Samling
2. april 2002 FM 2002/18
Rettelsesblad
(erstatter tidligere forslag dateret den 25. februar 2002)
Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2002 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
(Ændrede regler om lejeres rettigheder i forbindelse med omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til andels- eller ejerboliger samt ændrede regler om lejeberegning.)
§ 1.
I landstingsforordning nr. 5 af 31. maj 2001 om leje af boliger som ændret ved landstingsforordning nr. 18 af 12. november 2001 foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1 affattes således:
” Forud for den i § 3 nævnte venteliste anvises i nævnte rækkefølge:
1) boliger til opfyldelse af Hjemmestyrets og kommunernes genhusningsbehov i forbindelse med renovering og sanering, jf. § 48,
2) boliger til lejere, der ikke ønsker at overtage deres bolig som andels- eller ejerbolig, jf. § 7a,
3) boliger, der anvises til opfyldelse af tidligere udstedt boliggaranti, jf. § 39, stk. 3,
4) boliger, der anvises i forbindelse med efterlevende ægtefælles fraflytning fra en bolig, der er øremærket til en bestemt stilling, jf. § 43, stk. 2, og
5) boliger, der anvises i forbindelse med efterlevende ægtefælles fraflytning fra en bolig, der er særligt indrettet og tildelt som bolig for en handicappet, jf. § 43, stk. 3.”
2. Efter § 7 indsættes:
”§ 7a. Når lejerne i en af Hjemmestyrets eller kommunernes udlejningsejendomme overfor udlejer skriftligt har tilkendegivet ønske om at overtage deres boliger som andels- eller ejerboliger, skal udlejer tilbyde en lejer, der ikke ønsker at overtage sin bolig som andels- eller ejerbolig, en tilsvarende bolig, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Pligten til at anvise en tilsvarende bolig, jf. stk. 1, gælder kun, såfremt lejeren har overholdt sin lejekontrakt, og såfremt lejeren opfylder øvrige betingelser for anvisning af en bolig. Udlejer kan ikke påberåbe sig forhold, som ikke er af væsentlig betydning, eller som af lejeren forinden er bragt i orden.”
3. § 8 affattes således:
”§ 8. Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme opdeles i boligafdelinger med selvstændig økonomi.
Stk. 2. Beboerne i den enkelte boligafdeling har ret til medindflydelse på boligafdelingens drift efter reglerne i §§ 9 og 10, stk. 3, såfremt lejerne i boligafdelingen på et afdelingsmøde vælger en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelsen.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om opdeling i afdelinger, valg af afdelingsbestyrelser og deres virksomhed.”
4. § 9 affattes således:
”§ 9. For hver boligafdeling udarbejder udlejer forslag til et driftsbudget, jf. § 10, stk. 1 og stk. 2, der skal forelægges afdelingsbestyrelsen, inden det endeligt godkendes af udlejer.
Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen kan inden for rammerne af driftsbudgettet træffe beslutning om:
1) hvilke vedligeholdelsesarbejder og fornyelser udlejer bør udføre i boligafdelingen,
2) driften og brugen af fælleslokaler i boligafdelingen og
3) etablering af fritidsaktiviteter og lignende i boligafdelingen.
Stk. 3. Årsregnskab for en boligafdeling skal revideres og forelægges for boligafdelingen til godkendelse, inden det endeligt godkendes af udlejer.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om administration og drift af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme, herunder om administrationsbidragets bestanddele og opdeling i bidrag og gebyrer, kapitalforvaltning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse og revision.”
5. § 10 affattes således:
”§ 10. I Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme skal den samlede leje for en boligafdelings boliger til enhver tid være fastsat således, at den giver boligafdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde udgifter til kapitalafkast til boligejeren, jf. stk. 4, og udgifter, der er forbundet med driften, herunder udgifter til foreskrevne bidrag og henlæggelser.
Stk. 2. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et af udlejer udarbejdet og godkendt driftsbudget for den enkelte boligafdeling for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders skriftligt varsel overfor den enkelte lejer og indholde oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kroner pr. måned.
Stk. 3. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der i afdelingen skal udføres rimelige forbedrings- og moderniseringsarbejder, såfremt afdelingsbestyrelsen samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsbestyrelsens beslutning skal godkendes på et afdelingsmøde.
Stk. 4. Det årlige kapitalafkast til en boligejer udgør 1,5% af en ejendoms opførelsessum, jf. § 11.
Stk. 5. Landsstyret fastsætter regler om passende henlæggelser til planlagt vedligeholdelse og til fornyelse af tekniske installationer, om lejeberegning og om varsling af lejeregulering.”
6. § 11 affattes således:
”§ 11. I en ejendoms opførelsessum indgår alle udgifter ved opførelsen, herunder projekt, tilsyn og intern byggemodning. Opførelsessummen udgør som minimum 7.000 kr. pr. kvadratmeter.
Stk. 2. I en renoveret ejendom fastsættes opførelsessummen efter renoveringens færdiggørelse på baggrund af en teknisk-økonomisk vurdering af ejendommen, jf. dog stk. 1.
Stk. 3. I købte ejendomme regnes købesummen med tillæg af eventuelle senere ombygninger, renoveringer eller forbedringer som opførelsessum, jf. dog stk. 1 og stk. 2. I ejendomme erhvervet vederlagsfrit, som gave, ifølge testamente, ved ekspropriation eller ved mageskift, gælder stk. 1 tilsvarende.
Stk. 4. Såfremt en ejendoms opførelsesomkostning er fastsat til 7.000 kr. pr. kvadratmeter, jf. stk. 1, og ejendommen mangler en eller flere af de følgende installationsgrupper, reduceres opførelsessummen for ejendommen, jf. stk. 1, med 1.000 kr. pr. kvadratmeter for hver manglende installationsgruppe:
1) Bad/vandskyllende closet.
2) Centralvarme/oliefyr/elvarme.
3) Elektricitet.
4) Vand eller vandtank.
5) Gas eller elektricitet til kogebrug.
6) Isolering, jf. stk. 5.
Stk. 5. Hvis summen af isolering af gulv, loft og vægge er under 250 mm mineraluld, gives der fradrag i opførelsessummen, jf. stk. 4, nr. 6. Er der anvendt andre isoleringsmaterialer, omregnes isoleringsevnen til mineraluld.
Stk. 6. Landsstyret fastsætter regler om, hvordan den teknisk-økonomiske vurdering efter stk. 2 skal foretages.”
7. § 12 affattes således:
”§ 12. I privatejede boligkvarterer eller i private ejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder, der ejes af samme ejer, og som har fælles opvarmning, vaskeri, selskabsrum, beboerhus eller andre fælles faciliteter, har lejerne ret til at vælge beboerrepræsentanter, der har ret til at drøfte alle spørgsmål af betydning for ejendommens drift med udlejeren.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om valg af beboerrepræsentanter og om deres virksomhed.”
