Samling

FM 2003/40 - Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. (Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

04. februar 2003  FM 2003/40

Forslag til Landstingslov nr. xx af xxxx om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

   Kapitel 1.

Undervisning m.v.

     § 1.    Frie grundskoler giver undervisning inden for 1.-10. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

     § 2.    Undervisningen på 10. klassetrin kan forberede til de til enhver tid gældende afsluttende evalueringer og prøver i folkeskolen.

     Stk. 2.     For elever, der er fagligt og personligt parate til at overgå til en ungdomsuddannelse efter 9 års skolegang, kan undervisningen på 9. klassetrin forberede til de til enhver tid gældende afsluttende evalueringer og prøver i folkeskolen. 

     Stk. 3.     Landsstyret kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde de til enhver tid gældende afsluttende evalueringer og prøver i folkeskolen efter de til en hver tid gældende regler, der gælder for folkeskolen.

     § 3.    Undervisningssprogene i en fri grundskole er grønlandsk og dansk.

     Stk. 2.     Som led i elevernes sprogindlæring kan engelsk tillige være undervisningssprog.

     Stk. 3.     Landsstyret kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end grønlandsk og dansk.

     § 4.    En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af Landsstyret:

Give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis funktions-

nedsættelse er af en sådan art eller omfang, at deres behov for særlig støtte ikke kan dækkes inden for den almindelige undervisning.

Give supplerende undervisning til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den al-

mindelige undervisning i et eller flere fag.

Sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hen-

syn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

     Stk. 2.     Landsstyret skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning til elever, der har sin skolegang i en fri grundskole.

     § 5.    Skoleåret begynder 1. august og omfatter mindst 200 skoledage.

                                                                                                                                                                                  

Kapitel 2.

   Frie grundskoler, ledelsen og underviserne

     § 6.    Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne landstingslov, skal være selvejende institutioner. Vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold skal godkendes af Landsstyret. Landsstyret kan fastsætte regler om vedtægternes indhold.

     Stk. 2.     En fri grundskole skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

     Stk. 3.     Den overordnede ledelse af en fri grundskole varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift.

     Stk. 4.     For bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved en fri grundskole gælder bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. i Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

     Stk. 5.     Frie grundskoler med kostafdeling skal være ejer af skolens enkelte bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.Dette er ikke til hinder for, at der undtagelsesvis kan lejes en lille del af skolens bygninger.

     Stk. 6.     En fri grundskole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Landsstyret kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

     § 7.    Ved hver fri grundskole ansættes en leder, der har den daglige administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed.

     Stk. 2.     En fri grundskoles leder påser, at eleverne deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen har sin virksomhed.

     Stk. 3.     Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen.

     § 8.    Løn- og ansættelsesvilkår for ledere og undervisere skal ligge på samme niveau som tilsvarende stillinger i det offentlige. Aftalerne om løn- og ansættelsesvilkår skal fremsendes til Landsstyret og kommunalbestyrelsen til orientering.

     § 9.    Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for Landsstyret og kommunal-bestyrelsen.

     Stk. 2.     Oprettelse af en fri grundskole skal ske med virkning fra et skoleårs begyndelse.

     Stk. 3.     Landsstyret kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne landstingslov, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

                                                                                                                                                                                            

Kapitel 3.

Tilsyn

     § 10.    Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i den frie grundskole, forældrekredsen. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

     Stk. 2.     Forældrekredsen enten vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med, at eleverne får en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, eller anmoder kommunalbestyrelsen om at varetage dette tilsyn. Den tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen, være ansat på den frie grundskole eller være gift eller nært beslægtet med disse personer. Den frie grundskole skal orientere kommunalbestyrelsen om, hvem der er valgt til at føre tilsyn.

     Stk. 3.     Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

     Stk. 4.     Den tilsynsførende afgiver hvert år en erklæring til forældrekredsen og den frie grundskoles bestyrelse om elevernes standpunkt. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter høring af forældrekredsen og den frie grundskoles bestyrelse til kommunalbestyrelsen.

     Stk. 5.     Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en fri grundskole.

     Stk. 6.     Den frie grundskole skal til tilsynet efter stk. 2, 3 og 5 på begæring udlevere de oplysninger, som har betydning for tilsynets udførelse.

     § 11.    En fri grundskole med kostafdeling kan anmode kommunalbestyrelsen om, at denne fører tilsyn med kostafdelingen.

     § 12.    Finder kommunalbestyrelsen, at en fri grundskoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne landstingslov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til landstingsloven, kan kommunalbestyrelsen udstede påbud til den frie grundskole om at ændre den pågældende virksomhed.

     Stk. 2.     Kommunalbestyrelsen kan hos den enkelte frie grundskole indhente oplysninger om skolens virksomhed.

                                                                Kapitel 4.

