Høring over forslag til: Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om tidens bestemmelse
Forslaget fremsendes til høring på vegne af Siumut, som påtænker at fremsætte lovforslaget til efterårssamlingen 2024.
Baggrund
Den 25. mats 2023 overgik Grønland fra tidszonen UTC – 3 til UTC -2, hvorved klokketiden blev rykket 1 time frem. Ittoqqortoormiit overgik dog fra tidszonen UTC-1 til UTC -2, hvorved klokketiden blev rykket 1 time tilbage.
Mange borgere har oplevet den nye tidszone som problematisk, og udenlandske undersøgelser indikerer, at et misforhold mellem klokketid og soltid kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser.
Samme problemer knytter sig til sommertids-ordningen, som består i, at klokketiden stilles 1 time frem i perioden fra den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober.
Forslagets hovedindhold
Forslaget indebærer, at Grønland overgår til tidszonen UTC-3. Det betyder, at klokketiden rykkes 1 time tilbage. På det tidspunkt af dagen, hvor klokken nu er 12.00, bliver klokken således 11.00.
Dog gives Naalakkersuisut mulighed for fortsat at fastsætte bestemmelser om, at bestemte områder i Grønland skal følge en anden tidszone. Sådanne bestemmelser er i dag fastsat for vejrstationen Danmarkshavn og for Pituffik Space Base.
Forslaget indebærer endvidere, at sommertids-ordningen afskaffes. Bestemmelser om sommertid vil dog fortsat kunne fastsættes for vejrstationen Danmarkshavn og for Pituffik Space Base.
Frist
Høringssvar bedes sendt til inatsisartut@inatsisartut.gl og Cc til olech@ina.alla.gl .
Bureau for Inatsisartut anmoder om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest d. 5. august 2024, kl. 12.00
---------------
Forslag til:
Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om tidens bestemmelse
(Overgang til anden tidszone, afskaffelse af sommertid)
§ 1
I Inatsisartutlov nr. 31 af 25. november 2022 om tiden bestemmelse foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
” § 1. Den almindelige tid for Grønland følger tidsstandarden og tidszonen UTC -3.
Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at nærmere angivne områder skal følge en anden tidszone end den fastsat i stk. 1.
Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om sommertid for Danmarkshavn og Pituffik Space Base.”
§ 2
Denne Inatsisartutlov træder i kraft den 27. oktober 2024, kl. 24.00.
Stk. 2. Samtidig ophæves Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 27. marts 2024 om sommertid.
Grønlands Selvstyre, den xx. xxx 2024.
Formanden for Naalakkersuisut
---------------
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Grønland har siden 1980 haft sommertid, på linje med Danmark og øvrige lande i Den Europæiske Union (EU). Også tidligere – i 1948 og 1949 – har sommertid været indført i Grønland, efter Landsrådsbeslutning.
Ved sommertid forstås, at tidspunktet for døgnets begyndelse i en periode af året forskydes 1 time i forhold til normal tidsregning.
Ved lov nr. 817 af 19. december 1989 for Grønland om sommertid overtog Grønlands Hjemmestyre kompetencen til at indføre sommertid i Grønland. Landstinget vedtog i forbindelse hermed landstingslov nr. 14 af 19. oktober 1989 om anvendelse af sommertid, som trådte i kraft 1. januar 1990, og som bemyndigede Landsstyret til at fastsætte bestemmelser om sommertid. Bemyndigelsen blev i de efterfølgende år udnyttet ved en række bekendtgørelser, hvorved sommertidsordningen blev fastholdt.
Landstingsloven om anvendelse af sommertid blev i 2023 ophævet ved Inatsisartutlov nr. 31 af 25. november 2022 om tidens bestemmelse, men bemyndigelsen til, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om sommertid, er videreført i Inatsisartutloven, som fortsat er gældende.
