Samling
25. februar 2002 FM 2002/18
Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2002 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
(Ændrede regler om lejeres rettigheder i forbindelse med omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til andels- eller ejerboliger samt ændrede regler om lejeberegning.)
§ 1.
I landstingsforordning nr. 5 af 31. maj 2001 om leje af boliger som ændret ved landstingsforordning nr. 18 af 12. november 2001 foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1 affattes således:
” Forud for den i § 3 nævnte venteliste anvises i nævnte rækkefølge:
1) boliger til opfyldelse af Hjemmestyrets og kommunernes genhusningsbehov i forbindelse med renovering og sanering, jf. § 48,
2) boliger til lejere, der ikke ønsker at overtage deres bolig som andels- eller ejerbolig, jf. § 7a,
3) boliger, der anvises til opfyldelse af tidligere udstedt boliggaranti, jf. § 39, stk. 3,
4) boliger, der anvises i forbindelse med efterlevende ægtefælles fraflytning fra en bolig, der er øremærket til en bestemt stilling, jf. § 43, stk. 2, og
5) boliger, der anvises i forbindelse med efterlevende ægtefælles fraflytning fra en bolig, der er særligt indrettet og tildelt som bolig for en handicappet, jf. § 43, stk. 3.”
2. Efter § 7 indsættes:
”§ 7a. Når lejerne i en af Hjemmestyrets eller kommunernes udlejningsejendomme overfor udlejer skriftligt har tilkendegivet ønske om at overtage deres boliger som andels- eller ejerboliger, skal udlejer tilbyde en lejer, der ikke ønsker at overtage sin bolig som andels- eller ejerbolig, en tilsvarende bolig, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Pligten til at anvise en tilsvarende bolig, jf. stk. 1, gælder kun, såfremt lejeren har overholdt sin lejekontrakt.
3. § 8 affattes således:
”§ 8. Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme opdeles i boligafdelinger med selvstændig økonomi.
Stk. 2. Beboerne i den enkelte boligafdeling har ret til medindflydelse på boligafdelingens drift efter reglerne i §§ 9 og 10, stk. 3, såfremt lejerne i boligafdelingen på et afdelingsmøde vælger en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelsen.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om opdeling i afdelinger, valg af afdelingsbestyrelser og deres virksomhed.”
4. § 9 affattes således:
”§ 9. For hver boligafdeling udarbejder udlejer forslag til et driftsbudget, jf. § 10, stk. 1 og stk. 2, der skal forelægges afdelingsbestyrelsen, inden det endeligt godkendes af udlejer.
Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen kan inden for rammerne af driftsbudgettet træffe beslutning om:
1) hvilke vedligeholdelsesarbejder og fornyelser udlejer bør udføre i boligafdelingen,
2) driften og brugen af fælleslokaler i boligafdelingen og
3) etablering af fritidsaktiviteter og lignende i boligafdelingen.
Stk. 3. Årsregnskab for en boligafdeling skal revideres og forelægges for boligafdelingen til godkendelse, inden det endeligt godkendes af udlejer.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om administration og drift af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme, herunder om administrationsbidragets bestanddele og opdeling i bidrag og gebyrer, kapitalforvaltning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse og revision.”
5. § 10 affattes således:
”§ 10. I Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme skal den samlede leje for en boligafdelings boliger til enhver tid være fastsat således, at den giver boligafdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde udgifter til kapitalafkast til boligejeren, jf. stk. 4, og udgifter, der er forbundet med driften, herunder udgifter til foreskrevne bidrag og henlæggelser.
Stk. 2. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et af udlejer udarbejdet og godkendt driftsbudget for den enkelte boligafdeling for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders skriftligt varsel overfor den enkelte lejer og indholde oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kroner pr. måned.
Stk. 3. Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der i afdelingen skal udføres rimelige forbedrings- og moderniseringsarbejder, såfremt afdelingsbestyrelsen samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsbestyrelsens beslutning skal godkendes på et afdelingsmøde.
Stk. 4. Det årlige kapitalafkast til en boligejer udgør 1,5% af en ejendoms opførelsessum, jf. § 11.
Stk. 5. Landsstyret fastsætter regler om passende henlæggelser til planlagt vedligeholdelse og til fornyelse af tekniske installationer, om lejeberegning og om varsling af lejeregulering.”
6. § 11 affattes således:
”§ 11. I en ejendoms opførelsessum indgår alle udgifter ved opførelsen, herunder projekt, tilsyn og intern byggemodning. Opførelsessummen udgør som minimum 7.000 kr. pr. kvadratmeter.
Stk. 2. I en renoveret ejendom fastsættes opførelsessummen efter renoveringens færdiggørelse på baggrund af en teknisk-økonomisk vurdering af ejendommen, jf. dog stk. 1.
Stk. 3. I købte ejendomme regnes købesummen med tillæg af eventuelle senere ombygninger, renoveringer eller forbedringer som opførelsessum, jf. dog stk. 1 og stk. 2. I ejendomme erhvervet vederlagsfrit, som gave, ifølge testamente, ved ekspropriation eller ved mageskift, gælder stk. 1 tilsvarende.
Stk. 4. Såfremt en ejendoms opførelsesomkostning er fastsat til 7.000 kr. pr. kvadratmeter, jf. stk. 1, og ejendommen mangler en eller flere af de følgende installationsgrupper, reduceres opførelsessummen for ejendommen, jf. stk. 1, med 1.000 kr. pr. kvadratmeter for hver manglende installationsgruppe:
1) Bad/vandskyllende closet.
2) Centralvarme/oliefyr/elvarme.
3) Elektricitet.
4) Vand eller vandtank.
5) Gas eller elektricitet til kogebrug.
6) Isolering, jf. stk. 5.
