiit gruppii taaseqatigiittartussatut kattussinnaapput.

Vederlag:

Medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut modtager løn; såkaldt vederlag. Vederlaget er fastlagt i Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v., som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 42 af 23. november 2017.

Aningaasarsiat:

Inatsisartunut Naalakkersuisunullu ilaasortat akissarsiaqartinneqarput: Aningaasarsianik taaneqartartut. Inatsisartunut Naalakkersuisunullu il.il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 22-mi, 18. december 2003-meersukkut, kingullermik Inatsisartut inatsisaatigut nr. 42, 23 november 2017-imeersukkut allanngortinneqartukkut aningaasarsiat aalajangersarneqarput.

Ytringer:

Se: Bifalds- og mishagsytring.

Ytringer:

Takuuk: Tapersiinermik akerliunermilluunniit ersersitsineq.

Ændringsforslag:

Der kan stilles ændringsforslag til såvel lov- som beslutningsforslag, men ikke til forslag til forespørgselsdebatter. Ændringsforslag kan stilles jf. reglerne i § 34 i Inatsisartuts forretningsorden.

Allannguutissatut siunnersuutit:

Inatsisissatut aalajangiiffigisassatulluunniit siunnersuutinut allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsinnaavoq, tamannali apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuutinut atuutinngilaq. Inatsisartut suleriaasianni § 34-mi maleruagassat malillugit allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsinnaavoq.

Økonomi:

Inatsisartuts bevillinger fastsættes på den årlige finanslov. Inatsisartuts Formandskab udarbejder budgettet for Inatsisartuts virksomhed. Budgettet godkendes af Inatsisartuts udvalg for Forretningsorden.

Aningaasaqarneq:

Inatsisartut aningaasaliissutaat ukiumoortumik aningaasanut inatsisini aalajangersarneqartarput. Inatsisartut sulinerannut missingersuutinik Inatsisartut Siulittaasoqarfiat suliarinnittarpoq. Missingersuutit Inatsisartut Suleriaaseq pillugu Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqartarput.

Åbent møde:

Se lukket møde. 

Ataatsimiinneq ammasoq:

Takuuk ataatsimiinneq matoqqasoq. 

Åbningsdebat:

Dagligdags udtryk for Formanden for Naalakkersuisuts redegørelse til Inatsisartut ved Inatsisartutårets begyndelse og efter nyvalg, jf. forretningsordenen § 35, stk. 5, nr. 1-2. Redegørelsen forhandles (drøftes) af Inatsisartut.

Ammaanermi oqallinneq:

Inatsisartut ukiuata aallartinnerani nutaamillu qinersinerup kingorna Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartunut nassuiaataanut taaguut taanna ulluinnarni atorneqartarpoq, tak. suleriaatsimi § 35, imm. 5-imi nr. 1-2. Nassuiaat Inatsisartunit oqallisigineqartarpoq.