Ændringsforslag til 2. behandling

15.marts 2003                                                                                          FM 2003/40

Æ n d r i n g s f o r s l a g

til

Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.

Fremsat af Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne,  til 2. behandling.

Til § 18

1.   § 18, stk. 2 udgår.

 

Til § 19

2.  Paragraffen affattes således:

  ”   § 19.    Landsstyret yder frie grundskoler anlægslån på 30% af den frie grundskoles sam­lede udgifter til opførelse af skolebygninger.  Kommunalbestyrelsen yder frie grundskoler anlægslån på 10% af den frie grundskoles samlede udgifter til opførelse af skolebygninger. 

  Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, såfremt den frie grundskole selv afholder 10% af de sam­lede opførelsesudgifter.

  Stk. 3.  Den resterende del af opførelsesudgiften finansieres af den frie grundskole selv, f.eks ved optagelse af lån i bank eller realkreditinstitut.

  Stk. 4.  Lån efter stk. 1, kommer til udbetaling ved byggeriets færdiggørelse. Lånet sikres ved pant i bygningen og har prioritet efter den frie grundskoles lån efter stk. 3.

  Stk. 5.  Lån efter stk. 1, er rente- og afdragsfrie i 15 år, hvorefter det afvikles som annuitetslån over 10 år med en forrentning svarende til Nationalbankens diskonto med tillæg af 3%.

  Stk. 6.  Medmindre långiver bestemmer andet, forfalder lånet til betaling, når

1) renter og afdrag på lånet ikke betales, og den frie grundskole ikke har betalt restancen senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er fremkommet til den frie grundskole,

2) den frie grundskole undlader at holde bygningerne forsvarligt vedlige, og misrøgt og dermed forringelse af långivers pantsikkerhed er konstateret, eller

3) bygningerne overdrages til andre.

  Stk. 7.  Lån kan kun ydes til byggeri, der opfylder gældende bygge- og planlovgivning og de standarder for byggeteknik og drift, der gælder på opførelsestidspunktet.

  Stk. 8.  Før der søges om lån efter stk. 1, skal den frie grundskole have arealtildeling fra kommunalbestyrelsen.

   Stk. 9. Endeligt tilsagn om lån kan først gives, når byggeprojekt og økonomi er vurderet og godkendt af Landsstyret og kommunalbestyrelsen, og når den frie grundskole har dokumenteret sin egen finansiering af de samlede opførelsesudgifter.

  Stk. 10. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om anlægslån til frie grundskoler.”

Ny paragraf

 

2.Efter § 19 indsættes som ny paragraf:

  ”§ 01.Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan yde frie grundskoler tilskud og lån til øvrige investeringsudgifter.”

Almindelige bemærkninger

Ændringsforslaget giver frie grundskoler ret til lån til opførelse af skolebygninger efter regler, som  i vidt omfang svarer til de regler,  der gæl­der for 10-40-50 byggeri efter boligfinansi­eringsforordningen.  Den frie grundskole skal selv erlægge 10 % af de samlede opførelsesudgifter, mens kommunalbestyrelsen og Landsstyret yder et lån på hhv. 10% og 30% af opførelsesudgifterne. De sidste 50% finansieres ved optagelse af lån i bank eller finansieringsinstitut. Det lån, som ydes af kommunalbestyrelsen og det lån, som ydes af Landsstyret, er rente- og afdragsfrit i 15 år, hvorefter det afvikles over 10 år.

Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan herudover yde frie grundskoler tilskud og lån til øvrige investeringsudgifter.

Med ændringsforslaget sikres frie grundskoler bedre betingelser for anlægsfinansieringen, hvilket må forventes at påvirke frie grundskolers økonomi positivt og dermed dels lette etableringen af frie grundskoler og dels reducere forældrenes egenbetaling. Dette imødekommer til dels den rejste kritik i de høringssvar, som Landsstyret har modtaget fra Nuuk Inter­nationale Friskole, KANUKOKA, IMAK og Grøn­lands Arbejdsgiverforening.

