Samling
20 marts 2003 FM/2003 40
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg
vedrørende
Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
Afgivet til 2. behandling af lovforslaget
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, næstformand
Landstingsmedlem Jens Napatoq, Siumut
Landstingsmedlem Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har gennemgået forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. med bemærkninger.
Udvalget ønsker at fremføre kommentarer til nedenstående punkter:
1) Principielle tilkendegivelser til lovforslaget
2) Tilskud
3) Friskoler i Grønland
4) Udvalgets indstilling
Ad. 1) Principielle tilkendegivelser til lovforslaget:
Grundlovens § 76 fastsætter følgende:
“Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”
Ovennævnte grundlovsbestemmelse betyder, at forældre har mulighed for at lade deres børn blive undervist på anden vis, end hvad folkeskolen kan tilbyde.
Da Grundlovens bestemmelser også er gældende for Grønland, er et flertal af udvalgets medlemmer bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne tilfreds med, at der med nærværende forslag skabes de lovgivningsmæssige rammer for at kunne etablere fri grundskolevirksomhed og undervisning i hjemmet som et alternativ til den offentlige skole.
Flertallet noterer med tilfredshed, at en friskole som minimum skal leve op til de samme undervisningskrav, som gælder for folkeskolen.
Et mindretal af udvalgets medlemmer bestående af Inuit Ataqatigiit vil ikke lægge hindringer i vejen for nogle befolkningsgrupper, der har taget initiativ til at drive en grundskole på egen bekostning. Det er en kendsgerning, at privatskoleundervisning og undervisning i hjemmet allerede er en grundlovssikret rettighed, og det er heller ikke udelukket i den nuværende folkeskoleforordning.
Mindretallet vil derfor opfordre initiativtagerne af den private skole til at være med til at udnytte mulighederne i folkeskoleforordningen, samarbejde med basis i dette lands præmisser, og give børn uanset baggrund mulighed for at leve og udvikle sig sammen i respekt.
Ad. 2) Tilskud
Ifølge lovforslaget er der lagt op til, at eventuelle kommende frie grundskoler vil få tilskud svarende til, hvad kommunerne modtager i bloktilskud pr. byskoleelev pr. år. Modsat de danske tilskudsregler ydes der ikke et særligt bygningstilskud eller andre former for specielle tilskud til bestemte formål. Tilskudsreglerne er en forenkling af de danske tilskudsregler.
Ifølge lovforslagets § 18 stk. 2 åbnes der mulighed for, at Kommunalbestyrelserne kan yde frie grundskoler tilskud og lån til anlæg af skolens bygninger samt til lignende investeringer. Kommunalbestyrelserne er ikke forpligtet til at yde et sådant tilskud eller lån. Der lægges op til, at hver myndighed selv vurderer deres interesse i og mulighed for at yde tilskud og/eller lån til en fri grundskole.
Fremgangsmåden er identisk i forbindelse med nedbringelsen af elevbetalingen. Jf. § 18 stk. 1 kan Kommunalbestyrelserne vælge at yde et særligt tilskud efter ansøgning til nedbringelse af forældrenes elevbetaling. Men det er op til den enkelte kommune at tage stilling hertil. Friskolerne har ikke krav på et yderligere tilskud.
Som udgangspunkt vil etablering af friskoler derfor ikke betyde en merudgift for Hjemmestyret.
Om det vil betyde en merudgift for kommunerne, er op til den enkelte kommune egenhændigt at afgøre.
Et flertal af udvalgets medlemmer bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne er på linie med lovforslaget enige i, at der skal ydes et tilskud per friskoleelev, der svarer til Hjemmestyrets tilskud per folkeskoleelev.
Et flertal af udvalgets medlemmer bestående af Siumut og Atassut er endvidere tilfreds med, at man på den måde ligestiller de to skoleformer i relation til økonomisk tilskud.
Ydermere noterer dette flertal med tilfredshed, at der vil være en udstrakt mulighed for kommunerne til selv at afgøre, om de har lyst til at yde økonomisk støtte til en friskole. Flertallet af udvalgets medlemmer er dermed tilfreds med, at lovforslaget i udpræget grad respekterer det kommunale selvstyre.
Et mindretal af udvalgets medlemmer bestående af Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at det nye forslag i forhold til det tidligere fremsatte kun rummer ganske små ændringer. Disse angår de bestemmelser som omhandler størrelsen på de offentlige driftstilskud (§ 16) og størrelsen på de offentlige bygge- og anlægstilskud (§ 18 og § 19), som en privatskole vil kunne påregne. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det nu fremsatte forslag indholdsmæssigt fortsat bygger på det tidligere fremsatte forslag.
