ER DU VORES NYE UDVALGSSEKRETÆR?

3 dygtige udvalgssekretærer søges til Bureau for Inatsisartut 

Bureau for Inatsisartut søger 3 udvalgssekretærer til betjening af parlamentets udvalg med forventet ansættelse 16. september 2024 eller efter aftale. Der er tale om 3 fuldtidsstillinger. 

 

Om os:

Bureau for Inatsisartut er Grønlands parlamentsadministration. Vi tilrettelægger parlamentets 2 årlige samlinger, og vi betjener parlamentets 31 medlemmer og dets udvalg. Vi er p.t. i alt 30 ansatte.   

 

Dine primære arbejdsopgaver:

De primære opgaver som udvalgssekretær er at betjene et af parlamentets udvalg med varetagelse af al kontakt til og fra udvalget og have fokus på at medvirke til at skabe de allerbedste rammer for udvalgsarbejdet.

 

Det betyder, at du bl.a.:

  • skal rådgive og bistå udvalgets formand og udvalgsmedlemmer med udvalgsarbejdet, både fagligt og praktisk
  • at rådgive og bistå enkelte udvalgsmedlemmer og hele udvalget med at formulere spørgsmål, være behjælpelig med at fortolke svar, notater og henvendelser, skrive udkast til udvalgets betænkninger, pressemeddelelser, at være behjælpelig med at udarbejde dagsordner og materiale til udvalgsmøder
  • skal planlægge og afvikle samråd, arrangere besøg og udvalgsrejser
  • hvis du er jurist, vil du komme til at indgå i vores juridiske team (Lovteknisk Funktion), som på parlamentets vegne kvalitetssikrer lovforslag, og deltage i arbejdet med lovteknik
  • medvirke til gennemgang af, og ved behov, yde rådgivning med udarbejdelse af medlemsforslag

Udvalgenes møder og arbejde foregår primært på grønlandsk. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den tolk, som er tilknyttet til udvalget.

 

Om dig:

Som udvalgssekretær vil der blive lagt vægt på, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse, gerne jurist eller indenfor økonomi, men alle med en kandidatuddannelse er velkomne til at søge
  • Er ansvarsbevidst, fagligt velfunderet og interesseret i at samarbejde tæt med udvalgsformanden og tæt på de politiske processer
  • Har gode formidlingsevner - både mundtligt og skriftligt, og formulerer dig fejlfrit på skrift
  • Er en god og hjælpsom kollega og har lyst til at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med alle dine kolleger i bureauet
  • Trives med at være fleksibel, løsningsorienteret og indgå i en foranderlig hverdag i bureauet 
  • Er imødekommende, udadvendt og har gode samarbejdsevner

Kendskab til grønlandske forhold vil være en fordel. Det samme vil erfaring fra anden offentlig ansættelse.

Det er ikke så vigtigt om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring, bare du har lyst til fortsat faglig udvikling og har kendskab til den offentlige forvaltning. Dine opgaver vil blive tilpasset din faglige profil og erfaring. 

 

Bemærk, at stillingerne er uforenelige med aktivt eller nyere politisk engagement.  

 

Vi tilbyder: 

  • Et fagligt og udviklingsorienteret miljø
  • Et uformelt fællesskab med erfarne og dedikerede kolleger
  • Spændende og varierede opgaver
  • Ansættelse som AC-fuldmægtig med attraktive løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst/aftale mellem DJØF og Formandskabet for Inatsisartut
  • Til- og fratrædelsesrejse 
  • Grundig introduktion og faglig sparring

Bureauet kan være behjælpelig med en bolig. 

 

Ansøgning:

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte kontorchef for udvalgssekretariatet Mikaela Augustussen på e-mail mika@ina.alla.gl  eller HR-afdelingschef Ida Nielsen på idnie@ina.alla.gl

 

Ansøgning fremsendes til e-mail Inatsisartut@inatsisartut.gl og bedes vedlagt CV og eksamenspapirer.

 

Ansøgningsfrist: 12. august 2024.

 

Da der er tale om flere ledige stillinger, vil der løbende blive afholdt samtaler med ansøgere.

 

Hvis du vil vide mere:

Du kan læse mere om Inatsisartut og Bureau for Inatsisartut på www.inatsisartut.gl

 

Mulighed for orlov fra anden offentlig ansættelse:

Er du statsansat eller ansat i en dansk kommune? Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle eller samlever. Vær også opmærksom på, at Indenrigsministeriet har henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre.