Pressemeddelelse 15.06.2024
Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen har den 15. juni 2024 tildelt Nersornaat i sølv til James Ignatiussen (Luuddia) i Tasiilaq.
Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen, har ved en højtidelig begivenhed på Hotel Angmagssalik tildelt Nersornaat i sølv til James Ignatiussen i Tasiilaq.
James Ignatiussen modtog Nersornaat i sølv for sit store og mangeårige engagement i det kulturelle foreningsliv i sit lokalsamfund i Tasiilaq og gennem et langt arbejdsliv.
Formanden for Inatsisartut, fremhævede blandt andet i sin tale for James Ignatiussen:
”Du har været medlem og aktiv inden for menighedsrådets arbejde gennem mange år og virket som kateket i kirken. I 1999 blev du præst og har virke som præst i Tasiilaq.
Du er kendt af dine landsmænd – også uden for Tasiilaq - som en stærkt engageret borger, der deltager aktivt i det kulturelle foreningsliv i Tasiilaq. Du er kendetegnet ved din store interesse i digtning, sangskrivning og musik. Du engagerer dig i foreningslivet på mange områder herunder som korleder og hvor du inddrager trommedans i dine korsange. Du har arbejdet meget ihærdigt, for at videregive din viden om trommedans til dine efterkommere og på denne måde viderebringer du de traditionelle østgrønlandske levevis, til de næste generationer.
Du har en stor agtelse i dit lokalsamfund og bidrager til at skabe glæde for dine medborgere hos både unge og gamle.
Formandskabet har i deres indstilling af dig til Nersornaat, lagt stor vægt på, at du har bidraget positivt og konstruktivt til dit lokalsamfund, ved dit store engagement i foreningslivet. På denne måde, bidrager du til at skabe glæde og gavn for andre i lokalsamfundet og som ligger ud over dit daglige arbejde og virke indenfor kirkesamfundet.”
På Formandskabets vegne
Formand for Inatsisartut Mimi Karlsen