Hvis dette lovforslag vedtages, vil der kunne tilbydes to former for skoler i Grønland:
Den ene bliver ”Atuarfitsialak” -en for brugerne gratis skole. Den anden bliver en skole, hvortil forældre eller værger må betale sig adgang.
Med forslaget lægges der op til, at der til disse privatskoler skal ydes et offentligt driftstilskud svarende til Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. elev i byskolerne (§ 16). I dagens Grønland svarer dette til et tilskud pr. byskoleelev på kr. 22.215-, hvilket er det beløb, som de enkelte elever medtager fra folkeskolen til en oprettet privatskole i det øjeblik, et barns forældre har fravalgt den offentlige folkeskole.
Ad. 3) Friskoler i Grønland
En af grundene til forslagets fremsættelse er en henvendelse fra en forældrekreds i Nuuk, der ønsker at oprette en friskole - Nuuk Internationale Friskole (NIF). Indtil videre er forældre-kredsen i NIF de eneste initiativtagere i Grønland, der er fremkommet med en konkret plan for etablering af en friskole.
Men med en eventuel vedtagelse af lovforslaget vil friskoler kunne etableres overalt i Grønland, det vil sige også i andre byer end i Nuuk.
Et flertal af udvalgets medlemmer bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne er af den opfattelse, at der i hovedparten af de grønlandske kommuner vil være en realistisk mulighed for at etablere friskoler, hvis en kreds af forældre skulle fremføre et ønske om det. Muligheden for at etablere friskoler er således ikke nødvendigvis forbeholdt kommuner med et relativt højt indbyggertal. I Danmark ser man f.eks friskoler med et elevtal helt ned på mellem 25-50 elever.
Et mindretal af udvalgets medlemmer bestående af Inuit Ataqatigiit mener, at ingen grønlandske byer udover Nuuk vil have råd til at etablere friskoler. Inuit Ataqatigiit er imod, at der etableres separate skoler, der kan skabe større skel i vores samfund.
Ad. 4) Udvalgets indstilling
Et mindretal af udvalgets medlemmer bestående af Demokraterne ønsker at friskolerne kan blive til glæde for en så bred del af befolkningen som muligt og mener, at dette kun kan opnås gennem en helhjertet politisk opbakning. Derfor fremsætter Demokraterne et ændringsforslag, der skal gøre det muligt for friskolerne at kunne opnå lån svarende til 10/40/50 ordningen til deres anlægsopgaver. Hvis dette falder på plads, vil forældrebetalingen for at have et barn på en friskole komme på niveau med betalingen for at have et barn i en fritidsordning efter skoletid i dag. Da friskolerne vil have deres egne fritidsordninger indbygget i skolen, vil det således ikke koste ekstra for forældre at have et barn gående på en friskole.
Et flertal af udvalgets medlemmer bestående af Siumut og Atassut indstiller lovforslaget til vedtagelse i dets nuværende form.
Et mindretal af udvalgets medlemmer bestående af Inuit Ataqatigiit indstiller lovforslaget til forkastelse med følgende begrundelse:
Hvis nærværende lovforslag bliver vedtaget, vil det efter Inuit Ataqatigiit’s opfattelse automatisk medføre en usund opdeling af samfundet mellem den gruppe elever, der går på en friskole, og den gruppe elever, der går på en folkeskole. Fra Inuit Ataqatigiit’s side vil man ikke medvirke til en sådan opdeling af samfundet, som vil underminere bestræbelserne på, at der blandt såvel forældre som børn udvikles forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse, og respekt for andre mennesker.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalget overgive lovforslaget til 2. behandling.
|
Doris Jakobsen |
||
|
Siumut, Formand |
||
|
Isak Davidsen |
Jens Napatoq |
|
|
Atassut, Næstformand |
Siumut |
|
|
Henriette Rasmussen |
Marie Fleischer |
|
|
Inuit Ataqatigiit |
Demokraterne |
20. marts 2003 UPA 2003/40
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il.
pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il.pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut nassuiaatitai ilanngullugit Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata misissuataarpaa.