8. § 16 affattes således:
”§ 16. Reglerne i §§ 10-15 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.”
9. § 57, stk. 3, affattes således:
”Stk. 3. Såfremt lejeren selv ønsker at foretage eller forestå normalistandsættelsen ved fraflytning, skal istandsættelsen udføres i en håndværksmæssig forsvarlig kvalitet. Arbejdet skal være udført, inden boligen fraflyttes i henhold til opsigelsen eller ophævelsen af lejemålet og inden besigtigelse af boligen, jf. § 59.”
10. § 57, stk. 4, affattes således:
”Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler for normalistandsættelse ved fraflytning og for godtgørelse for lejerens omkostninger i forbindelse hermed.”
§ 2.
Forordningen træder i kraft den 1. juli 2002. § 1, nr. 1 og nr. 3-8 træder i kraft med virkning fra 1. januar 2002.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2002.
Jonathan Motzfeldt /
Jørgen Wæver Johansen
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
For at forbedre opstarts- og driftsvilkårene for lejere, der danner andelsbolig- eller ejerforeninger med henblik på overtagelse af deres boliger i Hjemmestyret og kommunernes udlejningsboliger, indebærer forslaget nye regler om udlejers muligheder for at tilbyde tilsvarende boliger til lejere, der ikke ønsker at deltage i en andelsbolig- eller en ejerforening.
Samtidig indebærer forslaget præciserede regler for huslejeberegningen og de enkelte elementer i beregningen. Som led i den generelle boligreform og særligt som følge af den netop gennemførte huslejereform, finder Landsstyret det vigtigt, at Landstinget behandler og fastsætter den bestanddel af huslejen, der tilfalder ejeren i form af kapitalafkast, og som er uafhængig af udlejningsboligernes drift i øvrigt.
Før boligreformen i 1995 blev kapitalafkastet beregnet som 2,75% af hele opførelsessummen, dvs. fra første krone. I 1995 blev beregningen ændret således, at der ikke blev beregnet kapitalafkast af de første 6.500 kroner af opførelsessummen. Ved huslejereformen fra 2002 blev procentsatsen for kapitalafkastet nedsat til 1,5% af hele opførelsessummen, dvs. fra første krone.
Selvom Landsstyret forventer, at procentsatsen for kapitalafkastet kan forblive uændret de kommende år, overlades det til Landstinget at tage stilling til procentsatsen i forbindelse med Landstingets øvrige politiske og økonomiske prioriteringer, f.eks. i forbindelse med fremtidige indsatser indenfor det boligsociale område.
Forordningsforslaget har været sendt til høring hos A/S Boligselskabet INI, KANUKOKA, S.I.K., G.A., Grønlandsbanken A/S, Sparbank Vest, Nuup Kommunia, Økonomidirektoratet og Administrationsdirektoratet. Forslaget er tilrettet under skyldig hensyntagen til de indkomne høringssvar.
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Forordningsforslagets regler om lejefastsættelse og størrelsen af kapitalafkastet har ikke administrative konsekvenser for A/S boligselskabet INI eller for de kommuner, der selv administrerer deres udlejningsboliger. Såfremt en lejer udnytter sin ret til at blive boende som lejer, ved de øvrige lejers omdannelsen af boligerne til andelsboliger, skal boligernes hidtidige ejer sikre en fortsat administration af lejerboligen. Det antages, at administration af disse lejemål ikke udgør en særlige administrativ byrde.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
Det forventes ingen økonomiske konsekvenser for A/S Boligselskabet INI eller for kommunerne som følge af reglerne om lejefastsættelse og størrelsen af kapitalafkastet. Såfremt det bliver forbundet med særlige omkostninger at administrere restelejere i forbindelse med omdannelse af udlejningsboliger til andelsboliger, skal boligernes hidtidige ejer afholde disse omkostninger særskilt.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at boliger, der anvises i forbindelse overdragelse af en ejendom til en andelsbolig- eller ejerforening, skal anvises forud for andre boligformål, bortset fra anvisninger i forbindelse med renoveringer og saneringer.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen indebærer, at en lejer, der ikke ønsker at overtage sin bolig som andels- eller ejerbolig har krav på at få anvist en tilsvarende bolig. Boligen skal efter gældende regler være af passende størrelse og standard og med en samlet boligudgift så vidt mulig tilsvarende den fraflyttede bolig.
Til § 1, nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at de offentligt ejede udlejningsboliger inddeles i boligafdelinger med selvstændig økonomi. Hver boligafdeling kan vælge en afdelingsbestyrelse, der varetager beboernes og afdelingens interesser. Det forudsættes, at Landsstyret fastsætter de nærmere regler om afdelingernes størrelse og afdelingsbestyrelsernes valg og virksomhed.
Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen reel ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men indebærer alene tilretning af relevante paragrafhenvisninger.
Til § 1, nr. 4
Bestemmelsen indebærer, at der hvert år i forbindelse med budgetlægningen skal foretages en gennemgang af boligafdelingen. Udlejer skal i fællesskab med en afdelingsbestyrelse drøfte afdelingens generelle vedligeholdelsesstand og hvilke arbejder, der bør udføres i det kommende år. Efter denne forhåndsdrøftelse udarbejder udlejer et budgetforslag, som skal drøftes af afdelingsbestyrelsen, inden budgettet godkendes endeligt af udlejer.
Udlejer skal holde lejerne orienteret om, hvordan arbejdet med de vedtagne arbejder forløber. Bestemmelsen indebærer desuden, at boligafdelingens årsregnskab skal revideres og forelægges boligafdelingen til godkendelse. Det forudsættes, at udlejer foranlediger revisionen gennemført.
Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen reel ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men indebærer alene tilretning af den relevante paragrafhenvisning.
Til § 1, nr. 5
Bestemmelsen fastlægger, at huslejen i de offentligt ejede udlejningsboliger er omkostningsbestemt, den såkaldte balanceleje, hvor en boligafdelings indtægter skal svare til boligafdelingens udgifter. Indtægterne består fortrinsvis af lejeindbetalinger fra beboerne. Udgifterne består af beløb, der skal betales for driften af boligafdelingen. Det kan være kapitalafkast til ejeren, almindelige driftsudgifter, f.eks. forsikringer, vedligeholdelse og rengøring, beboeraktiviteter samt henlæggelser til planlagte fornyelser og istandsættelser. De nærmere regler om henlæggelser til forskellige formål fastsættes af Landsstyret.