Tilskudsbetingelser og anvendelse af tilskud

     § 13.    Til frie grundskoler, der opfylder betingelserne i denne landstingslov, yder kommu-nalbestyrelsen et driftstilskud, jf. bestemmelserne herom i kapitel 5.

     Stk. 2.     Frie grundskoler kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

     § 14.    En fri grundskole skal mindst tilbyde undervisning inden for 1.-7. klassetrin.

     Stk. 2.     Landsstyret kan meddele dispensation fra stk. 1.

     Stk. 3.     En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til denne landstingslov, kan omfatte en kostafdeling.

     § 15.    En fri grundskoles midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Landsstyret kan fastsætte regler for anbringelsen af likvide midler, der ikke er nødvendige til den frie grundskoles drift.

   Kapitel 5.

Tilskudsformer og -beregning

  

     § 16.    Kommunalbestyrelsen yder den frie grundskole, hvor eleven er indskrevet, et årligt driftstilskud pr. elev i alderen 6-17 år. Tilskuddet pr. elev udgør Grønlands Hjemmestyres bloktilskud til én byskoleelev i de grønlandske kommuners folkeskole.

     Stk. 2.   Landsstyret refunderer udgifter til vidtgående specialundervisning og anden special-pædagogisk bistand, som en elev måtte henvises til i forbindelse med pædagogisk-psykologisk rådgivning jf. § 4, stk. 2. Refusionen ydes efter samme regler som refusion til kommunerne for eleverne i folkeskolen.

     § 17.    Driftstilskuddet beregnes på grundlag af antal indskrevne elever pr. 5. september i året før det år, som tilskuddet søges for (tilskudsåret).

      Stk. 2.     Driftstilskuddet vedrørende perioden fra 1. august til den 31. december i tilskudsåret reguleres på baggrund af antal indskrevne elever pr. den 5. september i tilskudsåret.

     Stk. 3.     For nyoprettede frie grundskoler beregnes driftstilskuddet i oprettelsesåret på grundlag af antal indskrevne elever pr. 5. september i tilskudsåret. Tilskuddet beregnes som 5/12 af det samlede årlige tilskud.

     Stk. 4.     For nyoprettede frie grundskoler beregnes et á conto driftstilskud, jf. § 20, stk. 3, i oprettelsesåret på grundlag af antal indskrevne elever pr. 1. juni i tilskudsåret.

     § 18.    Kommunalbestyrelsen kan udover driftstilskuddet efter ansøgning yde frie grundskoler tilskud til nedbringelse af egenbetalingen, befordringsudgifter og tilskud til kostafdelinger.

     Stk. 2.     Kommunalbestyrelsen kan yde frie grundskoler tilskud og lån til anlæg af skolens bygninger samt til lignende investeringsudgifter.

Kapitel 6.

Tilskudsansøgning, -udbetaling, regnskab og revision

     § 19.    Frie grundskoler skal hvert år sende kommunalbestyrelsen en fortegnelse over alle elever, som pr. 5. september er indskrevet i skolen. Fortegnelsen skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest den 1. oktober. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes navne, personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.Såfremt fortegnelsen ikke er kommunalbestyrelsen i hænde senest 1. oktober, fortabes kravet på tilskud for det kommende tilskudsår.

     Stk. 2.     Kommunalbestyrelsen returnerer en attesteret fortegnelse over elever, som pr. 5. september er tilmeldt kommunens folkeregister, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller undervises i hjemmet. Hvis den frie grundskole ikke har fortegnelsen i hænde senest den 1. november i året før tilskudsåret, lægges den frie grundskoles opgørelse af antal indskrevne elever til grund for beregningen af driftstilskuddet for det kommende år.

     § 20.    Ansøgning om driftstilskud efter denne landstingslov skal være kommunal-bestyrelsen i hænde senest den 1. oktober i året før tilskudsåret. Kommunalbestyrelsen kan, når særlige grunde taler herfor, forlænge fristen.

     Stk. 2.     Kommunalbestyrelsen meddeler hver fri grundskole, der har søgt om driftstilskud, størrelsen af det bevilgede tilskud. Meddelelsen skal være den frie grundskole i hænde senest den 1. november i året før tilskudsåret.

     Stk. 3.     Nyoprettede frie grundskoler kan ansøge om et á conto driftstilskud på 2/12 af det årlige tilskud. Ansøgning herom skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest den 1. juni i tilskudsåret.

     Stk. 4.     Kommunalbestyrelsen meddeler hver nyoprettet fri grundskole størrelsen af det bevilgede á conto driftstilskud. Meddelelsen skal være den frie grundskole i hænde senest den 1. juli i tilskudsåret.

     Stk. 5.     Landsstyret kan fastsætte regler om ansøgning om tilskud.