Ataatsimiititaliap immikkoortut ataani taaneqartut oqaaseqarfigissavai:
1) Inatsisissatut siunnersuummut tunngaviusumik isummerneq
2) Tapiissutit
3) Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut Kalaallit Nunaanni
4) Ataatsimiititaliap inassuteqaataa
Inatsisissatut siunnersuummut tunngaviusumik isummerneq
Inatsisini Tunngaviusuni § 76-imi aalajangersarneqarpoq:
„Meeqqat atualersussanngorlutik ukioqalersimasut tamarmik meeqqanut kikkunnulluunniit atuarfinni akeqanngitsumik atuartinneqarsinnaapput, angajoqqaat angajoqqaalluunniit sinnerlugit meeqqanik nakkutiginnittut meeqqatik meeqqanut tamanut atuarfinni ilinniartitaanermit minnerunngitsumik atuartinneqartikkunikkik taava piumaffigineqarsinnaanngillat meeqqat taakku meeqqanut kikkunnulluunniit atuarfiusunut atuariartortissagaat.“
Inatsisini Tunngaviusuni aalajangersakkap qulaani taaneqartup kingunerissavaa meeqqat atuarfiata atuartitsissutigisinnaasaanit allaasumik angajoqqaat meeqqamik atuartitaanissaannut periarfissaqartut.
Inatsisit Tunngaviusut aalajangersagaat Kalaallit Nunaannuttaaq atuuttuummata siunnersuut manna tunngavigalugu inatsisitigut tunngavilimmik pisortat atuarfiutaannit qinigassanik allanik, tunngaviusumik atuarfinnik namminersortunik aamma angerlarsimaffimmi atuartitaanermik pilersitsisoqarsinnaalissammat, ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut ilaasortaasa Siumu-meersut, Atassummeersut Demokraatineersullu naammagisimaarpaat.
Amerlanerussuteqartut meeqqat atuarfianni atuartitaanermi piumasaqaatit assinginik atuarfik namminersortoq minnerpaamik eqquutsitsisussaammat iluarisimaarlugu maluginiarpaat.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut ilaasortaatitaata Inuit Ataqatigiinneersup innuttat ilaasa nammineq akilikkaminnik tunngaviusumik atuarfimmik ingerlatsiniarlutik suliniuteqarnerat akornusernianngilaa. Naluneqanngilaq atuarfimmi namminersortumi atuartitaanerup angerlarsimaffimilu atuartitaanerup inatsisitigut tunngaviusutigut qulakkiigaalluni piginnaatitaaffiunera , maannalu meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi atuuttumi aammattaaq mattusimaneqanngimmat.
Taamaammat atuarfimmik namminersortumik suliniuteqartut meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi periarfissanik atueqataaqqullugit, nunami matumani atugassarisaasut tunngavigalugit suleqataaqqullugit, meeqqallu peqatigiillutik qanoq aallaaveqarnersi apeqqutaatinnagu ataqqeqatigiilluni inuunissamut ineriartornissamullu periarfissinneqaqqullugit ikinnerussuteqartut kaammattorumavaat
Tapiissutit
Inatsisissatut siunnersuut naapertorlugu anguniarneqarpoq tunngaviusumik atuarfiit namminersortut pilersinneqarsinnaajumaartut illoqarfimmi atuarfimmi atuartumut ataatsimut ukiumut kommuninut ataatsimoortumik tapiissutitut tunniunneqartartut angeqataannik tapiissutisisarnissaat. Danmarkimi tapiissuteqartarnermi maleruagassat mumittuannik illutanut immikkut tapiissutinik, siunertanulluunniit aalajangersimasunut immikkuullarissumik tapiissutinik allanik tunniussisoqartassanngilaq. Tapiissuteqartarnermut maleruagassat Danmarkimi tapiissuteqartarnermut maleruagassanut sanilliullugit pisariillisagaapput.
Inatsisissatut siunnersuummi § 18, imm. 2, naapertorlugu tunngaviusumik atuarfiit namminersortut atuarfiup illutaasa sananeqarnerinut kiisalu taamaaqataanik aningaasaliinernut kommunalbestyrelsinit tapiiffigineqarsinnaanermut taarsigassarsisinneqarsinnaanermullu periarfissamik ammaassivigineqarput. Tapiissutinik taarsigassarsianilluunniit taamaattunik tunniussinissamut kommunalbestyrelsit pisussaatinniarneqanngillat. Tunngaviusumik atuarfimmut namminersortumut tapiissuteqarnissamut aamma/imaluunniit taarsigassarsisitsinissamut soqutiginninnerlutik periarfissaqarnerlutillu oqartussaaffiit ataasiakkaarlutik nammineerlutik naliliisarnissaat anguniarneqarpoq.
