Pressemeddelelse 07.10.2024

07.10.2024

Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen har den 7. oktober 2024 tildelt Nersornaat i sølv til Ole Madsen i Qasigiannguit

Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen, har ved en højtidelig begivenhed i Qasigiannguit Kirkes mødesal tildelt Nersornaat til Ole Madsen i Qasigiannguit.

Ole Madsen modtog Nersornaat i sølv for sit stærke arbejde for lokalsamfundet i mange år, herunder varetagelse af forskellige opgaver af frivillig karakter for foreningslivet i lokalsamfundet samt for at have arbejdet, og fortsat arbejder, som organist og kateket gennem mange år.

Formanden for Inatsisartut fremhævede blandt andet i sin tale for Ole Madsen:

Formandskabet for Inatsisartut tildeler dig Nersornaat i sølv, med begrundelse i dit stærke arbejde for lokalsamfundet igennem mange år og på mange områder.

Det er således velkendt, at du gennem dit lange arbejdsliv har varetaget mange forskellige opgaver af frivillig karakter såsom ledelse af sangkor, fritidsarbejde i foreningslivet i Qasigiannguit, fagforeningsarbejde for SIP og ikke mindst arbejdet med børn og unge ved idrætsforeningen KUGSAK.

Du har ved siden af dit daglige arbejde taget en uddannelse som organist og kateket og har virket som organist og kateket gennem mange år og arbejder endda fortsat som organist og kateket her på dine seniordage. Det er vist ingen hemmelighed, hvis jeg oplyser her, at du egentligt har optjent retten til at være pensionist, men har i stedet valgt fortsat at bidrage til dit lokalsamfund. Det må netop også være den rette definition på en ildsjæl.

Du har med dit store engagement i lokalsamfundet begge dine ben solidt plantet i byens liv og hvor du med din aktive indsats i idrætsforeningsarbejdet, har lært byens børn og unge værdien af sammenhold og respekt for hinanden, som deltagelsen i sport kræver.

Du har arbejdet næsten utrætteligt for menighedsrådet gennem mange år og du tøver aldrig med at hjælpe, ved store lokale arrangementer, ligesom du næsten naturligt også deltager i driften af ældreforeningen og af denne.

Dit engagement er vidt favnende, men en udtømmende opremsning kan næppe ske ved denne lejlighed.

 

Ole Madsen fremhævede i sin takketale blandt andet følgende:

Vi er skabt for at blive en del af samfundet. Det er dog op til os selv, om vi vil det eller ej.”

 

 

På Formandskabets vegne

Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen

 

 

 

 

 

Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen

 

 

Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen tildeler Nersornaat til Ole Madsen

 

 

Ole Madsen

 

 

Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen (venstre) sammen med Ole Madsen (højre)

 

 

Ole Madsen (højre) sammen med sin kone Nukaaraq Madsen (venstre)