Samling
25. februar 2002 FM 2002/18
Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2002 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
(Ændrede regler om lejeres rettigheder i forbindelse med
omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til
andels- eller ejerboliger samt ændrede regler om
lejeberegning.)
§ 1.
I landstingsforordning nr. 5 af 31. maj 2001 om leje af
boliger som ændret ved landstingsforordning nr. 18 af 12.
november 2001 foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1 affattes således:
" Forud for den i § 3 nævnte venteliste anvises i nævnte rækkefølge:
1) boliger til opfyldelse af Hjemmestyrets og kommunernes genhusningsbehov i forbindelse med renovering og sanering, jf. § 48,
2) boliger til lejere, der ikke ønsker at overtage deres bolig som andels- eller ejerbolig, jf. § 7a,
3) boliger, der anvises til opfyldelse af tidligere udstedt boliggaranti, jf. § 39, stk. 3,
4) boliger, der anvises i forbindelse med efterlevende ægtefælles fraflytning fra en bolig, der er øremærket til en bestemt stilling, jf. § 43, stk. 2, og
5) boliger, der anvises i forbindelse med efterlevende
ægtefælles fraflytning fra en bolig, der er
særligt indrettet og tildelt som bolig for en handicappet,
jf. § 43, stk. 3."
2. Efter § 7 indsættes:
"§ 7a. Når lejerne i en af Hjemmestyrets eller kommunernes udlejningsejendomme overfor udlejer skriftligt har tilkendegivet ønske om at overtage deres boliger som andels- eller ejerboliger, skal udlejer tilbyde en lejer, der ikke ønsker at overtage sin bolig som andels- eller ejerbolig, en tilsvarende bolig, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Pligten til at anvise en tilsvarende bolig,
jf. stk. 1, gælder kun, såfremt lejeren har overholdt
sin lejekontrakt.
3. § 8 affattes således:
"§ 8. Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme opdeles i boligafdelinger med selvstændig økonomi.
Stk. 2. Beboerne i den enkelte boligafdeling har ret til medindflydelse på boligafdelingens drift efter reglerne i §§ 9 og 10, stk. 3, såfremt lejerne i boligafdelingen på et afdelingsmøde vælger en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelsen.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om
opdeling i afdelinger, valg af afdelingsbestyrelser og deres
virksomhed."
4. § 9 affattes således:
"§ 9. For hver boligafdeling udarbejder udlejer forslag til et driftsbudget, jf. § 10, stk. 1 og stk. 2, der skal forelægges afdelingsbestyrelsen, inden det endeligt godkendes af udlejer.
Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen kan inden for rammerne af driftsbudgettet træffe beslutning om:
1) hvilke vedligeholdelsesarbejder og fornyelser udlejer bør udføre i boligafdelingen,
2) driften og brugen af fælleslokaler i boligafdelingen og
3) etablering af fritidsaktiviteter og lignende i boligafdelingen.
Stk. 3. Årsregnskab for en boligafdeling skal revideres og forelægges for boligafdelingen til godkendelse, inden det endeligt godkendes af udlejer.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om
administration og drift af Hjemmestyrets og kommunernes
udlejningsejendomme, herunder om administrationsbidragets
bestanddele og opdeling i bidrag og gebyrer, kapitalforvaltning,
budgetlægning, regnskabsaflæggelse og
revision."
5. § 10 affattes således:
"§ 10. I Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme skal den samlede leje for en boligafdelings boliger til enhver tid være fastsat således, at den giver boligafdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde udgifter til kapitalafkast til boligejeren, jf. stk. 4, og udgifter, der er forbundet med driften, herunder udgifter til foreskrevne bidrag og henlæggelser.
Stk. 2. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et af udlejer udarbejdet og godkendt driftsbudget for den enkelte boligafdeling for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders skriftligt varsel overfor den enkelte lejer og indholde oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kroner pr. måned.
Stk. 3. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der i afdelingen skal udføres rimelige forbedrings- og moderniseringsarbejder, såfremt afdelingsbestyrelsen samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsbestyrelsens beslutning skal godkendes på et afdelingsmøde.
Stk. 4. Det årlige kapitalafkast til en boligejer udgør 1,5% af en ejendoms opførelsessum, jf. § 11.
Stk. 5. Landsstyret fastsætter regler om
passende henlæggelser til planlagt vedligeholdelse og til
fornyelse af tekniske installationer, om lejeberegning og om
varsling af lejeregulering."
6. § 11 affattes således:
"§ 11. I en ejendoms opførelsessum indgår alle udgifter ved opførelsen, herunder projekt, tilsyn og intern byggemodning. Opførelsessummen udgør som minimum 7.000 kr. pr. kvadratmeter.
Stk. 2. I en renoveret ejendom fastsættes opførelsessummen efter renoveringens færdiggørelse på baggrund af en teknisk-økonomisk vurdering af ejendommen, jf. dog stk. 1.
Stk. 3. I købte ejendomme regnes købesummen med tillæg af eventuelle senere ombygninger, renoveringer eller forbedringer som opførelsessum, jf. dog stk. 1 og stk. 2. I ejendomme erhvervet vederlagsfrit, som gave, ifølge testamente, ved ekspropriation eller ved mageskift, gælder stk. 1 tilsvarende.
Stk. 4. Såfremt en ejendoms opførelsesomkostning er fastsat til 7.000 kr. pr. kvadratmeter, jf. stk. 1, og ejendommen mangler en eller flere af de følgende installationsgrupper, reduceres opførelsessummen for ejendommen, jf. stk. 1, med 1.000 kr. pr. kvadratmeter for hver manglende installationsgruppe:
1) Bad/vandskyllende closet.
2) Centralvarme/oliefyr/elvarme.
3) Elektricitet.
4) Vand eller vandtank.
5) Gas eller elektricitet til kogebrug.
6) Isolering, jf. stk. 5.