Atuartumut ataatsimut akiliutip annikillineqarnissaanut periuserineqartoq matuma assigaa. A-ngajoqqaat atuartumut akiliutaasa appartinneqarnissaannut § 18, imm. 1, naapertorlugu immikkut tapiissuteqarnissaq qinnuteqaateqarnikkut kommunalbestyrelsit toqqarsinnaavaat. Tamatuma isummerfiginissaa kommunit ataasiakkaat nammineerlutik aalajangigassaraat. Tapiissutinik amerlanerusunik atuarfiit namminersortut piumasaqarsinnaanngillat.
Taamaalilluni atuarfiit namminersortut pilersinneqarnerat aallaavittut isigalugu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuuteqarnerunerannik kinguneqartussaanngilaq. Kommuninulli aningaasartuuteqarnerunermik tamanna kinguneqassappat, tamanna kommunip ataatsip nammineerluni aalajangigassaraa.
Ataatsimiititaliami ilaasortat amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Atassummeersut Demokraatineersullu inatsisissat siunnersuut isumaqatigalugu isumaqatigiissutigaat Namminersornerullutik Oqartussat meeqqat atuarfianni atuartumut ataatsimut tapiissutigisartagaasa angeqataannik atuarfimmi namminersortumi atuartumut ataatsimut tapiissuteqartoqartassasoq.
Ataatsimiititaliamissaaq amerlanerussuteqartut Siumumeersut Atassummeersullu aningaasanik tapiissuteqartarneq pillugu atuarfiit marluk taakku taamaalillutik assigiimmik periarfissinneqarmata iluarisimaarpaat.
Tamatuma saniatigut amerlanerussuteqartut taakku atuarfimmut namminersortumut aningaasanik tapersiiumanerlutik kommunit nammineerlutik aalajangernissamut annertuumik periarfissiivigineqarmata iluarisimaarpaat. Kommunit nammineersinnaanerat taamaalilluni inatsisissatut siunnersuutikkut annertuumik ataqqineqarmat ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut iluarisimaarpaat.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut ilaasortaatitaat Inuit Ataqatigiinneersoq isumaqarpoq siunnersuut nutaaq, siusinnerusukkut saqqummiunneqartumut sanilliullugu, allannguutinik ikittuaraannarnik taamaallaat imaqartoq. Taakkunani pisortat ingerlatsinermut tapiissutaasa (§ 16) angissusiinik aamma illutanut sanaartornermullu pisortat tapiissutaasa angissusiinik (§ 18 aamma § 19), atuarfiit namminersortut naatsorsuutigisinnaasassaannik, imaqartunik aalajangersakkat pineqarput. Taamaammat Inuit Ataqatigiit isumaqarput siunnersuut maannakkut saqqummiunneqartoq imarisamigut siunnersuutip siunnerusukkut saqqummiunneqartup tunngavianik suli tun-ngaveqartoq.
Inatsisissatut siunnersuut manna akuersissutigineqarpat Kalaallit Nunaat atuarfinnik assigiinngitsunik marlunnik atuarfeqalissaaq:
Aappaa tassa “Atuarfitsialak” atuarfik atuisunut akiliutitaqanngitsoq. Atuarfiup aappaa tassaalissaaq atuarfik angajoqqaat meeqqamulluunniit angajoqqaarsiat atuartuuteqarumagunik akiliuteqarfigisassaat.
Siunnersuutikkut anguniarneqarpoq atuarfinnut namminersortunut taakkununnga pisortat ingerlatsinermut tapiissutaannik Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut illoqarfinni atuartumut ataatsimut ataatsimoortumik tapiissutigisartagaasa angeqataannik (§ 16) tunniussisoqartassasoq. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni illoqarfimmi atuartumut ataatsimut tapiissutigineqartartut kr. 22.215-iusut angeqatigaat, pisortallu meeqqanut atuarfiutaat angajoqqaat atorunnaarniariarpassuk, aningaasat taakku meeqqat atuarfianni atuartut ataasiakkaat atuarfimmut namminersortumut pilersinneqartumut nooqatigissallugit.
