Samling
UPA 2003/40.1
5.marts 2003
Henriette Rasmussen
Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisnng i hjemmet m.v.
Det er Inuit Ataqatigiit´s målsætning, at alle vore børn får den bedst mulige undervisning fra skolestarten i folkeskolen.
Den ny folkeskoleforordning vedr. ”Atuarfitsialak”, som enstemmigt blev vedtaget i Landstinget sidste år med det formål at revidere folkeskolen i disse år, åbner muligheden for, at skolerne på kysten opstarter med et nyt grundlag til august i år.
Vi skal nu i disse dage tage stilling til i Landstinget om en ny folkeskoleforordning vedr. lovforslag om frie grundskoler og undervisning i hjemmet.
Inuit Ataqatigiit vil i princippet ikke ligge til hindringer for, at nogle befolkningsgrupper har taget initiativ til at drive en grundskole på egen bekostning. Nogle forældre har store mål på vegne af deres børn, og såfremt de selv vil afholde udgifterne til deres børns undervisning, er der formentlig ingen hindring herfor.
Jeg vil allerede understrege, at vi har fuld forståelse for lovforslaget og dets formål og har i princippet ikke mod det.. Dette skal ikke forstås således, at vi også støtter en oprettelse af en kostbar privatskole i Nuuk. Samtidig med at vi knap har råd til at renovere skolerne, vil dette være ren fråseri, og vi kan ikke oprette særskilte skoler for dele af befolkningen. Dette fremgik også ved finanslovsdebatten i går, samtidig er befolkningen ligesom os klar over, at vi bør være tilbageholdende med hensyn til udgifterne !
Jeg skal gøre det klart, at Inuit Ataqatigiit i 1980-erne også har drøftet friskoler, fordi vi fandt at skolerne ikke var gode nok og forsøgte med tanker for en skole som stod mere i mål med landet. Men det er også vigtigt at understrege at vi efter grundige overvejelser gik bort fra denne tanke, og fandt det vigtigere at slutte kræfterne om at forbedre den eksisterende folkeskole, for ikke at skabe skel. Nu er der skabt et lovgivningsmæssigt grundlag for at forbedre undervisningen. Og vi har brug alle kræfter og midler til at føre dens formål ud i livet. Vores bekymring er derfor, om der er menneskelige og økonomiske resurser til at etablere en friskole samtidig med at vi netop skal til at igangsætte den nye skole.
Vi byder alle initiativer, der har til formål et forbedre den utilfredsstillende undervisning af vore børn i vort land, velkomment. Vi går ud fra, hvad vort land har behov for og prioritere på baggrund af realiteterne i vort land, og vi må benytte os af de seneste internationale forskningsresultater.
Inuit Ataqatigiit tiltræder ikke lovforslaget på baggrund af, at der i den lov, der trådte i kraft i 2002 også indgår formålet med at oprette private skoler.
Som det hed sig under tilblivelsen af Atuarfitsislak, er i den nugældende lovgivning formålet, at den enkelste elevs læring i fokus. Men det er også vigtigt at holde fast i fælleskabet samtidig. Skolen skal give den enkelte optimale udviklingsmuligheder og samtidig udvikle forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker. Grundlaget for samfundet er fortsat værdierne i en fælles folkeskole:forståelse for andre kulturer, samspillet med naturen, menneskerettigheder og demokrati. Det er udgangspunktet for Atuarfitsialak, der rummer udfordringer og personlig udvikling for alle elever. – Disse ord som blev udtalt fra landsstyret i forbindelse med vedtagelse af den nuværende folkeskolelovgivning, er Inuit Ataqatigiit helt enige i, og som kunne mangle i den her fremsatte forslag.
Med dette forslag ser vi nu for første gang i Grønlands historie, at vi nu skal til at etablere de lovgivningsmæssige rammer for oprettelse af privatskoler som ligeledes skal have offentlig driftstøtte og som viser sig at være en overført kopi af en privatskoleform, som i forvejen kendes i Danmark, dette lægges der ikke skjul på i forslaget. Hvorfor vil man ikke gå ud fra erfaringer fra vort land? F.eks. disse grundlæggende begreber der blev skabt under tilblivelsen af Atuarfitsialak: ’at skolen hos eleven skal udvikle begreber som: vigtigheden af at holde fast i fælleskabet, at den enkelte elev samtidig samtidig udvikler forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker.’
