Samling
20120913 09:27:08
Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
Forslaget til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. blev behandlet i Landstinget under efterårssamlingen 2002. Det foreliggende forslag bygger på det tidligere fremsatte lovforslag.
Et flertal i Landstinget besluttede på mødet den 30. september 2002 at sende forslaget i behandling i Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke inden 2. behandlingen i Landstinget.
Bag denne beslutning stod: Siumut, Atassut, Kandidatforbundet samt løsgængerne Per Berthelsen og Otto Steenholdt.
I det foreliggende lovforslag er der foretaget en indholdsmæssig ændring, jf. § 16. stk. 2.
Ændringen sikrer en ligestilling mellem elever i folkeskolen og i frie grundskoler, der har behov for vidtgående specialundervisning. Denne ligestilling fastholdes, når den vidtgående specialundervisning overgår til kommunerne, hvilket tidligst kan ske pr. 1. januar 2004.
Hjemmestyret refunderer udgifter til vidtgående specialundervisning i de frie grundskoler på samme vis som i folkeskolen efter princippet, at pengene følger den enkelte elev. Lovforslaget indebærer, at financieringen af vidtgående specialundervisning ikke påfører Hjemmestyret merudgifter.
Lovforslaget har i øvrigt til formål at få skabt lovgivningsmæssige rammer for fri grundskolevirksomhed og undervisning i hjemmet som alternativ til den offentlige folkeskole, herunder også at få fastsat rammer for, i hvilket omfang og hvordan det offentlige skal støtte grundskolevirksomhed uden for folkeskolen.
Rammerne for fri grundskolevirksomhed, som det fremgår af forslaget, ligger tæt op af de tilsvarende danske regler. Hovedformålet er at sikre, at de undervisningspligtige børn får en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette søges sikret ved bestemmelserne i kapitel 1, hvor der blandt andet i § 3 er fastsat de samme krav til undervisningssproget som i landstingsforordningen om folkeskolen. Det grønlandske sprogs status som hovedsprog og undervisningsprog fastholdes således for de frie grundskoler, men på tilsvarende måde som i landstingsforordningen om folkeskolen, skal der kunne anvendes både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål. Bestemmelser om tilsyn med frie grundskoler i kapitel 3, hvor der stilles krav om et eksternt tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler, er ligeledes en sikring af, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Tilskudsbestemmelserne er væsentligt forenklet i forhold til de danske regler for tilskud. Der ydes driftstilskud til frie grundskoler svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. by-elev i folkeskolen. Baggrunden for denne tilskudsmodel er ønsket om en enkel beregningsmodel og en omkostningslet tilskudsadministration.
I kapitel 4 fastsættes betingelserne for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse. I modsætning til de danske regler, hvorefter staten yder et generelt driftstilskud, er der i forslaget lagt op til, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen har sin virksomhed, der yder driftstilskud. Dette er begrundet i, at kommunerne modtager bloktilskud fra Hjemmestyret til skolevirksomhed. Hermed følger bloktilskuddet den enkelte elev.
Forordningsforslaget har i perioden 8. juli - 5. august 2002 været til høring hos KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet, Nuuk Internationale Friskole (NIF), Økonomidirektoratet (Økonomisk Planlægning og Forhandlingsafdelingen), Administrationsdirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Bemærkningerne er i videst mulig omfang indarbejdet i forslaget. Der henvises i øvrigt til forslagets generelle bemærkninger herom.
Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeerneqarnera
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut katersuunneranni oqaluuserineqarpoq. Siunnersuut manna saqqummiunneqartoq siornatigut siunnersuummik saqqummiunneqartumik tunngaveqarpoq.
Inatsisartuni amerlanerussuteqartut 30. september 2002-mi ataatsimiinnermi aalajangerput siunnersuut Inatsisartuni aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaanni oqaluuserisassanngortinneqassasoq.
Taamatut aalajangernermi tunuliaqutaapput: Siumut, Atassut, Kattusseqatigiit aammalu attaviitsut Per Berthelsen aamma Otto Steenholdt.
Inatsisissatut siunnersuummi saqqummiunneqartumi matumani imarisaani allannguisoqarpoq, tassa § 16, imm. 2-mi.
Allannguutikkut tassuuna meeqqat atuarfianni atuartut aamma tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartut annertusisamik immikkut atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisut naligiimmik pineqarnissaat qularnaarneqarpoq. Naligiissitsinissaq aalajangiusimaneqassaaq annertusisamik immikkut atuartitsisarneq kommuninut nuunneqarpat, tamanna siusinnerpaamik 1. januar 2004-mi pisinnaavoq.
