20. Årsberetning for Inatsisartut

25.10.2023

Den tyvende årsberetning for Inatsisartut med regnskabsåret 2022 er nu elektronisk tilgængelig, sammen med de øvrige andre 19 årgange af Inatsisartuts årsberetninger og som viser en bred vifte af informationer omkring Inatsisartuts virke over et kalenderår. Inatsisartuts arbejdsår er dog at regne fra september til september.

 

Initiativet til udgivelsen af en årlig årsberetning skal ses i lyset af ønsket om åbenhed og gennemskuelighed i det parlamentariske arbejde og lovgivningsprocessen.

 

Årsberetningen for 2022 er således endnu et led i denne varige proces.

 

Årsberetningen for 2022 kan findes på Inatsisartut hjemmesiden www.inatsisartut.gl og kan hentes på https://ina.gl/dokumenter/publikationer og er trykt i et begrænset oplag.

 

Årsberetningen for 2022 viser en bred vifte af nyttige informationer omkring arbejdet i Inatsisartut. Der findes således oplysninger omkring arbejdet i formandskabet, udvalgene og delegationerne. Der findes yderligere oplysninger omkring medlemmernes forhold omkring orlov og suppleanters indtræden og mandatfordelingen i Inatsisartut. Ligesom der også findes nyttige oplysninger omkring Nersornaat tildelingerne og anvendelsen af Inatsisartuts bevillinger.

 

Jeg håber at årsberetningen giver et godt indblik i arbejdet i Inatsisartut og bidrager til den åbenhed der altid søges fremmet omkring Inatsisartuts arbejde.

 

 

Med venlig hilsen

 

Mimi Karlsen

Formand for Inatsisartut