Samråd med Finans- og Skatteudvalget mandag den 27. januar 2020

Indkaldelse til samråd med Finans- og Skatteudvalget mandag den 27. januar 2020, kl. 15.00 i mødelokale Lars Chemnitz.

I medfør af § 19 i Inatsisartuts forretningsorden indkalder Finans- og Skatteudvalget hermed Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer til samråd vedr. Naalakkersuisuts hidtidige erfaringer med administrationen af indbetalingerne til den obligatoriske pensionsordning.

 

Finansudvalgets bemærkninger og spørgsmål:
Med mindre andet er anført sker henvisningerne i nedstående spørgsmål til Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning.

1. Betragter Naalakkersuisut bemærkningerne til loven, herunder de forventede økonomiske og administrative konsekvenser, stadigt gældende og dækkende?

 

2. Betragter Naalakkersuisut hovedpunkterne loven som dækkende og efterlevet?

 

3. Betragter Naalakkersuisut lovens formål som opfyldt og stadig retvisende?
a. Har Naalakkersuisut fulgt loven, sådan som loven foreskriver, i hele sagsforløbet?

 

4. Betragter Naalakkersuisut bestemmelsen i §7, stk. 3, som et krav om at opkræve de maksimale gældende skattesatser?

 

5. Hvorfor har Naalakkersuisut valgt at opkræve de maksimale gældende skattesatser, i stedet for en lavere skattesats som loven giver mulighed for?

 

6. Hvad vil de administrative og økonomiske konsekvenser være (for det offentlige, borgerne og erhvervsliv), hvis det i §2 og §3 nævnte opsparingsgrundlag på 150.000 kr. forhøjes til 350.000 kr?

 

7. Hvad vil de administrative og økonomiske konsekvenser være (for det offentlige, borgerne og erhvervsliv) af en ophævelse af loven?

 

8. Hvad vil en midlertidig suspendering af bestemmelserne i § 7, kræve af Naalakkersisut?

 

9. Hvad er sandsynligheden for at en person, der ikke har betalt til sin pension i 2018, ville have afregnet manglende betaling i 2019?

 

10. Hvis en person opkræves for manglende betalinger for 2018 med 6% fra januar 2020, kan de så også forvente at blive opkrævet yderligere med 6% fra september 2020 for manglende indbetalinger i 2019 (i henhold til §7 i loven)?

 

11. Kan Naalakkersuisut bekræfte at tallene i spørgsmål 10 vil kunne blive akkumuleret, og samtidig med opsparingskravet for 2020 udgøre 12% i tillæg til trækprocenten (ud over kravet om 6% opsparing i 2020)?
Eksempel Avannaata borger der ikke har indbetalt til pension i 2018 og 2019:
Almindelig trækprocent 44%
manglende indbetaling 2018, for hele 2020 +6%

manglende indbetaling 2019, fra september 2020 +6%
Ny skattebillet med tillæg til trækprocenten 56%
Ud over dette skal personen indbetale 6% til pension i 2020
Og dermed skal undvære følgende af sin løn 62%

 

12. Naalakkersuisut bedes om, at redegøre for alle hændelserne gennem hele forløbet siden den obligatoriske pensionsordning trådte i kraft. Udover at svare på nedenstående spørgsmål.
12.1 I hvor lang tid har denne sag været kendt, at være havnet som nu hos Skattestyrelsen og dermed Naalakkersuisut?

 

13. Har Skattestyrelsen og dermed Naalakkersuisut efter udarbejdelse af opgørelsen kontaktet personer, som ikke har indsamlet nok pension og givet dem mulighed for at indbetale differencen inden for 4 uger iht. Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 §7 stk. 2 klart foreskriver?

 

14. Hvor mange af de over 6.600 ramte personer i denne sag skylder penge til de offentlige før dette hændelse skete?

 

15. Efter sagen rullede ud kunne man bl.a. se Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer i Qanorooq vise mange breve, der var sendt afsted af Skattesyrelsen var returneret tilbage. Hvornår begyndte disse breve, at returnere og hvilke tiltag har man så dermed lavet for, at de forurettede fik oplysningerne om brevenes indhold?