Stk. 5. Hvis summen af isolering af gulv, loft og vægge er under 250 mm mineraluld, gives der fradrag i opførelsessummen, jf. stk. 4, nr. 6. Er der anvendt andre isoleringsmaterialer, omregnes isoleringsevnen til mineraluld.
Stk. 6. Landsstyret fastsætter regler om, hvordan den teknisk-økonomiske vurdering efter stk. 2 skal foretages.”
7. § 12 affattes således:
”§ 12. I privatejede boligkvarterer eller i private ejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder, der ejes af samme ejer, og som har fælles opvarmning, vaskeri, selskabsrum, beboerhus eller andre fælles faciliteter, har lejerne ret til at vælge beboerrepræsentanter, der har ret til at drøfte alle spørgsmål af betydning for ejendommens drift med udlejeren.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om valg af beboerrepræsentanter og om deres virksomhed.”
8. § 16 affattes således:
”§ 16. Reglerne i §§ 10-15 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.”
9. § 57, stk. 3, affattes således:
”Stk. 3. Såfremt lejeren selv ønsker at foretage eller forestå normalistandsættelsen ved fraflytning, skal istandsættelsen udføres i en håndværksmæssig forsvarlig kvalitet. Arbejdet skal være udført, inden boligen fraflyttes i henhold til opsigelsen eller ophævelsen af lejemålet og inden besigtigelse af boligen, jf. § 59.”
10. § 57, stk. 4, affattes således:
”Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler for normalistandsættelse ved fraflytning og for godtgørelse for lejerens omkostninger i forbindelse hermed.”
§ 2.
Forordningen træder i kraft den 1. juli 2002. § 1, nr. 1 og nr. 3 til nr. 8 træder i kraft med virkning fra 1. januar 2002.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2002.
Jonathan Motzfeldt /
Jørgen Wæver Johansen
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
For at forbedre opstarts- og driftsvilkårene for lejere, der danner andelsbolig- eller ejerforeninger med henblik på overtagelse af deres boliger i Hjemmestyret og kommunernes udlejningsboliger, indebærer forslaget nye regler om udlejers muligheder for at tilbyde tilsvarende boliger til lejere, der ikke ønsker at deltage i en andelsbolig- eller en ejerforening.
Samtidig indebærer forslaget præciserede regler for huslejeberegningen og de enkelte elementer i beregningen. Som led i den generelle boligreform og særligt som følge af den netop gennemførte huslejereform, finder Landsstyret det vigtigt, at Landstinget behandler og fastsætter den bestanddel af huslejen, der tilfalder ejeren i form af kapitalafkast, og som er uafhængig af udlejningsboligernes drift i øvrigt.
Før boligreformen i 1995 blev kapitalafkastet beregnet som 2,75% af hele opførelsessummen, dvs. fra første krone. I 1995 blev beregningen ændret således, at der ikke blev beregnet kapitalafkast af de første 6.500 kroner af opførelsessummen. Ved huslejereformen fra 2002 blev procentsatsen for kapitalafkastet nedsat til 1,5% af hele opførelsessummen, dvs. fra første krone.
Selvom Landsstyret forventer, at procentsatsen for kapitalafkastet kan forblive uændret de kommende år, overlades det til Landstinget at tage stilling til procentsatsen i forbindelse med Landstingets øvrige politiske og økonomiske prioriteringer, f.eks. i forbindelse med fremtidige indsatser indenfor det boligsociale område.
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Forordningsforslaget har ikke administrative konsekvenser for A/S boligselskabet INI eller for de kommuner, der selv administrerer deres udlejningsboliger.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
Det forventes ingen økonomiske konsekvenser for A/S Boligselskabet INI eller for kommunerne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at boliger, der anvises i forbindelse overdragelse af en ejendom til en andelsbolig- eller ejerforening, skal anvises forud for andre boligformål, bortset fra anvisninger i forbindelse med renoveringer og saneringer.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen indebærer, at en lejer, der ikke ønsker at overtage sin bolig som andels- eller ejerbolig har krav på at få anvist en tilsvarende bolig. Boligen skal efter gældende regler være af passende størrelse og standard og med en samlet boligudgift så vidt mulig tilsvarende den fraflyttede bolig.
Til § 1, nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at de offentligt ejede udlejningsboliger inddeles i boligafdelinger med selvstændig økonomi. Hver boligafdeling kan vælge en afdelingsbestyrelse, der varetager beboernes og afdelingens interesser. Det forudsættes, at Landsstyret fastsætter de nærmere regler om afdelingernes størrelse og afdelingsbestyrelsernes valg og virksomhed.
Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen reel ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men indebærer alene tilretning af relevante paragrafhenvisninger.
Til § 1, nr. 4
Bestemmelsen indebærer, at der hvert år i forbindelse med budgetlægningen skal foretages en gennemgang af boligafdelingen. Udlejer skal i fællesskab med en afdelingsbestyrelse drøfte afdelingens generelle vedligeholdelsesstand og hvilke arbejder, der bør udføres i det kommende år. Efter denne forhåndsdrøftelse udarbejder udlejer et budgetforslag, som skal drøftes af afdelingsbestyrelsen, inden budgettet godkendes endeligt af udlejer.
Udlejer skal holde lejerne orienteret om, hvordan arbejdet med de vedtagne arbejder forløber. Bestemmelsen indebærer desuden, at boligafdelingens årsregnskab skal revideres og forelægges boligafdelingen til godkendelse. Det forudsættes, at udlejer foranlediger revisionen gennemført.
Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen reel ændring i forhold til den gældende bestemmelse, men indebærer alene tilretning af den relevante paragrafhenvisning.