Bestemmelsen indebærer, at såfremt der skal ske huslejestigning for at opfylde en boligafdelings godkendte driftsbudget, skal udlejer varsle eventuel lejestigning med 3 måneders varsel. Bestemmelsen indebærer endvidere, at afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der skal udføres rimelige moderniseringsarbejder (ombygninger, herunder energibesparende foranstaltninger og tekniske installationer), eller kollektive anlæg (vaskerier, fælleslokaler, legepladser, parkeringspladser m.v.).
Det er en forudsætning, at afdelingsbestyrelsen samtidig tiltræder den lejeforhøjelse, der er en følge heraf. Endvidere skal afdelingsbestyrelsens beslutning godkendes på et møde for samtlige beboere i boligafdelingen efter regler, der fastsættes af Landsstyret.
Som noget nyt indebærer bestemmelsen, at størrelsen af det årlige kapitalafkast til Hjemmestyret og kommunerne fastsættes af Landstinget i stedet for som hidtil, hvor procentsatsen er fastsat i en hjemmestyrebekendtgørelse. I forbindelse med gennemførelsen af huslejereformen primo 2002 blev procentsatsen fastsat til 1,5% af opførelsessummen, dog som minimum af 7.000 kr.
Det kan oplyses, at
§ 10, stk. 1 erstatter den gældende landstingsforordnings § 11, stk. 1,
§ 10, stk. 2 erstatter den gældende landstingsforordnings § 12, stk. 1 og 3,
§ 10, stk. 3 er identisk med den gældende landstingsforordnings § 12, stk. 2,
§ 10, stk. 4 er ny, idet procentsatsen tidligere har være fastsat i en bekendtgørelse, samt at
§ 10, stk. 5 svarer til den gældende landstingsforordnings § 11, stk. 2 og § 12, stk. 4.
Til § 1, nr. 6
Bestemmelsen indebærer, at reglerne for opgørelse af en ejendoms opførelsessum flyttes fra en hjemmestyrebekendtgørelse til selve lejeforordningen, idet opførelsessummen danner basis for beregning af det årlige kapitalafkast til Hjemmestyret og kommunerne, jf. § 1, nr. 4.
Bestemmelserne indebærer desuden ændrede regler for opgørelse af opførelsessummen i en renoveret udlejningsejendom. Hidtil er opførelsessummen i en renoveret ejendom blevet opgjort med udgangspunkt i den opførelsessum, der var gældende ved renoveringens påbegyndelse, hvorefter den del af renoveringsudgiften, der medførte en forbedring af ejendommen, blev tillagt. Denne metode har virket uhensigtsmæssig, idet den opførelsespris, der var gældende ved renoveringens påbegyndelse ikke nødvendigvis afspejlede ejendommens reelle værdi.
Som noget nyt indebærer forslaget, at opførelsessummen i en renoveret ejendom skal fastsættes på grundlag af en teknisk- økonomisk vurdering af ejendommen efter endt renovering, hvilket indebærer, at man får fastlagt, hvad den pågældende ejendom er værd i dagens priser.
Forskellen på en ejendoms teknisk- økonomiske værdi og markedsværdi er, at ved den teknisk- økonomiske vurdering tages alene hensyn til genopførelsesprisen i materialer, arbejdsløn og finansielle omkostninger, dvs. hvad ejendom er værd, mens markedsværdien er udtryk for, hvad man kan få for ejendommen. Markedsværdien vil således være højere end den teknisk- økonomiske værdi på de steder, hvor der er stor efterspørgsel efter ejendomme, og omvendt lavere på de steder, hvor der er stort udbud af ejendommen men en beskeden eller måske slet ingen efterspørgsel.
Bestemmelsen indebærer desuden, at såfremt opførelsessummen i en bolig er fastsat til 7.000 kr. pr. m², og boligen mangler nogle basale installationsgrupper, skal opførelsessummen reduceres med 1.000 kr. pr. m² for hver manglende installationsgruppe.
Til § 1, nr. 7
Bestemmelsen indebærer, at lejere i privatejede boligkvarterer eller ejendomme sikres indflydelse på deres egne boligforhold. Bestemmelsen indebærer i øvrigt, at Landsstyret i modsætning til før, ikke skal men kan fastsætte regler om valg af beboerrepræsentanter og deres virksomhed. Som led i den samlede boligreform, og den deraf forventelige stigning i private udlejningsboliger, vil det være hensigtsmæssigt med regler, der sikrer lejerne en vis medbestemmelse i lighed med beboerdemokratiet i de offentlige udlejningsboliger. Bestemmelsen svarer i øvrigt til § 10 i den gældende landstingsforordning.
Til § 1, nr. 8
Bestemmelsen indebærer, at uanset at bestemmelsen er præceptiv, så vil en afvigelse tillades, såfremt den er til gunst for den konkrete lejer, uden at begunstigelsen på samme tid er forringelse af andre lejeres vilkår. Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen ændringer i forhold til gældende regler, men er alene en tilretning af relevante paragrafhenvisninger.
Til § 1, nr. 9
Bestemmelsen indebærer, at det lejede ved fraflytning skal afleveres i samme vedligeholdelsesstand, som det var i ved indflytningen. Der skal i forbindelse med fraflytningen foretages en normalistandsættelse af boligen, såfremt dette er nødvendigt, og boligen ikke allerede fremstår normalistandsat. En normalistandsættelse omfatter hvidtning af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt rengøring. Desuden skal gulvene fremstå nylakerede. Såfremt lejeren selv har mulighed for at foretage eller forestå normalistandsættelsen i håndværksmæssig forsvarlig kvalitet, skal normalistandsættelsen foretages inden udløb af opsigelsesvarslet.
Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at en lejer selv kan forestå normalistandsættelsen, hvorved forstås, at lejeren selv antager håndværker til at udføre istandsættelsen. For lejere, der har beboet deres lejemål i mindre end 100 måneder, og derfor stadig skal betale for en del af normalistandsættelsen, kan det være en økonomisk fordel selv at kunne indhente tilbud, forudsat at markedsforholdene tilsiger det. Såfremt udgiften kan holdes på et lavt niveau, vil det alt andet lige medføre en besparelse for såvel lejeren som boligafdelingen, idet de to parter skal deles om udgiften til normalistandsættelsen.
Til § 1, nr. 10
Bestemmelsen indebærer, at det lejede ved fraflytning skal afleveres i samme stand, som det var i ved indflytning. Når det lejede overgår fra en lejer til en anden, har den nye lejer krav på, at vægge, lofter og gulve ved overtagelse af boligen skal være normalistandsat. Foruden hvidtning af lofter, maling eller tapetsering af vægge og rengøring omfatter normalistandsættelsen tillige lakering af gulve i boligen.