Stk. 5. Hvis summen af isolering af gulv, loft og vægge er under 250 mm mineraluld, gives der fradrag i opførelsessummen, jf. stk. 4, nr. 6. Er der anvendt andre isoleringsmaterialer, omregnes isoleringsevnen til mineraluld.
Stk. 6. Landsstyret fastsætter regler om,
hvordan den teknisk-økonomiske vurdering efter stk. 2 skal
foretages."
7. § 12 affattes således:
"§ 12. I privatejede boligkvarterer eller i private ejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder, der ejes af samme ejer, og som har fælles opvarmning, vaskeri, selskabsrum, beboerhus eller andre fælles faciliteter, har lejerne ret til at vælge beboerrepræsentanter, der har ret til at drøfte alle spørgsmål af betydning for ejendommens drift med udlejeren.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om valg
af beboerrepræsentanter og om deres virksomhed."
8. § 16 affattes således:
"§ 16. Reglerne i §§
10-15 kan ikke ved aftale fraviges til skade for
lejeren."
9. § 57, stk. 3, affattes således:
"Stk. 3. Såfremt lejeren selv ønsker
at foretage eller forestå normalistandsættelsen ved
fraflytning, skal istandsættelsen udføres i en
håndværksmæssig forsvarlig kvalitet. Arbejdet skal
være udført, inden boligen fraflyttes i henhold til
opsigelsen eller ophævelsen af lejemålet og inden
besigtigelse af boligen, jf. § 59."
10. § 57, stk. 4, affattes således:
"Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler for
normalistandsættelse ved fraflytning og for godtgørelse
for lejerens omkostninger i forbindelse hermed."
§ 2.
Forordningen træder i kraft den 1. juli 2002. § 1,
nr. 1 og nr. 3 til nr. 8 træder i kraft med virkning fra 1.
januar 2002.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2002.
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
For at forbedre opstarts- og driftsvilkårene for lejere,
der danner andelsbolig- eller ejerforeninger med henblik på
overtagelse af deres boliger i Hjemmestyret og kommunernes
udlejningsboliger, indebærer forslaget nye regler om
udlejers muligheder for at tilbyde tilsvarende boliger til
lejere, der ikke ønsker at deltage i en andelsbolig- eller
en ejerforening.
Samtidig indebærer forslaget præciserede regler for
huslejeberegningen og de enkelte elementer i beregningen. Som led
i den generelle boligreform og særligt som følge af den
netop gennemførte huslejereform, finder Landsstyret det
vigtigt, at Landstinget behandler og fastsætter den
bestanddel af huslejen, der tilfalder ejeren i form af
kapitalafkast, og som er uafhængig af udlejningsboligernes
drift i øvrigt.
Før boligreformen i 1995 blev kapitalafkastet beregnet
som 2,75% af hele opførelsessummen, dvs. fra første
krone. I 1995 blev beregningen ændret således, at der
ikke blev beregnet kapitalafkast af de første 6.500 kroner
af opførelsessummen. Ved huslejereformen fra 2002 blev
procentsatsen for kapitalafkastet nedsat til 1,5% af hele
opførelsessummen, dvs. fra første krone.
Selvom Landsstyret forventer, at procentsatsen for
kapitalafkastet kan forblive uændret de kommende år,
overlades det til Landstinget at tage stilling til procentsatsen
i forbindelse med Landstingets øvrige politiske og
økonomiske prioriteringer, f.eks. i forbindelse med
fremtidige indsatser indenfor det boligsociale område.
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Forordningsforslaget har ikke administrative konsekvenser for
A/S boligselskabet INI eller for de kommuner, der selv
administrerer deres udlejningsboliger.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
Det forventes ingen økonomiske konsekvenser for A/S
Boligselskabet INI eller for kommunerne.
Bemærkninger til de
enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at boliger, der anvises i
forbindelse overdragelse af en ejendom til en andelsbolig- eller
ejerforening, skal anvises forud for andre boligformål,
bortset fra anvisninger i forbindelse med renoveringer og
saneringer.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen indebærer, at en lejer, der ikke ønsker
at overtage sin bolig som andels- eller ejerbolig har krav
på at få anvist en tilsvarende bolig. Boligen skal
efter gældende regler være af passende størrelse
og standard og med en samlet boligudgift så vidt mulig
tilsvarende den fraflyttede bolig.
Til § 1, nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at de offentligt ejede
udlejningsboliger inddeles i boligafdelinger med selvstændig
økonomi. Hver boligafdeling kan vælge en
afdelingsbestyrelse, der varetager beboernes og afdelingens
interesser. Det forudsættes, at Landsstyret fastsætter
de nærmere regler om afdelingernes størrelse og
afdelingsbestyrelsernes valg og virksomhed.
Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen reel
ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men
indebærer alene tilretning af relevante
paragrafhenvisninger.
Til § 1, nr. 4
Bestemmelsen indebærer, at der hvert år i
forbindelse med budgetlægningen skal foretages en gennemgang
af boligafdelingen. Udlejer skal i fællesskab med en
afdelingsbestyrelse drøfte afdelingens generelle
vedligeholdelsesstand og hvilke arbejder, der bør
udføres i det kommende år. Efter denne
forhåndsdrøftelse udarbejder udlejer et budgetforslag,
som skal drøftes af afdelingsbestyrelsen, inden budgettet
godkendes endeligt af udlejer.
Udlejer skal holde lejerne orienteret om, hvordan arbejdet med
de vedtagne arbejder forløber. Bestemmelsen indebærer
desuden, at boligafdelingens årsregnskab skal revideres og
forelægges boligafdelingen til godkendelse. Det
forudsættes, at udlejer foranlediger revisionen
gennemført.
Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen reel
ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men
indebærer alene tilretning af den relevante
paragrafhenvisning.