     § 21.    Driftstilskuddet udbetales i 4 lige store rater den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober i tilskudsåret.

     Stk. 2.     Reguleringen, jf. § 17, stk. 2, udbetales sammen med driftstilskudsraten den 1. januar i året efter tilskudsåret.

     Stk. 3.     For nyoprettede frie grundskoler udbetales á conto driftstilskuddet inden 1. juli i tilskudsåret. For meget eller for lidt udbetalt driftstilskud reguleres på baggrund af antal indskrevne elever pr. 5. september i tilskudsåret i forbindelse med udbetalingen af raten den 1. januar i året efter tilskudsåret.

     Stk. 4.     Kommunalbestyrelsen kan for frie grundskoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller kommunalbestyrelsens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Kommunalbestyrelsen kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen er fejlagtig.

     Stk. 5.     For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskud.

     Stk. 6.     Landsstyret kan fastsætte regler for udbetaling af tilskud.

     § 22.    Frie grundskolers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter almindelige regler for god revisionsskik.

     Stk. 2.     Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor og være kommunalbestyrelsen i hænde senest 1. juni i året efter tilskudsåret. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra fristen.

Kapitel 7.

Frie grundskoler der ikke modtager driftstilskud

     § 23.    Bestemmelserne i § 6, § 8 og § 9, stk. 3, kapitel 4-6, bortset fra § 18 og § 19, stk. 1 og 2, 1. pkt gælder ikke for frie grundskoler, som ikke modtager driftstilskud efter denne landstingslov.

Kapitel 8.

Undervisning i hjemmet m.v.

     § 24.    Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisnings-pligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen i børnenes bopælskommune, før undervisningen begynder.

     Stk. 2.     Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

     § 25.    Kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune fører tilsyn med den undervisning, barnet får i hjemmet m.v.

     Stk. 2.     Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i et eller flere af folkeskolens fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

     Stk. 3.     Skønnes det, at undervisningen ikke har stået mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene skal undervises i en skole, hvis undervisningen stadig ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

     § 26.    Undervisning i hjemmet m.v. kan forberede til de til enhver tid gældende afsluttende evalueringer og prøver i folkeskolen. Landsstyret kan fastsætte regler herom.

                                                                                                                                                                                          

Kapitel 9.

Forældrenes rettigheder og pligter

     § 27.    Forældrenes rettigheder og pligter efter denne lov samt efter regler, herunder vedtægter, udstedt i medfør af denne lov tilkommer og påhviler den eller de personer, som har forældremyndigheden over barnet.

     Stk. 2.     Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der faktisk sørger for barnet, for bemyndiget til at handle på forældremyndigheds-indehavers vegne.

                                            

Kapitel 10.

Ikrafttræden

     § 28.    Landstingsloven træder i kraft den 1. juni 2003.

Grønlands Hjemmestyre, den   xx  /xx     2003

Hans Enoksen

/

Arkalo Abelsen

FM 2003/40 - Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq... (Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

04. februar. 2003.        UPA 2003/40

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaannut nr. xx, xxxx-meersussamut siunnersuut.

Kapitali 1.

Atuartitaaneq il.il.

  § 1.  Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunut naapertuuttumik 1.-10. klassini atuartitsissapput.

  § 2.  10. klassimi atuartitsineq meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliinissanut misilitsinnissanullu sukkulluunniit atuuttunut piareersaataasinnaavoq.

  Imm. 2.  Atuartunut ukiut qulingiluat atuareernermik kingorna ilinniakkatigut inuttullu inuusuttut ilinniartitaanerannut ingerlaqqinnissaminnut piareersimasunut 9. klassimi atuartitsineq meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliinissanut misilitsinnissanullu sukkulluunniit atuuttunut piareersarfiusinnaavoq.

  Imm. 3.  Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap pisortaa Naalakkersuisut nalunaarfigisinnaavaat malittarisassat meeqqat atuarfiannut sukkulluunniit atuuttut malillugit meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliinernik misilitsinnernillu sukkulluunniit atuuttunik ingerlatsinissamut pisinnaatitaasoq.

  § 3.  Tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami oqaatsit atuartitsissutaasut tassaapput kalaallisut aamma danskisut.

  Imm. 2.  Atuartut oqaatsinik ilinniartinneqarnerannut atatillugu tuluit oqaasii ilanngullugit atuartitsissutitut atorneqarsinnaapput.

  Imm. 3.  Pissutsini immikkut ittuni Naalakkersuisut akuersissutigisinnaavaat oqaatsit atuartitsissutaasut kaalaallisuujunatillu danskisuujunnginnissaat.