Bestemmelsen indebærer desuden, at den fraflyttende lejer i forbindelse med fraflytningen kan vælge selv at forestå istandsættelsen ved at antage håndværkere, eller vælge selv at male vægge og lofter samt lakere gulvene. I disse tilfælde vil der således ikke være behov for, at udlejer foretager en normalistandsættelse. De nærmere regler for normalistandsættelsen, herunder om tekniske standarder, materialevalg og krav til arbejdets udførelse, fastsættes af Landsstyret.
Til § 2
Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2002 dog således, at § 1, nr. 1 og nr. 3-8 om huslejeberegning og kapitalafkast m.v. træder i kraft med virkning fra 1. januar 2002. Dette skyldes, at den gældende landstingsforordning trådte i kraft pr. 1. januar 2002. Det findes ikke hensigtsmæssigt, at der er et tidsmæssigt gab mellem den gældende landstingsforordning og forordningsforslaget på dette område. Budgettet for lejeberegningen i boligafdelingerne for 2003 forudsættes endvidere udarbejdet på baggrund af disse bestemmelser i forordningsforslaget.
2. april 2002 UPA 2002/18
Iluarsiissut
(siornatigut siunnersuut 25. februar 2002-mik ullulerneqartoq taarserpaa)
Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2002-meersussatut siunnersuut.
(Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat piginneqatigiilluni pigisatulluunniit inissianngortinneqarnerannut atatillugu attartortut pisinnaatitaaffii pillugit maleruagassat, kiisalu attartornermut akigititaasup naatsorsorneqartarnera pillugu maleruagassat allannguutaat.)
§ 1.
Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 5-imi 31. maj 2001-imi inatsisartut peqqussutaatigut nr. 18-ikkut 12. november 2001-ikkut allanngortinneqartumi makku allan-nguutigitinneqassapput:
1. § 4, imm. 1 ima oqaasertaqassaaq:
“Utaqqisut allattorsimaffiannit § 3-mi taaneqartumit salliutillugit taaneqartutut tulleriinnilerlugit innersuussutigineqassapput:
1) Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit nutarterinernut isaterinernulluunniit atatillugu inissaqartitsisarnissamik pisariaqartitsinerat naammassiniarlugu inissiat, takuuk § 48,
2) attartortunut inigisaminnik piginneqatigiilluni inissiatut pigisatulluunniit inissiatut tiguserusunngitsunut inissiat, takuuk § 7a,
3) inissiat siusinnerusukkut inissaqartitsinissamik qularnaveeqqusiisoqarsimanerata naammassineqarnissaanut innersuunneqartussat, takuuk § 39, imm. 3,
4) inissiat aapparisap toqukkut qimagaasup sulisunut inissiamik suliffimmut aalajangersimasumut inniminnigaasumik qimatsineranut atatillugu innersuussutigineqartussat, takuuk § 43, imm. 2, aamma
5) inissiat aapparisap toqukkut qimagaasup inissiamit innarluutilinnut inissiatut immikkut aaqqissugaallunilu tunniussaasimasumit nuunneranut atatillugu innersuussutigineqartussat, takuuk § 43, imm. 3.”
2. § 7-ip kingorna una ilanngunneqassaaq:
“§ 7a. Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit inissiaataasa ilaanni attartortut attartortitsisumut piginneqatigiilluni pigisassatulluunniit inissiaminnik tigusiniarlutik allakkatigut kissaateqarpata, attartortitsisup attartoq piginneqatigiilluni pigisassatulluunniit inissiaatitaarusunngitsoq, § 4, imm. 1, nr. 2 naapertorlugu inissiap taamaaqataanik neqeroorfigissavaa.
Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu inissiap taamaaqataanik neqeroorfiginnittussaatitaaneq taamaallaat atuuppoq, attartortup attartornermut isumaqatigiissut malissimappagu, aammalu attartortup inissiamik neqeroorfigineqarnissaminut piumasaqaatinik allanik naammassinnissimappat. Attartortitsisup pissutsit pingaaruteqanngitsut imaluunniit attartortumit isumannaarneqareersut tunngavilersuutigisinnaanngilai.”
3. § 8 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 8. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataat attartortittakkat najugaqatigiiffinnut aningaasaqarnikkut namminersortunut agguataarneqassapput.
Imm. 2. Najugaqatigiiffinni ataasiakkaani najugaqartut §§ 9 aamma 10, imm. 3-mi maleruagassat naapertorlugit najugaqatigiiffiup ingerlanneqarneranut sunniuteqaqataasinnaatitaapput, tassa najugaqatigiiffimmi najugallit ataatsimiinneranni najugaqatigiiffimmi siulersuisussanik sunniuteqaqataasinnaajumallutik qinersisimappata.
Imm. 3. Najugaqatigiiffinnut immikkoortiterineq, najugaqatigiiffinni siulersuisussanik qinersisarneq aamma taakku sulinissaat pillugit maleruagassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.”
4. § 9 ima oqaasertaqassaaq:
“§ 9. Najugaqatigiiffinni tamani ingerlatsinermut missingersuutissatut attartortitsisoq siunnersuusiussaaq attartortitsisumit akuerineqavitsinnagu najugaqatigiiffimmi siulersuisunut saqqummiunneqartussamik, takuuk § 10, imm. 1 aamma 2.
Imm. 2. Najugaqatigiiffiup siulersuisui ingerlatsinermut missingersuutinut killiliussat iluanni makku pillugit aalajangiisinnaapput:
1) aserfallatsaaliinerit nutarterinerillu suut attartortitsisup najugaqatigiiffimmi suliarisariaqarnerai,
2) najugaqatigiiffimmi init ataatsimoorussat ingerlanneqarnerat atorneqartarnerallu aamma
3) najugaqatigiiffimmi sunngiffimmi sammisassanik assigisaannillu pilersitsisarnerit.
Imm. 3. Najugaqatigiiffiup ukiumoortumik naatsorsuutai attartortitsisumit akuersissutigineqavitsinnagit kukkunersiorneqassapput najugaqatigiiffiullu siulersuisuinut akuersissutigisassan-ngorlugit saqqummiunneqassallutik.
Imm. 4. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat allaffissornikkut aqunneqarnissaat, ilaatigut allaffissornikkut aqutsinermut akileeqataassutit suunissaat kiisalu akileeqataassutinut sullissinernullu akiliutinut, aningaasaliissutit ingerlanneqarnerinut, missingersuusiornermut, naatsorsuinernut kukkunersiuinernullu agguataarneqarneri ilanngullugit.”