Til § 1, nr. 5
Bestemmelsen fastlægger, at huslejen i de offentligt ejede udlejningsboliger er omkostningsbestemt, den såkaldte balanceleje, hvor en boligafdelings indtægter skal svare til boligafdelingens udgifter. Indtægterne består fortrinsvis af lejeindbetalinger fra beboerne. Udgifterne består af beløb, der skal betales for driften af boligafdelingen. Det kan være kapitalafkast til ejeren, almindelige driftsudgifter, f.eks. forsikringer, vedligeholdelse og rengøring, beboeraktiviteter samt henlæggelser til planlagte fornyelser og istandsættelser. De nærmere regler om henlæggelser til forskellige formål fastsættes af Landsstyret.
Bestemmelsen indebærer, at såfremt der skal ske huslejestigning for at opfylde en boligafdelings godkendte driftsbudget, skal udlejer varsle eventuel lejestigning med 3 måneders varsel. Bestemmelsen indebærer endvidere, at afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at der skal udføres rimelige moderniseringsarbejder (ombygninger, herunder energibesparende foranstaltninger og tekniske installationer), eller kollektive anlæg (vaskerier, fælleslokaler, legepladser, parkeringspladser m.v.).
Det er en forudsætning, at afdelingsbestyrelsen samtidig tiltræder den lejeforhøjelse, der er en følge heraf. Endvidere skal afdelingsbestyrelsens beslutning godkendes på et møde for samtlige beboere i boligafdelingen efter regler, der fastsættes af Landsstyret.
Som noget nyt indebærer bestemmelsen, at størrelsen af det årlige kapitalafkast til Hjemmestyret og kommunerne fastsættes af Landstinget i stedet for som hidtil, hvor procentsatsen er fastsat i en hjemmestyrebekendtgørelse. I forbindelse med gennemførelsen af huslejereformen primo 2002 blev procentsatsen fastsat til 1,5% af opførelsessummen, dog som minimum af 7.000 kr.
Til § 1, nr. 6
Bestemmelsen indebærer, at reglerne for opgørelse af en ejendoms opførelsessum flyttes fra en hjemmestyrebekendtgørelse til selve lejeforordningen, idet opførelsessummen danner basis for beregning af det årlige kapitalafkast til Hjemmestyret og kommunerne, jf. § 1, nr. 4.
Bestemmelserne indebærer desuden ændrede regler for opgørelse af opførelsessummen i en renoveret udlejningsejendom. Hidtil er opførelsessummen i en renoveret ejendom blevet opgjort med udgangspunkt i den opførelsessum, der var gældende ved renoveringens påbegyndelse, hvorefter den del af renoveringsudgiften, der medførte en forbedring af ejendommen, blev tillagt. Denne metode har virket uhensigtsmæssig, idet den opførelsespris, der var gældende ved renoveringens påbegyndelse ikke nødvendigvis afspejlede ejendommens reelle værdi.
Som noget nyt indebærer forslaget, at opførelsessummen i en renoveret ejendom skal fastsættes på grundlag en teknisk-økonomisk vurdering af ejendommen efter endt renovering, hvilket indebærer, at man får fastlagt, hvad den pågældende ejendom er værd i dagens priser. Bestemmelsen indebærer desuden, at såfremt opførelsessummen i en bolig er fastsat til 7.000 kr. pr. m², og boligen mangler nogle basale installationsgrupper, skal opførelsessummen reduceres med 1.000 kr. pr. m² for hver manglende installationsgruppe.
Til § 1, nr. 7
Bestemmelsen indebærer, at lejere i privatejede boligkvarterer eller ejendomme sikres indflydelse på deres egne boligforhold. Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen reelle ændringer i forhold til gældende regler, men er alene en ændring af paragrafnummeret.
Til § 1, nr. 8
Bestemmelsen indebærer, at uanset at bestemmelsen er præceptiv, så vil en afvigelse tillades, såfremt den er til gunst for den konkrete lejer, uden at begunstigelsen på samme tid er forringelse af andre lejeres vilkår. Bestemmelsen indebærer i øvrigt ingen ændringer i forhold til gældende regler, men er alene en tilretning af relevante paragrafhenvisninger.
Til § 1, nr. 9
Bestemmelsen indebærer, at det lejede ved fraflytning skal afleveres i samme vedligeholdelsesstand, som det var i ved indflytningen. Der skal i forbindelse med fraflytningen foretages en normalistandsættelse af boligen, såfremt dette er nødvendigt, og boligen ikke allerede fremstår normalistandsat. En normalistandsættelse omfatter hvidtning af lofter, maling og/eller tapetsering af vægge samt rengøring. Desuden skal gulvene fremstå nylakerede. Såfremt lejeren selv har mulighed for at foretage eller forestå normalistandsættelsen i håndværksmæssig forsvarlig kvalitet, skal normalistandsættelsen foretages inden udløb af opsigelsesvarslet.
Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at en lejer selv kan forestå normalistandsættelsen, hvorved forstås, at lejeren selv antager håndværker til at udføre istandsættelsen. For lejere, der har beboet deres lejemål i mindre end 100 måneder, og derfor stadig skal betale for en del af normalistandsættelsen, kan det være en økonomisk fordel selv at kunne indhente tilbud, forudsat at markedsforholdene tilsiger det. Såfremt udgiften kan holdes på et lavt niveau, vil det alt andet lige medføre en besparelse for såvel lejeren som boligafdelingen, idet de to parter skal deles om udgiften til normalistandsættelsen.
Til § 1, nr. 10
Bestemmelsen indebærer, at det lejede ved fraflytning skal afleveres i samme stand, som det var i ved indflytning. Når det lejede overgår fra en lejer til en anden, har den nye lejer krav på, at vægge, lofter og gulve ved overtagelse af boligen skal være normalistandsat. Foruden hvidtning af lofter, maling eller tapetsering af vægge og rengøring omfatter normalistandsættelsen tillige lakering af gulve i boligen.
