Af Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen

Det var en pludselig og trist nyhed at erfare, at tidligere medlem af Landsrådet og Landstinget og mange årigt medlem af folketinget Otto Steenholdt, var afgået ved døden, kort efter sin 80 års fødselsdag, som ellers ikke gav anledning til at tænke andet end, at han skulle blive mange flere år blandt os endnu.

Otto Steenholdt har været en nær politisk kollega gennem mange år.

Ottos politiske styrke kom ud af hans opvækst og uddannelse. Otto havde en nær indføling med det fangersamfund som han voksede op i. Han valgte at tage en læreruddannelse, som givetvis har givet ham den dannelsesrejse der gjorde, at han kombinerede disse livserfaringer i sit politiske virke, til en realpolitisk tankegang.

At skrive mindeord over Otto Steenholdt, der blev 80 år, kan ikke undgå at blive et tilbageblik i landets nyere parlamentariske historie, som vi desværre fortæller hinanden for sjældent.

Otto Steenholdt var en del af den generation af unge politikere, der blev valgt ind i Grønlands Landsråd ved valget i april 1971. Han var en markant stemme, der forsvarede vore kulturelle værdier samt fællesskabet med Danmark. Hans kendetegn som politiker var stor veltalenhed og en skarp argumentationsform i alle de politiske organer, han var blevet valgt til.

Som søn af en fanger og som bygdedreng var Otto i usædvanlig grad et naturmenneske, der elskede at gå på jagt. Efter at han flyttede til Danmark, sammen med sin danske kone Hanne og sin øvrige familie, kom han således hvert år til Nuuk i rensdyrsæsonen, for at gå på jagt og for at samle vinterforråd af grønlandsk mad, som han satte stor pris på.

Otto Steenholdt var en af de markante skikkelser, der satte sit præg på den nyere grønlandske historie. Som medstifter af partiet var han således en naturlig arvtager af formandsposten for Atassut, da partiets førstemand, Lars Chemnitz takkede af.

Som partiformand for Atassut var han en stærk oppositionsleder, der ikke var tilbageholdende med, at medvirke i konstruktive løsninger gennem kompromisser. Det skete blandt andet ved indførelse af hjemmestyret og ved Grønlands udmeldelse fra det daværende EF.

Steenholdt var en glad og folkelig politiker, som derfor havde mange venner og bekendte, både herhjemme som i Danmark.

Otto var tildelt Dronningens ridderkors af 1. grad og Grønlands hjemmestyres fortjenstmedalje "Nersornaat" i sølv og guld.

Æret være hans minde.