  § 4.  Tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq, malittarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit

                atuartunut, piginnaasamikkut kinguarsimanerat imaappat annertussuseqarpalluunniit, immikkut tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsinerat nalinginnaasumik atuartitsinikkut naammassineqarsinnaanani, immikkut ittumik atuartitsissaaq immikkullu perorsaanermut tunngasunik ikiorsiisassalluni,

                atuartunut, ilinniakkami ataatsimi arlalinniluunniit nalinginnaasumik atuartitsinermut malinnaaniarnerminni ajornartorsiuteqarallartunut, tapiliussamik atuartitsissaaq, aamma

                atuartunut, piffissami sivisuumi napparsimanermik pissuteqartumik imaluunniit taakku peqqinnissaat imaluunniit ajunngitsumik atugaqarnissaat eqqarsaatigalugu atuarfimmi atuartinneqarsinnaanngitsunut atuartitsissaaq.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut atuartunut tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami atuartinneqartunut, perorsaanermut aamma tarnit pissusaannut tunngatillugu akeqanngitsumik siunnersuisitsisinnaapput.

  § 5.  Ukioq atuarfiusoq aggustip ulluisa aallaqqaataanni aallartissaaq minnerpaamillu ullunik atuarfiusunik 200-nik sivisussuseqarluni.

Kapitali 2.

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat, aqutsisut atuartitsisullu

  § 6.  Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu tapiiffigineqartartut pisortat sullissivigissavaat imminnut pigisut. Aqutsinermi aningaasaqarnermilu pissutsinut tunngasut pillugit malittarisassatut aalajangersakkat Naalakkersuisunit akuersissutigineqassapput. Malittarisassat imarisassaat pillugit Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.

  Imm. 2.  Tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq atuarfittut pisortat sullissiviattut imminut pigisutut sulinermini arlaannaannulluunniit atasuussanngilaq, atuarfimmullu aningaasaliissutit taamaallaat atuarfiup atuarfittut atuartitsivittullu sulineranut atorneqassallutik.

  Imm. 3.  Tunngaviusumik atuarfimmut namminersortitamut qullersaalluni aqutsineq siulersuisunit atuarfiup ingerlanneqarneranut akisussaasunit isumagineqassaaq.

  Imm. 4.  Siulersuisunut, pisortamut atuarfimmilu atorfilinnut allanut pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaanni kapitali 2-mi suliami attuummassuteqarneq pissutigalugu peqataasinnaannginneq pillugu aamma kapitali 8-mi nipangiussisussaatitaaneq pillugu aalajangersakkat atuupput.

  Imm. 5.  Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat nerisaqarfiuutigisunik immikkoortortallit atuarfiup illuutaannik ataasiakkaanik imaluunniit taakku annersaannik piginnittuussapput, allallu peqatigalugit illuutinik piginnittooqqusaanatik. Tamanna atuarfiup illutaata ilaata annikitsup pisuni immikkut ittuni attartortinneqarsinnaaneranut ajornartitsinngilaq.

  Imm. 6.  Tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq sumiiffimmi illuutitigullu ataatsimoortuussaaq. Pissutsini immikkut ittuni Naalakkersuisut piumasaqaat manna saneqqussinnaavaat.

  § 7.   Tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani tamani pisortaq atorfinitsinneqassaaq, ulluinnarni atuarfimmik allaffissornermut perorsaanermullu tunngatillugu aqutsisuusussaq atuarfimmilu suliarineqartunut akisussaasuulluni.

  Imm. 2.  Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap pisortaata atuartut atuartitsinermut peqataanerat nakkutigissavai, atuartullu atuartitsinermut peqataanngitsoonneranut pissutaasut pillugit angajoqqaat atuarfimmut allakkatigut paasissutissiinissaat piumasaqaatigisinnaallugu. Atuartup atuartitaasussaatitaanini eqqortinngippagu, tamanna atuarfiup pisortaata kommunimi atuarfiup atuuffigisaani kommunalbestyrelsimut nalunaarutigissavaa.

  Imm. 3.  Atuartoq atuartitaasussaatitaasoq ukiup atuarfiusup ingerlanerani atuarfimmit anippat, atuarfiup pisortaata sapinngisamik piaarnerpaamik kommunalbestyrelsi ilisimatissavaa.

  § 8.  Pisortanut atuartitsisunullu aningaasarsiaqartitaanermi atorfeqartitaanermilu atugassarititaasut pisortani atorfinnut taakkunatut ittunut naapertuutissapput. Aningaasarsiaqartitaanermi atorfeqartitaanermilu atugassarititaasut pillugit isumaqatigiissutit Naalakkersuisunut kommunalbestyrelsimullu ilisimatitsissutitut nassiunneqassapput.

  § 9.  Tunngaviusumik atuarfimmik namminersortitamik pilersitsineq Naalakkersuisunut kommunalbestyrelsimullu nalunaarutigineqassaaq.

  Imm. 2.  Tunngaviusumik atuarfimmik namminersortitamik pilersitsisoqassaaq ukiup atuarfiusup aallartinneranit atuutilersumik.

