Efterårssamlingen 2022

07.09.2022

I dag udsendes dagsordenen for efterårssamlingen for 2022 (EM22).

 

Efterårssamlingen i Inatsisartut starter fredag den 23. september 2022 kl. 11.00 og planlægges at vare frem til den 24. november 2022.

 

Der er således optaget i alt 53 nye punkter fra medlemmerne af Inatsisartut og 31 nye punkter fra Naalakkersuisut til behandling på EM22.

 

Mødedagene vil i ugerne fordele sig således:

 

Efterårssamlingen 2022 (EM22)

Mødedagene vil fordele sig således:

  • Efterårssamlingen starter fredag den 23. september kl. 11.00
  • Der vil være møder i salen 3 mødedage om ugen - tirsdag, onsdag og torsdag - i tidsrummet 11.00 17.00
  • Dog vil der være 4 mødedage i salen i uge 39 og 1 enkelt mødedag i uge 44 den 4. november
  • Hver onsdag afholdes en ugentlig spørgetime i tidsrummet fra kl. 10.00 til kl.11.00, hvorefter mødet i salen fortsætter indtil kl 17.00. Første spørgetime vil være den 28. September. Der vil den 5/10 og 19/10 være 2 spørgetimer til 2 medlemmer af Naalakkersuisut i tidsrummet fra kl. 10 til 11 for den første Naalakkersuisoq og fortsat i tidsrummet fra kl.11 til 12 for den anden Naalakkersuisut og rækkefølgen af Naalakkersuisut til spørgetimerne, vil fremgå af Inatsisatuts hjemmeside.
  • Der vil være udvalgsmødedage på mandage og fredage
  • Valg af formand og formandskab (punkt 3) samt nedsættelse af udvalg (punkt 4) og råd og nævn (punkt 5) sker den 27. september, hvorefter der vil være konstituerende møder i udvalgene samme dag
  • sidste mødedag på EM22 bliver indtil videre den 24. november 2022 med 27 mødedage

 

Alt materiale vedrørende EM2022 kan ses på www.inatsisartut.gl ligesom ændringer til dagsordenen vil fremgå af redegørelserne for dagsordenen.

 

Der er mulighed for at fremsende anmodning til formandskabet om rettelser indtil 1 uge før samlingens start, hvorfor der vil kunne forekomme ændringer i dagsordenen. Alle opdateringer vil ske løbende på hjemmesiden.

 

På vegne af formandskabet

 

Kim Kielsen