Til § 1, nr. 5
Bestemmelsen fastlægger, at huslejen i de offentligt
ejede udlejningsboliger er omkostningsbestemt, den såkaldte
balanceleje, hvor en boligafdelings indtægter skal svare til
boligafdelingens udgifter. Indtægterne består
fortrinsvis af lejeindbetalinger fra beboerne. Udgifterne
består af beløb, der skal betales for driften af
boligafdelingen. Det kan være kapitalafkast til ejeren,
almindelige driftsudgifter, f.eks. forsikringer, vedligeholdelse
og rengøring, beboeraktiviteter samt henlæggelser til
planlagte fornyelser og istandsættelser. De nærmere
regler om henlæggelser til forskellige formål
fastsættes af Landsstyret.
Bestemmelsen indebærer, at såfremt der skal ske
huslejestigning for at opfylde en boligafdelings godkendte
driftsbudget, skal udlejer varsle eventuel lejestigning med 3
måneders varsel. Bestemmelsen indebærer endvidere, at
afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der skal udføres
rimelige moderniseringsarbejder (ombygninger, herunder
energibesparende foranstaltninger og tekniske installationer),
eller kollektive anlæg (vaskerier, fælleslokaler,
legepladser, parkeringspladser m.v.).
Det er en forudsætning, at afdelingsbestyrelsen samtidig
tiltræder den lejeforhøjelse, der er en følge
heraf. Endvidere skal afdelingsbestyrelsens beslutning godkendes
på et møde for samtlige beboere i boligafdelingen efter
regler, der fastsættes af Landsstyret.
Som noget nyt indebærer bestemmelsen, at størrelsen
af det årlige kapitalafkast til Hjemmestyret og kommunerne
fastsættes af Landstinget i stedet for som hidtil, hvor
procentsatsen er fastsat i en hjemmestyrebekendtgørelse. I
forbindelse med gennemførelsen af huslejereformen primo 2002
blev procentsatsen fastsat til 1,5% af opførelsessummen, dog
som minimum af 7.000 kr.
Til § 1, nr. 6
Bestemmelsen indebærer, at reglerne for opgørelse af
en ejendoms opførelsessum flyttes fra en
hjemmestyrebekendtgørelse til selve lejeforordningen, idet
opførelsessummen danner basis for beregning af det
årlige kapitalafkast til Hjemmestyret og kommunerne, jf.
§ 1, nr. 4.
Bestemmelserne indebærer desuden ændrede regler for
opgørelse af opførelsessummen i en renoveret
udlejningsejendom. Hidtil er opførelsessummen i en renoveret
ejendom blevet opgjort med udgangspunkt i den opførelsessum,
der var gældende ved renoveringens påbegyndelse,
hvorefter den del af renoveringsudgiften, der medførte en
forbedring af ejendommen, blev tillagt. Denne metode har virket
uhensigtsmæssig, idet den opførelsespris, der var
gældende ved renoveringens påbegyndelse ikke
nødvendigvis afspejlede ejendommens reelle værdi.
Som noget nyt indebærer forslaget, at
opførelsessummen i en renoveret ejendom skal fastsættes
på grundlag en teknisk-økonomisk vurdering af
ejendommen efter endt renovering, hvilket indebærer, at man
får fastlagt, hvad den pågældende ejendom er
værd i dagens priser. Bestemmelsen indebærer desuden,
at såfremt opførelsessummen i en bolig er fastsat til
7.000 kr. pr. m², og boligen mangler nogle basale
installationsgrupper, skal opførelsessummen reduceres med
1.000 kr. pr. m² for hver manglende installationsgruppe.
Til § 1, nr. 7
Bestemmelsen indebærer, at lejere i privatejede
boligkvarterer eller ejendomme sikres indflydelse på deres
egne boligforhold. Bestemmelsen indebærer i øvrigt
ingen reelle ændringer i forhold til gældende regler,
men er alene en ændring af paragrafnummeret.
Til § 1, nr. 8
Bestemmelsen indebærer, at uanset at bestemmelsen er
præceptiv, så vil en afvigelse tillades, såfremt
den er til gunst for den konkrete lejer, uden at begunstigelsen
på samme tid er forringelse af andre lejeres vilkår.
Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen ændringer i
forhold til gældende regler, men er alene en tilretning af
relevante paragrafhenvisninger.
Til § 1, nr. 9
Bestemmelsen indebærer, at det lejede ved fraflytning
skal afleveres i samme vedligeholdelsesstand, som det var i ved
indflytningen. Der skal i forbindelse med fraflytningen foretages
en normalistandsættelse af boligen, såfremt dette er
nødvendigt, og boligen ikke allerede fremstår
normalistandsat. En normalistandsættelse omfatter hvidtning
af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt
rengøring. Desuden skal gulvene fremstå nylakerede.
Såfremt lejeren selv har mulighed for at foretage eller
forestå normalistandsættelsen i
håndværksmæssig forsvarlig kvalitet, skal
normalistandsættelsen foretages inden udløb af
opsigelsesvarslet.
Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at en lejer selv
kan forestå normalistandsættelsen, hvorved
forstås, at lejeren selv antager håndværker til at
udføre istandsættelsen. For lejere, der har beboet
deres lejemål i mindre end 100 måneder, og derfor
stadig skal betale for en del af normalistandsættelsen, kan
det være en økonomisk fordel selv at kunne indhente
tilbud, forudsat at markedsforholdene tilsiger det. Såfremt
udgiften kan holdes på et lavt niveau, vil det alt andet
lige medføre en besparelse for såvel lejeren som
boligafdelingen, idet de to parter skal deles om udgiften til
normalistandsættelsen.
Til § 1, nr. 10
Bestemmelsen indebærer, at det lejede ved fraflytning
skal afleveres i samme stand, som det var i ved indflytning.
Når det lejede overgår fra en lejer til en anden, har
den nye lejer krav på, at vægge, lofter og gulve ved
overtagelse af boligen skal være normalistandsat. Foruden
hvidtning af lofter, maling eller tapetsering af vægge og
rengøring omfatter normalistandsættelsen tillige
lakering af gulve i boligen.
