Årsberetningen 2020 for Inatsisartut

25.08.2021

Årsberetningen for 2020 er nu elektronisk tilgængelig, sammen med de øvrige andre 17 årgange af Inatsisartuts årsberetninger og som viser en bred vifte af informationer omkring Inatsisartuts virke over et kalenderår. Inatsisartuts arbejdsår er dog at regne fra september til september.

 

Det fremgår af tidligere årsberetning under formandens forord fra 2003 følgende:

Landstingets Beretning for 2003 er den første af sin art. Der vil herefter hvert år, efter færdiggørelse af Landskassens Regnskaber, blive udarbejdet en beretning, der beskriver Landstingets aktiviteter i de foregående år.

 

Initiativet til udgivelse af en beretning for året, der gik, skal ses i lyset af Landstingets ønske om åbenhed og gennemskuelighed i lovgivningsprocessen og det politiske samspil mellem Landstinget og landsstyret.

Årsberetningen for 2020 er således endnu et led i denne varige proces.

 

Årsberetningen for 2020 kan findes på Inatsisartut hjemmesiden www.inatsisartut.gl og kan hentes på (https://ina.gl/dokumenter/publikationer) og er trykt i et begrænset oplag.

 

2020 blev et helt særligt år i skyggen af pandemien COVID19. Årsberetningen afspejler således den anderledes aktivitet udvalg og Inatsisartut havde i 2020.

 

Årsberetningen for 2020 viser dog en bred vifte af nyttige informationer omkring arbejdet i Inatsisartut. Der findes således oplysninger omkring arbejdet i formandsskabet, udvalgene og delegationerne. Der findes yderligere oplysninger omkring medlemmernes forhold omkring orlov og suppleanters indtræden og mandatfordelingen i Inatsisartut. Ligesom der også findes nyttige oplysninger omkring Nersornaat tildelingerne og anvendelsen af Inatsisartuts bevillinger.

 

Jeg håber at årsberetningen giver et godt indblik i arbejdet i Inatsisartut og bidrager til den åbenhed der altid søges fremmet omkring Inatsisartuts arbejde.

 

 

Med venlig hilsen

 

Hans Enoksen

Formanden for Inatsisartut