Meeqqat atuarfiannitulli tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani annertusisamik immikkut atuartitsinermut aningaasartuutit Namminersornerullutik Oqartussanit utertinneqartassapput, tassani tunngaviussammat aningaasat atuartunut ataasiakkaanut malinnaanissaat. Inatsisissatut siunnersuutip nassatarissanngilaa annertusisamik immikkut atuartitsinerit aningaasalersuiffigineqarnerisa Namminersornerullutik Oqartussanit amerlanerusunik aningaasartuutaanissaa.
Siunnersuutip aamma siunertaraa atuarfimmut pisortanit ingerlanneqartumut allatut periarfissatut tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik ingerlatsisinnaanermut angerlarsimaffimmilu atuartitaanermut inatsisigut killigititassanik pilersitsinissaq, tassunga ilanngullugu aamma meeqqat atuarfiata avataatigut tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pisortanit qanoq annertutigisumik qanorlu ililluni taperserneqarnissaannut killissarititanik aalajangersaanissaq.
Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut killissarititat, siunnersuummi takuneqarsinnaasutut, danskit malittarisassaannut assingusorujussuupput. Pingaarnertut anguniagaavoq meeqqat pinngitsooratik atuartussaatitaasut meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaatigineqartunut nallersuuttumik atuartinneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa. Tamanna kapitali 1-imi aalajangersakkakkut qulakkeerniarneqarpoq, assersuutigalugu atuarfik pillugu inatsisartut peqqussutaanni atuartitsinermi oqaatsinut atorneqartussanut piumasaqaatit assigisaat § 3-mi aalajangersarneqarlutik. Kalaallisut oqaatsit oqaatsitut pingaarnertut inissisimanerat aammalu atuartitsinermi oqaatsitut inissisimanerat taamaalilluni tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani attatiinnarneqassaaq, kisianni atuarfik pillugu peqqussummisut atuartut ilitsoqqussaralugit oqaasii aallaavigalugit kalaallisut danskisullu oqaatsit atuartitsissutigineqarsinnaassapput. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat nakkutigineqarnissaat pillugu kapitali 3-mi aalajangersakkat meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunut nallersuuttumik atuartitsisoqarnissaanik qulakkeeripput, tassani piumasaqaataammat tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartitsinerup avataanit nakkutigineqarnissaaa.
Tapiissutit pillugit aalajangersakkat tapiissuteqartarnermut danskit malittarisassaannut naleqqiullugu annertuumik pisariillisarneqarput. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut ingerlatsinermut tapiissuteqartoqassaaq illoqarfiup atuarfiani meeqqamut ataatsimut tapiissut tunngavigalugu Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut ataatsimoortumik tapiissutaannut tamakkiisunut naapertuuttumik. Tapeeriaatsimut tassunga tunngaviuvoq pisariitsumik
naatsorsueriaaseqarnissamik aammalu tapiissutinik aqutsinerup aningaasartuutaavallaannginnissaanik kissaateqarneq.
Tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit aamma tapiissutit atorneqarneri pillugit killissarititat kapitali 4-mi aalajangersaavigineqarput. Danskit maleruagassaannit allaassutaavoq siunnersuutigineqarmat kommunimi atuarfiup ingerlanneqarfigisaani kommunalbestyrelsip ingerlatsinermut tapiissuteqartarnissaa, danskit aalajangersagaanni naalagaaffik ingerlatsinermut tamakkiisumik tapiissuteqartinneqartarpoq. Tamatumunnga pissutigineqarpoq atuarfiit ingerlanneqarnerinut atugassanik kommunit ataatsimoortumik tapiissutitigut Namminersornerullutik Oqartussanit pisarnerat. Taamaaliornikkut atuartut ataasiakkaat ataatsimoortumik tapiissutitigut malinneqarput.
Inatsisissatut siunnersuut 2002-mi juulip ulluisa arfineq-pingajuanniit aggustip ulluisa tallimaannut makkununnga tusarniaatigineqarpoq: KANUKOKA, IMAK, KIK, Ilinniartitaanermut ministeriaqarfik, Ministeriuneqarfik, Nuuk Internationale Friskole (NIF), Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik (Aningaasaqarnermik Pilersaarusiortarfik aamma Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaq), Aqutsinermut Pisortaqarfik, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik kiisalu Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inatsisileriffik. Oqaaseqaatit sapinngisamik annertunerpaartaat siunnersuummut ilanngunneqarput. Aammattaaq tamanna pillugu sinnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatit innersuussutigineqarput.
Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunit suliassanngortippara.
