Inatsisartuts hjemmeside har fået nyt design.

22.08.2023

 

Inatsisartuts hjemmeside vil fra den 22. August 2023 få et nyt udseende og har i denne forbindelse fået opdateret et gammelt styresystem og fået en ny site og nyt design.

 

På mange måder, ligner opbygningen af den nye hjemmeside den gamle og der er fortsat adgang til alle de informationer der har været på hjemmesiden.

 

Hjemmesiden er et vigtigt arbejdsredskab, omkring møderne i salen, ligesom hjemmesiden også er et dagligt arbejdsredskab for medlemmerne af Inatsisartut under samlingerne. Designet på den nye hjemmeside skulle også gerne give brugerne uden for Inatsisartut, adgang til et bedre design og nemmere adgang til informationerne på hjemmesiden.

 

Der er tilføjet nogle få nye elementer omkring det parlamentariske arbejde. Det er nu gjort muligt, at få en samlet oversigt over de rapporter og redegørelser, som Inatsisartut beslutter at Naalakkersuisut skal udarbejde og aflevere til enten en forårssamling eller en efterårssamling.

 

Da disse rapporter og redegørelser ikke efterfølgende behandles på en samling, men ofte indeholder mange relevante oplysninger, der kunne have andres interesse end Inatsisartut, vil de nu kunne findes under linket til rapporter og redegørelser på hjemmesiden og under link til en samling.

 

Mange af forbedringerne på hjemmesiden er af tekniske karakter, men der er også æstetiske forbedringer, i form af hjemmesiden der har fået et lettere og mere moderne udtryk. Den gamle hjemmeside har fungeret siden 2008 med sit tidligere design, hvorfor den nye hjemmesides udtryk er mere nutidigt. Selve arbejdet med at omlægge hjemmesiden har været igang siden februar 2023.

 

Det er således med ønsket om, at det bliver lettere at tilgå materialet på hjemmesiden, at denne er opdateret og offentliggjort før samlingens start, ligesom hjemmesiden er blevet nemmere at tilgå både på computer og mobile enheder.

 

Kim Kielsen

Inatsisartut Siulittaasuat