Når man nærlæser det fremlagte forslag og sætter det op imod det der oprindeligt blev fremlagt i efteråret 2001, springer det i øjnene at der kun er ganske små ændringer og justeringer. Dette angår de bestemmelser som omhandler størrelsen på de offentlige driftstilskud (§16) og størrelsen på de offentlige bygge- og anlægstilskud (§§ 18, 19), som en privatskole ville kunne påregne. Derfor må er siges at det her fremsatte forslag indholdsmæssigt fortsat bygger på det tidligere fremsatte forslag. Dette er derfor også den vigtigste anledning til Inuit Ataqatigiit’s nuvæørende standpunkt.
Hvis dette lovforslag vedtages, vil der kunne tilbydes to former for skoler i Grønland: Det er Atuafitsialak, en for brugerne gratis skole og en anden, hvor forældre eller værger må betale sig adgang til. Inuit Ataqatigiit er bange for at der kan skabes splid, og at der vil blive et større gab mellem de mindre og større bemidlede og andre. Sådanne skridt fra det offentlige, kan Inuit Ataqatigiit ikke støtte.
Med forslaget lægges der op til, at der til disse privatskoler skal ydes et offentligt drifsttilskud svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde blokstilskud til kommunerne pr. elev i byskolerne (§16). I dagens Grønland svarer dette til et tilskud til en byskoleelev på Kr. 22.215, hvilket er det beløb, som de enkelte elever vil skulle transportere fra folkeskolen til en oprettet privatskole i det øjeblik et barns forældre har farvalgt den offentlige folkeskole.
Udiver dette driftstilskud vilenkelte kommunalbestyrelser blive bemyndiget til at kunne yde tilskud eller lån til de nødvendige skolebygninger til privatskolerne. (§ 18, stk 2)
Det er en kendsgerning at privatskoleundervisning og undervisning i hjemmet allerede er en grundlovssikret rettighed, og det er heller ikke udelukket i den nuværende folkeskoleforordning.
Derfor ville Inuit Ataqatigiit heller ikke imod en egentlig lovgivning om etablering af privatskoler, hvis dette kan lade gøre uden offentlige tilskud fra Hjemmestyre og kommuner.
Bl.a. er Inuit Ataqatigiit bange for at lærere vil finde dette som spændende og nyt, og derfor vil udvandre fra folkeskolen, med det resultat at situationen på den almene folkeskole bliver uholdbar, og at der bliver en større pres på den resterende lærermasse.
Vi vil opfordre initiativtagerne af den private skole til at være med til at udnytte mulighederne i folkskoleforordningen, samarbejde med basis i dette lands præmisser, og give børn uanset baggrund mulighed for at leve og udvikle sig sammen i respekt.
Initiativtagerne til privatskolen i Nuuk regner med at det offentlige vil yde tilskud og lån til drift og anlæg af skolebygninger m.v. Hvor meget er så privat, kan man spørge. Man fristes til at sige: ’Offentligt financieret privatskole’.
I forbindelse med privatskoleplanerne i Nuuk skal forældrene hver især betale en anpart allerede ved indmeldelsen af barnet. Herudover foreligger det ligeledes oplyst via de beregninger som direktoratet har foretaget, at forældrenes egenbetaling pr. barn kommer til at ligge på mindst Kr. 3666,00 pr. måned. Men beregninger foretaget af initiativgruppen bag friskolen viser imidlertid en månedlig egenbetaling på Kr. 5.533,00. Sig mig, hvilke af de gængse forældre har råd til at betale dette, bare for et barn? Splittelsen i befolkningen vil ikke alene blive mere synlig men også dybere.