Forelæggelsesnotat
04. februar. 2003 FM 2003/40Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
Forslaget til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. blev behandlet i Landstinget under efterårssamlingen 2002. Det foreliggende forslag bygger på det tidligere fremsatte lovforslag.
Et flertal i Landstinget besluttede på mødet den 30. september 2002 at sende forslaget i behandling i Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke inden 2. behandlingen i Landstinget.
Bag denne beslutning stod: Siumut, Atassut, Kandidatforbundet samt løsgængerne Per Berthelsen og Otto Steenholdt.
I det foreliggende lovforslag er der foretaget en indholdsmæssig ændring, jf. § 16. stk. 2.
Ændringen sikrer en ligestilling mellem elever i folkeskolen og i frie grundskoler, der har behov for vidtgående specialundervisning. Denne ligestilling fastholdes, når den vidtgående specialundervisning overgår til kommunerne, hvilket tidligst kan ske pr. 1. januar 2004.
Hjemmestyret refunderer udgifter til vidtgående specialundervisning i de frie grundskoler på samme vis som i folkeskolen efter princippet, at pengene følger den enkelte elev. Lovforslaget indebærer, at financieringen af vidtgående specialundervisning ikke påfører Hjemmestyret merudgifter.
Lovforslaget har i øvrigt til formål at få skabt lovgivningsmæssige rammer for fri grundskolevirksomhed og undervisning i hjemmet som alternativ til den offentlige folkeskole, herunder også at få fastsat rammer for, i hvilket omfang og hvordan det offentlige skal støtte grundskolevirksomhed uden for folkeskolen.
Rammerne for fri grundskolevirksomhed, som det fremgår af forslaget, ligger tæt op af de tilsvarende danske regler. Hovedformålet er at sikre, at de undervisningspligtige børn får en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette søges sikret ved bestemmelserne i kapitel 1, hvor der blandt andet i § 3 er fastsat de samme krav til undervisningssproget som i landstingsforordningen om folkeskolen. Det grønlandske sprogs status som hovedsprog og undervisningsprog fastholdes således for de frie grundskoler, men på tilsvarende måde som i landstingsforordningen om folkeskolen, skal der kunne anvendes både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål. Bestemmelser om tilsyn med frie grundskoler i kapitel 3, hvor der stilles krav om et eksternt tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler, er ligeledes en sikring af, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Tilskudsbestemmelserne er væsentligt forenklet i forhold til de danske regler for tilskud. Der ydes driftstilskud til frie grundskoler svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. by-elev i folkeskolen. Baggrunden for denne tilskudsmodel er ønsket om en enkel beregningsmodel og en omkostningslet tilskudsadministration.
I kapitel 4 fastsættes betingelserne for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse. I modsætning til de danske regler, hvorefter staten yder et generelt driftstilskud, er der i forslaget lagt op til, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen har sin virksomhed, der yder driftstilskud. Dette er begrundet i, at kommunerne modtager bloktilskud fra Hjemmestyret til skolevirksomhed. Hermed følger bloktilskuddet den enkelte elev.
Forordningsforslaget har i perioden 8. juli - 5. august 2002 været til høring hos KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet, Nuuk Internationale Friskole (NIF), Økonomidirektoratet (Økonomisk Planlægning og Forhandlingsafdelingen), Administrationsdirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Bemærkningerne er i videst mulig omfang indarbejdet i forslaget. Der henvises i øvrigt til forslagets generelle bemærkninger herom.
Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Saqqummiussissut
04. februar 2003 UPA 2003/40Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeerneqarnera
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut katersuunneranni oqaluuserineqarpoq. Siunnersuut manna saqqummiunneqartoq siornatigut siunnersuummik saqqummiunneqartumik tunngaveqarpoq.
Inatsisartuni amerlanerussuteqartut 30. september 2002-mi ataatsimiinnermi aalajangerput siunnersuut Inatsisartuni aappassaaneerneqannginnermini Inatsisartut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliaanni oqaluuserisassanngortinneqassasoq.
Taamatut aalajangernermi tunuliaqutaapput: Siumut, Atassut, Kattusseqatigiit aammalu attaviitsut Per Berthelsen aamma Otto Steenholdt.
Inatsisissatut siunnersuummi saqqummiunneqartumi matumani imarisaani allannguisoqarpoq, tassa § 16, imm. 2-mi.
Allannguutikkut tassuuna meeqqat atuarfianni atuartut aamma tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartut annertusisamik immikkut atuartinneqarnissamik pisariaqartitsisut naligiimmik pineqarnissaat qularnaarneqarpoq. Naligiissitsinissaq aalajangiusimaneqassaaq annertusisamik immikkut atuartitsisarneq kommuninut nuunneqarpat, tamanna siusinnerpaamik 1. januar 2004-mi pisinnaavoq.