Bestemmelsen indebærer desuden, at den fraflyttende lejer i forbindelse med fraflytningen kan vælge selv at forestå istandsættelsen ved at antage håndværkere, eller vælge selv at male vægge og lofter samt lakere gulvene. I disse tilfælde vil der således ikke være behov for, at udlejer foretager en normalistandsættelse. De nærmere regler for normalistandsættelsen, herunder om tekniske standarder, materialevalg og krav til arbejdets udførelse, fastsættes af Landsstyret.
Til § 2
Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2002 dog således, at § 1, nr. 1 og nr. 3 til nr. 8 om huslejeberegning og kapitalafkast m.v. træder i kraft med virkning fra 1. januar 2002.
24. februar 2002 UPA 2002/18
Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2002-meersussatut siunnersuut.
(Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat piginneqatigiilluni pigisatulluunniit inissianngortinneqarnerannut atatillugu attartortut pisinnaatitaaffii pillugit maleruagassat, kiisalu attartornermut akigititaasup naatsorsorneqartarnera pillugu maleruagassat allannguutaat.)
§ 1.
Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 5-imi 31. maj 2001-imi inatsisartut peqqussutaatigut nr. 18-ikkut 12. november 2001-imi allanngortinneqartumi makku allannguutigitinneqassapput:
1. § 4, imm. 1 ima oqaasertaqassaaq:
“Utaqqisut allattorsimaffiannit § 3-mi taaneqartumit salliutillugit taaneqartutut tulleriinnilerlugit innersuussutigineqassapput:
1) Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit nutarterinernut isaterinernulluunniit atatillugu inissaqartitsisarnissamik pisariaqartitsinerat naammassiniarlugu inissiat, takuuk § 48,
2) attartortunut inigisaminnik piginneqatigiilluni inissiatut pigisatulluunniit inissiatut tiguserusunngitsunut inissiat, takuuk § 7a,
3) inissiat siusinnerusukkut inissaqartitsinissamik qularnaveeqqusiisoqarsimanerata naammassineqarnissaanut innersuunneqartussat, takuuk § 39, imm. 3,
4) inissiat aapparisap toqukkut qimagaasup sulisunut inissiamik suliffimmut aalajangersimasumut inniminnigaasumik qimatsineranut atatillugu innersuussutigineqartussat, takuuk § 43, imm. 2, aamma
5) inissiat aapparisap toqukkut qimagaasup inissiamit innarluutilinnut inissiatut immikkut aaqqissugaallunilu tunniussaasimasumit nuunneranut atatillugu innersuussutigineqartussat, takuuk § 43, imm. 3.”
§ 7-ip kingornatigut ivertinneqassaaq:
“ 7a. Inissiani Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninilluunniit pigineqartuni attartortut attartortitsisumut allakkatigut kissaatigippassuk ineqarfitik piginneqatigiilluni namminerluunniit pigisatut tigujumallugit attartortitsisup attartortoq inigisaminik piginneqatigiinnikkut namminerluunniit pigisamisut tigusaqarumanngitsoq inissamik taamaaqataanik neqeroorfigissavaa, tak. § 4, imm. 1, nr. 2
Imm. 2. Taamaaqataanik inissamik innersuussisussaatitaaneq, tak. imm. 1, taamaallaat atuutissaaq attartortup attartornermut isumaqatigiissut malissimappagu.
3. § 8 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 8. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataat attartortittakkat najugaqatigiiffinnut aningaasaqarnikkut namminersortunut agguataarneqassapput.
Imm. 2. Najugaqatigiiffinni ataasiakkaani najugaqartut §§ 9 aamma 10, imm. 3-mi maleruagassat naapertorlugit najugaqatigiiffiup ingerlanneqarneranut sunniuteqaqataasinnaatitaapput, tassa najugaqatigiiffimmi najugallit ataatsimiinneranni najugaqatigiiffimmi siulersuisussanik sunniuteqaqataasinnaajumallutik qinersisimappata.
Imm. 3. Najugaqatigiiffinnut immikkoortiterineq, najugaqatigiiffinni siulersuisussanik qinersisarneq aamma taakku sulinissaat pillugit maleruagassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.”
4. § 9 ima oqaasertaqassaaq:
“§ 9. Najugaqatigiiffinni tamani ingerlatsinermut missingersuutissatut attartortitsisoq siunnersuusiussaaq attartortitsisumit akuerineqavitsinnagu najugaqatigiiffimmi siulersuisunut saqqummiunneqartussamik, takuuk § 10, imm. 1 aamma 2.
Imm. 2. Najugaqatigiiffiup siulersuisui ingerlatsinermut missingersuutinut killiliussat iluanni makku pillugit aalajangiisinnaapput:
1) aserfallatsaaliinerit nutarterinerillu suut attartortitsisup najugaqatigiiffimmi suliarisariaqarnerai,
2) najugaqatigiiffimmi init ataatsimoorussat ingerlanneqarnerat atorneqartarnerallu aamma
3) najugaqatigiiffimmi sunngiffimmi sammisassanik assigisaannillu pilersitsisarnerit.
Imm. 3. Najugaqatigiiffiup ukiumoortumik naatsorsuutai attartortitsisumit akuersissutigineqavitsinnagit kukkunersiorneqassapput najugaqatigiiffiullu siulersuisuinut akuersissutigisassan-ngorlugit saqqummiunneqassallutik.
Imm. 4. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat allaffissornikkut aqunneqarnissaat, ilaatigut allaffissornikkut aqutsinermut akileeqataassutit suunissaat kiisalu akileeqataassutinut sullissinernullu akiliutinut, aningaasaliissutit ingerlanneqarnerinut, missingersuusiornermut, naatsorsuinernut kukkunersiuinernullu agguataarneqarneri ilanngullugit.”