Det vil være selvmodsigende i forhold til målsætninger i vores folkeskoleforordning som: vigtigheden af at holde fast i fælleskabet, at den enkelte elev samtidig udvikler forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at vi bør forene kræfterne og prioritere opbygningen af Atuarfitsialak. På baggrund af det fremførte sysnpunkter og efter nøje at have gennemgået formålene med en ny lovgivning for privatskoler og undervisning i hjemmet, mener vi, at der allerede er plads til sådanne i den eksisterende lovgivning.
UPA 2003/ 40.1
5. marts 2003
H. Rasmussen
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Inuit Ataqatigiit anguniarpaat meerartatta tamarmik meeqqat atuarfianniilli pitsaanerpaamik atuartitaanissaat.
Ukiunilu makkunani atuarfiit aaqqissuuteqqinnerat siunertaralugu Atuarfitsialammut peqqussut nutaaq siorna Inatsisartunit tamarmiusunit akuersissutigineqartoq, ammaassivoq ukiormanna aggustimi sineriammi atuarfiit nutaamik tunngaveqarlutik aallartinnissaannut.
Ullumikkut atuarfiit pillugit peqqussut nutaaq alla Inatsisartuni isummerfigissavarput, tassalu atuarfiit namminersortut aammalu angerlarsimaffimmi meeqqat atuartitaasinnaanerat pillugu inatsisissatut siunnersuut.
Inuit Ataqatigiit tunngaviatigut innuttaasut ilaasa namminneq akilerlugu meeqqat atuarfiannik ingerlatserusullutik iliuuserisaat naallerarusunngilaat. Angajoqqaat ilaat annertuumik meeqqatik sinnerlugit anguniagaqartarput, aammalu aningaasaatitik meeqqamik atuartinneqarnissaannut atorusuppatigit, tamanna akornutissaqarsorinanngilaq.
Erseqqissumilli oqaatigereerlara, inatsisissaq siunertarisaalu paasilluaraluarpagut, akerleriffissaqartinnagillu. Tamannali ima paasineqassannginngilaq Nuummi akisoorsuarmik atuarfiliornissaq aamma tapersersoripput. Taama juulaartigisoqarsinnaanngilaq, atuarfiit iluarsartuunnissaannut akissatsinnik naammattusaariniaasaarluta, aamma innuttaasut ilaat immikkut sanaassinnaanngilagut. Ippassarmi Aningaasanut inatsisissap eqqartornerani tamanut erserpoq, aammalumi innuttaasut uatsitulli nalunngilaat aningaasartuutissat qanoq tunuarsimaarfigisariaqartigigivut!
Manna erseqqissarlara, 1980-ikkunni atuarfiit namminersortut Inuit Ataqatigiinni aamma eqqartortarsimagatsigit, atuarfiit ingerlanerliornerat pillugu kalaallinut naapertuunnerusumik ingerlatsinissaq ujartorlutigu. Kisianni isumaliutigilluaratsigu isuma tamanna unitsillugu atuarfiup tamanoortup avissaartuuffiunani pitsaanngorsarnissaa orniginarnerusoq paasivarput suleqataaffigalugulu. Maanna Atuarfitsialaap tunngavissai pitsaasut naammassereerput.. Nukippassuillu tapertariisitassat aningaasallu tamaasa tamatuma piviusunngortinnissaanut pisariaqartippavut. Isumakuluutissarlu tassaavoq Atuarfitsialammik aaqqissuussileruttorneq peqatigalugu aamma atuarfimmik namminersortumik pilersitsinissaq inuttatigut aningaasatigut nukissaqarfigineripput.
Nunatsinni meeqqat atuartitaanerisa naammaginannginneranut qaangerniaalluni iliuutsit tamaasa tikilluaqqusariaqarpavut. Nunatsinni pisariaqartitat, pingaartitat Nunatsinnilu pissutsit aallaavigalugit nunanilu allani ilisimatusarnikkut paasisat nutaanerpaat kingulliillu atortariaqarpavut.
Inuit Ataqatigiilli inatsissisamut uunga akuersaarsinnaannginnerminnut patsisaat tassaavoq, inatsisip atuutilereersup 2002-mi inatsisartunit akuersissutigineqartumut ilaammata angajoqqaat namminersortunik atuarfiliorniartut aamma siunertaat.