Bestemmelsen indebærer desuden, at den fraflyttende lejer
i forbindelse med fraflytningen kan vælge selv at
forestå istandsættelsen ved at antage
håndværkere, eller vælge selv at male vægge
og lofter samt lakere gulvene. I disse tilfælde vil der
således ikke være behov for, at udlejer foretager en
normalistandsættelse. De nærmere regler for
normalistandsættelsen, herunder om tekniske standarder,
materialevalg og krav til arbejdets udførelse,
fastsættes af Landsstyret.
Til § 2
Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2002 dog således, at § 1, nr. 1 og nr. 3 til nr. 8 om huslejeberegning og kapitalafkast m.v. træder i kraft med virkning fra 1. januar 2002.
24. februar 2002 UPA 2002/18
Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2002-meersussatut siunnersuut.
(Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa
attartortittakkat piginneqatigiilluni pigisatulluunniit
inissianngortinneqarnerannut atatillugu attartortut
pisinnaatitaaffii pillugit maleruagassat, kiisalu attartornermut
akigititaasup naatsorsorneqartarnera pillugu maleruagassat
allannguutaat.)
§ 1.
Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr.
5-imi 31. maj 2001-imi inatsisartut peqqussutaatigut nr. 18-ikkut
12. november 2001-imi allanngortinneqartumi makku
allannguutigitinneqassapput:
1. § 4, imm. 1 ima oqaasertaqassaaq:
"Utaqqisut allattorsimaffiannit § 3-mi taaneqartumit salliutillugit taaneqartutut tulleriinnilerlugit innersuussutigineqassapput:
1) Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit nutarterinernut isaterinernulluunniit atatillugu inissaqartitsisarnissamik pisariaqartitsinerat naammassiniarlugu inissiat, takuuk § 48,
2) attartortunut inigisaminnik piginneqatigiilluni inissiatut pigisatulluunniit inissiatut tiguserusunngitsunut inissiat, takuuk § 7a,
3) inissiat siusinnerusukkut inissaqartitsinissamik qularnaveeqqusiisoqarsimanerata naammassineqarnissaanut innersuunneqartussat, takuuk § 39, imm. 3,
4) inissiat aapparisap toqukkut qimagaasup sulisunut inissiamik suliffimmut aalajangersimasumut inniminnigaasumik qimatsineranut atatillugu innersuussutigineqartussat, takuuk § 43, imm. 2, aamma
5) inissiat aapparisap toqukkut qimagaasup inissiamit
innarluutilinnut inissiatut immikkut aaqqissugaallunilu
tunniussaasimasumit nuunneranut atatillugu
innersuussutigineqartussat, takuuk § 43, imm. 3."
- § 7-ip kingornatigut ivertinneqassaaq:
" 7a. Inissiani Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninilluunniit pigineqartuni attartortut attartortitsisumut allakkatigut kissaatigippassuk ineqarfitik piginneqatigiilluni namminerluunniit pigisatut tigujumallugit attartortitsisup attartortoq inigisaminik piginneqatigiinnikkut namminerluunniit pigisamisut tigusaqarumanngitsoq inissamik taamaaqataanik neqeroorfigissavaa, tak. § 4, imm. 1, nr. 2
Imm. 2. Taamaaqataanik inissamik
innersuussisussaatitaaneq, tak. imm. 1, taamaallaat atuutissaaq
attartortup attartornermut isumaqatigiissut malissimappagu.
3. § 8 ima oqaasertaqassaaq:
"§ 8. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataat attartortittakkat najugaqatigiiffinnut aningaasaqarnikkut namminersortunut agguataarneqassapput.
Imm. 2. Najugaqatigiiffinni ataasiakkaani najugaqartut §§ 9 aamma 10, imm. 3-mi maleruagassat naapertorlugit najugaqatigiiffiup ingerlanneqarneranut sunniuteqaqataasinnaatitaapput, tassa najugaqatigiiffimmi najugallit ataatsimiinneranni najugaqatigiiffimmi siulersuisussanik sunniuteqaqataasinnaajumallutik qinersisimappata.
Imm. 3. Najugaqatigiiffinnut immikkoortiterineq,
najugaqatigiiffinni siulersuisussanik qinersisarneq aamma taakku
sulinissaat pillugit maleruagassat Naalakkersuisunit
aalajangersarneqassapput."
4. § 9 ima oqaasertaqassaaq:
"§ 9. Najugaqatigiiffinni tamani ingerlatsinermut missingersuutissatut attartortitsisoq siunnersuusiussaaq attartortitsisumit akuerineqavitsinnagu najugaqatigiiffimmi siulersuisunut saqqummiunneqartussamik, takuuk § 10, imm. 1 aamma 2.
Imm. 2. Najugaqatigiiffiup siulersuisui ingerlatsinermut missingersuutinut killiliussat iluanni makku pillugit aalajangiisinnaapput:
1) aserfallatsaaliinerit nutarterinerillu suut attartortitsisup najugaqatigiiffimmi suliarisariaqarnerai,
2) najugaqatigiiffimmi init ataatsimoorussat ingerlanneqarnerat atorneqartarnerallu aamma
3) najugaqatigiiffimmi sunngiffimmi sammisassanik assigisaannillu pilersitsisarnerit.
Imm. 3. Najugaqatigiiffiup ukiumoortumik naatsorsuutai attartortitsisumit akuersissutigineqavitsinnagit kukkunersiorneqassapput najugaqatigiiffiullu siulersuisuinut akuersissutigisassan-ngorlugit saqqummiunneqassallutik.
Imm. 4. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu
inissiaataasa attartortittakkat allaffissornikkut
aqunneqarnissaat, ilaatigut allaffissornikkut aqutsinermut
akileeqataassutit suunissaat kiisalu akileeqataassutinut
sullissinernullu akiliutinut, aningaasaliissutit
ingerlanneqarnerinut, missingersuusiornermut, naatsorsuinernut
kukkunersiuinernullu agguataarneqarneri ilanngullugit."
