Samling

02FM/01.25.01-83 Forespørgselsdebat om bæredygtig udvikling i Grønland. Fra Asii Chemnitz Narup

05. marts 2002 FM 2002/83

Under henvisning til Landstingets forretningsorden § 35 fremsætter jeg hermed følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om Landsstyrets erklæringer om at bestræbe en bæredygtig udvikling i Grønland.

(Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

Af den Strukturpolitiske Handlingsplan fremgår det blandt andet, at et bærende princip i erhvervspolitikken skal baseres på "integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i alle dele af samfundet. Et princip landstyret vil udvikle i tæt dialog med relevante sektorer" samt at "omstillingen til en bæredygtig udvikling skal tage udgangspunkt i en national strategi". På det grundlag ønsker jeg, på Inuit Ataqatigiits vegne, en debat om, hvad den nationale bæredygtighedsstrategi skal indeholde og indebære, herunder hvad der reelt skal til for at sikre en bæredygtig udvikling i Grønland.

Begrundelse for ønsket om denne forespørgsel er, at Landsting og Landsstyre i flere sammenhænge har tilkendegivet, at man ønsker at tilstræbe en bæredygtig udvikling i Grønland. Brundtlands rapport fra 1987 definerer tre elementer i en bæredygtig udvikling: økonomi, miljøforhold og sociale hensyn.

Derfor er det vores ønske fra Inuit Ataqatigiit at få en redegørelse for, hvad landstyret opfatter som værende en bæredygtig udvikling for Grønland, samt hvilke tiltag landsstyret har taget lokat i kommunerne, nationalt og internationalt for at leve op til hensigtserklæringerne om et selvbærende Grønland gennem integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i alle dele af samfundet. Samt landsstyrets redegørelse for, hvordan bæredygtighedsprincippet synliggøres og afvejes i finansloven.

Grønland har ligeledes tilsluttet sig internationale forpligtelser - blandt andet gennem den nordiske statsministererklæring fra 1998 - om en bæredygtig udvikling. Landstinget bør således også informeres og på det grundlag diskutere, hvilke tiltag der er taget i forbindelse med den nordiske bæredygtighedsstrategi og i forbindelse med forberedelsen til Rio+10 i Johannesburg til august 2002, hvor der skal ske en opfølgning på bæredygtighedsbegrebet fra verdenskonfernencen i Rio i 1992.

Det er uhyre vigtigt, at begrebet bæredygtig udvikling ikke blot bliver et symbolsk begreb eller et plusord, som vi ynder at bruge i festtaler. Det er vigtigt at begrebet konkretiseres og gennemsyres i vores politikker og i vores prioriteringer og i konkrete handlinger, så begrebet får en reel betydning, og så vi ikke mister vores troværdighed i forhold til os selv og de kommende generationer og i forhold til det globale samfund. Vi har en forpligtelse som alle andre lande til at sikre en afbalanceret udnyttelse af vore ressourcer mange år frem, således at vore børn og børnebørn også har et reelt livsgrundlag.

Afslutningsvis håber jeg, at landstinget tager positivt imod denne forespørgsel, og at forslaget bliver genstand for en konstruktiv debat.

02FM/01.25.01-83 Nungusaataanngitsumik atorluaanissamik Kalaallit Nunaanni siuarsaanissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut Asii Chemnitz Narup

5. marts 2002 UPA 2002/83

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 innersuussutigalugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Nunatsinni piujuartitsinissamik/nungusaataanngitsumik ineriartortitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut siunnerfiata apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisineqarnissaanik siunnersuut.

(Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarusiami oqaatigineqarpoq inuussutissarsiornikkut ingerlatsinermi pingaartinneqassasoq "sutigut tamatigut avatangiisit isiginiarneqartarnissaat piujuartitsinissamillu tunngaveqarluni ineriartortitsinerup akulerutsineqarnissaa tunngaviit pingaarnerit ilagissagaat. Taama tunngaveqarneq susassaqartut qanimut suleqatigalugit naalakkersuisut ineriartortinniarpaat" aamma "piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsilernermut ikaarsaariarneq nuna tamakkerlugu ilioriusissamik tungaveqartariaqarluni".