5. § 10 ima oqaasertaqassaaq:
“ 10. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani najugaqatigiiffimmi inissianut ineqarnermut akiliutit tamarmiusut sukkulluunniit imatut aalajangersarneqarsimassapput najugaqatigiiffik periarfissillugu aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutissatut inissiamik piginnittumut aningaasartuuteqarsinnaannngorlugu, takuuk imm. 4, kiisalu isertitaminit aningaasartuutit ingerlatsinermut attuumassuteqartut, taamatuttaaq akileeqataassutissatut aalajangerneqarsimasut unerartitsinerillu, akilersinnaanngorlugit.
Imm. 2. Ukiumi tullermi najugaqatigiiffinnut ataasiakkaanut ingerlatsinermut missingersuutit
attartortitsisumit suliarineqarsimasut akuersissutigineqarsimasullu tunngavigalugit ineqarnermut akiliutit ukiumoortumik aalajangersarneqartassapput. Piumasaqaatit imm. 1-imi taaneqartut naammassinissaannut pisariaqartumik attartornermut akiliutit qaffanneqarsinnaapput qaammatit pingasut sioqqullugit attartortunut pineqartunut allakkatigut ilimasaarutigineratigut, ilimasaarutillu imarissavai qaffaanerup naatsorsorneqarneranik, qaffaanermut pissutaasumik aamma qaffaanerup annertussusianik qaammammut koruuninngorlugit taallugit paasissutissat.
Imm. 3. Najugaqatigiiffiup siulersuisui aalajangiisinnaapput najugaqatigiiffimmi naammaginartumik pitsanngorsaanermik nutarterinermillu suliassat suliarineqassasut, peqatigitillugu najugaqatigiiffiup siulersuisuisa pisariaqartinneqartumik ineqarnermut akiliutit qaffanneqarnissaat akuerisinnaappagu. Najugaqatigiiffiup siulersuisuisa aalajangiinerat najugaqatigiiffiup ataatsimiinnerani akuersissutigineqassaaq.
Imm. 4. Illup sananeqarnermini akiata 1,5 %-ia inissiaatillip aningaasaliissutinit iluanaarutigisarpaa, tak. § 11.
Imm. 5. Aserfallatsaaliuinissanut pilersaarutaasunut teknikikkullu ikkussukkat nutaanngorsarnissaannut naapertuuttumik toqqortassat pillugit, attartornermut akiliutip naatsorsorneqarnera pillugu kiisalu attartornermut akiliutip iluarsinissaata ilimasaarutigineqarnissa pillugu Naalakkersuisut maleruagassiussapput.”
6. § 11 ima oqaasertaqassaaq:
“ § 11. Illuutip sananeqarnermini akianut ilaapput sananeqarnerani aningaasartuutit tamarmik tassunga ilaallutik pilersaarusiornera, nakkutilliineq sanaartorfissagissaanerlu. Illup sananeqarnerani akia kvadratmeterimut minnerpaamik 7.000 kr.-eqarpoq.
Imm. 2. Illumi nutartikkami sananeqarneranut akia nutarterinerup naammassinerani teknikikkut aningaasaqarnikkullu naliliineq tunuliaqutaralugu aalajangersarneqartassaaq, taamaattorli tak. imm. 1.
Imm. 3. Illuutini pisiani sananeqarneranni akiusoq kingusinnerusukkut allanngortiterisinnaanerit, nutarterisinnaanerit imaluunniit pitsanngorsaasinnaanerit tapiliullugit naatsorsorneqartassaaq, taamaattorli tak. imm. 1 aamma 2. Illuutini tunissutisiatut, kingornussinissamut uppernarsaat malillugu pigineqalersuni, pigisamik naammaginartumik akilersillugu tunniussinermi allamilluunniit aappartaarnermi akiliutitaqanngitsumik pigineqalersimasuni taamatuttaaq imm. 1 atuutissaaq.
Imm. 4. Imm. 1 naapertorlugu illuutip sananeqarneranut aningaasartuutit kvadratmeterimut 7.000 kr.-itut aalajangersarneqarsimappata, illuummilu tulliini taagorneqartut ilaannik ataatsimik arlalinnilluunniit amigaateqarpat illuummut sananeqarnerani akigitinneqartoq appartinneqassaaq amigaataasunut tamanut kvadratmeterimut 1.000 kr.-inik, tak. imm. 1:
1) Uffarfik/perusuersartarfik imermik errortortagaq.
2) Kiassaatit qitiusumik kiassaateqarfimmit kiassarneqartut/kissarsuut/kiassaatit innaallagissamoortut.
3) Innaallagiaq.
4) Imeq imermulluunniit tanki.
5) Gas innaallagiarluunniit iganermut atugassaq.
6) Illup ussissaatai, tak.imm. 5.
Imm. 5. Naqqup, qilaap iikkallu ussissarneranni kiffiutissaq 250 mm ataallugu issussusilik atorneqarsimappat nalinga appartinneqassaaq, takuuk imm. 4, nr. 6. Kiffiutissat allat atorneqarsimappata kiffiutissat ussissusiat kiffiutissanut (mineraluld) naatsorsorneqassapput.
Imm. 6. Imm. 2 naapertorlugu teknikikkut aningaasatigullu qanoq naliliisoqassanersoq pillugu Naalakkersuisut malittarisassiussapput.”
7. § 12 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 12. Inissiaqarfinni inunnit namminernit pigineqartuni imaluunniit inissiani inunnit namminernit pigineqartuni ikinnerpaamik arfinilinnik inissiartalinni, piginnittumit ataatsimit pigineqartuni, ataatsimullu kiassaatilinni, errorsisarfilinni, nalliuttorsiortarfilinni, najugaqartunut illutalinni allatulluunniit ataatsimoorussanik atortulersugaasuni, attartortut ineqartut sinniisissaannik qinersisinnaatitaapput apeqqutinik tamanik inissiaqarfiup ingerlanneqarneranut pi-ngaarutilinnik attartortitsisumut oqaloqateqarsinnaatitaasunik.
Imm. 2. Ineqartut sinniisaannik qinersisarneq taakkulu sulinerat pillugu maleruagassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.”
8. § 16 ima oqaasertaqassaaq:
“§ 16. §§ 10-15-imi maleruagassat isumaqatigiissuteqarnikkut attartortumut ajoqutaasumik sanioqqunneqarsinnaanngillat.”
9. § 57, imm. 3 ima oqaasertaqassaaq:
“Imm. 3. Attartortup nammineerluni nuunnermini nalinginnaasumik iluarsaassinissani kissaatigippagu, iluarsaassineq suliarineqassaaq suliarinerani assassornermik ilinniagaqarsimasutut illersorneqarsinnaasumik pitsaassusilerlugu. Attartornerup taamaatinneqarnera atorunnaarneraluunniit naapertorlugu inissiap qimanneqannginnerani inissiallu misissoriartorneqannginnerani suliaq naammassineqareersimassaaq, tak. § 59.”