Administrative og økonomiske konsekvenser:

Den foreslåede affattelse af  § 19, hvorved Landsstyret forpligtes til at yde lån på 30 % af en friskoles udgifter til anlæg af skolebygninger, vil kunne medføre et finansieringsbehov for lands­kassen. Hvis anlægsudgifterne til en friskole i Nuuk f.eks beløber sig til 70 mio. kr., vil finansieringsbehovet for landskassen andrage 21 mio. kr. Forordningsforslaget får dog ikke DAU-mæs­sige konsekvenser for Finansloven, idet udgifterne forudsættes finansieret ved omrokering af anlægs- og udlånsbevillingerne. Det bemærkes endvidere, at anlæggelsen af en friskole i Nuuk vil kunne reducere behovet for udvidelse af den nuværende skolekapacitet.

For Hjemmestyret får ændringsforslaget herudover ingen økonomiske  konsekvenser, bortset fra merud­gifter  forbundet med regeludarbejdelse og administration i øvrigt af et ansvarsområde, der ikke p.t. er afsat ressourcer til.

For kommunerne afhænger ændringsforslagets økonomiske og administrative konsekvenser af, om der bliver oprettet frie grundskoler i den enkelte kommune. Affattelsen af  § 19, hvorved  kommunen forpligtes til at yde lån på 10 % af en friskoles udgifter til anlæg af skolebygninger, vil desuden kunne medføre et kommunalt finansieringsbehov. Hvis anlægsudgifterne til en friskole i Nuuk f.eks beløber sig til 70 mio. kr., vil finansieringsbehovet for kommunen andrage 7 mio. kr.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Det foreslås, at § 18, stk. 2, udgår. Bestemmelsen, som bemyndiger kommunalbestyrelserne til at yde tilskud og lån til en fri grundskoles anlæg af bygninger samt til lignende investeringsudgifter, erstattes af ændringsforslagets § 19 og §01.

Til nr. 2

Landsstyret og kommunalbestyrelsen yder frie grundskoler lån til opførelse af skolebygninger. Ved skolens bygninger forstås alle bygninger, herunder undervisnings­lokaler, lokaler til kreative fag, så som musik, gymnastik, husgerning, sløjd m.v., samt administrations­lokaler. Personaleboliger er ikke omfattet. Frie grundskoler vil imidlertid kunne modtage lån til opførelse af personaleboliger i henhold til den gældende landstingsforordning om boligfinansiering.

Lån til opførelse af skolebygninger ydes efter regler, som i det væsentligste svarer til reglerne for det såkaldt 10-40-50 byggeri, som er reguleret i boligfinansieringsforordningen. De frie grundskoler har imidlertid et retskrav på at modtage skolebygningslånet, såfremt de i øvrigt opfylder kravene herfor.

Den frie grundskole skal selv erlægge 10 % af de samlede opførelsesudgifter, mens kommunalbestyrelsen og Landsstyret yder et lån på hhv. 10% og 30% af opførelsesudgifterne. De sidste 50% finansieres ved optagelse af lån i bank eller finansieringsinstitut. Det lån, som ydes af kommunalbestyrelsen og det lån, som ydes af Landsstyret, er rente- og afdragsfrit i 15 år, hvorefter det afvikles over 10 år.

De samlede opførelsesudgifter omfatter udgifter til projektering, håndværkerudgifter, byggelånsrenter, intern byggemodning, byggeadministration og stempeludgifter.

Ud over, at den frie grundskole selv skal kunne erlægge 10% af opførelsesudgifterne, gælder en række øvrige krav. Den frie grundskole skal således have arealtildeling, og byggeriet skal opfylde gældende bygge- og planlovgivning, samt leve op til de gældende bygge-standarder. Endvidere skal byggeprojekt og økonomi vurderes og godkendes af hhv. kommunalbestyrelsen og Landsstyret.

Medmindre långiver bestemmer andet, forfalder lånet til betaling ved overdragelse eller misligholdelse af bygningerne, samt hvis en restance ikke erlægges senest 7 dage efter den frie grund­skole modtager påkrav herom.

Til nr. 3

Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan yde frie grundskoler tilskud og lån til øvrige investeringsudgifter. Øvrige investeringsudgifter kan f.eks omfatte inventar. Den frie grundskole har imidlertid ikke noget retskrav på at modtage et sådant tilskud eller lån.

Allannguutissatut siunnersuut aappassaaneerneqarnissaanut

15. marts 2003   UPA 2003/40

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

p i l l u g u

  a l l a n n g u u t i s s a t u t   s i u n n e r s u u t

Inatsisartuni ilaasortamit Per Berthelsenimit, Demokraatit, siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut saqqummiunneqartoq.