Inatsisartut har tidligere behandlet forslag om at afskaffe sommertid, senest ved punkt 55 til forårssamlingen 2019 ”Forslag til Inatsisartut-beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til afskaffelse af sommertidsordningen”. Forslaget blev vedtaget, men er endnu ikke realiseret. Inatsisartut-beslutningen byggede på den forudsætning, at Den Europæiske Union (EU) ville afskaffe sommertid. EU har endnu ikke afskaffet sommertid.
Inatsisartutlov om tidens bestemmelse blev vedtaget af Inatsisartut under efterårssamlingen 2022 (EM 2022/17). Inatsisartutloven trådte i kraft den 25. marts 2023. Med vedtagelsen overtog Grønlands Selvstyre sagsområdet ”Tidens bestemmelse”, som hidtil havde været dansk ansvarsområde.
Inatsisartutloven indebar, at det meste af Grønland overgik fra tidszonen UTC-3 til UTC-2. Klokketiden blev derved rykket 1 time frem. På det tidspunkt af dagen, hvor klokken hidtil havde været 12.00 blev klokken således 13.00.
Ittoqqortoormiit overgik fra tidszonen UTC-1 til UTC-2, hvorved klokketiden blev rykket 1 time tilbage. På det tidspunkt af dagen, hvor klokken hidtil havde været 12.00 blev klokken således 11.00. Inatsisartutloven indebar således, at Ittoqqortoormiit overgik til samme tidszone, som øvrige dele af Grønland, bortset fra Danmarkshavn og Pituffik Space Base, som fortsat har særskilte tidszoner.
Det har efterfølgende vist sig, at en del borgere oplever den nye tidszone som problematisk.
I april i år blev over 2 uger gennemført en underskriftsindsamling, hvor omkring 2.700 personer tilkendegav deres støtte til dels at overgå til tidszonen UTC-3 (d.v.s. den tidszone, som tidligere var gældende for det meste af Grønland), dels at afskaffe sommertid.
Forslaget til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om tidens bestemmelse imødekommer dette ønske.
På baggrund af borgerønsker og erfaringer med den nye tidszone foreslås således dels en afskaffelse af sommertids-ordningen, dels en overgang til tidszonen UTC-3 – dog fortsat med mulighed for, at Naalakkersuisut ved bekendtgørelse kan lade bestemte områder (herunder f.eks. Danmarkshavn og Pituffik Space Base) følge en anden tidszone.
2. Hovedpunkter i forslaget
2.1. Afskaffelse af sommertiden
A) Gældende ret
§ 1, stk. 3, i Inatsisartutlov nr. 31 af 25. november 2022 om tidens bestemmelse bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte regler om sommertid.
Naalakkersuisut har med hjemmel i denne bestemmelse udstedt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 27. marts 2024 om sommertid.
Det er i bekendtgørelsen fastsat, at sommertid begynder den sidste søndag i marts måned kl. 01.00, UTC +0 tid, (d.v.s. den sidste lørdag i marts måned kl. 23.00 efter den almindelige tid for Grønland, UTC -2). Ved sommertid stilles klokketiden 1 time frem, således at klokketiden skifter fra lørdag kl. 23.00, til søndag kl. 00.00.
Sommertid ophører den sidste søndag i oktober måned kl. 01.00, UTC +0 tid (hvor klokken i Grønland er 00.00, sommertid). Ved sommertids ophør stilles klokketiden 1 time tilbage, således at klokketiden skifter fra søndag kl. 00.00, til lørdag kl. 23.00.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for Danmarkshavn og Pituffik Space Base. For Danmarkshavn og Pituffik Space Base gælder Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 24. marts 2023 om bestemmelsen af tidszonen og mulig sommertid for Danmarkshavn og Pituffik (Thule Air Base). Bekendtgørelsens § 1 overlader det til de relevante rigsmyndigheder at bestemme, om der for så vidt angår Danmarkshavn skal anvendes sommertid og i givet fald hvornår. Bekendtgørelsens § 2 overlader en tilsvarende kompetence til de relevante amerikanske myndigheder for så vidt angår Thule Air Base (Nu: Pituffik Space Base).