10. § 57, imm. 4, ima oqaasertaqassaaq:
“Imm. 4. Attartortup nuunnermi nammineerluni nalinginnaasumik iluarsaassisarneranut aamma attartortup tamatumunnga atatillugu aningaasartuutaasa akilerneqartarnerannut Naalakkersuisut maleruagassiussapput.”
§ 2.
Peqqussut 1. juli 2002-mi atuutilerpoq. § 1, nr. 1 aamma nr. 3-8 1. januar 2002-miit atuutilerput.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002.
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen
Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit inissiaataanni attartortittakkani inigisaminnik tigusinissaq siunertaralugu attartortunut piginneqatigiilluni pigisatulluunniit inissiaatileqatigiit peqatigiiffiinik pilersitsisunut aallarnisarneranni ingerlatsinerannilu atugassarititanik pitsanngorsaaniarluni siunnersuutip kingunerissavai attartortitsisup attartortumut piginneqatigiilluni pigisatulluunniit inissiaatileqatigiit peqatigiiffianni peqataarusunngitsumut inissianik taamaattunik neqerooruteqarnissaannut periarfissat pillugit, aammalu attartortut pineqartut piffissap sivisuup ingerlanerani attartornerminnik taamaatinnissaannut periarfissaq pillugu malittarisassat nutaat.
Tamatumunnga peqatigitillugu siunnersuut ineqarnermut akiliutip naatsorsornissaanut aammalu naatsorsuinermi tunngavissanut ataasiakkaanut malittarisassanik erseqqissakkanik imaqarpoq. Ineqarnerup nalinginnaasumik nutarterneqarneranut atasumik pingaartumillu ineqarnermut akiliutit nutarterneqarnerisa naammassineqaqqammersut kingunerisaannik Naalakkersuisut pingaartippaat ineqarnermut akiliutip ilaa aningaasaliissutigisimasanit piginnittumut iluanaarutaasussaq oqaluuserissagaat aalajangersassagaallu.
1995-imi ineqarnerup nutarterneqannginnerani aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutaasussaq illup sananeqarnerani akiata tamarmiusup 2,75 %-eraa, tassa imaappoq akit siulliit. 1995-imi naatsorsuineq ima allanngortinneqarpoq illup sananeqarnerani akianit 6.500 kr.-init siullernit aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutissat naatsorsorneqartaratik. 2002-mi ineqarnermut akiliutip nutarternerani aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutissat procentiat illup sananerani akiata 1,5 %-ianut appartinneqarpoq, tassa imaappoq akit siulliit.
Naak Naalakkersuisut naatsorsuutigigaluaraat aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutit procentiat ukiuni aggersuni allanngussanngitsoq, Inatsisartut naalakkersuinikkut aningaasaqarnikkullu tulleriiaarinerminnut allanut atatillugu, assersuutigalugu ineqarnikkut isumaginninnermik suliassaqarfiup iluani siunissami suliniutinut atatillugu, procentip angissusissaanik Inatsisartut aalajangiisussanngortinneqarput.
Allannnguutissatut siunnersuut A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut, KANUKOKA-mut, SIK.-mut, GA-mut, Grønlandsbanken A/S-imut, Sparbank Vestimut, Nuup Kommunianut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut Aqutsinermut Pisortaqarfimmullu tusarniaatissatut nassiunneqarpoq. Siunnersuut tusarniaanermi akissutit malinniarluarlugit iluarsisaavoq.
Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornikkut kingunerisassai
Peqqussutissatut siunnersuut A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut kommuninulluunniit namminneq inissiaatiminnik attartortittakkanik ingerlatsisunut allaffissornermik ingerlatsinikkut kinguneqassanngilaq. Ineqartut allat inissianik piginneqatigiiffiliorneranni inimik attartortoq pisinnaatitaaffimmisut attartukkamini ineqaannarusuttoq, siornatigut ininik piginnittut ini attartugaq allaffissornikkut aqunneqarnera ingerlatiinnassavaat. Inissiat taakkua aqunneqarnerat allaffissornikkut imatorsuaq nanertuutaanissaat ilimagineqanngilaq.
Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassai
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut imaluunniit kommuninut aningaasaqarnikkut kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq. Inissiat attartortittakkat piginneqatigiiffinngortinneqarnerannut atatillugu ininik attartortut sinnerisa allaffissornikkut aqunneqarnerat immikkut aningaasartuutigineqassappat, siornatigut ininik piginnittut aningaasartuutit taakkua immikkut akilertassavaat.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1, nr. 1-imut
Aalajangersakkap inissiat illuutip piginneqatigiilluni pigisatulluunniit inissianngortinneqarneranut atatillugu inissiamut siunertat allat tunulliullugit innersuunneqarnissaat nassataraa, nutarterinernut isaterinernulluunniit atatillugu innersuussutit pinnagit.
§ 1, nr. 2-mut
Aalajangersakkap attartortup inigisami piginneqatigiiffinnut pigisassatulluunniit peqataanissamut kissaateqanngitsup inimi assinganik atugassinneqarsinnaatitaanissaa nassatarissavaa. Inissiaq malittarisassat atuuttut naapertorlugit naammaginartumik angissuseqassaaq pitsaassuseqassallunilu sapinngisamillu ineqarnermut akiliut nuuffigisamiit annertussusia naapertuutissaaq.
§ 1, nr. 3-mut
Aalajangersagaq pisortat inissiaataat attartortittakkat najugaqatigiiffinnut aningaasaqarnikkut namminersortunut agguataarneqarnissaannik nassataqassaaq. Najugaqatigiiffiit tamarmik najugaqatigiiffimmi siulersuisunik toqqaasinnaapput, najugaqartut najugaqatigiiffiullu soqutigisaanik isumaginnittussanik. Najugaqatigiiffiit angissusissaat najugaqatigiiffiillu siulersuisuinik qinersineq suliassaallu pillugit Naalakkersuisut erseqqinnerusumik malittarisassiornissaat piumasarineqarpoq.
Aammattaaq aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut sanilliullugu annertunerusumik allannguutinik nassataqassanngilaq, kisiannili paragrafinut attuumassuteqartunut innersuussutaasunut naleqqussaanerinnaalluni.