  Imm. 3.  Tunngaviusumik atuarfimmik namminersortitamik Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu tapiiffigineqarusuttumik pilersitsinermi periusaasut pillugit, taamatuttaaq nalunaaruteqarnissamut piffissaliussat aamma nalunaaruteqarnermi akiliutaagallartussat pillugit Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.

Kapitali 3.

Nakkutilliineq

  § 10.  Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap nalinginnaasumik sulinera, matumani atuarfik meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaatitut atuartitsinermut nallersuunneqarsinnaasumik atuartitsinersoq ilanngullugu, tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami meeqqat atuartut angajoqqaavisa, angajoqqaaqatigiit, nakkutigisussaavaat. Nakkutilliineq qanoq ingerlanneqassanersoq angajoqqaaqatigiit namminneq aalajangissavaat.

  Imm. 2.  Meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunut nallersuuttumik atuartut atuartinneqarnersut nakkutilliisussanik angajoqqaaqatigiit sivisunerpaamik ukiunut sisamanut inummik ataatsimik arlalinnilluunniit toqqaassapput, imaluunniit kommunalbestyrelsi qinnuigissallugu taamatut nakkutilliinermik isumaginneqqullugu. Nakkutilliisuusoq angajoqqaaqatigiinnut ilaassanngilaq, siulersuisunut ilaasortaassanngilaq, tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami atorfeqartuussanngilaq, imaluunniit inunnut pineqartunut katissimasuussanngilaq qanittumilluunniit ilaqutaassanani. Kina nakkutilliisussatut toqqarneqarnersoq tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap kommunalbestyrelsimut ilisimatitsissutigissavaa.

  Imm. 3.  Angajoqqaaqatigiit nakkutilliisumik toqqaanngippata, nakkutiliineq kommunalbestyrelsimit isumagineqassaaq.

  Imm. 4.  Ukiut tamaasa nakkutilliisoq angajoqqaaqatigiinnut tunngaviusumillu atuarfiup namminersortitap siulersuisuinut atuartut inissisimanerat pillugu nalunaaruteqartassaaq. Nakkutilliisup nalilerpagu inissisimanerat nalinginnaasumik meeqqat atuarfianni anguneqartartunut nallersuunneqarsinnaanngitsoq, pissutsit pitsaanerulersinnissaannut sivikinnerpaamik qaammatinik pingasunik piffissaliisoqassaaq. Nakkutilliisoq isumaqarpat atuartitsineq suli amigaateqartoq, tamanna angajoqqaaqatigiinnut tunngaviusumillu atuarfiup namminersortitap siulersuisuinut tusarniaassutigeriarlugu kommunalbestyrelsimut nalunaarutigineqassaaq.

  Imm. 5.  Pissutsini immikkut ittuni kommunalbestyrelsip tunngaviusumik atuarfimmik namminersortitamik annertunerusumik nakkutilliisoqarnissaa aalajangersinnaavaa.

  Imm. 6.  Imm. 2, 3 aamma 5 naapertorlugit piumasarineqarpat tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap paasissutissat nakkutilliinerup ingerlanneqarneranut pingaaruteqartut nakkutilliisumut tunniutissavai.

  § 11.  Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap nerisaqarfiuutigisumik immikkoortortallip kommunalbestyrelsi qinnuigisinnaava nerisaqarfiuutigaluni immikkoortortaq taassuminnga nakkutigineqaqqullugu.

  § 12.  Kommunalbestyrelsi isumaqarpat tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap ingerlatsinera Inatsisartut inatsisaannut matumunnga imaluunniit Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu malittarisassanut aalajangersarneqartunut isumaqatigiissutigineqartunulluunniit naapertuutinngitsoq, kommunalbestyrelsip tunngaviusumik atuarfimmut namminersortitamut piumasaqaatigisinnaavaa ingerlatsineq tamanna allanngorteqqullugu.

  Imm. 2.  Kommunalbestyrelsi tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut ataasiakkaanut atuarfiup ingerlatsinera pillugu paasissutissanik pissarsiniarsinnaavoq.

Kapitali 4.

Tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit tapiissutillu atorneqarnerat

  § 13.  Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut Inatsisartut inatsisaanni matumani piumasaqaatinik naammassinnittunut kommunalbestyrelsi ingerlatsinermut tapiissuteqassaaq, tak. tamakku pillugit kapitali 5-imi aalajangersakkat.

  Imm. 2.  Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat tapiissutit ukiuni aningaasaliiffiusuni tulliuttuni atugassanngorlugit ileqqaarsinnaavaat aamma atuarfiup atuartitsinerullu ingerlannerinut taarsigassarsisinnaallutik.