B) Forslagsstillers overvejelser
De første sommertidsordninger blev indført i flere forskellige europæiske lande i 1916. Tiltaget havde til formål at spare energi og havde sin baggrund i, at der efter 1. verdenskrig var knaphed på olie. Sommertidsordningerne ophørte dog ret hurtigt igen, i takt med at oliemanglen blev overvundet. Det samme skete i årene efter 2. verdenskrig, og igen under oliekrisen i 70’erne – men efter 70’erne holdt sommertidsordningerne ved.
EU harmoniserede i 1996 sommertidsordningerne, således at sommertiden indtræder samtidigt og for samme periode i alle EU-landene.
På verdensplan har omkring 70 lande i dag indført ordningen, hovedsageligt i Europa og Nordamerika.
Sommertidsordninger er indført for at få det meste ud af dagslyset om aftenen.
I dag er den energibesparende effekt af sommertid imidlertid ret begrænset, hvilket hænger sammen med, at man i dag bruger mindre strøm til belysning end tidligere. Udbredelsen af spare-pærer og LED-belysning har reduceret elforbruget betydeligt, og belysning udgør ikke længere en særlig stor del af det samlede elforbrug.
DONG Energy vurderede i 2012, at sommertids-ordningen kun indebærer en samlet årlig besparelse omkring én procent af elforbruget i Danmark. Der er – så vidt vides – ikke gennemført undersøgelser til belysning af, i hvilket omfang ordningen indebærer energibesparelse her i landet.
Samtidig med, at gevinsterne ved sommertidsordningen er blevet mindre, er fokus på ulemperne blevet større. Igennem de senere år har en række videnskabelige undersøgelser således påvist, at tidsskifte kan indebære en helbredsmæssig belastning. Disse effekter antages at være knyttet til søvnforstyrrelse og ændring af den biologiske rytme. Ikke alle studier af negative konsekvenser i forbindelse med sommertidsordningen er dog entydige, og visse undersøgelser er omtvistede.
Det står ligeledes klart, at sommertidsordningerne i vid udstrækning er upopulære i befolkningerne. EU-kommissionen gennemførte f.eks. i 2018 en offentlig høring vedr. sommertidsordningen. 84% af de i alt 4,6 mio. respondenter ønskede ordningen afskaffet. I USA har en opinionsundersøgelse i 2022 (Monmouth University Poll) vist, at 61% var tilhængere af en afskaffelse.
Naalakkersuisut har i svarnotater til tidligere fremsatte beslutningsforslag om afskaffelse af sommertid (EM 2016/88 og FM 2019/55) peget på, at sommertid anvendes i stort set hele Europa og i Nordamerika, og har tilkendegivet, at det efter Naalakkersuisuts opfattelse ud fra en samlet betragtning er mere hensigtsmæssigt at følge anvendelsen af sommertid i de mange lande, som borgere, erhvervsliv og myndigheder i Grønland dagligt er i kontakt med, end at undlade brugen af sommertid.
EU-parlamentet vedtog i marts 2019 et forslag fra EU-kommissionen om at afskaffe det årlige skift mellem vinter- og sommertid. En gennemførelse af forslaget kræver dog, at EU’s ministerråd tilslutter sig forslaget, hvilket endnu ikke er sket.
Hvis sommertidsordningen skal afskaffes, ser Ministerrådet gerne, at medlemslandene opnå enighed om vintertid som standardtid eller om sommertid som standardtid. Hvis nogle lande vælger vintertid som standardtid og andre sommertid risikerer EU at ende med yderligere 2 forskellige tidszoner. EU har i dag 3. Det vil besværliggøre den frie handel mellem landene. Og som det ser ud nu, er der langt fra enighed om en fælles standardtid.
Inatsisartut tilsluttede sig under behandlingen af FM2019/55 en afskaffelse af sommertiden, men i forventning om, at også EU ville afskaffe sommertiden. Denne forudsætning er endnu ikke opfyldt og kan vise sig at have meget lange udsigter.