§ 1, nr. 4-mut
Aalajangersagaq missingersuusiornermut atatillugu najugaqatigiiffiup ukiut tamaasa misissorneqartarnissaanik nassataqassaaq. Attartortitsisup najugaqatigiiffimmi siunersuisut peqatigalugit najugaqatigiiffiup nalinginnaasumik aserfallatsaalineqarnera aammalu ukiuni aggersuni suut suliarineqartariaqarnersut pillugit oqaloqatigiissapput. Taamatut siumoortumik oqaloqatigee-reernermi attartortitsisoq missingersuutinut siunnersuusiussaaq, taanna missingersuutit attartortitsisumit inaarutaasumik akuerineqannginnerini najugaqatigiiffiup siulersuisuisa oqaloqatigiissutigissavaat.
Attartortitsisup attartortut suliassat isumaqatigiissutigineqartut qanoq ingerlanneqarnissaat pillugu ilisimatittassavai. Aalajangersagartaaq najugaqatigiiffiup ukiumoortumik naatsorsuutaanik kukkunersiuisarnissamik najugaqatigiiffimmullu akuerisassanngorlugit saqqummiunneqartarnissaannik nassataqassaaq. Attartortitsisup kukkunersiuisitsisarnissaa piumasaqaataavoq.
Aammattaaq aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut sanilliullugu annertunerusumik allannguutinik nassataqassanngilaq, kisiannili paragraffinut attuumassuteqartunut innersuussutaasunut naleqqussaanerinnaalluni.
§ 1, nr. 5-imut
Aalajangersakkami pisortat inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutip aningaasartuutit malillugit angissuseqarnissaa aalajangerneqarpoq, oqimaaqatigiissumik akiliummik taaneqartartumik, tassani najugaqatigiiffiup isertitai najugaqatigiiffiup aningaasartuutaanut naapertuutissallutik. Isertitat pingaartumik ineqartut ineqarnermut akiliutaanninngaanneersuussapput. Aningaasartuutit tassaassapput aningaasat najugaqatigiiffiup ingerlanneqarneranut akiliutissat. Tassaasinnaapput attartortitsisup aningaasaliissutinit iluanaarutissai, ingerlatsinermi aningaasartuutit nalinginnaasut, assersuutigalugu sillimmasiinerit, aserfallatsaaliineq eqqiaanerlu, najugaqartut sammisassaqarneri, kiisalu nutarterinissamik iluarsaassinissamillu pilersaarutinut unerartitat. Siunertanut assigiinngitsunut unerartitat pillugit malittarisassat erseqqinnerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.
Aalajangersagaq najugaqatigiiffiup ingerlatsinermut missingersuutai akuerineqarsimasut naammassiniarlugit ineqarnermut akiliut qaffanneqassappat attartortitsisup qaffaanissaq pillugu qaammatit pingasut sioqqullugit ilisimatitsissutiginninnissaanik nassataqarpoq. Aammattaaq aalajangersagaq najugaqatigiiffiup siulersuisui nutarterinermi, (allanngortiterinerit, tassunga ilanngullugit innaallagissamut sipaarniutit teknikikkullu atortulersuutit) imaluunniit atortunik ataatsimoorussanik (errorsiveqarfiit, init ataatsimoorfiit, pinnguartarfiit, biilit uninngasarfii il.il.) naammaginartumik suliarinnittoqarnissaanik aalajangiisinnaanerannik nassataqarpoq.
Tamatumunnga peqatigitillugu najugaqatigiiffiup siulersuisui tamatuma kingunerisaanik ineqarnermut akiliutip qaffassutaanik akuerinninnissaat piumasaqaataavoq. Aammattaaq najugaqatigiiffiup siulersuisuisa aalajangiinerat malittarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit najugaqatigiiffimmi najugaqartut tamarmik ataatsimiinneranni akuerineqassaaq.
Aalajangersakkami nutaatut ilaavoq, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu aningaasaliissutinit ukiumoortumik iluanaarutissaasa angissusissaat Inatsisartunit aalajangersarneqassasoq, maannamutut procentip angissusissaata Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaatigut aalajangersarneqarnani. 2002-p aallartinnerani ineqarnermut akiliutip nutarterneqarneranut atatillugu procenti sananermi akip 1,5%-iannut angissusilerneqarpoq, taamaattorli ikinnerpaaffilerlugu 7.000 kr.-inik.
Ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq,
§ 10, imm. 1-ip maanna inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi § 11, imm. 1 taarsermagu,
§ 10, imm. 2-ip maanna inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi § 12, imm. 1 aamma 3 taarsermagu,
§ 10, imm. 3-p maanna inatsisartut peqqussutaanni § 12, imm. 2 assigimmagu,
§ 10, imm. 4 nutaajummat, procentimmi annertussusia siornatigut nalunaarummi aalajangersarneqareermat, aammalu
§ 10, imm. 5 maanna inatsisartut peqqussutaanni § 11, imm. 2-mut aamma § 12, imm. 4-mut naapertuummat.
§ 1, nr. 6-imut
Aalajangersagaq illuutip sananeqarnerani akip nalunaarsorneqarneranut malittarisassat Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaannit attartornermut peqqussummut nuunneqarnissaanik nassataqarpoq, sananeqarnerani aki § 1, nr. 4 naapertorlugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu aningaasaliissutinit ukiumoortumik iluanaarutissaasa naatsorsorneqarnerannut tunngaviusussaammat.
Aammattaaq aalajangersagaq illumi nutartikkami sananeqarnerani akiata naatsorsorneqarnissaanut malittarisassat allanngornerannik nassataqarpoq. Illup nutartikkap sananeqarnerani aki maannamut ima naatsorsorneqartarpoq, nutarterneqarnerata aallartinneqarnerani aki atuuttoq aallaavigalugu, tamatuma kingorna nutarterneqarnerani aningaasartuutit illup pitsannguutai ilanngunneqarlutik. Periaaseq taanna naleqqussimanngilaq, nutarterneqarnerata aallartinneqarnerani sananermi aki atuuttoq illup naleqqassusivianut tulluuttuugajunneq ajormat.
Nutaatut siunnersuut illup nutartikkap sananeqarnerani aki nutarterneqarnerata kingorna teknikikkut aningaasaqarnikkullu naliliineq tunuliaqutaralugu aalajangersarneqarnissaanik nassataqassaq, tamatumani illu pineqartoq ullumikkut akitigut qanoq naleqartiginersoq aalajangerneqassalluni.
Illup teknikikkut aningaasaqarnikkullu nalilerneqarnerata tuniniarneqarnissaminilu nalingata assigiinngissutaa tassaavoq, teknikikkut aningaasaqarnikkullu naliliinermi illup napparneqarnerani atortut, sanaartortunut aningaasarsiat aningaasaliinermilu aningaasartuutit kisimik isiginiarneqartarlutik, imaappoq illup qanoq naleqassusia, tuniniarneqarnerminilu nalinga tassaalluni illup qanoq akilerlugu pisiarineqarsinnaanera. Taamaalilluni sumiiffinni illunik pisiariumaneqarluarfiusuni tuniniaanermi teknikikkut aningaasaqarnikkullu aki qaffasinnerussaaq, akerlianilli sumiiffinni illunik peqarluarfiusuni pisiariumannittoqarfiorpianngitsuni pisiariumannittoqarfiunngitsuniluunniit appasinnerussalluni.
