Formanden for Inatsisartut Hans Enoksen roser landsholdet i håndbold for deres flotte resultater ved PANAM2018

26.06.2018

Formanden for Inatsisartut sender det grønlandske landshold i håndbold stor ros for deres opnåede resultater under PANAM turneringerne i Nuuk.

 

Formanden udtrykker:

Det var en fantastisk stor glæde at følge landsholdets helt fantastiske indsats under PANAM turneringerne i Nuuk.

Der var en hidtil uset glæde og begejstring i befolkningen over de resultater, der blev opnået undervejs. Sjældent har vi set et så flot internationalt sportsbegivenhed i landet, som i den grad samlede befolkningen på tværs af hele landet, og ikke mindst i sportshallen Inussivik og gennem TV og radio. Begivenheden skabte både samhørighed og glæde over landsholdets resultater.

Sjældent har vi set så stor en begejstring der kan samle befolkningen, som da landsholdet kæmpede sig vej helt frem til finalekampe.

Grønland fik en flot 4. plads og jeg er ikke i tvivl om, at dette resultat skabte noget som de unge mennesker vil se op til og give dem mod på at satse på sporten som en sund og givtig fritidsaktivitet.

Jeg så både unge som gamle og mindre børn, der deltog som dedikerede tilskuere under kampene i Inussivik og der er ingen tvivl om, at mange af disse unge mennesker der var tilstede i hallen, vil kunne se sig selv som kommende nye sportsfolk.

Jeg vil også udtrykke min tak til de mange organisationer og institutioner der stod bag realiseringen af PANAM2018 i Grønland og ikke mindst de mange frivillige der også gjorde deres store indsats til at sikre at turneringen forløb godt.

Lad os endelig melde os på banen til en anden stor sportsbegivenhed og bruge disse begivenheder til at styrke vores tro på at sammen er vi stærke og kan løfte i flok.

 

Med venlig hilsen

 

Hans Enoksen

Formanden for Inatsisartut