Meeqqat atuarfiannitulli tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani annertusisamik immikkut atuartitsinermut aningaasartuutit Namminersornerullutik Oqartussanit utertinneqartassapput, tassani tunngaviussammat aningaasat atuartunut ataasiakkaanut malinnaanissaat. Inatsisissatut siunnersuutip nassatarissanngilaa annertusisamik immikkut atuartitsinerit aningaasalersuiffigineqarnerisa Namminersornerullutik Oqartussanit amerlanerusunik aningaasartuutaanissaa.
Siunnersuutip aamma siunertaraa atuarfimmut pisortanit ingerlanneqartumut allatut periarfissatut tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik ingerlatsisinnaanermut angerlarsimaffimmilu atuartitaanermut inatsisigut killigititassanik pilersitsinissaq, tassunga ilanngullugu aamma meeqqat atuarfiata avataatigut tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pisortanit qanoq annertutigisumik qanorlu ililluni taperserneqarnissaannut killissarititanik aalajangersaanissaq.
Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut killissarititat, siunnersuummi takuneqarsinnaasutut, danskit malittarisassaannut assingusorujussuupput. Pingaarnertut anguniagaavoq meeqqat pinngitsooratik atuartussaatitaasut meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaatigineqartunut nallersuuttumik atuartinneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa. Tamanna kapitali 1-imi aalajangersakkakkut qulakkeerniarneqarpoq, assersuutigalugu atuarfik pillugu inatsisartut peqqussutaanni atuartitsinermi oqaatsinut atorneqartussanut piumasaqaatit assigisaat § 3-mi aalajangersarneqarlutik. Kalaallisut oqaatsit oqaatsitut pingaarnertut inissisimanerat aammalu atuartitsinermi oqaatsitut inissisimanerat taamaalilluni tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani attatiinnarneqassaaq, kisianni atuarfik pillugu peqqussummisut atuartut ilitsoqqussaralugit oqaasii aallaavigalugit kalaallisut danskisullu oqaatsit atuartitsissutigineqarsinnaassapput. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat nakkutigineqarnissaat pillugu kapitali 3-mi aalajangersakkat meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunut nallersuuttumik atuartitsisoqarnissaanik qulakkeeripput, tassani piumasaqaataammat tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartitsinerup avataanit nakkutigineqarnissaaa.
Tapiissutit pillugit aalajangersakkat tapiissuteqartarnermut danskit malittarisassaannut naleqqiullugu annertuumik pisariillisarneqarput. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut ingerlatsinermut tapiissuteqartoqassaaq illoqarfiup atuarfiani meeqqamut ataatsimut tapiissut tunngavigalugu Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut ataatsimoortumik tapiissutaannut tamakkiisunut naapertuuttumik. Tapeeriaatsimut tassunga tunngaviuvoq pisariitsumik
naatsorsueriaaseqarnissamik aammalu tapiissutinik aqutsinerup aningaasartuutaavallaannginnissaanik kissaateqarneq.
Tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit aamma tapiissutit atorneqarneri pillugit killissarititat kapitali 4-mi aalajangersaavigineqarput. Danskit maleruagassaannit allaassutaavoq siunnersuutigineqarmat kommunimi atuarfiup ingerlanneqarfigisaani kommunalbestyrelsip ingerlatsinermut tapiissuteqartarnissaa, danskit aalajangersagaanni naalagaaffik ingerlatsinermut tamakkiisumik tapiissuteqartinneqartarpoq. Tamatumunnga pissutigineqarpoq atuarfiit ingerlanneqarnerinut atugassanik kommunit ataatsimoortumik tapiissutitigut Namminersornerullutik Oqartussanit pisarnerat. Taamaaliornikkut atuartut ataasiakkaat ataatsimoortumik tapiissutitigut malinneqarput.
Inatsisissatut siunnersuut 2002-mi juulip ulluisa arfineq-pingajuanniit aggustip ulluisa tallimaannut makkununnga tusarniaatigineqarpoq: KANUKOKA, IMAK, KIK, Ilinniartitaanermut ministeriaqarfik, Ministeriuneqarfik, Nuuk Internationale Friskole (NIF), Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik (Aningaasaqarnermik Pilersaarusiortarfik aamma Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaq), Aqutsinermut Pisortaqarfik, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik kiisalu Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inatsisileriffik. Oqaaseqaatit sapinngisamik annertunerpaartaat siunnersuummut ilanngunneqarput. Aammattaaq tamanna pillugu sinnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatit innersuussutigineqarput.
Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunit suliassanngortippara.