Forslagsstiller vurderer på denne baggrund, at det ikke giver mening for Grønland fortsat at afvente en afklaring i EU – og at tiden nu er inde til at tage konsekvenserne af, at sommertidsordningens ulemper så væsentligt overstiger dens fordele.
C) Forslaget
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse til, at Naalakkersuisut kan fastsætte regler om sommertid indskrænkes til at omfatte Danmarkshavn og Pituffik Space Base, og at den gældende bekendtgørelse om sommertid (Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 27. marts 2024) ophæves.
Med den foreslåede bemyndigelse vil Naalakkersuisut kunne opretholde den sommertidsordning for Danmarkshavn og Pituffik Space Base, som er fastsat i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 24. marts 2023 om bestemmelsen af tidszonen og mulig sommertid for Danmarkshavn og Pituffik (Thule Air Base).
For alle øvrige områder af Grønland indebærer forslaget, at sommertid afskaffes med virkning fra den 27. oktober 2024, kl. 24.00.
Afskaffelsen af sommertid for Grønland vil hvert år i perioden mellem sidste søndag i marts og sidste søndag i oktober øge tidsforskellen mellem hhv. Grønland og EU-landene (herunder Danmark) med 1 time, så længe EU opretholder sommertidsordningen.
2.2. Overgang til anden tidszone
A) Gældende ret
Det er i § 1, stk. 1, i Inatsisartutlov nr. 31 af 25. november 2022 om tidens bestemmelse fastsat, at den almindelige tid for Grønland følger tidsstandarden og tidszonen UTC -2.
Inatsiartutlovens § 1, stk. 2, bemyndiger dog Naalakkersuisut til at fastsætte regler om, at nærmere angivne områder skal følge en anden tidszone.
Naalakkersuisut har med hjemmel i denne bestemmelse udstedt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 24. marts 2023 om bestemmelsen af tidszonen og mulig sommertid for Danmarkshavn og Pituffik (Thule Air Base). Bekendtgørelsens § 1 overlader det til de relevante rigsmyndigheder at bestemme tidszonen for Danmarkshavn, mens bekendtgørelsens § 2 overlader en tilsvarende kompetence til de relevante amerikanske myndigheder for så vidt angår Thule Air Base (Nu: Pituffik Space Base).
Danmarkshavn følger i medfør heraf tidszonen UTC +0, mens Pituffik Space Base følger tidszonen UTC -4.
Alle øvrige områder af Grønland - herunder også Ittoqqortoormiit, som tidligere har haft egen tidszone - hører i dag under tidszonen UTC -2.
B) Forslagsstillers overvejelser
Grønland overgik den 25. marts 2023, kl. 22.00 til tidszonen UTC -2. Det indebar, at den almindelige tid i Grønland blev rykket 1 time frem.
Grønland blev dermed tidszonemæssig placeret midt mellem østkysten af Nordamerika og vestkysten af Europa, med en tidsforskel til begge sider på 3 timer.
Dette skete ved Inatsisartuts vedtagelse af Naalakkersuisuts forslag til Inatsisartutlov om tidens bestemmelse (EM 2022/17). Det fremgår ikke klart af forarbejderne, hvad der udgjorde baggrunden for Naalakkersuisuts forslag om overgang til tidszonen UTC -2. Naalakkersuisut fremhævede imidlertid i sit forelæggelsesnotat til lovforslaget, at forslaget forventedes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, særligt luftfarten.
Naalakkersuisut oplyste i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at forslaget ikke forventedes at have konsekvenser for borgerne eller for folkesundheden.
I Island har en arbejdsgruppe under sundhedsministeriet imidlertid i 2018 konkluderet, at forskellen mellem Islands tidszone og soltid øger risikoen for sygdom, forringer skolebørns indlæringsevne, og indebærer en øget forekomst af depression og træthed, navnlig hos børn og unge.
Det har efter Grønlands overgang til tidszonen UTC-2 vist sig, at en del borgere oplever den nye tidszone som problematisk.