Tamakku tunngavigalugit, Inuit Ataqatigiit sinnerlugit, oqallisigitikkusuppakka piujuartitsinermik/nungusaataanngitsumik ineriartortitsiniarneq nunatsinni aqqutissat periutsillu suut atorlugit piviusunngortinneqassanersoq, peqatigitillugu oqallisigineqartariaqarpoq piujuartitsinermik/ nungusaataanngitsmik ineriartortitsineq pimoorullugu ingerlanniaraanni, taava qanoq iliortoqartariaqarnersoq.

Matuminnga oqallittoqarnissaanut kissaat tunngaveqarpoq Inatsisartunit Naalakkersuisunillu ataasiaannarani oqaatigineqartarmat nunatsinni ineriartortitsineq nungusaataanngitsumik atuinermik tunngaveqassasoq. Brundtlandip nalunaarusiaata 1987-imeersup nungusaataanngitsumik ineriartortitsineq pingasoqiusamik "sukaqarnerarlugu" nassuiarpaa: aningaasarsiornermut tunngasoq, avatangiisinut tunngasoq inooqatigiissutsikkullu sianigisassasanut tunngasoq.

Taamaattumik Inuit Ataqatigiit tungaannit nassuiaqquarput Naalakkersuisut isumaat malillugu nunatsinni nungusaataanngitsumik ineriartornerup qanoq paasisariaqarnera, nassuiaqquneqarportaaq sutigut tamatigut avatangiisit isiginiarneqartarnissaannut piujuartitsinissamillu/nungusaataanngitsumillu tunngaveqarluni ineriartortitsineq akulerutsinneqarnissaanik nunatsinni anguniagaqarneq piviusunngortissinnaajumallugu kommunini, nunami tamarmi nunarsiarmioqatitsinnullu sammisumik naalakkersuisut qanoq ittunik suliniuteqarnersut. Naalakkersuisut ilanngullugu nassuiartariaqarpaat nungusaataanngitsumik ineriartortitsinermik isuma qanoq ersialaartinniarneqarnersoq qanorlu aningaasanut inatsimmi oqimaalutarneqassanersoq.

Piujuartitsinissamik/nungusaataanngitsumik ineriartortitsinissaq pillugu nunat tamalaat akornanni aalajangersakkat pisussaaffiliisut, nunatsinnit aamma akuersaarneqarsimapput, soorlu nunani avannarlerni statsministerit 1998-imi anguniagassatut nalunaarutaat. Inatsisartut tamakku pillugit paasissutissinneqartariaqarput taamaalioreernerullu kingorna nunani avannarlerni piujuartitsinissamik/nungusaataanngitsumik ineriartortitsinissamik anguniagaqarnermi iliuusissat oqallisigalugit.

Soorluttaaq Riomi 1992-imi piujuartitsinissamik/nungusaataanngitsumik iluaquteqarneq pillugu ataatsimeersuarsimanerup malitsigisaanik Johannesburgimi 2002-mi aggustip qaammataani Rio + 10-mik taaguuserlugu ataatsimmersuartitsinissamut tunngasut paasissutissiissutigineqarlutillu iliuuserilerssaakkkat Inatsisartunit oqaluuserineqartariaqartut.

Pingaaruteqarluinnarpoq "nungusaataanngitsumik ineriartortitsineq" tassaaginnassanngitsoq oqaaseq tusarnersoq, taagutaannaq ilumoorunneqanngitsorli. Taamaallaallu nalliuttorsiortoqartillugu oqalugiarnerni eqaaneqartartussaq. Anguniagassatut siunnerfiup tigussaasunngortinneqarnissaa ingerlatsinermilu sumiluunniit sitserussimanissaa pingaartinneqartariaqarpoq, taamatuttaaq pingaarnersiulluni tulleriissaarinitsinni qanorlu iliuutsitsinni tamani malunnartinneqartariaqartoq. Taamaaliornermi anguniagaq oqaasiinnaanani paasinartumik isumaqalissaaq nunarsuarmioqatitsinnut tatiginassuserput uatsinnut kinguaassatsinnullumi taamaalilluni innarlerneqassanngilaq. Qitornagut ernuttagullu inuuniarnikkut tunngavissaqartissagutsigit siunissamut ungasissumut isigaluta oqimaaqatigiissaakkamik isumalluutitta uumassusillit atornissaannut pisussaaffeqarpugut - soorlu nunat allat aamma taamaattariaqartut.

Naggasiutigalugu kissaatigissavara Inatsisartut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissaq ilassilluassagaat, pissarsiffiulluartumillu ingerlanissaa kissaatigalugu.