 

16. Opfølgning på spørgsmål 15 - Er det hensigtsmæssigt, at den ansvarshavende Naalakkersuisoq prøver, at placere ansvaret for sagen til TelePost, fordi de ikke har kunne aflevere brevene til de ramte personer og til tiden?

 

17. Hvilke konsekvenser vil det have, hvis Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning skrottes?

 

18. Har Skattestyrelsen og dermed Naalakkersuisut allerede nu en fornemmelse af hvor mange har fulgt Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning og dermed samlet nok iht. loven for opsparingsperioden 2019?

 

19. Hvad er forklaringen på, at folk som er blevet ramt af denne skandale ikke har kunnet få et ordentligt svar fra Skattestyrelsen når de kontaktede for, at få afklaring om sagen og endda prøvede, at give oplysninger om, at de er blevet ramt uden grund?

 

20. I nogle sager har Skattestyrelsen vidst, at personer ellers har samlet pensionsopsparing iflg. Loven, men på en eller anden måde, så har de opsamlede blevet placeret forkert af fx arbejdsgivere. Trods den viden har Skattestyrelsen og dermed Naalakkersuisut alligevel forhøjet skatteprocenten samt fjernet fradraget fra folk, som er havnet i denne situation. De folk som har været ramt på denne måde har ellers ved gentagne henvendelser kun fået besvarelsen, at de skattekort, der er sendt vil gælde for dem. Naalakkersuisut bedes om, at redegøre for, at man uden at vil føre dialog og høre på folk, der er i deres gode ret til, at få ordnet deres skatte kort er blevet behandlet på denne måde.

 

21. Hvem er ansvarlig for, at hele denne her sag er kørt ud af sporet og personer er blevet ramt uhensigtsmæssigt?

 

22. Virker Skattestyrelsens andre forpligtigelser og systemer (fx it-systemer mv.) efter de foreskrivende love?

 

23. Er det Naalakkersuisuts overbevisning, at alle arbejdsduelige i Grønland kan indsamle pension iht. Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning og stadigvæk have en rådighedsbeløb, der kan få dagene til, at hænge sammen?

 

24. Vi er alle enige om, at det skal kunne betale sig, at arbejde. Hjælper denne sag på dette mål? Og fordrer det til, at ville arbejde for dem, der er blevet ramt i denne sag blandt arbejdstagerne til, at ville arbejde eller kan det have negative følgere bl.a. til, at man vælger, at være i passiv forsørgelse?

 

25. Er der udstedt bøder for manglende indbetaling af obligatorisk pension?

 

26. Vil de skattekort, som er fejlbehæftede som følge af nærværende sag, få negativ virkning for borgernes øvrige skatteforhold? Eksempelvis i forhold til afregning af eventuel overskydende- eller restskat. Er der med andre ord klar adskillelse mellem opkrævning af pensionsindbetalinger og opkrævning af anden skattegæld?

 

27. Hvordan er Naalakkersuisuts håndtering af sagen stillet i forhold til forvaltningslovens bestemmelser?

 

28. Hvordan vil Naalakkersuisut sikre sig at kommunikationen med borgerne, eksempelvis ved brev eller oplysningskampagner, kan forbedres så man undgår gentagelse af det der er sket? Det er vigtigt at borgerne kan få klar og rettidig besked om deres pensionsforhold, og hvordan disse administreres.

 

29. Kan det lade sig gøre, at oprette obligatorisk pensionsordning, i det hele taget, uden borgernes specifikke samtykke? Hvad hvis de ikke vil have en pensionsordning af den fremsatte kaliber? Hvad så? Hvad er sagsgangen, og klageinstans-mulighederne så?