Meeqqat atuarfiat pillugu pilersaarummi atuartut ataasiakkaat ilikkagaqarsinnaanerat qitiutinneqarpoq. Pingaaruteqarportaarli tamatumunnga ilutigitillugu peqatigiinnermik paasinnissinnaanerup atatiinnarnissaa. Atuarfiup atuartut ataasiakkaat ineriartornissaannut tamakkiisumik periarfississavai, taamallu inoqatinut allanut paasinnissinnaaneq, soqutiginninneq, akisussaassuseqarnermik misigineq kiisalu ataqqinninneq inerisar-neqassallutik. Inuiaqatigiit suli tunngavigaat ataatsimoorussamik meeqqat atuarfianni iluatinnaatit uku: Kulturinik allanik paasinnissinnaaneq, pinngortitamik ilisimaarinninneq, inuit pisinnaatitaaffii kiisalu oqartussaaqatigiinneq. Atuarfitsialaap tassa aallaavii, atuartunut tamanut misilitassanik inuttullu ineriartornermik imaqartut.
Maannali inatsisissatut siunnersuummi siullerpaamik tunngavissiisoqartussanngulerpoq - pisortat ingerlatsinikkut aamma tapiissuteqarnerisigut atuarfiit namminersortut piler-sinneqarsinnaanerinut. Tamanna Danmarkimi pissutsit aallaavigalugit siunnersuutaavoq.
Sooq nunatsinniit misilittakkat aallavigineqarnianngillat? Soorlu Atuarfitsialammik pilersitsiniarnermi tunngaviit ilaat makku:??noqatinut allanut paasinnissinnaaneq, soqutiginninneq, akisussaassuseqarnermik misigineq kiisalu ataqqinninneq siuarsarneqassasut.
2001-imi ukiakkut saqqummiunneqaraluartumut siunnersuut manna sanilliukkaanni maluginiagassaavoq ingerlatsinermut tapiissutissat annertussusissaasa (§ 16) kiisalu atuarfiup namminersortup illutaasa sanaartornissaanut tapiissutigineqarsinnaasut annertussusissaannut (§ 18 & § 19) tunngasunik allannguutitamineqartoq. Taamaattumik siornaak ukiakkut saqqummiunneqartutulli ilusimigut suli tunngaveqartutut siunnersuut oqaatigisariaqarparput, tamannaavorlumi Inuit Ataqatigiit isummerniarnerannut maanna aalajangiisuusoq.
Siunnersuut manna akuerineqassappat Nunatsinni atuarfiit eqqarsaatigalugit marlunnik neqeroortoqarsinnaalissaaq.
Aappaa Atuarfitsialak atuisunut akeqanngitsoq, aappaalu atuarfik namminersortoq angajoqqaanit angajoqqaalluunniit sinnerlugit meeqqanik nakkutiginnittuusunit aatsaat qaammammut akiliuteqartitseqqaarnikkut atuartuuffigineqarsinnaasussaq. Inuit Ataqatigiit aarleqqutigaat suli assigiingisitsineq annerulissasoq, pigissaartut pissakinnerillu akornanni. Tamannalu peqataaffigisinnaanngilarput pisortat aningaasalersussagaat.
Inatsisissatut siunnersuummi maanna suli aqqutissiuussiniartoqarpoq atuarfinnut taamaattunut pisortanit ingerlatsinermut tapiissuteqartoqartalissasoq (? 16) Namminersornerullutik Oqartussat kommunenut meeqqat atuarfianni atuartumut ataatsimut tapiissutigisartagaannut naapertuuttumik. Nunatsinni illoqarfinni atuartumut ataatsimut tapiissutaasartoq maannakkut kr. 22.215-inik annertussuseqarpoq, tassalu taannaavoq meeqqat ataasiakkaat (isaasalerlugu) siunissami ?Atuarfitsialammit? atuarfimmut namminersortumut ?nassartalerumaagassaat? meeqqat angajoqqaavisa meerartik atuarfimmi namminersortumi atuartussanngortinniarpassuk. Taakkulu tassa Atuarfitsialammut atugassaniit atuarfimmut namminersortumut illuartinneqartariqassapput.