Aammattaaq aalajangersagaq illuliap sananeqarnerani aki kvadratmeterimut 7.000 kr.-inut annertussusilerneqarsimappat aammalu illuliaq atortulersuutinik nalinginnaasumik amigaateqarpat, sananeqarnerani akigititaasoq atortulersuutitigut amigaatigisanut tamanut kvadratmeterimut 1.000 kr.-inik appartinneqartassaaq.
§ 1, nr. 7-imut
Aalajangersagaq inissiani illuutiniluunniit namminersortunit pigineqartuni attartortut ineqarnerminni namminneq atukkaminnut oqartussaaqataanissaasa qulakkeerneqarnissaanik nassataqarpoq. Aalajangersakkap nassatarissavaattaaq, naalakkersuisut siornatigumut naleqqiullugu ineqartut sinniisuinik qinersinermut taakkualu atuuffiinut malittarisassiortartussaasassanngimmata malittarisassiorsinnaasassallutilli. Ineqarnerup ataatsimoortumik nutarterneqarneranut atasumik, taassumalu malitsigisaanik ilimagineqartumik namminersortut illuutaasa attartortittakkat amerleriaatissaanni, pissusissamisuussaaq malittarisassiussalluni, pisortat inissiaataanni attartortittakkani ineqartut aalajangeeqataasinnaanerat assigalugu taakkunani ineqartut aalajangeeqataasinnaanerisa qulakkeerneqarnissaat. Aalajangersagaq inatsisartut peqqussutaanni atuuttumut § 10-mut aamma naapertuuppoq.
§ 1, nr. 8-mut
Aalajangersagaq unioqqutinneqarsinnaanngikkaluarluniluunniit sanioqqunneqarnissaanik aku-ersissuteqartoqarsinnaaneranik aalajangersagaq nassataqarpoq, tamanna attartortumut pineqartumut iluanaarutaassappat peqatigitillugulu iluanaarutip attartortunut allanut atugassarititaasut ajornerulersissanngippagit. Aammattaaq aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut sanilliullugu annertunerusumik allannguutinik kinguneqassanngilaq, kisiannili paragraffinut attuumassuteqartunut innersuussutaasunut naleqqussaanerinnaalluni.
§ 1, nr. 9-mut
Aalajangersakkap nassataraa attartukkap qimanneqarnermini iserterfigineqarnermini pissutsimisut aserfallatsaalisaalluni tunniunneqarnissaa. Inissiap qimanneqarneranut atatillugu inissiaq nalinginnaasumik aserfallatsaalineqassaaq tamanna pisariaqarpat inissiarlu nalinginnaasumik iluarsaassatut isikkoqanngippat. Nalinginnaasumik iluarsaassinermi pineqarput qilaat qalipanneqarnissaat, iikkat qalipanneqarnissaat tapetilersorneqarnissaalluunniit kiisalu eqqiaanissaq. Taamatuttaaq naqqit lakkerneqarsimassapput. Attartortoq nammineerluni nuunnermini nali-nginnaasumik iluarsaasinnaappat assassornermilluunniit ilinniagaqarsimasutut illersorsinnaasumik pitsaassusilersinnaappagu attartornerup taamaatinneqannginnerani tamanna pissaaq.
Nutaatut aalajangersakkap nassataraa attartortup nammineq nalinginnaasumik iluarsaassisinnaalernera, ima paasillugu attartortoq nammineq assassornermik sulialimmik sulisitsilluni iluarsaassissasoq. Attartortunut inigisaminni qaammatinit 100-nit sivikinnerusumik najugaqarsimasunut taamaattumillu nalinginnaasumik iluarsaassinermut suli akiliisussanut niuernikkut pissutsit ajornartinngippassuk neqerooruteqartitsinissamut aningaasatigut iluaqutaasinnaanera. Aningaasartuutit appasitsinneqarsinnaappata attartortumut najugaqatigiiffimmullu sipaarutaassaaq, tassami illuatungeriit taakku marluk nalinginnaasumik iluarsaassinermut aningaasartuutit avittussaammatigik.
§ 1, nr. 10-mut
Aalajangersakkap nassataraa attartukkap iserterfigineqarnermisut qimanneqarnermini tunniunneqartussaanera. Attartugaq attartortumit attartortumut allamut tunniunneqartillugu attartulersup inissiaq tigussavaa iikkat, qilaat naqqillu nalinginnaasumik iluarsarneqarsimasut. Qilaat qalipanneqarnerisa, iikkat qalipanneqarlutilluunniit tapetilersorneqarnerisa kiisalu eqqiaasoqarsimanerata saniatigut nalinginnaasumik iluarsaassinermut ilaavoq inissiami naqqit lakkerneqarsimanissaat.
Aammattaaq aalajangersakkap nassataraa attartortup inigisaminik qimatsisup aninermini nammineerluni nalinginnaasumik iluarsaassisinnaanera assassornermik sulialinnik sulisitsinermigut imaluunniit iikkat qilaallu nammineq qalipannerisigut kiisalu naqqit lakkernerisigut. Nalinginnaasumik iluarsaassineq pillugu maleruagassat ersarinnerusut, ilaatigut teknikimut tunngasut, atortussat toqqarnissaannut tunngasut suliallu suliarineqartariaqarnerannut tunngasut Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.
§ 2-mut
Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq peqqussutissatut siunnersuut 1. juli 2002-mi atuutilissasoq, taamaattorli § 1, nr.1 aamma 3-8 ineqarnermut akiliutit naatsorsorneqartarnerannut aningaasaliissutigisimasanillu iluanaarutinut il.il. tunngasut 1. januar 2002-mit atuutilersumik atuutilissasut. Tamatumunnga pissutaavoq, inatsisartut peqqussutaat atuuttoq 1. januar 2002-mi atuutilermat. Pissusissamisoorsorineqanngilaq, pineqartumi tamatumani inatsisartut peqqussutaata atuuttup peqqussutissatullu siunnersuutip akornanni piffissartaasa tunngasortaat imminnut ungasinnerat. Najugaqatigiiffinni 2003-mut aningaasatigut missingersuutit ineqarnermut akiliutitissaasa naatsorsorneqarnerisa piumasaqaatitaraattaaq peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkat tunngavigalugit suliarineqarnissaat.