 

30. Hvorledes er reglerne for de borgere, der ikke er pensionsberettigede i Grønland, men som er her og arbejder? Hvorfor undtages de ikke fra loven, når de nu ikke er pensionsberettigede? Er der en grund til at skal de betale til obligatorisk pension, når de i forvejen betaler skat til alle de andre ydelser, de evt. får af det offentlige?

 

31. Hvad vil det medføre, hvis en borger, der har oprettet og indbetalt til sin obligatoriske pensionsordning, ønsker at få udbetalt sin pension før tid?

 

32. Betyder den obligatoriske pensionsordning, at borgerne ikke længere vil kunne modtage alderspension i fremtiden?

 

33. Udbetales pensionen automatisk, når man så fylder 67 år? Og i hvilke rater?

 

34. Kan det være rigtigt at arbejderne i Grønnedal opkræves 42 % i skat? - De er godt nok teknisk set inden for kommunal inddeling, men de får ingen kommunal service. Hvor hurtigt kan Naalakkersuisut se at få dette bragt i orden? Evt. i samarbejde med Danmark. - Til sammenligning så i Mestersvig, stationerne på Øst-kysten, Daneborg og Station Nord kun 36 %.
- Der er ingen adgang til transport, adgang til læge, snerydning, skole, børnehave, filialkommunekonto, skraldeordning og andre kommunale forpligtigelser.
- Da forsvaret var i dialog med selvstyret og kommunen, så frabad begge instanser sig, at de udsendte fik familiestatus, da det ellers ville betyde, at kommunen skulle levere diverse ydelser. Det er vel ikke rimeligt?
- Det kunne udmøntes i spørgsmålet om: Hvad er så kommunens minimumsydelser/forpligtigelse overfor øde beliggende bygder?

 

35. Påtænker Naalakkersuisut at lempe på skattereglerne, således at de arbejdere, der kommer udefra, kan beholde deres pensionsopsparinger der, hvor de er?

 

36. Hvilke dobbelt-beskatningsaftaler er der indgået i forbindelse med igangsatte storskala-projekter, og har de berørte lønmodtagere fået særligt favorable vilkår?

 

37. Er det muligt at inflationssikre de obligatoriske pensionsopsparinger her i landet? Hvis ikke, hvad er så årsagen hertil? Er det muligt for Naalakkersuisut, at garantistille inflationssikring?

 

38. Er det muligt for Naalakkersuisut at sikre imod, at de tvungne pensionsopsparinger påføres negativ rente, hvorved pensionerne bliver spist af ved gebyrer og negative renter?

 

39. Hvorledes står færinger i den nye ordning?

 

40. Hvorfor skal en pensionsordning absolut først godkendes af Finanstilsynet (en for Grønland udenlandsk institution). Hvorfor kan man ikke ændre det til: En statsanerkendt ordning uanset hvorhenne i verden den er placeret. Udenlandske borgere fra f.eks. Filippinerne, eller Thailand, har også statsgodkendte opsparinger for udenlands-arbejdende borgere.

 

41. Påtænker Skat at uddele informationer og sikre lovgivningsrådgivning til engelsk-sprogede borgere i landet?

 

Det kan påregnes, at der stilles opfølgende spørgsmål under samrådet.

 

---------------------

 

Udvalget har som målsætning, at et samråd i videst mulige omfang skal tage form af en politisk drøftelse imellem medlemmet af Naalakkersuisut og udvalget – typisk om prioriteringer og målsætninger. Ved den mundtlige drøftelse bør så vidt muligt benyttes frit foredrag.

Udvalget ønsker endelig at modtage et notat på grønlandsk og dansk om foranstående spørgsmål i forlængelse af samrådet. Notatet bedes sendt elektronisk til saam@ina.gl senest umiddelbart efter samrådet. Såfremt notatet medbringes og anvendes under samrådet bedes en kopi givet til udvalgets tolk og udvalgssekretær umiddelbart ved samrådets begyndelse.

 

Med venlig hilsen
Hermann Berthelsen
Formand for Finans- og Skatteudvalget