Øget fokus på forsyningssikkerhed

16.12.2021

Nukissiorfiit har i mange år i deres redegørelser påpeget vigtigheden af at investere i vedligeholdelse. Vi fik alle et wake-up call, da strømmen gik i Nuuk ad flere omgange. Men det var ikke kun i Nuuk, den var gal. Overalt på kysten mistede folk kommunikationsforbindelse. Det betød, man ikke kunne bruge dankort terminal længere eller ringe til bl.a. politiet og sundhedsvæsenet. Det må ikke ske igen.

 

Finansudvalget ser på dette med stor alvor, og Udvalget vil gerne hurtigst muligt have overblik over renoveringsefterslæbet, før det går galt igen.

 

Finansudvalget har taget Naalakkersuisuts orientering til Udvalget om brug af midler jævnfør tekstanmærkning nr. 6 til aktivitetsområde 10-89 i Finansloven (katastrofe-bevilling) til efterretning som den første akutte indsats. Udvalget forventer, at Naalakkersuitsut orienterer Udvalget løbende om fremadrettede tiltag for at sikre forsyningssikkerheden i hele landet, herunder også i forhold til telekommunikation.

 

Finansudvalget ønsker sammen med det relevante udvalg at modtage en konkret plan om indsatsen for området, for dermed hurtigst muligt at få et overblik over de nødvendige bevillingsbehov.

 

Der henvises i øvrigt til følgende link om beslutningsprocessen i forhold til ensprisreformen:

Holdbare løsninger til gavn for befolkningen og erhvervslivet - Naalakkersuisut

Finanslovsaftale for FFL 2018 underskrevet DK.pdf (naalakkersuisut.gl)

 

 

Jens Napaattooq

Formand for Finans- og Skatteudvalget

For yderligere oplysninger kan udvalgets formand kontaktes på mobil +299 258866