Mindeord om Astrid Fleischer Rex

14.09.2023

Tidligere medlem af Landstinget og Inatsisartut, Lærer Astrid Fleischer Rex afgik ved døden den 24. august 2023 bosiddende i Danmark ved Sæby.

 

Astrid Fleischer Rex blev født i Uummannaq den 7. juli 1954 og boede og voksede op i kulminebyen Qullissat indtil den blev nedlagt i 1971.

 

Astrid Fleischer Rex tog sin lærereksamen i Vordingborg og arbejdede mange år indenfor folkeskolen. Og i 2002 blev hun valgt første gang ind i Landstinget for det nystiftede parti Demokraterne.

 

Astrid Fleischer Rex var således en markant kvindelig politiker og medlem af Landstinget fra 2002 under Hjemmestyrets tid og frem til 2009. Hun blev også genvalgt i 2009 efter selvstyrets indførelse og sad som medlem af Inatsisartut frem til 2013. Det var gældende for Astrid Fleischer Rex i alle hendes valgperioder, at hendes mærkesager særligt var omkring vilkårene for socialt udsatte borgere og ikke mindst samspilsproblemerne i familierne generelt.

 

Astrid Fleischer Rex opnåede således i sit politiske virke vigtige mærkesager der var hendes hjertesager og som vi vil huske hende for og mindes med glæde og taknemlighed for hendes bidrag til vores fælles politiske indsats og historie.

 

Vores tanker går til hendes efterladte. Æret være Astrid Fleischer Rexs minde.

 

 

Kim Kielsen

Formanden for Inatsisartut