5. § 10 ima oqaasertaqassaaq:
“ 10. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani najugaqatigiiffimmi inissianut ineqarnermut akiliutit tamarmiusut sukkulluunniit imatut aalajangersarneqarsimassapput najugaqatigiiffik periarfissillugu aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutissatut inissiamik piginnittumut aningaasartuuteqarsinnaannngorlugu, takuuk imm. 4, kiisalu isertitaminit aningaasartuutit ingerlatsinermut attuumassuteqartut, taamatuttaaq akileeqataassutissatut aalajangerneqarsimasut unerartitsinerillu, akilersinnaanngorlugit.
Imm. 2. Ukiumi tullermi najugaqatigiiffinnut ataasiakkaanut ingerlatsinermut missingersuutit
attartortitsisumit suliarineqarsimasut akuersissutigineqarsimasullu tunngavigalugit ineqarnermut akiliutit ukiumoortumik aalajangersarneqartassapput. Piumasaqaatit imm. 1-imi taaneqartut naammassinissaannut pisariaqartumik attartornermut akiliutit qaffanneqarsinnaapput qaammatit pingasut sioqqullugit attartortunut pineqartunut allakkatigut ilimasaarutigineratigut, ilimasaarutillu imarissavai qaffaanerup naatsorsorneqarneranik, qaffaanermut pissutaasumik aamma qaffaanerup annertussusianik qaammammut koruuninngorlugit taallugit paasissutissat.
Imm. 3. Najugaqatigiiffiup siulersuisui aalajangiisinnaapput najugaqatigiiffimmi naammaginartumik pitsanngorsaanermik nutarterinermillu suliassat suliarineqassasut, peqatigitillugu najugaqatigiiffiup siulersuisuisa pisariaqartinneqartumik ineqarnermut akiliutit qaffanneqarnissaat akuerisinnaappassuk. Najugaqatigiiffiup siulersuisuisa aalajangiinerat najugaqatigiiffiup ataatsimiinnerani akuersissutigineqassaaq.
Imm. 4. Illup sananeqarnermini akiata 1,5%-ia inissiaatillip aningaasaliissutinit iluanaarutigisarpaa, tak. § 11.
Imm. 5. Aserfallatsaaliuinissanut pilersaarutaasunut teknikikkullu ikkussukkat nutaanngorsarnissaannut naapertuuttumik toqqortassat pillugit, attartornermut akiliutip naatsorsorneqarnera pillugu kiisalu attartornermut akiliutip iluarsinissaata ilimasaarutigineqarnissa pillugu Naalakkersuisut maleruagassiussapput.”
6. § 11 ima oqaasertaqassaaq:
“ § 11. Illuutip sananeqarnermini akianut ilaapput sananeqarnerani aningaasartuutit tamarmik tassunga ilaallutik pilersaarusiornera, nakkutilliineq sanaartorfissagissaanerlu. Illup sananeqarnerani akia kvadratmeterimut minnerpaamik 7.000 kr.-eqarpoq.
Imm. 2. Illumi nutartikkami sananeqarneranut akia nutarterinerup naammassinerani teknikikkut-aningaasaqarnikkut naliliineq tunuliaqutaralugu aalajangersarneqartassaaq, taamaattorli tak. imm. 1.
Imm. 3. Illuutini pisiani sananeqarneranni akiusoq kingusinnerusukkut allanngortiterisinnanerit, nutarterisinnaanerit imaluunniit pitsanngorsaasinnaanerit tapiliullugit naatsorsorneqartassaaq taamaattorli tak. imm. 1 aamma 2. Illuutini tunissutisiatut, kingornussinissamut uppernarsaat malillugu pigineqalersuni, pigisamik naammaginartumik akilersillugu tunniussinermi allamilluunniit aappartaarnermi akiliutitaqanngitsumik pigineqalersimasuni taamatuttaaq imm. 1 atuutissaaq.
Imm. 4. Imm. 1 naapertorlugu illuutip sananeqarneranut aningaasartuutit kvadratmeterimut 7.000 kr.-itut aalajangersarneqarsimappata, illuummilu tulliini taagorneqartut ilaannik ataatsimik arlalinnilluunniit amigaateqarpat illuummut sananeqarnerani akigitinneqartoq appartinneqassaaq amigaataasunut tamanut kvadratmeterimut 1.000 kr.-inik, tak. imm. 1:
1) Uffarfik/perusuersartarfik imermik errortortagaq.
2) Kiassaatit qitiusumik kiassaateqarfimmit kiassarneqartut/kissarsuut/kiassaatit innallagiatortut.
3) Innaallagiaq.
4) Imeq imermulluunniit tanki.
5) Gas innaallagiarluunniit iganermut atugassaq.
6) Illup ussissaatai, tak.imm. 5.
Imm. 5. Naqqup, qilaap iikkallu ussissarneranni kiffiutissaq 250 mm ataallugu issussusilik atorneqarsimappat nalinga appartinneqassaaq, takuuk imm. 4, nr. 6. Kiffiutissat allat atorneqarsimappata kiffiutissat ussissusiat kiffiutissanut (mineraluld) naatsorsorneqassapput.
Imm. 6. Imm. 2 naapertorlugu teknikikkut aningaasatigullu qanoq naliliisoqassanersoq pillugu Naalakkersuisut malittarisassiussapput.”
