Samling

                                                                                                                                  UPA 2003/40.2

                                                                                                                                  26.03.2003

                                                                                                                                  H.Rasmussen, IA

Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

2. behandling

Som vi har udtrykt det under førstebehandlingen af dette lovforslag, så har vi forståelse for de forældre der har til hensigt at gøre noget ekstra for deres børns skolegang og ser ikke noget til hinder for dette. Sådan et initiativ kan føres ud i livet på forskellig vis i tilknytning til eksisterende skolebygninger og har hjemmel i eksisterende hjemmestyrelovgivning.

Landsstyremedlemmet henviser til Grundloven, hvor lovgivning om etablering af frie skoler i Grønland lovgivningsmæssigt er forankret. Her vil IA meget hellere holde sig til Hjemmestyrets egen lovgivning om skolen, for her er der mulighed for at gøre sådan som initiativgruppen gerne vil hen. At den danske Grundlov ER loven i Rigsfællesskabet, ja, det ved vi godt.  Men vi er herre i eget hus m.h.t. hvorledes vi ønsker at arrangere vores skoler og uddannelse. Inuit Ataqatigiit er imod al ghettodannelse i Grønland, især noget der tager udgangspunkt i børnenes opvækst. Det, vi ikke kan være med til er, at der i den foreslåede landstingslov lægges kim til en synlig forskelsbehandling, som børnene i vores samfund ikke vil undgå at tilegne sig, en lovgivning hvor bordet fanger, hvor det offentlige både lovgiver tvetydigt og binder sig selv til finansiering.

For at citere Landsstyremedlemmet ” påpeger IA, at forældre der ønsker deres barns skolegang uden for folkeskolen, under alle omstændigheder har en grundlovssikret ret hertil til. ” Ja, det ved vi og har fremført det under første behandlingen. Men som sagt vil vi hellere bruge vore egne lovgivningsmæssige rammer, som sidste år under stor enighed og forhåbningsfuldt blev vedtaget af det samlede ting, som har til formål at der gives en bedre undervisning for alle børn, og som fra flere sider bliver benævnt som revolutionerende indenfor skolelovgivning. Denne lovgivning og dens muligheder skal føres ud i livet. Der står bl.a. at ’Med henblik på forsøgsarbejde kan landsstyret godkende sådanne afvigelser fra reglerne i forordningens kap. 3 og 4 om henholdsvis folkeskolens struktur og omfang og undervisningens indhold, organisering og tilrettelæggelse, som vil være forenelig med fastholdelse af folkeskolens formål og grundlag, jf. § 2. Dette blev citeret i Kultur- og undervisningsudvalgets betænkning.

Det er efter vores mening lidt søgt at Landsstyremedlemmet henviser til Grundloven, og ikke nævner hjemmestyrets egen lovgivning med et eneste ord i sit svar til Landstingets 2.behandling. Her finder vi det på sin plads, helt klart at tilbagevise Landsstyremedlemmets påstand om at, såfremt dette forslag til landstingslov om frie grundskoler ikke bliver vedtaget, vil der for alvor vil være betydelig risiko for, at der sker en opdeling i samfundet, det må så være underforstået, at så kan de stakkels forældre ikke få lavet en privat grundskole. Jo – de kan sagtens  lave en privat skole, fordi det har de allerede muligheder for.

Hvis flertallet i dag siger god for etablering af en offentligt finansieret privatskole, skal vi fra IA gøre det klart, at så må privatskolen, sikre at bl.a. sprogmæssige krav til folkeskolen overholdes. Ved dette skal man sikre sig at børn der taler grønlandsk og børn der taler andre sprog ikke føler store skel imellem sig. Vi har helt andre intentioner for vore skoler, at når andre kulturer kommer til Grønland, så er de iblandt os, vi vil gerne lære dem at kende, lære fra dem og være venner med dem.

Vi har i udvalget efterlyst omstændighederne i forhold til finansieringen af den private skole, hvorledes den hidtidig finansiering er sket. Vi kan ikke tillade forskelsbehandling på grundlag af forældres økonomiske situation. Samfundsmæssig set er dette et farligt område, som bør undgås. Det er utydeligt at se formålet, når private virksomheder allerede kan bestille plads ved at betale 50.000 kr.

Et af de første områder, som vi ved Hjemmestyrets indførelse overtog, var Folkeskolen. Det er sørgeligt, at skolerne i en årrække er blevet forsømt, og det er virkelig endnu mere sørgeligt, at dette er gået ud over børnenes resultater. Ligeledes bør man skele til, hvor forfaldne mange skoler er blevet. Lærere, som før havde en prestigefyldt position i samfundet, bliver underbetalt, og den magtesløshed, der i øjeblikket sker, bør vendes radikalt.

Problemerne omkring Folkeskolen er velkendte også udenfor Grønland, derfor fører initiativtagerne til den private skole med strømmen, og taberen i det spil er Hjemmestyret.

Med hensyn til finansieringen fremgår det i Demokraternes ændringsforslag, at finansieringen ikke kun skal ske fra forældrene, samt at medfinansiering fra de offentlige er højst nødvendig. Finansieringen sker ikke kun med hensyn til bygningerne, men muligheden for låneoptagelse med hensyn til udstyr og redskaber vil blive åbnet. Og boligfinansieringsordningen, hvor eget finansieringsandel vil være 10 %, og kommunens finansieringsandel vil være 40 %, og Hjemmestyrets 50 %, foreslås benyttet. Hvilke konsekvenser regner Landstyret med, der vil ske med hensyn til andre tilskudsområder, når denne mulighed åbnes? Det vil jo danne præcedens for andre områder.

Dette er ikke det eneste forhold, således må kommunerne også sørge for tildeling af  byggegrunde. Hvor skal skolen fysisk placeres, i nærheden af en eksisterende skole eller fjernt fra en eksisterende børneskole? En skolebus vil sikkert også blive nødvendig, hvordan skal dette mon finansieres.

Inuit Ataqatigiit ønsker en meget bedre skole, som skal stilles til rådighed for alle, en skole, som alle børn er fælles om, vi ønsker, at der ikke sker diskrimination i Grønland, hvor alle har respekt for hinanden, uanset i hvor kort tid, man har opholdt sig i landet,