  § 14.  Tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq minnerpaamik 1. klassimiit 7. klassimut atuartitsinermik neqerooruteqassaaq.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut imm. 1-ip saneqqunneqarnissaa immikkut akuersissutigalugu nalunaarutigisinnaavaat.

  Imm. 3.  Tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu tapiissutinik pissarsisartoq nerisaqarfiuutigisumik immikkoortortaqarsinnaavoq.

  § 15.  Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap aningaasaatai atuarfimmut sapinngisamik annerpaamik iluaqutaasussanngorlugit aqutarineqassapput. Aningaasat atoriaannaat tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap ingerlanneqarneranut pisariaqartinneqanngitsut inissinneqarnissaannut Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.

      Kapitali 5.

Tapiissuteqariaatsit tapiissutinillu naatsorsuineq

  § 16.  Kommunalbestyrelsip tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq atuartup atuarfissatut allassimaffigisaa atuartumut arfinilinniit 17-inut ukiulimmut ataatsimut ukiumut ingerlatsinermut tapiissuteqarfigissavaa. Atuartumut ataatsimut tapiissutit Kalaallit Nunaanni kommunini meeqqat atuarfianni illoqarfinni atuarfinni atuartumut ataatsimut Namminersornerullutik Oqartussat ataatsimoortumik tapiissutaattut annertussuseqassapput.

  Imm. 2.  Perorsaanermut aamma tarnit pissusaannut tunngatillugu siunnersuinermut, tak. § 4, imm. 2, atatillugu atuartunik annertusisamik immikkut atuartinneqarnissamik allatullu perorsaanermut aamma tarnit pissusaannut tunngatillugu ikiorserneqartariaqartunut aningaasartuutit Naalakkersuisut utertillugit akilissavaat. Utertitsilluni akiliutit meeqqat atuarfianni atuartut pillugit kommuninut utertitsilluni akiliisarneq pillugu maleruagassat malillugit tunniunneqartassapput. 

  § 17.  Ingerlatsinermut tapiissutit ukiup tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarfiusup (ukiup tapiissuteqarfiusup) siuliani ukiumi septembarip ulluisa tallimaanni atuartussatut allatsissimasut qassiuneri tunngavigalugit naatsorneqassapput.

  Imm. 2.  Ingerlatsinermut tapiissutit piffissamut ukiumi tapiissuteqarfiusumi aggustip ulluisa aallaqqaataaniit decembarip ulluisa 31-iannut tunngasut iluarsiivigineqassapput ukiumi tapiissuteqarfiusumi septembarip ulluisa tallimaanni atuartussatut allatsissimasut qassiuneri tunngavigalugit.

  Imm. 3.  Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut  pilersinneqarlaanut ukiumi pilersitsiviusumi ingerlatsinermut tapiissutit ukiumi tapiissuteqarfiusumi septembarip ulluisa tallimaanni atuartussatut allatsissimasut qassiuneri tunngavigalugit naatsorsorneqassapput.  Tapiissutit ukiumoortumik tapiissutit tamarmiusut aqqaneq marlorarterutaasa tallimariaataattut (5/12) naatsorsorneqassapput.

  Imm. 4.  Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut pilersinneqarlaanut ukiumi pilersitsiviusumi ingerlatsinermut tapiissutaagallartut, tak. § 20, imm. 3, ukiumi tapiissuteqarfiusumi juunip ulluisa aallaqqaataanni atuartussatut allatsissimasut qassiuneri tunngavigalugit naatsorsorneqassapput.

  § 18.  Kommunalbestyrelsi ingerlatsinermut tapiissutit saniatigut qinnuteqaateqartoqarneratigut nammineerluni akiliutit, angallassinermut aningaasartuutit kiisalu nerisaqarfiuutigalutik immikkoortortaqarfinnut tapiissutitut ikilisinneqarnissaannut tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut tapiissuteqarsinnaavoq.

  Imm. 2.  Kommunalbestyrelsi tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut atuarfiup illutaasa sanaartorneqarnerannut kiisalu assigisaannik aningaasaliissutinut aningaasartuutinut tapiissuteqarsinnaavoq taarsigassarsisitsisinnaallunilu.

Kapitali 6.

Tapiissutit qinnuteqaatigineqarneri, akiliutigineqarneri,

naatsorsuutit kukkunersiuisoqarnerlu

  § 19.  Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ukiut tamaasa atuartut tamarmik septembarip ulluisa tallimaanni atuartussatut allatsissimasut allattorsimaffiannik kommunalbestyrelsimut nassiussaqartassapput. Allattorsimaffik kommunalbestyrelsimit kingusinnerpaamik oktobarip ulluisa aallaqqaataanni tiguneqareersimassaaq. Allattorsimaffik atuartut aqqinik, inuttut normuinik aammalu atuartut ilumut atuartuusussaatitaanerannik paasissutissanik imaqassaaq. Allattorsimaffik kingusinnerpaamik oktobarip ulluisa aallaqqaataanni kommunalbestyrelsimut anngutereersimassanngippat ukiumi tapiissuteqarfiusussami tulliuttumi tapiiffigineqarsinnaatitaaneq annaaneqassaaq.