7. § 12 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 12. Inissiaqarfinni inunnit namminernit pigineqartuni imaluunniit inissiani inunnit namminernit pigineqartuni ikinnerpaamik arfinilinnik inissiartalinni, piginnittumit ataatsimit pigineqartuni, ataatsimullu kiassaatilinni, errorsisarfilinni, nalliuttorsiortarfilinni, najugaqartunut illutalinni allatulluunniit ataatsimoorussanik atortulersugaasuni, attartortut ineqartut sinniisissaannik qinersisinnaatitaapput apeqqutinik tamanik inissiaqarfiup ingerlanneqarneranut pi-ngaarutilinnik attartortitsisumut oqaloqateqarsinnaatitaasunik.
Imm. 2. Ineqartut sinniisaannik qinersisarneq taakkulu sulinerat pillugu maleruagassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.”
8. § 16 ima oqaasertaqassaaq:
“§ 16. §§ 10-15-imi maleruagassat isumaqatigiissuteqarnikkut attartortumut ajoqutaasumik sunniuteqarqarsinnaanngillat.”
9. § 57, imm, 3 imatut oqaasertaqassaaq:
“Imm. 3. Attartortup nammineerluni nuunnermini nalinginnaasumik iluarsaassinissani kissaatigippagu, iluarsaassineq suliarineqassaaq suliarinerani assassornermik ilinniagaqarsimasutut illersorneqarsinnaasumik pitsaassusilerlugu. Attartornerup taamaatinneqarnera atorunnaarneraluunniit naapertorlugu inissiap qimanneqannginnerani inissiallu misissoriartorneqannginnerani suliaq naammassineqareersimassaaq, tak. § 59.”
10. § 57, imm. 4, ima oqaasertaqassaaq:
“Imm. 4. Attartortup nuunnermi nammineerluni nalinginnaasumik iluarsaassisarneranut aamma attartortup tamatumunnga atatillugu aningaasartuutaasa akilerneqartarnerannut Naalakkersuisut maleruagassiussapput.”
§ 2.
Peqqussut 1. juli 2002-mi atuutilerpoq. § 1, nr. 1, 3 8-talu 1. januar 2002-miit atuutilerput.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002.
Jonathan Motzfeldt
/
Jørgen Wæver Johansen
Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaaseqaatit
Nalinginnaasumik oqaaseqaatit
Attartortunut piginneqatigiilluni inissianik imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataannik tigusinissaq siunertaralugu piginneqatigiilluni peqatigiiffimmik pilersitsiniartut aallarnisarneranni ingerlatsinerannilu atugassarititanik pitsanngorsaaniarluni siunnersuutip kingunerissavai attartortitsisup attartortumut piginneqatigiilluni inissianut imaluunniit piginneqatigiilluni peqatigiiffimmi peqataarusunngitsumut inissianik taamaattunik neqerooruteqarnissaannut periarfissat pillugit. .
Tamatumunnga peqatigitillugu siunnersuut ineqarnermut akiliutip naatsorsornissaanut aammalu naatsorsuinermi tunngavissanut ataasiakkaanut malittarisassanik erseqqissakkanik imaqarpoq. Ineqarnerup nalinginnaasumik nutarterneqarneranut atasumik pingaartumillu ineqarnermut akiliutit nutarterneqarnerisa naammassineqaqqammersut kingunerisaannik Naalakkersuisut pingaartippaat ineqarnermut akiliutip ilaa aningaasaliissutigisimasanit piginnittumut iluanaarutaasussaq oqaluuserissagaat aalajangersassagaallu.
1995-imi ineqarnerup nutarterneqannginnerani aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutaasussaq illup sananeqarnerani akiata tamarmiusup 2,75%-eraa, tassa imaappoq akit siulliit. 1995-imi naatsorsuineq ima allanngortinneqarpoq illup sananeqarnerani akianit 6.500 kr.-init siullernit aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutissat naatsorsorneqartaratik. 2002-mi ineqarnermut akiliutip nutarternerani aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutissat procentiat illup sananerani akiata 1,5%-ianut appartinneqarpoq, tassa imaappoq akit siulliit.
Naak Naalakkersuisut naatsorsuutigigaluaraat aningaasaliissutigisimasanit iluanaarutit procentiat ukiuni aggersuni allanngussanngitsoq, Inatsisartut aqutsinikkut aningaasaqarnikkullu tulleriiaarinerminnut allanut atatilugu, assersuutigalugu ineqarnikkut isumaginninnermik suliassaqarfiup iluani siunissami suliniutinut atatillugu, procentip angissusissaanik Inatsisartut aalajangiisussanngortinneqarput.
Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornermik ingerlatsinikkut kingunerisassai
Peqqussutissatut siunnersuut A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut kommuninulluunniit namminneq inissiaatiminnik attartortittakkanik ingerlatsisunut allaffissornermik ingerlatsinikkut kinguneqassanngilaq.
Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassai
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut imaluunniit kommuninut aningaasaqarnikkut kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1, nr. 1-imut
Aalajangersakkap inissiat illuutip piginneqatigiilluni pigisatulluunniit inissianngortinneqarneranut atatillugu inissiamut siunertat allat tunulliullugit innersuunneqarnissaat nassataraa, nutarterinernut isaterinernulluunniit atatillugu innersuussutit pinnagit.
§ 1 nr. 2-mut
Aalajangersakkap kingunerissavaa inisiamik attartortoq inigisaminik inissiaatileqatigiiffiit peqatigalugit namminerluunniit pigisassamisut tigusiumanngikkuni taamaaqqtaanik inissaminik innersuunneqassasoq. Malittarisassat atuuttut malillugit inissaq qimatap assinganik angissuseqarlunilu pitsaassuseqassaaq sapinngisamillu inissiatut qimatatut akeqassalluni.
