Samling

Svarnotat - 2. Behandling

24. marts 2003.                                                                                        FM 2003/40

Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i Hjemmet m.m.

(Landsstyremedlem Arkalo Abelsen)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

2. Behandling

Landsstyret takker Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg for udvalgets klare betænkning. Den viser tydeligt, hvad der er politisk enighed om, og hvad de enkelte partier har forskellige holdninger om.

Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at et flertal i udvalget bestående af Siumut og Atassut tilslutter sig forslaget i sin foreliggende form.

Demokraterne har varslet et ændringsforslag vedr. lånefinansiering af skolernes anlæg, men tilslutter sig i øvrigt principielt forslaget.  Inuit Ataqatigiit har givet udtryk for principiel modstand mod, at det offentlige giver støtte til frie grundskoler. Demokraterne og Inuit Ataqatigiit repræsenterer således to modsatrettede ønsker. Landsstyret finder i den forbindelse anledning til kort at resumere de grundlæggende hensyn, der har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af lovforslaget, herunder begrundelsen for, at der bør gives offentlig støtte, og at det bør ske i det i forslaget anførte omfang, hverken mere eller mindre.

Grundloven giver enhver forælder ret til at lade sit barn undervise uden for folkeskolen, når blot det sikres, at barnet får en undervisning, der mindst svarer til undervisningen i folkeskolen. Forslaget har derfor for det første til hensigt at få skabt nogle lovgivningsmæssige rammer, der sikrer, at en sådan undervisning uden for folkeskolen sker under betryggende vilkår.

Landsstyret har dernæst ønsket, at muligheden for skolegang i en fri grundskole, skal være en reel mulighed for så mange som muligt. Samtidig er det landsstyrets holdning, at det offentlige er forpligtet til at betale den, der forestår løsningen af en opgave, der ellers påhviler det offentlige, for opgavens løsning. Dette må gælde, uanset om det er en kommune, en virksomhed eller en forening, der løser opgaven. Derfor er det i forslaget fastsat, at bloktilskudet pr. elev følger eleven, dvs. at bloktilskudet overføres fra kommunen til den frie grundskole, hvor eleven har sin skolegang.

Endelig har landsstyret lagt vægt på, at lovforslaget ikke må medføre merudgifter for det offentlige. Blandt andet af den grund er der ikke i lovforslaget givet de frie grundskoler krav på offentlig lånemedfinansiering.

Krav på en offentlig lånemedfinansiering vil være i uoverensstemmelse med princippet om, at Landstinget foretager en samlet prioritering af landskassens udgifter i forbindelse med behandlingen af finansloven. Frie grundskolers anlægsudgifter vil i givet fald på forhånd skulle prioriteres forud for andre anlægsopgaver. Det vil desuden af samme grund kunne opfattes som et indgreb i det kommunale selvstyre, såfremt kommunerne lovgivningsmæssigt pålægges en forpligtelse til at yde en fri grundskole lån til anlæg. Hertil kommer, at en imødekommelse af det af demokraterne varslede forslag vil betyde en nedpriorietering af folkeskoleområdet, idet afsættelse af midler, herunder i form af lån, vil betyde færre midler til anlæg og renovering indenfor folkeskoleområdets bygningsmasse. Af disse grunde kan landsstyret ikke tilslutte sig at det offentlige pålægges en lånemedfinansieringsforpligtelse.

Til Inuit Ataqatigiits principielle synspunkt skal landsstyret for det første bemærke, at der er en betydelig risiko for, at der sker en opdeling i samfundet, såfremt lovforslaget ikke vedtages. Som Inuit Ataqatigiit selv påpeger, vil forældre der ønsker deres barns skolegang uden for folkeskolen, under alle omstændigheder have en grundlovssikret ret hertil. Partiet udtrykker endda sin principielle støtte til initiativtagerne bag den frie grundskole i Nuuk, så partiet har åbenbart ikke principielt noget imod, at der etableres frie grundskoler. Hvis lovforslaget ikke vedtages, vil der derfor kunne opstå frie grundskoler alligevel, men deres virksomhed vil alene finansieres af forældrene. Det vil betyde, at forældrebetalingen bliver markant større, end når det offentlige giver et betydeligt tilskud til driften.

Landsstyret er desuden af den klare overbevisning, at det vil lykkes initiativtagerne til etablering af frie grundskoler at få tilvejebragt en sådan samlet finansiering af skolernes virksomhed, herunder ved eventuelle kommunale frivillige tilskud eller lån, at forældrebetalingen vil kunne nedbringes til et niveau, der gør det muligt for en stor del af befolkningen at gøre brug af dette alternativ til folkeskolen.