  Imm. 2.  Kommunalbestyrelsip atuartut septembarip ulluisa tallimaanni kommunip inunnut nalunaarsuiffianut nalunaarutigineqarsimasut, meeqqat atuarfiannut, tunngaviusumik atuarfimmut namminersortitamut allamut atuartussatut imaluunniit angerlarsimaffimmi atuartitaasussatut nalunaarutigineqarsimanngitsut allattorsimaffiat uppernarsarlugu atsiorneqarsimasoq utertissavaa. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap ukioq tapiissuteqarfiusoq sioqqullugu ukiumi kingusinnerpaamik novembarip ulluisa aallaqqaataanni allattorsimaffik tigoreersimanngippagu, tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap atuartussatut allatsissimasut qassiunerinik nalunaarsugaasa qassiuneri ukiup tullissaanut ingerlatsinermut tapiissutissat naatsorsorneqarnerannut tunngavigineqassapput.

  § 20.  Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu ingerlatsinermut tapiissutinik qinnuteqaat ukioq tapiissuteqarfiusoq sioqqullugu ukiumi kingusinnerpaamik oktobarip ulluisa aallaqqaataanni kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimassaaq. Kommunalbestyrelsip pissutsit immikkut ittut taamatut iliornissaq pisariaqalersippassuk piffissarititaasoq sivitsorsinnaavaa.

  Imm. 2.  Kommunalbestyrelsip tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ingerlatsinermut tapiissutinik qinnuteqarsimasut tamaasa tapiissutit akuersissutigineqartut qanoq amerlatiginerannik nalunaarfigissavai. Nalunaarut tunngaviusumik atuarfimmit namminersortitamit ukioq tapiissuteqarfiusoq sioqqullugu ukiumi kingusinnerpaamik 1. novemberimi tiguneqareersimassaaq.

Imm. 3.  Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pilersinneqarlaat ukiumut tapiissutit aqqaneq marlorarterutaasa marloriaataannik (2/12) tapiissutaagallartussanik qinnuteqaateqarsinnaapput. Taakkuninnga qinnuteqaat ukiumi tapiissuteqarfiusumi kingusinnerpaamik juunip ulluisa aallaqqaataanni kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimassaaq.

  Imm. 4.  Kommunalbestyrelsip atuarfiit namminersortitat pilersinneqarlaat tamaasa ingerlatsinermut tapiissutaagallartut qanoq amerlatiginerinik nalunaarfigissavai. Nalunaarut atuarfimmit ukiumi tapiissuteqarfiusumi kingusinnerpaamik juulip ulluisa aallaqqaataanni tiguneqareersimassaaq.

  Imm. 5.  Naalakkersuisut tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaateqartarneq pillugu malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.

  § 21.  Ingerlatsinermut tapiissutit ukiumi tapiissuteqarfiusumi angeqqatigiinnut sisaman-ngorlugit agguarlugit januaarip ulluisa aallaqqaataanni, apriilip ulluisa aallaqqaataanni, juulip ulluisa aallaqqaataanni aamma oktobarip ulluisa aallaqqaataanni akiliutigineqartassapput.

  Imm. 2.  § 17, imm. 2 naapertorlugu iluarsiissutit ukiup tapiissuteqarfiusup kingornatigut ukiumi januaarip ulluisa aallaqqaataanni ingerlatsinermut tapiissutinik aggornersiassanut ilanngullugit tunniunneqartassapput.

  Imm. 3.  Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut pilersinneqarlaanut ingerlatsinermut tapiissutaagallartut ukiumi tapiissuteqarfiusumi juulip ulluisa aallaqqaataat nallertinnagu akiliutigineqartassapput. Ingerlatsinermut tapiissutit annertuallaamik imaluunniit annikippallaamik akiliutigineqartut ukiumi tapiissuteqarfiusumi septembarip ulluisa tallimaanni atuartussatut allatsissimasut amerlassusiat tunngavigalugu ukiup tapiissuteqarfiusup kingornatigut ukiumi januaarip ulluisa aallaqqaataanni iluarsiivigineqassapput.

  Imm. 4.  Kommunalbestyrelsi tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut inatsimmi matumani aalajangersakkanik, malittarisassanik isumaqatigiissutiniilluunniit inatsit naapertorlugu aalajangersarneqarsimasunik imaluunniit isumaqatigiissutigineqarsimasunik imaluunniit kommunalbestyrelsip innersuussutaanik maleruaanngitsunut tapiissutissaagaluanik unitsitsigallarsinnaavoq, tapiissutit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit unitsissinnaallugit imaluunniit tapiissutit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit utertillugit akileqqusinnaallugit. Taamatuttaaq kommunalbestyrelsip tapiissutit utertillugit akileqqusinnaavai tapiissutit naatsorsornissaannut tunngavissat kukkusuusimappata.