§ 1, nr. 3-mut
Aalajangersagaq pisortat inissiaataat attartortittakkat najugaqatigiiffinnut aningaasaqarnikkut namminersortunut agguataarneqarnissaannik nassataqassaaq. Najugaqatigiiffiit tamarmik najugaqatigiiffimmi siulersuisunik toqqaasinnaapput, najugaqartut najugaqatigiiffiullu soqutigisaanik isumaginnittussaq. Najugaqatigiiffiit angissusissaat najugaqatigiiffiillu siulersuisuinik qinersineq suliassaallu pillugit Naalakkersuisut erseqqinnerusumik malittarisassiornissaat naatsorsuutigineqarpoq.
Aammattaaq aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut sanilliullugu annertunerusumik allannguutinik nassataqassanngilaq, kisiannili paragrafinut attuumassuteqartunut innersuussutaasunut naleqqussaanerinnaalluni.
§ 1, nr. 4-mut
Aalajangersagaq missingersuusiornermut atatillugu najugaqatigiiffiup ukiut tamaasa misissorneqartarnissaanik nassataqassaaq. Attartortitsisup najugaqatigiiffimmi siunersuisut peqatigalugit najugaqatigiiffiup nalinginnaasumik aserfallatsaalineqarnera aammalu ukiuni aggersuni suut suliarineqartariaqarnersut pillugit oqaloqatigiissapput. Taamatut siumoortumik oqaloqatigeereernermi attartortitsisoq missingersuutinut siunnersuusiussaaq, taanna missingersuutit attartortitsisumit inaarutaasumik akuerineqannginnerini najugaqatigiiffiup siulersuisuisa oqaloqatigiissutigissavaat.
Attartortitsisup attartortut suliassat isumaqatigiissutigineqartut qanoq ingerlanneqarnissaat pillugu ilisimatittassavai. Aalajangersagartaaq najugaqatigiiffiup ukiumoortumik naatsorsuutaanik kukkunersiuisarnissamik najugaqatigiiffimmullu akuerisassanngorlugit saqqummiunneqartarnissaannik nassataqassaaq. Attartortitsisup kukkunersiuisitsisarnissaa piumasaqaataavoq.
Aammattaaq aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut sanilliullugu annertunerusumik allannguutinik nassataqassanngilaq, kisiannili paragrafinut attuumassuteqartunut innersuussutaasunut naleqqussaanerinnaalluni.
§ 1, nr. 5-mut
Aalajangersakkami pisortat inissiaataanni attartortittakkani ineqarnermut akiliutip aningaasartuutit malillugit angissuseqarnissaa aalajangerneqarpoq, oqimaaqatigiissumik akiliummik taaneqartartumik, tassani najugaqatigiiffiup isertitai najugaqatigiiffiup aningaasartuutaanut naapertuutissallutik. Isertitat pingaartumik ineqartut ineqarnermut akiliutaanninngaanneersuussapput. Aningaasartuutit tassaassapput aningaasat najugaqatigiiffiup ingerlanneqarneranut akiliutissat. Tassaasinnaapput attartortitsisup aningaasaliissutinit iluanaarutissai, ingerlatsinermi aningaasartuutit nalinginnaasut, assersuutigalugu sillimmasiinerit, aserfallatsaaliineq eqqiaanerlu, najugaqartut sammisassaqarneri, kiisalu nutarterinissamik iluarsaassinissamillu pilersaarutinut unerartitat. Siunertanut assigiinngitsunut unerartitat pillugit malittarisassat erseqqinnerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.
Aalajangersagaq najugaqatigiiffiup ingerlatsinermut missingersuutai akuerineqarsimasut naammassiniarlugit ineqarnermut akiliut qaffanneqassappat attartortitsisup qaffaanissaq pillugu qaammatit pingasut sioqqullugit ilisimatitsissutiginninnissaanik nassataqarpoq. Aammattaaq aalajangersagaq najugaqatigiiffiup siulersuisui nutarterinermi, (allanngortiterinerit, tassunga ilanngullugit innaallagissamut sipaarniutit teknikikkullu atortulersuutit) imaluunniit atortunik ataatsimoorussanik (errorsiveqarfiit, init ataatsimoorfiit, pinnguartarfiit, biilit uninngasarfii il.il.) naammaginartumik suliarinnittoqarnissaanik aalajangiisinnaanerannik nassataqarpoq.
Tamatumunnga peqatigitillugu najugaqatigiiffiup siulersuisui tamatuma kingunerisaanik ineqarnermut akiliutip qaffassutaanik akuerinninnissaat piumasaqaataavoq. Aammattaaq najugaqatigiiffiup siulersuisuisa aalajangiinerat malittarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit najugaqatigiiffimmi najugaqartut tamarmik ataatsimiinneranni akuerineqassaaq.
Aalajangersakkami nutaatut ilaavoq, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu aningaasaliissutinit ukiumoortumik iluanaarutissaasa angissusissaat Inatsisartunit aalajangersarneqassasoq, maannamutut procentip angissusissaata Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaatigut aalajangersarneqarnani. 2002-p aallartinnerani ineqarnermut akiliutip nutarterneqarneranut atatillugu procenti sananermi akip 1,5%-iannut angissusilerneqarpoq, taamaattorli ikinnerpaaffilerlugu 7.000 kr.-inik.
§ 1, nr. 6-imut
Aalajangersagaq illuutip sananeqarnerani akip nalunaarsorneqarneranut malittarisassat Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaannit attartornermut peqqussummut nuunneqarnissaanik nassataqarpoq, sananeqarnerani aki § 1, nr. 4 naapertorlugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu aningaasaliissutinit ukiumoortumik ilunaarutissaasa naatsorsorneqarnerannut tunngaviusussaammat.