5. § 10 ima oqaasertaqassaaq:
" 10. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani najugaqatigiiffimmi inissianut ineqarnermut akiliutit tamarmiusut sukkulluunniit imatut aalajangersarneqarsimassapput najugaqatigiiffik periarfissillugu aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutissatut inissiamik piginnittumut aningaasartuuteqarsinnaannngorlugu, takuuk imm. 4, kiisalu isertitaminit aningaasartuutit ingerlatsinermut attuumassuteqartut, taamatuttaaq akileeqataassutissatut aalajangerneqarsimasut unerartitsinerillu, akilersinnaanngorlugit.
Imm. 2. Ukiumi tullermi najugaqatigiiffinnut ataasiakkaanut ingerlatsinermut missingersuutit
attartortitsisumit suliarineqarsimasut akuersissutigineqarsimasullu tunngavigalugit ineqarnermut akiliutit ukiumoortumik aalajangersarneqartassapput. Piumasaqaatit imm. 1-imi taaneqartut naammassinissaannut pisariaqartumik attartornermut akiliutit qaffanneqarsinnaapput qaammatit pingasut sioqqullugit attartortunut pineqartunut allakkatigut ilimasaarutigineratigut, ilimasaarutillu imarissavai qaffaanerup naatsorsorneqarneranik, qaffaanermut pissutaasumik aamma qaffaanerup annertussusianik qaammammut koruuninngorlugit taallugit paasissutissat.
Imm. 3. Najugaqatigiiffiup siulersuisui aalajangiisinnaapput najugaqatigiiffimmi naammaginartumik pitsanngorsaanermik nutarterinermillu suliassat suliarineqassasut, peqatigitillugu najugaqatigiiffiup siulersuisuisa pisariaqartinneqartumik ineqarnermut akiliutit qaffanneqarnissaat akuerisinnaappassuk. Najugaqatigiiffiup siulersuisuisa aalajangiinerat najugaqatigiiffiup ataatsimiinnerani akuersissutigineqassaaq.
Imm. 4. Illup sananeqarnermini akiata 1,5%-ia inissiaatillip aningaasaliissutinit iluanaarutigisarpaa, tak. § 11.
Imm. 5.Aserfallatsaaliuinissanut pilersaarutaasunut
teknikikkullu ikkussukkat nutaanngorsarnissaannut naapertuuttumik
toqqortassat pillugit, attartornermut akiliutip
naatsorsorneqarnera pillugu kiisalu attartornermut akiliutip
iluarsinissaata ilimasaarutigineqarnissa pillugu Naalakkersuisut
maleruagassiussapput."
6. § 11 ima oqaasertaqassaaq:
" § 11. Illuutip sananeqarnermini akianut ilaapput sananeqarnerani aningaasartuutit tamarmik tassunga ilaallutik pilersaarusiornera, nakkutilliineq sanaartorfissagissaanerlu. Illup sananeqarnerani akia kvadratmeterimut minnerpaamik 7.000 kr.-eqarpoq.
Imm. 2. Illumi nutartikkami sananeqarneranut akia nutarterinerup naammassinerani teknikikkut-aningaasaqarnikkut naliliineq tunuliaqutaralugu aalajangersarneqartassaaq, taamaattorli tak. imm. 1.
Imm. 3. Illuutini pisiani sananeqarneranni akiusoq kingusinnerusukkut allanngortiterisinnanerit, nutarterisinnaanerit imaluunniit pitsanngorsaasinnaanerit tapiliullugit naatsorsorneqartassaaq taamaattorli tak. imm. 1 aamma 2. Illuutini tunissutisiatut, kingornussinissamut uppernarsaat malillugu pigineqalersuni, pigisamik naammaginartumik akilersillugu tunniussinermi allamilluunniit aappartaarnermi akiliutitaqanngitsumik pigineqalersimasuni taamatuttaaq imm. 1 atuutissaaq.
Imm. 4. Imm. 1 naapertorlugu illuutip sananeqarneranut aningaasartuutit kvadratmeterimut 7.000 kr.-itut aalajangersarneqarsimappata, illuummilu tulliini taagorneqartut ilaannik ataatsimik arlalinnilluunniit amigaateqarpat illuummut sananeqarnerani akigitinneqartoq appartinneqassaaq amigaataasunut tamanut kvadratmeterimut 1.000 kr.-inik, tak. imm. 1:
1) Uffarfik/perusuersartarfik imermik errortortagaq.
2) Kiassaatit qitiusumik kiassaateqarfimmit kiassarneqartut/kissarsuut/kiassaatit innallagiatortut.
3) Innaallagiaq.
4) Imeq imermulluunniit tanki.
5) Gas innaallagiarluunniit iganermut atugassaq.
6) Illup ussissaatai, tak.imm. 5.
Imm. 5. Naqqup, qilaap iikkallu ussissarneranni kiffiutissaq 250 mm ataallugu issussusilik atorneqarsimappat nalinga appartinneqassaaq, takuuk imm. 4, nr. 6. Kiffiutissat allat atorneqarsimappata kiffiutissat ussissusiat kiffiutissanut (mineraluld) naatsorsorneqassapput.
Imm. 6. Imm. 2 naapertorlugu teknikikkut
aningaasatigullu qanoq naliliisoqassanersoq pillugu
Naalakkersuisut malittarisassiussapput."
7. § 12ima oqaasertaqassaaq:
"§ 12. Inissiaqarfinni inunnit namminernit pigineqartuni imaluunniit inissiani inunnit namminernit pigineqartuni ikinnerpaamik arfinilinnik inissiartalinni, piginnittumit ataatsimit pigineqartuni, ataatsimullu kiassaatilinni, errorsisarfilinni, nalliuttorsiortarfilinni, najugaqartunut illutalinni allatulluunniit ataatsimoorussanik atortulersugaasuni, attartortut ineqartut sinniisissaannik qinersisinnaatitaapput apeqqutinik tamanik inissiaqarfiup ingerlanneqarneranut pi-ngaarutilinnik attartortitsisumut oqaloqateqarsinnaatitaasunik.