§ 18-imut

1. § 18, imm. 2 peerpoq.

§ 19-imut

2. Paragrafi ima oqaasertaqassaaq:

  “ § 19.  Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap atuarfiit illutaannik sanatitsineranut ani-ngaasartuutit tamarmiusut 30%-iinik tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut Naalakkersuisut sanaartornermut taarsigassarsisitsisassapput. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap atuarfiit illutaannik sanatitsineranut aningaasartuutit tamarmiusut 10%-iinik tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut kommunalbestyrelse sanaartornermut taarsigassarsisitsisassaaq.

  Imm. 2.   Sanaartornissamut aningaasartuutissat tamarmiusut 10%-ii tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap nammineerluni akilerpagit aatsaat imm. 1 naapertorlugu taarsigassarsisitsisoqarsinnaavoq.

  Imm. 3.  Sanaartornermut aningaasartuutissat sinneri tunngaviusumik atuarfimmit namminersortitamit namminemit, ass. aningaaserivimmi realkreditinstitutimiluunniit taarsigassarsinikkut, aningaasalersorneqartassapput.

  Imm. 4. Sanaartukkap naammasineqarnerani imm. 1 naapertorlugu taarsigassarsiat tunniunneqartassapput. Taarsigassarsianut illutaq qularnaveeqqsiunneqartassaaq taarsersorneqarnerilu § 4 imm. 4 naapertorlugu tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap taarsigassarsiai naapertorlugit tulleriinnilersorneqartassallutik.

  Imm. 5.  Imm. 1 naapertorlugu taarsigassarsiat ukiuni 15-ini erniaqartitaanatillu taarsersugassaanngillat, tamatumali kingornagut ukiuni qulini erniassaat, tassa Nationalbankip erniaritittagai procentinik pingasunik ilallugit, naatsorsuutigereerlugit amerlaqatigiiaartunik akiliisarluni taarsersugassaallutik.

  Imm. 6.  Taarsigassarsititsisoq allatut aalajangiinngippat

1) taarsigassarsianut erniat taarsiissutissallu akilerneqartarsimatinnagit aamma  tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq akileeqqusissummik  allakkatigut piumasaqarfigineqarnerminik allagarsiaminik tigusereernermigut kingusinnerpaamik ullut arfineq-marluk qaan­ngiunnerisigut, akiligassarilersimasaminik akiliisimatinnagu,

2) tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap illuutit illersorneqarsinnaasumik aserfallatsaalisimanngippagit paarsinerlunnermigullu taarsigassarsititsisup qularnaveeqqusiissutaanik nalikinnerulersitsinera paasineqarpat, imaluunniit

3) illuutit allanut tunniunneqarpata,

taarsigassarsiat taarserneqartassapput.

  Imm. 7.  Sanaartornernut taamaallaat taarsigassarsititsisoqarsinnaavoq sanaartornerni pilersaarusiornernilu inatsisinik atuuttunik aammalu sanaartornerni atortorissaarusersornerni ingerlatsisarnernilu assigiiaarinernik piffissap taamaalinerani atuuttunik eqqortitsisunut.

  Imm. 8.  Imm. 1 naapertorlugu taarsigassarsiniartoqartinnagu tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq kommunalbestyrelsimit nunaminertamik akuersissuteqarfigineqareersimasariaqarpoq.

  Imm. 9.  Aatsaat taarsigassarsititsinissamut inaarutaasumik neriorsuisoqarsinnaavoq sanaartugassatut suliassap aningaasartaqassusiatalu nalilerneqareernerisigut kiisalu Naalakkersuisunit kommunalbestyrelsimillu akuersissutigineqareernerisigut, kiisalu tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap sanaartornermut aningaasartuutinut tamarmiusunut nammineq aningaasalersuutissaminut akissaqarnini uppernarsareerpagu.

  Imm. 10.  Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut sanaartornermut taarsigassarsititsisarnermut maleruagassanik erseqqinnerusunik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.”

Paragrafi nutaaq

2. § 19-ip kingornagut paragrafitut nutaatut ilanngunneqassaaq.

    “§ 01. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilu tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut aningaasaliissutinut aningaasartuutinut allanut tapiissuteqarsinnaallutillu taarsigassarsititsisinnaapput.”