Samling
FM 2003 / 40
5. marts
Forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
1. behandling
Lovforslaget med ændringsforslaget i § 16, stk. 2 er i dagene fra 8. juli til den 5. august 2002 sendt til høring til følgende: KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Nuuk Internationale Friskole (NIF), Økonomidirektoratet og Direktoratet for Social Anliggender og Arbejdmarked.
De primære ændringer i loven er: At skolen i lighed med andre skoler fra Grønlands Hjemmestyre kan refundere udgifter afholdt i forbindelse med en vidtgående specialundervisning i folkeskolen. At endvidere undervisningen skal stå i mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen i Grønland. Eksempelvis at det grønlandske sprog skal have status som hovedsprog, men der skal kunne anvendes både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevers modersmål. Tilskusbestemmelserne har udgangspunkt i danske regler, men er i forhold til det væsentlig forenklet, da kommunerne i stedet for Grønlands Hjemmestyre kan give tilskud. Betingelserne for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse fastsættes i kapitel 4, og derved sikres at bloktilskuddet følger den enkelte elev.
Vi er i Siumut glade for at forældre med skolesøgende børn nu har mulighed for selv at vælge, hvor deres barn kan gå i skole. Forældre i Grønland har ligesom andre skiftende ønsker, og derfor mener vi, at dem, der i lang tid har arbejdet for sagen, af Landstinget skal sikres en valgmulighed. Vi finder i Siumut det hensigtsmæssigt, at vi udfra de valgmuligheder vi får i vores liv, står i relation til menneskerettighederne, og derfor støtter vi at forældre nu har mulighed for selv at vælge at finde samarbejdspartnere i deres opdragelse af deres børn. I forbindelse med ændring af kommunernes organisation, må vi som meget væsentligt nævne, at Landstinget løbende skal bane vej for at kommunernes eget initiativ om etablering af samfundets betjening.
Vi skal understrege at der ved etablering af sådanne skoler vil forældre have omkostninger, og i den forbindelse vil vi i Siumut kræve at de mulige konsekvenser for samfundet bliver drøftet i udvalget, således der til landstingets beslutning kan have en gennemarbejdet grundlag.
Som det er allerede kendt er Siumut en stor forsvarer af undervisning og uddannelse. I Siumut godkender vi at Atuarfitsialak lægges til grund, og vi har store forhåbninger til, at der med udgangspunkt i enkelte elevers egenskaber vil etablere undervisning i den nystartede Atuarfitsialak. Endvidere vil vi ikke undgå at nævne, at den kommende etablering Universitetspark, som i lighed med Atuarfitsialak vil være en fremgang.
Siumut har godkendt frie grundskoler, på trods af at vi har nævnt at vores folkeskoler i forhold til andre har dårlige lærerkræfter og lærerbøger.
Vi mener i Siumut at de er gode og fortsat skal forbedres, og at vi har hårdt arbejdende lærere, som til stadighed udvikles, og ikke mindst i forbindelse med etableringen af Atuarfitsialak vil alle disse forhold blive sikret. Atuarfitsialak er ikke et arbejde, når skolegangen til sommer stater, vil være færdigudviklet, men det er først til sommer at arbejdet og udviklingen for alvor skal til at begynde, således vil vi først kunne se resulater i fremtiden, og der har vi store forhåbninger.
Vi ønsker i Siumut at der mellem folkeskolen og frie grundskoler i Grønland skal indgås klare aftaler. Således at ansatte i den frie grundskole og i kommunernes skoler med hensyn til ansættelse og boliger har samme vilkår. Og vi må prøve at undgå at der i skolerne ikke på nogen ytres konkurrerende forhold, eksempelvis med hensyn til lærerlønninger og vilkår.
Vi skal understrege at private frie grundskoler kan startes i hele Grønland, men at det skal sikres at de skal drives med udgangspunkt i Atuarfitsialak.
Med disse bemærkninger vil vi indstille til, at der inden anden behandling, at forslaget sendes til vurdering i udvalget for uddannelse.
Ole Thorleifsen
Siumut
UPA 2003/40
5. marts
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Siullermeerneqarnera)
Inatsisissatut siunnersuut 2002-mi juulip ulluisa arfineq pingajuaniit augustip ulluisa tallimaanut
inatsisit allannguutissat tassa § 16, imm. 2-mi, makkununnga tusarniaassutigineqarsimavoq: KANUKOKA, IMAK, KIK, ilinniartitaanermut Ministereqarfik, Nuuk Internationale Friskole (NIF), Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu pisortaqarfimmut.
