Partier
De politiske partiers funktion
Hverken Grundloven, Hjemmestyreloven eller Selvstyreloven nævner med ét ord de politiske partiers rolle i det demokratiske system. Ikke desto mindre er partiernes rolle central. Langt hovedparten af inatsisartutmedlemmerne er valgt for et politisk parti.
Et politisk parti er en forening, hvis medlemmer deler synspunkter på en række områder og ønsker indflydelse på de beslutninger, der træffes i f.eks. Inatsisartut og kommunalbestyrelser.
Ved at melde sig ind i et parti og deltage aktivt i det politiske liv kan man opnå indflydelse på, hvordan samfundet indrettes, såvel lokalt som nationalt.
Størst indflydelse opnår et parti gennem repræsentation i de demokratiske beslutningsorganer, d.v.s. ved at blive valgt ind i Inatsisartut, kommunal- og bygdebestyrelserne, eller i det danske Folketing, hvor Grønland sidder på to mandater.
Et parti kan opstille til et valg, hvis den i forvejen er repræsenteret i Inatsisartut. Partier, som ikke i forvejen er repræsenteret i Inatsisartut, kan lade sig opstille, hvis partiet kan skaffe underskrifter fra et antal vælgere svarende til 1/31 af samtlige gyldige stemmer ved sidst afholdte valg.
Partiernes organisation
Partierne er organiseret forskelligt, i overensstemmelse med hvert partis vedtægter.
De fleste partier har lokalafdelinger i alle kommuner. Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorganisation.
De overordnede politiske linier i partiet fastlægges på partiets landsmøder. Nogle partier afholder landsmøde én gang hvert 4. år, andre partier hvert 3. år eller hyppigere. På landsmøderne deltager repræsentanter for alle niveauer i partiet, alt efter det enkelte partis vedtægter. Landsmøderne er partiets øverste myndighed.
I mellem landsmøderne ledes landsorganisationen af partiets hovedbestyrelse med partiformanden i spidsen.
Partier, som er repræsenteret i Inatsisartut, har desuden en inatsisartutgruppe, som består af partiets inatsisartutmedlemmer. Inatsisartutgruppen mødes under inatsisartutsamlingerne næsten dagligt for at drøfte inatsisartutarbejdet. Inatsisartutgruppen ledes af en gruppeformand, og af én eller to næstformænd (henholdsvis en politisk og en organisatorisk næstformand). Endvidere har inatsisartutgruppen en række ordførere, der alt efter emne taler på partigruppens vegne i inatsisartutdebatterne.
Partiets grund-synspunkter er normalt beskrevet i partiets program.
Uden for partierne: Kandidatforbund, enkeltkandidater og løsgængere
Ikke blot partierne har mulighed for at opstille kandidater til et inatsisartutvalg. Det er også muligt at opstille uden partitilhørsforhold.
Personer, der opstiller uden partitilhørsforhold kaldes enkeltkandidater. Det er vanskeligt for en enkeltkandidat at opnå tilstrækkeligt mange stemmer til at blive indvalgt i Inatsisartut. For enkelte er det dog lykkedes.
Kandidater, som opstiller uden for partierne, kan ved indbyrdes aftale indgå i et "kandidatforbund". Derved mindskes risikoen for stemmespild, idet der kan indgås aftale om, hvem en kandidats stemmer tilfalder, hvis kandidaten ikke selv opnår tilstrækkeligt mange stemmer til at blive valgt ind. Tilsammen kan tre kandidater i kandidatforbund måske opnå tilstrækkeligt mange stemmer til at få en enkelt kandidat valgt ind, selv om ingen af de tre kandidater hver for sig har opnået tilstrækkeligt mange stemmer.
Et medlem af Inatsisartut, som er indvalgt for et parti, kan udtræde af partiet, enten på eget initiativ eller gennem eksklusion. Et sådant inatsisartutmedlem kaldes en "løsgænger".