Fysiske rammer omkring Inatsisartut

15.11.2020

Formandskabet finder anledning til at præcisere bekymrende udtalelser der fremgår af pressen, omkring de fysiske rammer i Inatsisartut og hvorvidt der kan være fare for helbredet ved at opholde sig under Inatsisartut.

 

Det er en kendt sag, at flere Formandskab over flere valgperioder, har forsøgt at igangsætte forbedringer af de fysiske rammer i Inatsisartut, uden at dette har kunne samle den fulde politiske opbakning hertil.

 

Formandskabet må derfor arbejde ud fra de gældende fysiske rammer og iværksætte løbende nødvendige renoveringer.

 

Formandskabet må dog præcisere, at det ikke er forbundet med nogen fare for helbredet ved ophold under Inatsisartuts rammer. Dette kunne man ellers foranlediges til at tro via oplysningerne i pressen.

 

Der har således ikke været påvist skimmelsvamp under Inatsisartut. Hvis dette var tilfældet ville formandskabet naturligvis have iværksat renoveringer hertil.

 

Der pågår imidlertid renoveringsplaner af ydervæggene i den del af bygningen, der er i forlængelse med politiets bygning, på baggrund af et PCB niveau der er målt i de gamle ydervægge og fugemasser omkring vinduerne.

 

Denne renoveringsplan pågår således, men omfatter således også kun denne del af bygningen som omtalt her og som omfatter kontorlokaler i stueetagen for Demokraterne og Parti Naleraq og deres partisekretariater, få medlemmer af Inuit Ataqatigiit samt betjentstuen og på første salen omfatter dette kontorlokalerne for formanden for Inatsisartut samt dele af bureauets medarbejdere.

 

Formandskabet er dog fortsat af den opfattelse, at de fysiske rammer trænger til en modernisering.

 

De fysiske rammer er således ikke længere tidssvarende hverken for medarbejderne eller medlemmerne eller borgernes adgang - og lever ikke op til nutidens krav for en inspirerende arbejdsplads eller et inspirerende og inddragende demokratisk forsamlingssted.

 

Inatsisartut bygningen rummer således ikke kun de folkevalgte medlemmer, men er også en stor arbejdsplads for mange medarbejdere og skal til hver en tid kunne overholde de fysiske krav til en arbejdsplads.

 

 

Med venlig hilsen

Vivian Motzfeldt

Formanden for Inatsisartut