Alligevel er der ingen tvivl om, at stemmeafgivning på vegne af andre udgør et brud på såvel Landstingets Forretningsorden som landstingsloven om Landstinget og Landsstyret.

Hverken Landstingets Forretningsorden eller landstingsloven om Landstinget og Landsstyret giver dog mulighed for at "straffe" et sådant brud på reglerne.

 

Landstingets Formandskab har derfor indhentet en juridisk vurdering af, om stemmeafgivning på vegne af medlemmer, som ikke er til stede i landstingssalen, indebærer en overtrædelse af kriminalloven. Den ekspert, som blev bedt om at foretage den juridiske undersøgelse, er Leif Senholt, som er ekspert i den grønlandske kriminallov og forfatter til det juridiske opslagsværk "Den grønlandske kriminalret".

 

Det konkluderes i undersøgelsen, at et landstingsmedlem, som har afgivet stemme for andre, næppe vil kunne dømmes for overtrædelse af bestemmelser i kriminalloven.

 

Landstingets Formandskab har på den baggrund fundet det formålsløst at anmode Politimesteren i Grønland om at træde ind i sagen.

 

Dette hindrer ikke politiet i på eget initiativ at efterforske sagen, såfremt politi og anklagemyndighed mod forventning måtte vurdere mulighederne for domfældelse anderledes end den ekspert, Formandskabet har benyttet. Det hindrer heller ikke andre, som måtte være utilfredse med Formandskabets beslutning i selv at indgive politianmeldelse.

 

Landstingets Formandskab finder anledning til skarpt at påtale de skete brud på afstemningsreglerne. Om sagen i øvrigt måtte få følger for de involverede, ligger uden for Landstingets Formandskabs hænder, og vil i sidste ende være op til vælgerne.

 

Formandskabets medlemmer havde også gerne set, at de på et tidligere tidspunkt var blevet informeret om ureglementeret brug af Landstingets elektroniske afstemningssystem.

At medlemmer af Landstinget har afgivet stemme for andre end sig selv, og at andre medlemmer har observeret dette, uden straks at bede mødelederen om at lade afstemningen gå om, har utvivlsomt tæret på Landstingets anseelse og har bidraget til at vanskeliggøre afviklingen af Landstingets efterårssamling. Hertil kommer de menneskelige omkostninger, for alle som ¿ med eller mod deres vilje ¿ er blevet involveret. Der er tale om en sag, vi alle gerne havde været foruden, og som ingen ønsker gentaget.

 

Landstingets Formandskab har derfor indskærpet afstemningsreglerne.

 

Landstingets Formandskab har endvidere truffet forholdsregler, som gør, at ureglementeret brug af det elektroniske afstemningssystem næppe igen vil kunne finde sted, uden at det straks opdages.

Endelig har Landstinget ¿ på Formandskabets initiativ ¿ vedtaget en ændring af Landstingets Forretningsorden, som får virkning fra årsskiftet. Med denne ændring vil Formandskabet fremover kunne udelukke et medlem fra Landstingets møder i indtil 14 mødedage, hvis det pågældende landstingsmedlem groft tilsidesætter Landstingets ordensregler. Et landstingsmedlem, som er udelukket, modtager ikke vederlag i udelukkelsesperioden.

 

Det er på denne baggrund Formandskabets håb og forventning, at Landstinget fremover vil være forskånet for tilsvarende sager.

 

 

På vegne af Landstingets Formandskab

 

 

Ruth Heilmann

Landstingsformand

 

Bilag