I april i år blev over 2 uger gennemført en underskriftsindsamling, hvor omkring 2.700 personer tilkendegav deres støtte til dels at overgå til tidszonen UTC-3 (d.v.s. den tidszone, som tidligere var gældende for det meste af Grønland), dels at afskaffe sommertid.
I forbindelse med mediernes omtale af underskriftsindsamlingen har man kunnet læse, at flere har oplevet, at tidszone-ændringen har haft indflydelse på deres børn, som har haft svært ved at falde i søvn om aftenen og svært ved at stå op og gå i skole om morgenen. Man har også kunnet læse, at mange fiskere og fangere i Nordvestgrønland er trætte af at vente til op ad formiddagen, før solen står op, så de kan tage ud på fangst.
Det er forslagsstillers opfattelse, at de fordele, som overgangen til den nugældende tidszone forventedes at have for erhvervslivet, ikke forekommer tilstrækkeligt tungtvejende til at opveje de ulemper, som mange borgere oplever.
De indhøstede erfaringer taler således for at gå tilbage til tidszonen UTC -3.
C) Forslaget
Forslaget fastsætter, hvilken tidsstandard og hvilken tidszone Grønland skal følge. Forslaget fastsætter, at tidsstandarden fortsat er UTC, og at den almindelige tid følger tidszonen UTC -3.
Grønland følger i dag tidszonen UTC -2. Forslaget indebærer således, at den almindelige tid i Grønland rykkes 1 time tilbage.
Derved vil solen stå højest på himlen omkring kl. 12 i Vestgrønland - men ikke Østgrønland eller Qaanaaq. I Ittoqqortoormiit vil solen stå højest på himlen omkring kl. 10. I Tasiilaq vil solen stå højest på himlen omkring kl. 11. I Qaanaaq vil solen stå højest omkring kl. 14.
I dag er tidsforskellen mellem Grønland og Island, Færøerne og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland 2 timer. Tidsforskellen mellem Grønland og Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og andre dele af Vesteuropa 3 timer. Og mellem Grønland og Grækenland, Bulgarien og Rumænien 4 timer. Hvis tidszonen rykkes til UTC -3, som forslaget lægger op til, vil tidsforskellen her øges med 1 time.
På østkysten af Nordamerika, som f.eks. Iqaluit, Quebec, Toronto, Boston, New York, Washington D.C. og Miami, er tidszonen UTC -5. I dag er tidsforskellen mellem Grønland og østkysten af Nordamerika således 3 timer. Hvis Grønland overgår til at følge tidszonen UTC-3, som forslaget lægger op til, vil tidsforskellen her mindskes med 1 time.
Forslaget viderefører den gældende bemyndigelse til, at Naalakkersuisut kan fastsætte andre tidszoner for nærmere angivne områder i Grønland. Der vil dermed fortsat være mulighed for, at Danmarkshavn og Pituffik Space Base følger andre tidszoner end den almindelige tidszone i Grønland. Hjemlen er dog ikke begrænset til disse områder. Såfremt det findes ønskeligt, vil hjemlen f.eks. kunne anvendes til at fastsætte særlige tidszoner for Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, således at solen i også disse områder står højest på himlen omkring kl. 12.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
(Høringssvar afventes).
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det var Naalakkersuisuts vurdering, at overgangen til den nuværende tidszone (UTC -2) måtte forventes at have positive økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget om en tilbagevenden til den tidligere tidszone (UTC -3) må på den baggrund forventes at kunne indebære negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. De negative konsekvenser forventes dog at være begrænsede.
Forslaget om afskaffelse af sommertiden forventes ikke at have væsentlige negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Dog vil afskaffelsen af sommertid for Grønland hvert år i perioden mellem sidste søndag i marts og sidste søndag i oktober øge tidsforskellen mellem hhv. Grønland og EU-landene med 1 time. Også i forhold til øvrige lande, som er omfattet af sommertidsordninger, vil afskaffelsen af sommertid for Grønland påvirke tidsforskellen en del af året. På verdensplan har omkring 70 lande i dag sommertid. Grønlands samhandel og samfærdsel med disse lande må antages i et vist, men dog nok begrænset omfang at kunne besværliggøres af den periodevise ændring i tidsforskel, som vil være en konsekvens af forslaget.