Imm. 2. Ineqartut sinniisaannik qinersisarneq
taakkulu sulinerat pillugu maleruagassat Naalakkersuisunit
aalajangersarneqassapput."
8. § 16 ima oqaasertaqassaaq:
"§ 16. §§ 10-15-imi
maleruagassat isumaqatigiissuteqarnikkut attartortumut
ajoqutaasumik sunniuteqarqarsinnaanngillat."
9. § 57, imm, 3 imatut oqaasertaqassaaq:
"Imm. 3.Attartortup nammineerluni nuunnermini
nalinginnaasumik iluarsaassinissani kissaatigippagu,
iluarsaassineq suliarineqassaaq suliarinerani assassornermik
ilinniagaqarsimasutut illersorneqarsinnaasumik
pitsaassusilerlugu. Attartornerup taamaatinneqarnera
atorunnaarneraluunniit naapertorlugu inissiap
qimanneqannginnerani inissiallu misissoriartorneqannginnerani
suliaq naammassineqareersimassaaq, tak. § 59."
10. § 57, imm. 4, ima oqaasertaqassaaq:
"Imm. 4. Attartortup nuunnermi nammineerluni
nalinginnaasumik iluarsaassisarneranut aamma attartortup
tamatumunnga atatillugu aningaasartuutaasa akilerneqartarnerannut
Naalakkersuisut maleruagassiussapput."
§ 2.
Peqqussut 1. juli 2002-mi atuutilerpoq. § 1, nr. 1, 3
8-talu 1. januar 2002-miit atuutilerput.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq
2002.
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen
Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaaseqaatit
Nalinginnaasumik oqaaseqaatit
Attartortunut piginneqatigiilluni inissianik imaluunniit
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataannik
tigusinissaq siunertaralugu piginneqatigiilluni peqatigiiffimmik
pilersitsiniartut aallarnisarneranni ingerlatsinerannilu
atugassarititanik pitsanngorsaaniarluni siunnersuutip
kingunerissavai attartortitsisup attartortumut
piginneqatigiilluni inissianut imaluunniit piginneqatigiilluni
peqatigiiffimmi peqataarusunngitsumut inissianik taamaattunik
neqerooruteqarnissaannut periarfissat pillugit. .
Tamatumunnga peqatigitillugu siunnersuut ineqarnermut
akiliutip naatsorsornissaanut aammalu naatsorsuinermi
tunngavissanut ataasiakkaanut malittarisassanik erseqqissakkanik
imaqarpoq. Ineqarnerup nalinginnaasumik nutarterneqarneranut
atasumik pingaartumillu ineqarnermut akiliutit
nutarterneqarnerisa naammassineqaqqammersut kingunerisaannik
Naalakkersuisut pingaartippaat ineqarnermut akiliutip ilaa
aningaasaliissutigisimasanit piginnittumut iluanaarutaasussaq
oqaluuserissagaat aalajangersassagaallu.
1995-imi ineqarnerup nutarterneqannginnerani
aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutaasussaq illup
sananeqarnerani akiata tamarmiusup 2,75%-eraa, tassa imaappoq
akit siulliit. 1995-imi naatsorsuineq ima allanngortinneqarpoq
illup sananeqarnerani akianit 6.500 kr.-init siullernit
aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutissat
naatsorsorneqartaratik. 2002-mi ineqarnermut akiliutip
nutarternerani aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutissat
procentiat illup sananerani akiata 1,5%-ianut appartinneqarpoq,
tassa imaappoq akit siulliit.
Naak Naalakkersuisut naatsorsuutigigaluaraat
aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutit procentiat ukiuni
aggersuni allanngussanngitsoq, Inatsisartut aqutsinikkut
aningaasaqarnikkullu tulleriiaarinerminnut allanut atatilugu,
assersuutigalugu ineqarnikkut isumaginninnermik suliassaqarfiup
iluani siunissami suliniutinut atatillugu, procentip
angissusissaanik Inatsisartut aalajangiisussanngortinneqarput.
Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornermik ingerlatsinikkut kingunerisassai
Peqqussutissatut siunnersuut A/S Inissiaatileqatigiiffik
INI-mut kommuninulluunniit namminneq inissiaatiminnik
attartortittakkanik ingerlatsisunut allaffissornermik
ingerlatsinikkut kinguneqassanngilaq.
Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassai
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut imaluunniit kommuninut aningaasaqarnikkut kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1, nr. 1-imut
Aalajangersakkap inissiat illuutip piginneqatigiilluni
pigisatulluunniit inissianngortinneqarneranut atatillugu
inissiamut siunertat allat tunulliullugit innersuunneqarnissaat
nassataraa, nutarterinernut isaterinernulluunniit atatillugu
innersuussutit pinnagit.
§ 1 nr. 2-mut
Aalajangersakkap kingunerissavaa inisiamik attartortoq
inigisaminik inissiaatileqatigiiffiit peqatigalugit
namminerluunniit pigisassamisut tigusiumanngikkuni taamaaqqtaanik
inissaminik innersuunneqassasoq. Malittarisassat atuuttut
malillugit inissaq qimatap assinganik angissuseqarlunilu
pitsaassuseqassaaq sapinngisamillu inissiatut qimatatut
akeqassalluni.
§ 1, nr. 3-mut
Aalajangersagaq pisortat inissiaataat attartortittakkat
najugaqatigiiffinnut aningaasaqarnikkut namminersortunut
agguataarneqarnissaannik nassataqassaaq. Najugaqatigiiffiit
tamarmik najugaqatigiiffimmi siulersuisunik toqqaasinnaapput,
najugaqartut najugaqatigiiffiullu soqutigisaanik
isumaginnittussaq. Najugaqatigiiffiit angissusissaat
najugaqatigiiffiillu siulersuisuinik qinersineq suliassaallu
pillugit Naalakkersuisut erseqqinnerusumik
malittarisassiornissaat naatsorsuutigineqarpoq.