Landsstyret vil afslutningsvis pointere nok engang, at støtte til etableringen af frie grundskoler, på de i forslaget fastsatte vilkår, ikke vil ske på bekostning af bestræbelserne på realisering af Atuarfitsialak. De to skoleformer vil derimod kunne give anledning til gensidig inspiration og dermed også til løbende udvikling af kvaliteten begge steder til alles bedste.

Med disse bemærkninger indstiller landsstyret, at forslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.

Akissuteqaat - Aappassaaneerneqarnera

24. marts 2003.                                                                                                                                                                                                 UPA 2003/40

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pil­lugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

(Naalakkersuisoq Arkalo Abelsen)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui­soq)

Aappassaaneerneqarnera

Naalakkersuisuniit Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliap isu­ma­liutissiissutaanut ersarissumut qujassuteqarpugut. Tassani politikkikkut suna isumaqatigiis­su­taaneersoq aammalu partiit assigiinngitsut qanoq isummersimanerat ersarissumik takune­qarsinnaavoq.

Naalakkersuisut iluarisimaarlugu maluginiarparput ataatsimiittialiamiittut Siumukkormiuusut Atassutikkunneersullu amerlanersaat siunnersuut taamatut isikkoqartillugu akuerisimagaat.

Demokraatit atuarfiit illutaasa sananeqarnerinut taarsigassarsiinermut tunngassutilimmik al­lannguutissatut siunnersuutissamik saqqummiussiniarlutik ilimasaarisimapput, taamaattoq siunnersuut tunngaviusumik akueraat. Inuit Ataqatigiit nunatsinni atuarfiit namminersortut pisortatigoortumik tapiiffigineqartarnissaat tunngaviusumik akerleralugu nalunaarutigisima­vaat. Demokraatit Inuit Ataqatigiillu taamaalillutik marlunnik imminnut paarlattunik kissaate­qarput. Tamanna pissutigalugu Naalakkersuisuniit inatsisissamut siunnersuutip suliarineqarne­rani tunngaviusumik pingaartitat suusimanernersut naatsumik ilisaritissallugit pingaartissimavarput, tassungalu  aamma pisortatigoortumik tapiiffigineqartariaqarneranut tunnga­vilersuutit ilanngutissavagut, aammalu tamanna pisssasoq siunnersuummi annertussu­siliunneqarsimasut naapertorlugit, annerusumik minnerusumilluunniit pinnagit.  

Inatsit Tunngaviusoq naapertorlugu angajoqqaajusoq kinaluunniit meeqqaminik nalinginnaa­sumik atuarfiup avataatigut atuartitaqarsinnaanermik pisinnaatitaaffeqarpoq, atuartitaanera minnerpaamik nalinginnaasumik atuarfiup ingerlaneratut ingerlanneqarluni qulakkeerneqar­sinnaappat. Taa­maammat siunnersuutip pingaarnertut siunertaraa nalinginnaasumik atuarfiup avataani taa­matut atuartitsisarnerup isumannaatsuunissaa pillugu inatsisigut qulakkeerinissaq.

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut aamma kissaatigisimavaat tunngaviusumik atuarfik namminersortoq pisinnaasaq naapertorlugu inunnut amerlanerpaanut periarfissaassasoq. Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput suliassamik pisortat suliarisassarigaluannik suli­arinnittoqarpat, sulia­rinnittuusup suliassaata naammassineqarnissaa aqqutissiorniarlugu pi­sortatigoortumik taperne­qartarnissaa qulakkeerneqartassasoq. Tamanna atuuttariaqarpoq isumaginnittoq kommuniugaluarpat, suliffeqarfiugaluarpat peqatigiiffiugaluarpalluunniit. Taamaammat siunnersuummi aalaja­ngerneqarsimavoq atuartumut ataatsimut ukiumut tapiis­sutissat malinnaassasut, tassa ukiu­moortumik tapiissutissat kommunemiit atuarfimmut nam­minersortumut, atuartup atuarfigi­saanut, nuutinneqassasut.

Aammattaq Naalakkersuisut pingaartitarisimavaat inatsisissatut siunnersuut pisortaqarfinnut sippuisumik aningaasartuutaassanngitsoq. Ilaatigut tamanna pissutigalugu inatsisissatut siun­nersuummi atuarfiit namminersortut pisortatigoortumik aningaasanik atorluni aningaasaliiffi­gineqarnissaannik periarfissiisoqanngilaq.