(Høringssvar afventes).
5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed
Forslaget om tilbagevenden til tidszonen UTC -2 forventes ikke at have konsekvenser for miljø og natur.
For så vidt angår folkesundhed er der grund til at antage, at forslaget om tilbagevenden til tidszonen UTC -2 vil kunne have positive konsekvenser, om end formentlig kun af mindre omfang.
I Island har en arbejdsgruppe under sundhedsministeriet således i 2018 konkluderet, at forskellen mellem Islands tidszone og soltid øger risikoen for sygdom, forringer skolebørns indlæringsevne, og indebærer en øget forekomst af depression og træthed, navnlig hos børn og unge.
Forslaget om afskaffelse af sommertiden forventes ikke, eller kun i meget beskedent omfang at have negative konsekvenser for miljø og natur, i form af øget CO2-udledning.
Den energibesparende effekt af sommertid vurderes således at være ret begrænset, hvilket hænger sammen med, at man i dag bruger mindre strøm til belysning end tidligere, grundet udbredelsen af spare-pærer og LED-belysning.
DONG Energy vurderede i 2012, at sommertids-ordningen kun indebærer en samlet årlig besparelse omkring én procent af elforbruget i Danmark. Der er – så vidt vides – ikke gennemført undersøgelser til belysning af, i hvilket omfang ordningen indebærer energibesparelse her i landet. Også her i landet må en afskaffelse af sommertiden dog forventes at medføre en minimal forøgelse af elforbruget.
Der skal i den forbindelse også bemærkes, at mere end 65% af Grønlands elforbrug i dag er baseret på vandkraft, og derfor ikke indebærer udledning af CO2.
For så vidt angår folkesundhed er der grund til at antage, at forslaget om afskaffelse af sommertiden vil kunne have positive konsekvenser, om end formentlig kun af mindre omfang.
En række videnskabelige undersøgelser har således påvist, at tidsskifte kan indebære en helbredsmæssig belastning. Disse effekter antages at være knyttet til søvnforstyrrelse og ændring af den biologiske rytme.
Til eksempel kan nævnes, at forskere fra University of Colorado har undersøgt antallet af indlæggelser umiddelbart før overgangen til sommertid og vintertid og mandagen umiddelbart efter, gennem 4 år. Undersøgelsen, som er fra 2014, påviser en 24 procent større risiko for, at man får hjerteproblemer på mandagen efter skriftet til sommertid, end på andre mandage. Til gengæld reduceres risikoen for at få et hjerteanfald med 21 procent mandagen efter overgang til vintertid - hvor dagen bliver en ekstra time længere.
Nævnes kan også en undersøgelse fra det svenske Karolinska Instituttet, offentliggjort 2008 i tidsskriftet New England Journal of Medicine. Denne undersøgelse viser, at antallet af blodpropper i hjertet i Sverige i gennemsnit stiger med omkring fem procent den første uge af sommertiden. Til gengæld medfører overgangen til vintertid en reduktion i risikoen for blodpropper mandagen efter. Samlet set er den nedsatte risiko i forbindelse med overgangen til vintertid dog mindre end den øgede risiko, der er forbundet med skiftet til sommertid.
Ikke alle studier af negative konsekvenser i forbindelse med sommertidsordningen er dog entydige, og visse undersøgelser er omtvistede.
(Høringssvar afventes).
6. Konsekvenser for borgerne
Ved Inatsisartutlovens ikrafttræden den 27. oktober 2024, kl. 24.00 overgår Grønland til permanent vintertid (normaltid) og skifter samtidig tidszone fra UTC -2 til UTC -3.
Klokken vil derfor den 27. oktober 2024, kl. 24.00 skulle stilles 2 timer tilbage, til kl. 22.00.