Aammattaaq aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut
sanilliullugu annertunerusumik allannguutinik
nassataqassanngilaq, kisiannili paragrafinut attuumassuteqartunut
innersuussutaasunut naleqqussaanerinnaalluni.
§ 1, nr. 4-mut
Aalajangersagaq missingersuusiornermut atatillugu
najugaqatigiiffiup ukiut tamaasa misissorneqartarnissaanik
nassataqassaaq. Attartortitsisup najugaqatigiiffimmi siunersuisut
peqatigalugit najugaqatigiiffiup nalinginnaasumik
aserfallatsaalineqarnera aammalu ukiuni aggersuni suut
suliarineqartariaqarnersut pillugit oqaloqatigiissapput. Taamatut
siumoortumik oqaloqatigeereernermi attartortitsisoq
missingersuutinut siunnersuusiussaaq, taanna missingersuutit
attartortitsisumit inaarutaasumik akuerineqannginnerini
najugaqatigiiffiup siulersuisuisa oqaloqatigiissutigissavaat.
Attartortitsisup attartortut suliassat
isumaqatigiissutigineqartut qanoq ingerlanneqarnissaat pillugu
ilisimatittassavai. Aalajangersagartaaq najugaqatigiiffiup
ukiumoortumik naatsorsuutaanik kukkunersiuisarnissamik
najugaqatigiiffimmullu akuerisassanngorlugit
saqqummiunneqartarnissaannik nassataqassaaq. Attartortitsisup
kukkunersiuisitsisarnissaa piumasaqaataavoq.
Aammattaaq aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut
sanilliullugu annertunerusumik allannguutinik
nassataqassanngilaq, kisiannili paragrafinut attuumassuteqartunut
innersuussutaasunut naleqqussaanerinnaalluni.
§ 1, nr. 5-mut
Aalajangersakkami pisortat inissiaataanni attartortittakkani
ineqarnermut akiliutip aningaasartuutit malillugit
angissuseqarnissaa aalajangerneqarpoq, oqimaaqatigiissumik
akiliummik taaneqartartumik, tassani najugaqatigiiffiup isertitai
najugaqatigiiffiup aningaasartuutaanut naapertuutissallutik.
Isertitat pingaartumik ineqartut ineqarnermut
akiliutaanninngaanneersuussapput. Aningaasartuutit tassaassapput
aningaasat najugaqatigiiffiup ingerlanneqarneranut akiliutissat.
Tassaasinnaapput attartortitsisup aningaasaliissutinit
iluanaarutissai, ingerlatsinermi aningaasartuutit nalinginnaasut,
assersuutigalugu sillimmasiinerit, aserfallatsaaliineq
eqqiaanerlu, najugaqartut sammisassaqarneri, kiisalu
nutarterinissamik iluarsaassinissamillu pilersaarutinut
unerartitat. Siunertanut assigiinngitsunut unerartitat pillugit
malittarisassat erseqqinnerusut Naalakkersuisunit
aalajangersarneqassapput.
Aalajangersagaq najugaqatigiiffiup ingerlatsinermut
missingersuutai akuerineqarsimasut naammassiniarlugit
ineqarnermut akiliut qaffanneqassappat attartortitsisup
qaffaanissaq pillugu qaammatit pingasut sioqqullugit
ilisimatitsissutiginninnissaanik nassataqarpoq. Aammattaaq
aalajangersagaq najugaqatigiiffiup siulersuisui nutarterinermi,
(allanngortiterinerit, tassunga ilanngullugit innaallagissamut
sipaarniutit teknikikkullu atortulersuutit) imaluunniit atortunik
ataatsimoorussanik (errorsiveqarfiit, init ataatsimoorfiit,
pinnguartarfiit, biilit uninngasarfii il.il.) naammaginartumik
suliarinnittoqarnissaanik aalajangiisinnaanerannik
nassataqarpoq.
Tamatumunnga peqatigitillugu najugaqatigiiffiup siulersuisui
tamatuma kingunerisaanik ineqarnermut akiliutip qaffassutaanik
akuerinninnissaat piumasaqaataavoq. Aammattaaq najugaqatigiiffiup
siulersuisuisa aalajangiinerat malittarisassat Naalakkersuisunit
aalajangersarneqartut malillugit najugaqatigiiffimmi najugaqartut
tamarmik ataatsimiinneranni akuerineqassaaq.
Aalajangersakkami nutaatut ilaavoq, Namminersornerullutik
Oqartussat kommunillu aningaasaliissutinit ukiumoortumik
iluanaarutissaasa angissusissaat Inatsisartunit
aalajangersarneqassasoq, maannamutut procentip angissusissaata
Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaatigut
aalajangersarneqarnani. 2002-p aallartinnerani ineqarnermut
akiliutip nutarterneqarneranut atatillugu procenti sananermi akip
1,5%-iannut angissusilerneqarpoq, taamaattorli
ikinnerpaaffilerlugu 7.000 kr.-inik.
§ 1, nr. 6-imut
Aalajangersagaq illuutip sananeqarnerani akip
nalunaarsorneqarneranut malittarisassat Namminersornerullutik
Oqartussat nalunaarutaannit attartornermut peqqussummut
nuunneqarnissaanik nassataqarpoq, sananeqarnerani aki § 1,
nr. 4 naapertorlugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu
aningaasaliissutinit ukiumoortumik ilunaarutissaasa
naatsorsorneqarnerannut tunngaviusussaammat.
Aammattaaq aalajangersagaq illumi nutartikkami sananeqarnerani
akiata naatsorsorneqarnissaanut malittarisassat allanngornerannik
nassataqarpoq. Illup nutartikkap sananeqarnerani aki maannamut
ima naatsorsorneqartarsimavoq nutarterneqarnerata
aallartinneqarnerani aki atuuttoq aallaavigalugu, tamatuma
kingorna nutarterneqarnerani aningaasartuutit illup pitsannguutai
ilanngunneqarlutik. Periaaseq taanna naleqqussimanngilaq,
nutarterneqarnerata aallartinneqarnerani sananermi aki atuuttoq
illup naleqqassusivianut tulluuttuugajunneq ajormat.