Ingerlatsinermut tapiissutaasartussap saniatigut kommunalbestyrelsit ataasiakkaat suli piginnaatinneqartussaapput atuarfiit namminersortut illutassaasa sananeqarnerinut tapiissuteqarsinnaassallutik imaluunniit taarsigassarsisitsisinnaassallutik.( ? 18, imm. 2)
Atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaasinnaaneq inatsisini tunngaviusumi tamanit pisinnaatitaaffiussaaq, aammalu Atuarfitsialammut inatsimmi tunngaviusumi akornutissartaqarani.
Inuit Ataqatigiit taamaattumik immikkulluunniit inatsisiliuunnissaa akornutissaqarsorinngilarput, pisortanit (tassalu Namminersornerullutik Oqartussanit kiisalu kommunenit) atuarfiit taamaattut aningaasalersorneqaratik aamma ingerlanneqarsinnaappata.
Inuit Ataqatigiilli matumani peqataasinnaanngillat, isumaqaratta ilinniartitsisut pitsaasut taanna pissanganarnerummat tassunga qimarrannissaat, atuarfik nalinginnaasoq nukillaarluinnartissinnaallugu allaat.
Akerlianik namminersorlutik atuarfiliorniat kajumissaarumavagut Atuarfitsialammut inatsisip iluani nunap inuuffigisamik atugassarititaat atorluarlugit suleqataanissaannik meeqqat qanorluunniit tunuliaqutaqarluartut akaareqatigiillutik peqatigiinnillutik ineriartoqatigiinnissaannut periarfissillugit.
Nuummi atuarfimmik namminersortumik pilersitsiniaqatigiit naatsorsuutigivaat pisortat ingerlatsinermut kiisalu atuarfiup illutassaanut il.il. tapiissuteqarlutillu taarsigassar-sisitsinnaassasut. Namminersorneq tassani apeqquserneqarsinnaalerpoq eqqarsartaaseq sunaana ? Oqartassaagut: ¿Atuarfik namminersortoq pisortat akilersugaat¿
Nuummi pilersaarutigineqartumi meeqqat allatsinnerinnaannut angajoqqaat aamma akiliuteqaqqaartartussaapput, inatsisissatullu siunnersuummi aamma atuarneqarsinnaavoq Pisortaqarfiup naatsorsuisimanera malillugu nammineerluni akiliutaasartussat, tassalu angajoqqaat atuartumut ataatsimut akiliutigisartagassaat qaammammut minnerpaamik 3.666,00 kr-it missaannik amerlassuseqartartussaassasut. Pilersitsiniaqatigiilli naatsorsuisimaneri najoqqutarineqassappata qaammammut akiliutaasartussaq 5.533,00 kr-iusussaavoq. Tassuunalu takuneqarsinnaalereerpoq, kikkut angajoqqaat akissaqarpat meeraq ataaseq atuarfimmi taamaittumi atuartissallugu ? Tassani innutaasut avissaanganerat suli ersarinneruliinnarani itinerullissaaq.
Peqatigiinnermik paasinnissinnaanerup atatiinnarnissaanik, inoqatinut allanut paasinnissinnaaneq, soqutiginninneq, akisussaassuseqarnermik misigineq kiisalu ataqqinninneq? Atuarfitsialammi aaqqiiniarnermi tamatumani qitiupput.
Taamaammat nukivut kattunniartigit Atuarfitsialallu salliutillugu suleqatigiissutiginiartigu, suliniutigisamimi tassani, tamattalu pingaartitatsinni inoqatinut allanut paasinnissinnaaneq, soqutiginninneq kiisalu ataqqinninneq aallaaviupput qitiutinneqarlutillu.
Siulianilu taakkarsukkakka tunngavigaavut atuarfiit namminersortut anguniagaat qimerlooreerlugit Inuit Ataqatigiit isumaqarmata, nutaamik peqqusutiliuunnagit, Atuarfitsialaap iluani inissaqarluartoq immikkut soqutigisat taamaattut aallutissallugit.