Såvel forslaget om overgang fra tidszonen UTC -2 til UTC -3, som forslaget om afskaffelse af sommertid vil – set over året – øge det samlede antal af lyse morgen- og formiddagstimer, og tilsvarende mindske det samlede antal lyse eftermiddags- og aftentimer.
Forslaget om afskaffelse af sommertid vil indebære, at borgerne ikke mere udsættes for gener ved skift mellem sommer- og vintertid (normaltid) som følge af søvnforstyrrelse og ændring af den biologiske rytme.
(Høringssvar afventes).
7. Andre væsentlige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have andre væsentlige konsekvenser.
(Høringssvar afventes).
8. Høring af myndigheder og organisationer mv.
Forslaget har været i offentlig høring på Naalakkersuisuts høringsportal i perioden xx. måned til xx. måned 2024.
Forslaget er derudover blevet sendt direkte til følgende:
Myndigheder: Formandens Departement, Departementet for Finanser og Skatter, Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Departement for Børn og Unge, Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Departement for Fiskeri og Fangst, Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Departement for Sundhed, Departement for Boliger og Infrastruktur, Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Kommune Qeqertalik, Avannaata Kommunia, Rigsombudsmanden.
Selskaber: Air Greenland, Boligselskabet INI, Great Greenland, Greenland Oil Spill Response, Nalik Ventures, Illuut, KNI, NunaGreen, Royal Arctic Line, Royal Greenland, Tusass, Visit Greenland, BankNordik, GrønlandsBANKEN, Polar Seafood, Inu:IT, Comby, Permagreen.
Organisationer og andre: Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK), Qalerualinniat Aalisagarniallu Kattuffiat (QAK), Sinerissap Qanittuani Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (SQAPK), Grønlands Erhverv, Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG), Lærernes Fagforening i Grønland (IMAK), Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat (NPK), Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (PPK), Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), Sulisunik Siulersuisut Kattuffiat (SSK).
Høringssvarene gennemgås i høringssvarsnotatet. Der henvises til bilag 2.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen viderefører den gældende Inatsisartutlovs § 1, stk. 1-2, med den ændring, at den almindelige tidsstandard og tidszone for Grønland fastsættes til UTC-3.
Bestemmelsen viderefører endvidere den gældende Inatsisartutlovs § 1, stk. 3, med den ændring, at Naalakkersuisut alene bemyndiges til at fastsætte regler om sommertid for Danmarkshavn og Pituffik Space Base. Derved afskaffes sommertid for øvrige dele af Grønland.
Til § 1, stk. 1
I stk. 1 fastsættes, at den almindelige tidsstandard og tidszone for Grønland fremover bliver UTC-3. I dag er den UTC-2.
Til § 1, stk. 2
I stk. 2 videreføres den gældende bemyndigelse til Naalakkersuisut til at fastsætte regler om, at nærmere angivne områder skal følge en anden tidszone end den almindelige tidszone UTC-3.
Naalakkersuisut har med hjemmel i den gældende bemyndigelse udstedt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 24. marts 2023 om bestemmelsen af tidszonen og mulig sommertid for Danmarkshavn og Pituffik (Thule Airbase).
I dag er der dermed 2 områder, der har en anden tidszone end den almindelige, som pt. er UTC-2. Det drejer sig om Danmarkshavn, som har tidszonen UTC+0, og Pituffik Space Base, som har tidszonen UTC-4. Der er ikke tiltænkt nogen ændring af tidszonerne for disse områder.
Til § 1, stk. 3
Bestemmelsen bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte regler om sommertid for Danmarkshavn og Pituffik Space Base.
Som bemyndigelsen er affattet, vil Naalakkersuisut ikke kunne fastsætte regler om sommertid for andre dele af Grønland eller for hele Grønland.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at Inatsisartutloven træder i kraft den 27. oktober 2024, kl. 24.00.
Til stk. 2
Det foreslås, at Selvstyrets bekendtgørelse nr. 15 af 27. marts 2024 om sommertid ophæves ved denne Inatsisartutlovs ikrafttræden.
Bilag 1