Indkaldelse til åbent samråd

30.03.2023

Med kort varsel indkalder Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst til åbent samråd i dag torsdag den 30. marts kl. 14.00.

Samrådet omhandler ombudsmandens kritik af Departementet for Fiskeri og Fangst samt Naalakkersuisoqs håndtering af fiskere og fangeres henvendelser til Departementet. Udvalget ønsker på samrådet at drøfte følgende:

  1. Ombudsmandens kritik af Departementet for Fiskeri og Fangst

Udvalget ønsker at få Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangsts kommentarer til ombudsmandens kritik af Departement for Fiskeri og Fangsts gentagne afslag på ansøgning om kvoter til fællesfangst af sildepiskere.

 

  1. Håndtering af henvendelser fra KNAPK

Udvalget ønsker at få oplyst, hvordan Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst forholder sig til KNAPKs følgende udmelding:

 

- Vi har skrevet til naalakkersuisut, at vi har erklæret et mistillidsvotum. Vi har skrevet mange henvendelser til departementet for fangst og fiskeri, men vi får aldrig svar. Det er derfor, vi mister tilliden til dem. [1]

 

Samrådet afholdes i Inatsisartut i mødelokale Erling Høegh og er åbent for publikum. Der er mulighed for, at op til 15 tilhørere kan overvære samrådet. Derudover er der reserveret fem pladser til pressen. Pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet ved at kontakte Bureau for Inatsisartut på inatsisartut@inatsisartut.gl eller på 34 50 00.

Det er nødvendigt at reservere en plads på forhånd for at kunne overvære samrådet. Tilhørere skal møde op ved receptionen til Inatsisartut senest 15 minutter før samrådet starter.

Der vil være mulighed for at følge samrådet på både grønlandsk og dansk.

 

[1] KNAPK tilslutter sig kritik af departement: - Vores tillid er nået grænsen | KNR

 

Hans Aronsen

Formand for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget

For yderligere oplysninger kan udvalgets formand kontaktes på mobil +299 22 87 33