Kommentar til artikel i Sermitsiaq online den 18. marts under overskriften: “Inatsiartut har afvist vores forslag” og i avisen AG den 20. marts under overskriften “Inatsisartuts forretningsorden er nødt til at blive ændret”

 

Af Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen

 

 

Jeg har siden min indsættelse som formand for Inatsisartut i september 2023, måtte forholde mig til en del skriverier i pressen, omkring indre anliggender og arbejdet i Inatsisartut, men som hverken jeg eller formandskabet er blevet forelagt, førend det har været fremført i pressen. Det ville set her fra min post være ønskeligt, om der var en bedre balance imellem det som borgerne bliver forelagt af interne sager fra Inatsisartut og det som der blev givet mulighed for at kommentere, for at undgå at sagerne bliver ensidigede fremlæggelser.

 

Formandskabets opgaver og de høje krav        

      

Ethvert parlament har et præsidie, som har til opgave at varetage indre anliggende omkring det parlamentariske arbejde, og det er alt lige fra betaling af medlemmers vederlag og tjenesterejse dagpenge til at sikre indkaldelse til en samling og passende indkvarteringer til medlemmerne og at sikre at arbejdet i Inatsisartut sker bedst muligt og ud fra gældende retningslinier.

 

Et formandskab har således altid fokus på at varetage medlemmernes interesser bedst muligt og uden hensyn til partifarve. Alle medlemmer får derfor også løbende oplyst, at der må ske henvendelse til formandskabet, såfremt der er forhold eller spørgsmål til indre anliggender som man ønsker ændret eller belyst.

 

Enhver formand for Inatsisartut - og formandskab - arbejder derfor også af gode grunde på et grundlag af mange tidligere formandskabers arbejde og ikke mindst mange tidligere medlemmers udvikling af arbejdsvilkårene for de folkevalgte og som er samlet i en forretningsorden. Derimod har formandskabet ingen indflydelse på arbejdet i partierne eller de regler partierne hver især måtte beslutte for deres eget politiske arbejde.

 

Det kan derfor godt være overvældende som nyt medlem af Inatsisartut, både at skulle lære det parlamentariske arbejde og selv udfylde sine politiske mål inden for de rammer der gælder omkring det parlamentariske arbejde.

 

Siden valget i 2021 har de 3 forskellige formænd for Inatsisartut og formandskaber arbejdet med ændringer af forretningsordenen og som det nuværende formandskab og ikke mindst udvalg for forretningsordenen også fortsat arbejder på. Men parlamentarisk arbejde tager tid, ligesom det tager lang tid at lave ny lovgivning eller bare ændringer til gældende lovgivning.

 

Det ændrer imidlertid ikke på, at der altid vil være krav til de forslag som sættes til behandling i et parlament. Beslutninger i Inatsisartut har indflydelse på borgeres og virksomheders hverdag og derfor må der være fuldstændig klarhed over, hvad der træffes beslutning om i parlamentet og det skal formkravene være med til at sikre.

 

Et parlament må derfor have klarhed over hvad der drøftes og hvad der stemmes om. Det er hovedkravene i de meget omtalte formkrav og som skal sikre, at formandskabet træffer beslutninger på et oplyst grundlag, når de godkender forslag til optagelse på dagsordenen og uden hensyntagen til partifarve eller parti størrelse.

 

Formkrav og forretningsordenen

 

Forretningsordenen for Inatsisartut indeholder derfor en række formkrav til de forslag og forespørgsler, der ønskes behandlet i Inatsisartut. Denne oplysning vil for de fleste almindelige borgere forekomme en anelse abstrakt at skulle forholde sig til.

 

Men der er ikke desto mindre jfr. Forretningsordenens § 40, stk. 1 formkrav om, at punkter der anmodes optaget på dagsordenen til en samling, skal være fremsat eller indgivet til Formanden for Inatsisartut senest 5 uger før begyndelsen af en samling, hvor punktet ønskes behandlet og senest kl. 12.00. 

 

Inatsisartutmedlemmerne står selv for politikken, men kan modtage teknisk rådgivning og bistand fra bureauets medarbejdere. Denne tekniske og politisk neutrale rådgivning tilbydes således alene for at hjælpe medlemmerne, så de kan sikre deres forslag indenfor de rammer som formandskabet har sat.

 
Rådgivningen vil typisk omfatte oplysninger om hvilke bestemmelser, der evt. allerede findes på det givne område eller om der indenfor den seneste valgperiode har været fremsat forslag eller spørgsmål om samme emne i Inatsisartut.

 

Inatsisartutmedlemmet kan også modtage en vurdering af, hvorvidt et ønsket forslag strider i mod f.eks. Grundloven, Selvstyreloven, internationale aftaler som Grønland har tiltrådt eller anden lovgivning.

 

Partisekretariaterne har også et stort ansvar i forbindelse med den almindelige koordination af partigruppernes interne behandling af medlemsforslag, til at fremme en tidlig informationssøgning og redigering i forbindelse med udarbejdelse af medlemsforslag. Og her i ligger den egentlige politiske behandling af forslag.

    
Som det kan læses her, så er formkravene med til at sikre at der kan ske en ensartet og neutral rådgivning og som alene skal sikre, at materialet til en samling opfylder formandskabets formkrav. På samme måde som Naalakkersuisut også har en neutral administration, der forbereder mange sager til en politisk behandling.

 

De gældende formkrav er således heller ikke uopnåelige krav for enkelte medlemmer, da der også tilsvarenede gives adgang til tilbud om rådgivning. Dette sker i form af bureauets administration og gennem partitilskud til partierne til deres politiske arbejde.

 

Gensidig respekt mellem administrationen og politikerne

 

Embedsfolk har således ingen muligheder for at tage til genmæle på politisk kritik, hverken fra en talerstol eller via pressen, hvorfor der er behov for en højere grad af gensidig respekt omkring samspillet mellem en neutral administration og det politiske system. Begge parter må gives det spillerum de hver især må agere indenfor, uden at den ene part udstiller den anden part eller udtaler kritik i et forum, hvor der ikke kan gives svar på tiltale.

 

En manglende respekt omkring disse konstruktioner vil undergrave både det administrative system og det politiske system som vi har idag.

 

Formkrav skal alene ses som en ensartet hjælp til at fremme politiske mål og skal ikke ses som begrænsninger til at fremme politiske mål. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at det er formandskabet der træffer beslutninger om de punkter, der optages på dagsordenen og hvorvidt disse opfylder formkravene.

 

Der er således ingen grund til at politikere skulle kaste håndklædet i ringen på grund af forretningsordenens bestemmelser eller de formkrav der er gældende for sager der ønskes behandlet på en samling. Ligesom det alene er medlemmernes eget ansvar at fremme deres politiske målsætninger selv.