Aammattaaq aalajangersagaq illumi nutartikkami sananeqarnerani akiata naatsorsorneqarnissaanut malittarisassat allanngornerannik nassataqarpoq. Illup nutartikkap sananeqarnerani aki maannamut ima naatsorsorneqartarsimavoq nutarterneqarnerata aallartinneqarnerani aki atuuttoq aallaavigalugu, tamatuma kingorna nutarterneqarnerani aningaasartuutit illup pitsannguutai ilanngunneqarlutik. Periaaseq taanna naleqqussimanngilaq, nutarterneqarnerata aallartinneqarnerani sananermi aki atuuttoq illup naleqqassusivianut tulluuttuugajunneq ajormat.
Nutaatut siunnersuut illup nutartikkap sananeqarnerani aki nutarterneqarnerata kingorna teknikikkut-aningaasaqarnikkut naliliineq tunuliaqutaralugu aalajangersarneqarnissaanik nassataqassaq, tamatumani illu pineqartoq ullumikkut akitigut qanoq naleqartiginersoq aalajangerneqassalluni. Aammattaaq aalajangersagaq illuliap sananeqarnerani aki kvadratmeterimut 7.000 kr.-inut annertussusilerneqarsimappat aammalu illuliaq atortulersuutinik nalinginnaasumik amigaateqarpat, sananeqarnerani akigititaasoq atortulersuutitigut amigaatigisanut tamanut kvadratmeterimut 1.000 kr.-inik appartinneqartassaaq.
§ 1, nr. 7-imut
Aalajangersagaq inissiani illuutiniluunniit namminersortunit pigineqartuni attartortut ineqarnerminni namminneq atukkaminnut oqartussaaqataanissaasa qulakkeerneqarnissaanik nassataqarpoq. Aammattaaq aalajangersagaq aalajangersakkamut atuuttumut sanilliullugu annertunerusumik allannguutinik nassataqassanngilaq, paragrafilli normuanik allannguinerinnaalluni.
§ 1, nr. 8-imut
Aaalajangersakkap kingunerissavaa attarrtortut illuni nammineq pigisani najugaqartut illuutiniluunniit najugaqartut nammineq ineqarnerminnut sunniuteqarsinnaanissaat qulakkeerneqassasoq. Allatigut aalajangersagaq malittarisassanut atuunnutunut allannguutaavinngilaq, allannguutituaralugullu pragraffit allanngornerat.
§ 1 nr. 9-mut
Aaalajangersakkap kingunerissavaa ineqarfik attatortugaasoq qimanneqarnermini iserfigineqarnermisulli pitsaatigissasoq. Inigisap qimanneqarnerani inigisaq nalinginnaasumik iluarsarneqarsimassaaq tamanna pisariaqarsimappat, inigisaq nalinginnaasumik iluarsagaasatut pissuseqanngippat. Nalinginnaasumik iluarsaanermi ilaapput inip qilaavisa qlipannerat, inigisap qalipannera/aamma imaluunniit iikkat tapiitilersornerat kiisalu eqqiaaneq. Tamatuma saniatigut natit lakkeqqaagassaassapput. Attartortup nammineq nalinginnaasumik iluarsaassineq sanasutut isumannaatsumik suliarisinnaappagu imaluunniit sanasutut pitsaasumik suliarineqarnissaa isumagisinnaappagu nalinginnaasumik iluarsaaneq suliarineqarsimassaaq aninissaq sioqqullugu.
Aalajangersakkap nutaatut kingunerissavaa attartortup nammineq nalinginnaasumik iluarsaaneq isumagissagaa, tamannalu imatut paasisariaqarpoq attartortoq nammineq sulisussarsiussasoq iluarsaassisussanik. Attartortut qaammatit 100-it inorlugit ineqarsimasut taamaammalu nalinginnaasumik iluarsaanerit ilaasa akilernissaannut suli pisussaaffeqartut eqqarsaatigalugit aningaasatigut iluaqutaasinnaavoq nammineq suliarinnittussarsiornissaq niuernermi akitigut tamanna orniginarpat. Akissaajaatit appasissuusinnaappata attartortumut ineqarnermilu immikkoortortamut sipaarutaasussaassaaq illuatungeriimmi taakkua nalinginnaasumik iluarsaanermut akissaajaatit avittussaammatigit.
§ 1, nr. 10-mut
Aalajangersakkap nassataraa attartukkap qimanneqarnermini iserterfigineqarnermini pissutsimisut aserfallatsaalisaalluni tunniunneqarnissaa. Inissiaq qimanneqarneqartoq attartortumut nutaamut tunniunneqarpat attartortup nutaap piumasarisinnaavaa inissiaq nalinginnaasumik aserfallatsaalineqarsimassasoq. Nalinginnaasumik iluarsaanermi pineqarput qilaat qalipanneqasimarnissaat, iikkat qalipanneqarsimanissaat tapetilersorneqarsimanissaalluunniit kiisalu inigisaq eqqiarneqarsimassasoq. Taamatuttaaq naqqit lakkerneqarsimassapput.
Aalajangersakkap nassataraa attartortoq inigisaminit nuulersoq nammineq nalinginnaasumik iluarsaassisisinnaasasoq sanasunik iluarsaassisusanik pisarsinermigut, imaluunniit nammineq iikkat qilaallu qlipanneratigut natillu kallerneratigut. Taamaattoqartillugu attartortitsisup nalinginnaasumik iluarsaaneq suliarissariaqanngilaa. Nalinginnaasumik aserfallatsaalernermut malittarissassat, tamatumani ilanngullugit teknikkikkut pitsaassusissat, atortussat suut atorneqassanersut suliallu qanoq suliarineqarnissaa pillugu malittarisassat sukumiinerusut Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.
§ 2-mut
Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerissavaa siunnersuut atortuulissammat 1. juli 2002-miit, kisiannili § 1, nr. 1 aamma nr. 3-miit nr. 8-ttamut atortuulissallutik 1. januar 2003-miit.