  Imm. 5.  Tapiissutit annertuallaamik akiliutigineqartut tapiissuteqarnissami tullermi ilanngaatigineqarsinnaapput.

  Imm. 6.  Naalakkersuisut tapiissutit akiliutigineqartarnerannut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.

  § 22.  Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ukioq naatsorsuuteqarfiat tassaavoq qaammatisiutit ukiuat. Naatsorsuutit inissitsiterneqassapput kukkunersiorneqarlutillu kukkuersiuinermi pitsaasumik ileqqoqarnissamut nalinginnaasumik maleruagassat malillugit.

  Imm. 2.  Naatsorsuutit kukkunersiuisartumit naalagaaffimmit akuerisaasumit imaluunniit kukkunersiuisartumit nalunaarsugaasumit kukkunersiorneqassapput, ukiullu tapiissuteqarfiusup kingornatigut kingusinnerpaamik juunip ulluisa aallaqqaataanni kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimassallutik. Piffissaliussap immikkut ittumik saneqqunneqarnissaa kommunalbestyrelsip nalunaarutigisinnaavaa.

Kapitali 7.

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ingerlatsinermut tapiissutinik pisanngitsut

  § 23.  § 6-imi, § 8-mi aamma 9, imm. 3-mi, kapitali 4-6-imi aalajangersakkat, § 18 pinnagu aamma § 19, imm. 1 aamma 2-mi oqaaseqatigiit siulliit tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut, Inatsisartut inatsisaat manna malillugu ingerlatsinermut tapiissutisisanngitsunut, atuutinngillat.

Kapitali 8.

Angerlarsimaffimmi il.il. atuartitaaneq

  § 24.  Angajoqqaat meeqqaminnik atuartuusussaatitaasunik namminneerlutik atuartitsineq isumaginiarunikku, atuartitsineq aallartitsinnagu kommunimi meeqqat najugaqarfigisaanni tamanna kommunalbestyrelsimut allakkatigut nalunaarutigissavaat.

  Imm. 2.  Meeqqat kikkut atuartitsinermi peqataassanersut, atuartitsineq sumi pissanersoq kialu meeqqat atuartissanerai pillugit nalunaarut paasissutissanik imaqassaaq.

  § 25.  Meeqqap kommunimi najugaqarfigisaani kommunalbestyrelsi meeqqap angerlarsimaffimmi il.il. atuartinneqarneranik nakkutilliisuussaaq.

  Imm. 2.  Ukiut tamaasa meeqqat atuarfianni sammisami ataatsimi arlalinniluunniit kommunalbestyrelsi misilitsitsisinnaavoq, taamaasiornikkut atuartitsinerup nalinginnaasumik meeqqat atuarfianni piumasaqaatinut naapertuunnera qulakkeerniarlugu. Meeqqanik atuartitsisimasup kommunalbestyrelsi isumaqatigiissuteqarfigalugu misilitsinnerit aqussavai.

  Imm. 3.  Atuartitsineq meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunut naapertuutinngitsoq isumaqarfigineqarpat, kommunalbestyrelsip angajoqqaat nalunaarfigissavai qaammatit pingasut qaangiunnerini nutaamik misilitsittoqassasoq, atuartitsinerlu meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunnut naapertuutinngittuarsinnarpat meeqqat atuarfimmi atuartinneqassasut.

  § 26.  Angerlarsimaffimmi atuartitsineq il.il. meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliinissamut aamma misilitsinnissamut piareersaataasinnaavoq. Tamakku pillugit malittarisassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.

Kapitali 9.

Angajoqqaat pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu

  § 27.  Inatsit manna malillugu kiisalu malittarisassat, taamatullu ileqqoreqqusat inatsit manna naapertorlugu atuuttussanngortitat malillugit angajoqqaat pisinnaatitaaffiit pisussaaffiilu inunnut meeqqamut angajoqqaatut oqartussaaffeqartunut atuupput malinneqartussaallutillu.

  Imm. 2.  Atuarnerup aallartinnissaa sivisussusissaalu pillugit apeqqut eqqaassanngikkaanni atuarfiup meeqqamik isumaginnittoq angajoqqaatut oqartussaassusilik sinnerlugu iliuuseqarnissaanut pisinnaatitaaffeqartutut naatsorsuussinnaavaa.

Kapitali 10.

Atuutilerfia

  § 28.  Inatsisartut inatsisaat ulloq 1. juni 2003-mi atuutilerpoq.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2003

Hans Enoksen

/

Arkalo Abelsen