Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg kræver større inddragelse

11.06.2021

Siden valget i april har udenrigs- og sikkerhedspolitik fyldt meget i mediernes dækning af Naalakkersuisut. Det historiske besøg af den Amerikanske Udenrigsminister Antony Blinken, udarbejdelse af Kongerigets Arktiske Strategi og den Arktiske Kapacitetspakke har placeret området højt på mediedagsordenen.

 

Inddragelse af Inatsisartuts Udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg er nødvendig for at sikre, at der er bred politisk opbakning, og en stabil linje i landets udenrigspolitik.

 

Udvalget ønsker en tæt inddragelse og vil arbejde for dette i den kommende tid. Udvalget har tidligere indkaldt Naalakkersuisoq Pele Broberg (N) blandt andet til et orienteringsmøde om den amerikanske udenrigsministers besøg i Grønland, og vil indkalde Naalakkersuisoq i samråd for at få uddybet de seneste udtalelser om den Arktiske Kapacitetspakke.

 

Sofia Geisler: 

Udvalget bør sikres fyldestgørende oplysninger, så vi ikke skal læse om vigtige beslutninger i medierne, men har en god dialog og inddragelse af os, som folkevalgte. Det glæder vi os til at sikre i fremtiden.

 

 

 

Sofia Geisler

Formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg

 

 

For yderligere oplysninger kan udvalgets formand kontaktes på mobil +299 58 81 55