Inatsisit allannguutissaat pingaarnerit tassaapput: Meeqqat atuarfianni annertusisamik immikkut atuartitsinermi atuarfiup aningaasartuutaasa atuarfittut allatullu Namminersornerullutik Oqartussanit utertinneqarsinnaanissaasa isumannaarneqarnissaa. Ilanngulluguli nunatsinni atuartitaanermut piumasaqaataasunut nalinginnaasunut nallersuuttumik piumasaqaateqarnissaq. Soorlu kalaallisut oqaatsitta pingaarnertut inissinneqarnisaat, kisiannili atuarfik pillugu peqqussummi ilitsoqqussaralugu oqaatsit allaavigalugit kalaallisut danskisullu oqaatsit atuartitsissutigineqarsinnaapput. Tapeeriaatsit tunngaveqarput danskit malittarisassaannik kisiannili tassunga naleqqiullugu
pisariillisarneqaneruvoq tassami kommunet periarfissinneqarmata Namminersornerullutik Oqartussanut taarsiullugit tapiissuteqartarnissaannut. Tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit atuutsinneqarnerini killissarititaat kapitel 4-mi aaliangersaavigineqarnerini isumannaarneqarpoq atuartut ataasiakkaat ataatsimoortumik tapiissutitigut tapiiffigineqarnerat.
Siumumiit nuannaarutigaarput angajoqqaat atuartussaasunik meerallit nammineq qinikkaminnik atuartitsiffiusussamik periarfissaqalernerat. Angajoqqaat nunatsinni allatulli kissaatigisaat allanngorartuupput, taamaattumilli sivisuumik suliniuteqarsimasut inatsisartunit qinigassinneqarsinnaanissaasa periarfissinnissaat isumannaarneqartariqartut isigaarput. Inuunitsinni periarfissinneqarnerput malillugu qinigassaqartinneqartuarnissarput inuiaat oqartussaaqataaneranut naleqquttutut Siumumiit isigaarput, taamaatumillu angajoqqaat meeqqanimmik perorsaaniarnerminni suleqatissanik nammineerlutik qinerlersinnaanerat tapersersorlugu.
Kommmunet aaqqissuunneqarnerisa allanngortinnissaanik siunertaqarnermi pingaarluinnartut taasariaqarparput inuiaqatigiit kiffartuunneqarnerini periarfissat kommunet namminneq pilersinniagaat inatsisartunit aqqutissiuunneqartuarnissaat.
Erseqqissaatigissavarput atuarfinni taamaattuni pilersinneqartuni angajoqqaat akiliuteqartassammata, tamatumunngalu tunngatillugu Siumumiit piumasarissavarput inuiaqatigiinnut kingunerisinnaasai ataatsimiititaliami eqqartorneqarnisaat, taamaalilluta inatsisartut aaliangiinissamut tunngavissaqarnerulluta oqalliseqataassagatta.
Ilisimaneqareersutut Siumup atuartitaaneq ilinniartitaanerlu annertuumik tamakkiisumillu illersorpaa. Atuarfitsialaap tunngavigineqarnera Siumumiit akuersaarparput, atuartut ataasiakkaat piginnaasaat tunngavigalugit atuartitsinerup atuarfitsialammi aallarnisarneqartumi ingerlanneqarnera neriulluarfigisorujussuuarput. Ilanngulluguli taanngitsoorusunngilarput Ilisimatusarfissap pilersinneqarnissaa aamma inuiaqatigiinnut atuarfitsialattulli siuariaataasussaammat.
Atuarfiit namminersortut Siumup akuersaarsimavai, naak ilaatigut oqaatigisarlugu meeqqat atuarfiini atuarfivut allanut naleqqiullugit pitsaanngitsumik ilinniartitsisoqarlutillu ilinniagassaqartut.
Siumumi isumaqarpugut atuarfivut pitsaasuusut pitsanngorsartariaqartullu, ilinniartitsisoqartugullu sulilluartunik inerisartuakkatsinnik, minnerunngitsumillu atuarfitsialaap pilersinneratigut tamakku isumannaarneqariartuaartut. Atuarfitsialak suliaanngilaq aasamut atuarneq aallartippat naammassereerluni aallartittussaaq, aatsaanuna aasamut sulineq inerisaanerlu pimoorullugu allartinneqartussaq, taamaattumillu inerneri piffissaq ungasissoq qaangiuppat takusinnaalissavagut, tamannalu annertuumik neriulluarfigaarput.
Nunatsinni atuarfiit, atuarfiillu namminersortut akornanni erseqqissumik isumaqatigiissuteqartariaqarnerat Siumumit kissaatigissavarput. Tassa matumani atorfinitsitaasarnikkut ineqarnikkullu sulisut namminersortuni kommunellu atuarfiini assigiinnik atugassaqaqqullugit. Aamma pinaveersaartariaqartutut isigaarput atuarfeqarfimmut arlaatigulluunnit unammillertaannginnissaa soorlu ilinniartisisut akissarsiaasigut atugarisaatigullu. Erseqqissaatigissarput Namminersorluni atuarfiit nunatsinni tamani aallartisarneqarsinnaammata, kisiannili atuarfitsialak tunngavigalugu ingerlanneqarnissaat isumannaarneqassaaq.
Taamatut oqaaseqarluta inatsississap aappassaaneerneqannginnerani ilinniartitanermut ataatsimiititaliamit nalilersoqqutassanngorlugu innersuupparput.
Ole Thorleifsen
Siumut