Pisortatigoortumik aningaasanik atorluni aningaasaliiffigineqarnissamut pisinnaatitaaffeqarto­qassagaluarpat tamanna Aningaasanut Inatsisissamut piareersaanermi Naalakkersuisut Landskarsip aningaasartuutaanik tamakkiisumik tulleriissaarisarneranut naapertuutissanngi­laq. Taamaattoqassagaluarpammi aallaqqaataaniilli atuarfiit namminersortut sanaartornermut aningaasartuutigiumaagassaat sanaartornermut aningaasartuutissanut allanut salliutinneqalis­sagaluarmata. Kommunit inatsisiliorneq aqqutigalugu atuarfiit namminersortut sanaartornis­saannut aningaasanik atukkerneqaqqullugit pisussaaffilerneqaraluarpata, tamanna aamma kommunit namminersortuunerannut akulerunnerussagaluar­poq. Tamatumunngattaaq taperta­liullugu Demokraatit siunnersuutissamissut ilimasaarutaat pinasaarani malinniarneqasssaga­luarpat tamanna meeqqat atuarfianik tunulliussinerulernermik kinguneqassagaluarpoq, tas­sani aningaasartuutissat ikilisaavigineqassagaluarpata, soorlu aningaasanik atukkiisarnikkut, atuar­finni sanaartornermut nutarterinermullu aningaasat atorneqartussat annikillissammata. Ta­makku pissutigalugit Naalakkersuisut pisortat aningaasartuutissanut matussutissanik atuk­kii­nertalimmik aningaasalersuisinnaatitaanissamut pisussaaffilerneqarnissaat tapersersorsin­naanngilaat.

Inuit Ataqatigiit tunngaviusumik isummersimanerannut Naalakkersuisut oqaatigissavaat inat­sisissatut siunnersuut akuerineqanngippat, inuiaqatigiit iluanni aatsaat immikkoortiterisoqar­nissaa ilimanaateqarsinnaasoq. Soorlumi Inuit Ataqatigiit namminneq eqqaagaat, angajoqqaat meeqqat atuarfiata avataatigut meeqqaminnik atuartoqarnissaa kissaatigippassuk, sukkulluun­niit tamanna Inatsit Tunngaviusoq aqqutigalugu angajoqqaat pisinnaatitaaffigaat. Inuit Ataqa­tigiimmi allaat Nuummi atuarfiup namminersortup pilersinnissaanut sulissutiginnittoqarnera tunnga­viusumik isumaqatigalugu eqqaasimavaat, taamaalillutik atuarfinnik namminersortunik pilersitsi­soqarnissaa tunngaviusumik akerlerissagaat ilimanaateqanngilaq. Taamaalilluni inat­sisissatut siunnersuut akuerineqassanngikkaluarpat suli atuarfinnik namminersortunik pilersit­sisoqarsinnaavoq,  ingerlanneqarnerali angajoqqaanit taamaallaat aningaasalersorneqartus­sanngussalluni. Pisortaniit ingerlanneqarneranut annertuumik tapiiffigineqarneraniit tamanna angajoqqaat annertuneru­sumik akiliisarnissaannik kinguneqasssaaq.     

Naalakkersuisuttaaq aamma qularinngilluinnarpaat atuarfinnik namminersortunik pilersitsi­niartut atuarfiit ingerlanneqarnerinut aningaasartuutissanut matussutissat tamakkiisut pissar­siarisinnaagaat, tamanna kom­mune­niit nammineq piumassuseq naapertorlugu aningaasaliis­sutitigut atukkiisarnikkulluunniit pisinnaassaaq, taamaattoqartillugu angajoqqaat atuisutut akiliutigisartagassaat ima annikillisinnaa­tigaaq, allaat inuiaqatigiit iluanni arlalissuit meeqqat atuarfiata saniatigut qinigassaq taanna atorsinnaalerlugu.

Naalakkersuisuniit naggasiutitut aammaarlugu uteqqissavarput atuarfiit namminersortut piler­sinneqarnissaannut tapiissutaasartussat siunnersuut naapertorlugu aalajangerneqarsimasut, Atuarfitsialaap pilersinneqarnissaanut ilungersuuteqarnermut akornusersuisussaanngimmata. Atuartitseriaatsilli marluiusut taakku imminnut isumassarsiassamik aallerfigisarsinnaassapput taamatullu ataavartumik pitsaassutsimikkut ineriartortuassallutik tamanut iluaqutaasussamik.

Oqaatsit taakku tunuliaqutaralugit Naalakkersuitut inassutigaat siunnersuut taamatut isikko­qarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlanneqassasoq.