Inatsisartuts forårssamling er startet – men hvor blev lyden af?

14.04.2023

I dag indledte Inatsisartut sin forårssamling, desværre uden at befolkningen kunne følge debatten på KNR. Lyden var væk eller så svag, at den næsten var væk.

 

Samme problem oplevede vi under forårssamlingen sidste år, og dengang måtte Formandskabet meddele, at ansvaret for transmissionerne og transmissionsudstyret ikke ligger hos Inatsisartut. Således forholder det sig fortsat.

 

Borgere med adgang til internet har dog kunnet følge debatten på Inatsisartuts egen hjemmeside, og her var der ingen lydproblemer.

 

Det må vi så glæde os over, og håbe på en snarlig løsning på de tekniske vanskeligheder, som på samlingens første dag ramte KNR.

 

Som formand for Inatsisartut glæder jeg mig over borgernes interesse for at følge debatterne i Inatsisartut, og håber på gode og frugtbare debatter under den samling, vi nu har indledt.

 

 

Kim Kielsen

Formand for Inatsisartut