Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg har efterlyst status på sagen om servicekontrakter vedr. befordring af passagerer
Fredag 30. september holdt Finans- og Skatteudvalget samråd med Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur om status på Naalakkersuisuts arbejde med servicekontrakterne om befordring af passagerer.
Under samrådet blev bl.a. følgende emner berørt, som efter udvalgets mening har givet anledning til unødig forvirring i sagen:
- Det gælder pressens udmelding om, at ikke alle parter havde underskrevet, og at Naalakkersuisut i den forbindelse henviste til Aftalelovens bestemmelser om bindende aftaler. Naalakkersuisut oplyste, at tilbudsgiverne er bundne ved deres afgivelse af tilbud, og at Selvstyret på samme måde er bundet ved accept af de modtagne tilbud. Dette rejser spørgsmålet om konsekvenserne af den manglende underskrivelse i forhold til processens fremdrift.
- Naalakkersuisut har udmeldt, at der ikke er sket serviceforringelser, men at der alene er sket serviceomlægninger i Sydgrønland. Dog har visse problemer fyldt meget i pressen. Det gælder problematikken omkring ønsket om, at de rejsende ikke skal risikere tab af billetter og betaling for overnatning ved uforskyldt forsinket ankomst til en vidererejse med de kommercielle ruter. Garanti mod tab af billet og opholdsomkostninger i Diskoregionen, som gjaldt i vinterperioden (15.11-15.5), ved forsinkelse er således også bortfaldet. Det er udvalgets ønske, at der findes en løsning for Diskobugten og Sydgrønland, sådan at de rejsende ikke påføres yderligere udgifter i disse situationer. Et samlet udvalg er indstillet på at indgå i forhandlinger om at finde yderligere finanslovsmidler til dette formål.
- Det gælder, at der under sagens forløb har været udmeldinger bl.a. i medierne, som har givet anledning til forskellige forståelser af Naalakkersuisuts og Finans- og Skatteudvalgets rolle i den forgangne proces omkring indgåelse af servicekontrakterne.
Med hensyn til det sidste er det udvalgets ønske, at der hersker fuldstændig klarhed over Naalakkersuisuts samt Finans- og Skatteudvalgets roller i sagen. Efter udvalgets mening er der i Finansloven ganske klare bestemmelser herom. Det er på Naalakkersuisuts anmodning, at Finans- og Skatteudvalget skal give Naalakkersuisut mandat til at indgå aftaler med samarbejdspartnere til løsning af opgaven. Forhandlingsmandatet fastholder den økonomiske ramme, foruden det ønskede frekvensniveau for de enkelte distrikter.
Ved dette mandat fra Finans- og Skatteudvalget bemyndiges Naalakkersuisut til at indgå aftaler om servicekontrakerne. Med andre ord skal Naalakkersuisut med servicekontrakterne sikre, at der tilbydes rejsemuligheder der, hvor der ellers ikke er kommerciel interesse for dette. Servicekontrakterne skal sikre, at de rejsende ikke skal betale den fulde pris for rejserne. Servicekontrakterne skal sikre, at der ikke går for lang tid mellem forbindelserne til de enkelte destinationer.
Når Naalakkersuisut har udarbejdet udkast til servicekontrakter, skal disse fremsendes til Finans- og Skatteudvalget til høring. Hermed sikres det, at Inatsisartut v/Finans- og Skatteudvalget får adgang til kommentering af trafikkontrakternes udformning, jf. Finanslovens tekstanmærkning herom. Da Finans- og Skatteudvalgets beslutningskompetence ophører ved det afgivne mandat, er det således op til Naalakkersuisut at færdiggøre servicekontrakterne. Den indbyggede høringsproces betyder ikke, at Naalakkersuisuts bemyndigelse og ansvar ophører dermed. En høringsproces betyder derfor ikke, at Naalakkersuisut er frataget ansvar mens høringsprocessen pågår.
Det fremgår af en artikel på knr´s hjemmeside af 8. september 2016, at Naalakkersuisoq for Boliger, Byggeri og Infrastruktur skulle have udtalt følgende:
- Vi er ligesom ved vejs ende, sagen er nu over hos finans- og skatteudvalget. Jeg regner med, at vi om kort tid får sagen tilbage, siger naalakkersuisoq for infrastruktur Knud Kristiansen.
Udvalget skal stærkt beklage, at denne udmelding kunne misforstås sådan, at sagen blev trukket i langdrag af udvalget. Dette er ikke tilfældet da mandatet til indgåelse af servicekontrakter allerede blev meddelt Naalakkersuisut ultimo maj måned. Det er rigtigt, at sagen var sendt til høring i udvalget på det tidspunkt, men ansvaret for processen ligger hos Naalakkersuisut.
Udvalget har følgende to henstillinger:
I forbindelse med sin behandling af den seneste forlængelse af servicekontrakterne, gav udvalget udtryk for sit ønske om, at Naalakkersuisut indledte forhandlingerne på et så tidligt tidspunkt, at færdigbehandlingen kunne ske allerede i løbet af foråret. Dette ville sikre noget bedre tid til operatørerne og brugerne at planlægge deres aktiviteter. Udvalget skal stærkt beklage at dette ikke er sket.
Det er udvalgets holdning, at der er to sager som fortjener at blive arbejdet mere seriøst med i forbindelse med de fremtidige forhandlinger om servicekontrakter. Dette gælder fremme af større konkurrencemuligheder på området, og en klarere fremstilling af servicekontraktområdet og den kommercielle del, så udvalget bedre kan danne sig et mere sammenhængende og samlet billede af passagerbefordringen i Grønland.
Det er udvalgets håb, at Naalakkersuisut nu kan fjerne de sidste usikkerheder, og at borgerne samt operatørerne nu kan planlægge rejserne i 2017.
For yderligere information kan Finans- og Skatteudvalgets formand, Jens Immanuelsen, kontaktes på: +299 52 21 10.