Nutaatut siunnersuut illup nutartikkap sananeqarnerani aki
nutarterneqarnerata kingorna teknikikkut-aningaasaqarnikkut
naliliineq tunuliaqutaralugu aalajangersarneqarnissaanik
nassataqassaq, tamatumani illu pineqartoq ullumikkut akitigut
qanoq naleqartiginersoq aalajangerneqassalluni. Aammattaaq
aalajangersagaq illuliap sananeqarnerani aki kvadratmeterimut
7.000 kr.-inut annertussusilerneqarsimappat aammalu illuliaq
atortulersuutinik nalinginnaasumik amigaateqarpat,
sananeqarnerani akigititaasoq atortulersuutitigut amigaatigisanut
tamanut kvadratmeterimut 1.000 kr.-inik appartinneqartassaaq.
§ 1, nr. 7-imut
Aalajangersagaq inissiani illuutiniluunniit namminersortunit
pigineqartuni attartortut ineqarnerminni namminneq atukkaminnut
oqartussaaqataanissaasa qulakkeerneqarnissaanik nassataqarpoq.
Aammattaaq aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut
sanilliullugu annertunerusumik allannguutinik
nassataqassanngilaq, paragrafilli normuanik
allannguinerinnaalluni.
§ 1, nr. 8-imut
Aaalajangersakkap kingunerissavaa attarrtortut illuni nammineq
pigisani najugaqartut illuutiniluunniit najugaqartut nammineq
ineqarnerminnut sunniuteqarsinnaanissaat qulakkeerneqassasoq.
Allatigut aalajangersagaq malittarisassanut atuunnutunut
allannguutaavinngilaq, allannguutituaralugullu pragraffit
allanngornerat.
§ 1 nr. 9-mut
Aaalajangersakkap kingunerissavaa ineqarfik attatortugaasoq
qimanneqarnermini iserfigineqarnermisulli pitsaatigissasoq.
Inigisap qimanneqarnerani inigisaq nalinginnaasumik
iluarsarneqarsimassaaq tamanna pisariaqarsimappat, inigisaq
nalinginnaasumik iluarsagaasatut pissuseqanngippat.
Nalinginnaasumik iluarsaanermi ilaapput inip qilaavisa
qlipannerat, inigisap qalipannera/aamma imaluunniit iikkat
tapiitilersornerat kiisalu eqqiaaneq. Tamatuma saniatigut natit
lakkeqqaagassaassapput. Attartortup nammineq nalinginnaasumik
iluarsaassineq sanasutut isumannaatsumik suliarisinnaappagu
imaluunniit sanasutut pitsaasumik suliarineqarnissaa
isumagisinnaappagu nalinginnaasumik iluarsaaneq
suliarineqarsimassaaq aninissaq sioqqullugu.
Aalajangersakkap nutaatut kingunerissavaa attartortup nammineq
nalinginnaasumik iluarsaaneq isumagissagaa, tamannalu imatut
paasisariaqarpoq attartortoq nammineq sulisussarsiussasoq
iluarsaassisussanik. Attartortut qaammatit 100-it inorlugit
ineqarsimasut taamaammalu nalinginnaasumik iluarsaanerit ilaasa
akilernissaannut suli pisussaaffeqartut eqqarsaatigalugit
aningaasatigut iluaqutaasinnaavoq nammineq
suliarinnittussarsiornissaq niuernermi akitigut tamanna
orniginarpat. Akissaajaatit appasissuusinnaappata attartortumut
ineqarnermilu immikkoortortamut sipaarutaasussaassaaq
illuatungeriimmi taakkua nalinginnaasumik iluarsaanermut
akissaajaatit avittussaammatigit.
§ 1, nr. 10-mut
Aalajangersakkap nassataraa attartukkap qimanneqarnermini
iserterfigineqarnermini pissutsimisut aserfallatsaalisaalluni
tunniunneqarnissaa. Inissiaq qimanneqarneqartoq attartortumut
nutaamut tunniunneqarpat attartortup nutaap piumasarisinnaavaa
inissiaq nalinginnaasumik aserfallatsaalineqarsimassasoq.
Nalinginnaasumik iluarsaanermi pineqarput qilaat
qalipanneqasimarnissaat, iikkat qalipanneqarsimanissaat
tapetilersorneqarsimanissaalluunniit kiisalu inigisaq
eqqiarneqarsimassasoq. Taamatuttaaq naqqit
lakkerneqarsimassapput.
Aalajangersakkap nassataraa attartortoq inigisaminit nuulersoq
nammineq nalinginnaasumik iluarsaassisisinnaasasoq sanasunik
iluarsaassisusanik pisarsinermigut, imaluunniit nammineq iikkat
qilaallu qlipanneratigut natillu kallerneratigut.
Taamaattoqartillugu attartortitsisup nalinginnaasumik iluarsaaneq
suliarissariaqanngilaa. Nalinginnaasumik aserfallatsaalernermut
malittarissassat, tamatumani ilanngullugit teknikkikkut
pitsaassusissat, atortussat suut atorneqassanersut suliallu qanoq
suliarineqarnissaa pillugu malittarisassat sukumiinerusut
Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.
§ 2-mut
Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerissavaa siunnersuut
atortuulissammat 1. juli 2002-miit, kisiannili § 1, nr. 1
aamma nr. 3-miit nr. 8-ttamut atortuulissallutik 1. januar
2003-miit.
2002-mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinnerat
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut - Naalakkersuisunit
Pingajussaaneerneqarnissaanut saqqummiussissut
Partiit oqaaseqaataat (Siumut)
Peqqussutissatut siunnersuummut iluarsiissut