Kalaallit Nunaanni atuarfiit namminersortut
Siunnersuutip saqqummiunneqarneranut tunngaviit ilagaat Nuummi angajoqqaat ilaasa, atuarfimmik namminersortumik - Nuuk Internationale Friskolimik (NIF) - pilersitsinissamik kissaateqartut saaffiginnissutaat. Manna tikillugu NIF-mi angajoqqaat atuarfimmik namminersortumik pilersitsinissamut pilersaarummik timitalimmik saqqummiussisuni kisiartaapput.
Inatsisissatulli siunnersuut akuersissutigineqassagaluarpat atuarfiit namminersortut Kalaallit Nunaanni sumiluunniit pilersinneqarsinnaalissapput, tassalu imaappoq, aamma illoqarfinni Nuup avataaniittuni.
Ataatsimiititaliami ilaasortat amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Atassummeersut Demokraatineersullu isumaqarput, angajoqqaat ilaat kissaateqarnerminnik saqqummiussissagaluarpata, nunatsinni kommunit amerlanersaanni atuarfinnik namminersortunik pilersitsinissaq piviusorsiortumik periarfissaqalissasoq. Taamaalilluni kommunit innuttaqqortuut atuarfinnik namminersortunik pilersitsinissamut kisimik periarfissaqassanngillat. Atuarfiit namminersortut taamaallaat 25-iniit 50-inut atuartuutillit Danmarkimi takussaanerat assersuutissaavoq.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut ilaasortaatitaat Inuit Ataqatigiinneersoq isumaqarpoq Nuuk eqqaassanngikkaanni, illoqarfiit allat, atuarfinnik namminersortunik pilersitsinissamut akissaqarnavianngitsut. Inuiaqatigiinni avissartuunnermik anginerulersitsisinnaasunik atuarfinnik immikkoortunik pilersitsinissamut Inuit Ataqatigiit akerliupput.
Ataatsimiititaliap inassuteqaataa
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut ilaasortaatitaata Demokraatineersup atuarfiit namminersortut sapinngisamik innuttat amerlanersaannut iluaqutissaalerumaartut kissaatigaa, isumaqarlunilu naalakkersuinikkut tamakkiisumik tapersersuisoqarpat tamanna aatsaat anguneqarsinnaasoq. Taamaammat atuarfiit namminersortut sanaartugassanik suliassaminnut 10/40/50-mik aaqqissuussinerup assinganik taarsigassarsisinnaalersillugit periarfissiisoqaqqullugu Demokraatit allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussiniarput. Tamanna iluatsissinnaappat meeqqamik atuarfimmi namminersortumiititsisinnaaneq ullumikkut atuareernerup kingorna meeqqamik sunngiffimmi aaqqissuussinermiititsisinnaanermut akiliutip angeqataanik angajoqqaanut akiliuteqartitsisoqarsinnaassaaq. Atuarfiit namminersortut nammineerlutik atuarfimmi sunngiffimmut aaqqissuussinermik atuisussaammata meeqqamik atuarfimmi namminersortumiititsineq taamaalilluni angajoqqaanut immikkut akeqartussaanngilaq.
Ataatsimiititaliami ilaasortat amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Atassummeersullu inatsisissatut siunnersuut ilusimisut iluseqarluni akuersissutigineqaqqullugu inassutigaat.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut ilaasortaatitaata Inuit Ataqatigiinneersup makku tunngavigalugit inatsisissatut siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq inassutigaa:
Inatsisissatut siunnersuut manna akuersissutigineqassagaluarpat Inuit Ataqatigiit paasinninnerat malillugu tamanna inuiaqatigiinnik agguluinermik peqqinnanngitsumik, atuartut ilaasa atuarfimmi namminersortumiinnerannik, atuartullu ilaasa meeqqat atuarfianniinneranik, ingerlaannartumik kinguneqassaaq. Inuiaqatigiit taamatut aggulunneqarnissaannut, angajoqqaat meeqqallu akornanni paaseqatigiinnerup, innimigeqatigiinnerup, akisussaassusermik misigisimanerup inunnillu allanik ataqqinninnerup inerisarneqarnissaannik ilungersuutiginninnermik qatangiinnartitsisinnaasumut, Inuit Ataqatigiit tungaanniit peqataasoqarumanngilaq.
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaat taama oqaaseqarluni inatsisissatut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.
________________________
Doris Jakobsen,
Siumut, siulittaasoq
________________________ ________________________
Isak Davidsen, Jens Napaattooq,
Atassut, siulittaasup tullia Siumut
________________________ ________________________
Henriette Rasmussen, Marie Fleischer,
Inuit Ataqatigiit Demokraatit