I den seneste tid har der i pressen været udmeldinger i medierne, som kan give anledning til misforståelse af Naalakkersuisuts og Finans- og Skatteudvalgets rolle i processen omkring indgåelse af servicekontrakterne. Da udmeldingerne efter Finans- og Skatteudvalgets mening lider af væsentlige mangler og fejl, er udvalget nødt til at reagere på artiklerne, og her komme med nogle præciseringer i denne meget omfattende og samfundsvigtige sag.

Udvalget skal således slå fast, at Naalakkersuisut, i sin egenskab af forslagsstiller til finansloven for 2016, selv har foreslået de rammebetingelser, der skal gælde for servicekontrakterne. Naalakkersuisut skrev således i deres ansøgning til Finans- og Skatteudvalget, at servicekontrakterne ville blive udbudt og forhandlet inden for rammerne i tekstanmærkning nr. 1 til hovedkonto 72.20.05 Tilskud til passagerbefordring i FL2016. Påstanden i artiklerne om, at det var finansudvalget, der tilbage i april, satte beløbsrammen til 121 mio. kr., er derfor i modstrid med de faktiske forhold.

På det tidspunkt udvalget godkendte forhandlingsmandatet, var udvalget ikke på noget tidspunkt blevet præsenteret for evt. behov for konkrete merbevillinger. Derfor kunne udvalget ikke se nogen grund til, hvorfor rammebetingelserne ikke skulle fastholdes. Naalakkersuisut har alene søgt om en forhøjelse, der skulle sikre børne- og pensionistrabatter, som udvalget godkendte. Dette skete på et senere tidspunkt.

Naalakkersuisut er citeret for, at Forringelser i trafikbetjeningen burde ikke komme bag på politikerne i Inatsisartut. Udvalget skal understrege, at Naalakkersuisut i sin ansøgning om forhandlingsmandat overfor udvalget oplyste, at:

Alle servicekontrakter udbydes med udgangspunkt i den nuværende opdeling af trafikopgaverne og distrikterne og det nuværende serviceniveau og frekvenser.

I processens anden fase, skal Naalakkersuisut, efter finanslovens bestemmelser, fremsende udkast til servicekontrakter til høring i Finans- og Skatteudvalget. Udvalget har på det tidspunkt alene mulighed for at stille spørgsmål og evt. komme med henstillinger til Naalakkersuisut. Først på dette tidspunkt noterede udvalget sig, at der vil være forringelser, der af Naalakkersuisut blev omtalt som serviceomlægninger. Ansvaret for færdiggørelse af servicekontrakterne ligger hos Naalakkersuisut, herunder pligten til at søge om merbevillinger, hvis Naalakkersuisut eksempelvis skulle ønske at undgå forringelser. I den henseende har det været udvalgets holdning, at udgiftsbyrden for nødvendige tiltag, der kunne forhindre forringelser, ikke skulle betales af passagererne, sådan som Naalakkersuisut angav som mulighed. Udvalget ønskede at sådanne tiltag blev finansieret over finansloven.

Udvalget skal stærkt beklage, at de nævnte artikler kan give befolkningen det indtryk, at Finans- og Skatteudvalget har udvist inkompetence i sagens håndtering, som det er beskrevet i artiklerne.

Det fremgår af pressen, at Formanden for Naalakkersuisut er parat til at finde flere penge for at forbedre servicekontrakterne. Efter udvalgets mening, ville det have været rettidig omhu, såfremt den ansvarlige Naalakkersuisoq havde fundet de nødvendige midler, allerede på det tidspunkt, man blev opmærksom på, at der vil være forringelser.

Det er Finans- og Skatteudvalgets ønske, at Naalakkersuisut til tredje behandlingen af finanslovsforslaget fremsender en ansøgning, således at sagen kan blive afsluttet som udvalget og borgerne ønsker.

For yderligere information kan Finans- og Skatteudvalgets formand, Jens Immanuelsen, kontaktes på: +299 52 21 10.