Samling

Bilag

Landsstyrets Sekretariat

Udenrigskontoret

Den 25. april 2002

J.nr. 01.26-01

BILAG TIL LANDSSTYREFORMANDENS SVARNOTAT 

Notat om status for bæredygtig udvikling i Grønland set i et Agenda 21 perspektiv.

Forespørgselsdebat om Landsstyrets erklæringer om at bestræbe en bæredygtig udvikling i Grønland. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, IA)

En diskussion af hvordan en samfund udvikler sig til et bæredygtigt samfund er en diskussion om alle dele af samfundet og en diskussion med alle aktører i samfundet. Dette sidste er uanset om borgerne optræder som enkeltpersoner eller om de indgår i bestemte sammenhænge som familien, foreninger, partier, virksomheder eller lignende.

I denne lidt bredere fremstilling af landsstyrets synspunkter er der valgt en disposition i fremstillingen som følger hovedinddelingen i den oprindelige dagsorden for det 21. århundrede – Agenda 21 – som blev resultatet af Topmødet for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992.

Det første hovedafsnit i Agenda 21 handler om samfundets sociale og økonomiske dimension. Lands­styret har på det sociale område og arbejdsmarkedsområdet igangsat handlingsprogrammer og initiativer, der vil fremme en bæredygtig udvikling i Grønland.

I forhold til fattigdomsbekæmpelsen kan nævnes, at såvel arbejdsmarkedsreformen som socialreformen indeholder mange elementer, som overordnet betragtet vil fremme en bæredygtig udvikling, når de implementeres i lovgivning og andre initiativer.

Et eksempel på, at bæredygtighed er integreret i reformarbejdet er den igangværende reform af de sociale sikringsydelser, samt udviklingen af omsorgen for vidtgående handicappede personer, børn og unge samt ældre. Specielt på børn og ungeområdet er der de senere år foregået en intensiveret indsats omkring forebyggelse og behandling. Aktuelt planlægges i år et bedre lovgivningsgrundlag for hjælp til børn og unge, som vil tage udgangspunkt i barnets behov for hjælp og støtte. En styrkelse af levevilkårene for de svage grupper er et væsentligt element i en bæredygtig udvikling for Grønland. Som led i Arbejdsmarkedsreformen satses desuden på, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at prioritere tiltag, som fremmer selvfølelse og dermed bæredygtighed.

Af hensyn til planlægning og overvågningen af udviklingen i befolkningens levevilkår er det nødvendigt med et solidt datagrundlag til vurdering af udgangspunktet. Der skal således til stadighed indsamles og analyseres statistisk materiale. Derfor har Grønland sammen med Danmark i Arktisk Råd arbejdet for, at det arktiske levevilkårsprojekt, som Grønlands Statistik er initiativtager til og international koordinator af, er blevet en del af Rådets arbejde. Levevilkårsundersøgelsen er skræddersyet til at afspejle de arktiske folks velfærdsprioriteter, da grundlaget er udviklet i samarbejde mellem de arktiske folk og forskere, således at lokal og traditionel viden og vestlig videnskab forenes.

Sundhedsvæsenet i Grønland har ved sin prioritering af etablering af sundhedsuddannelser i Grønland til stadighed forfulgt det mål at blive selvforsynende med arbejdskraft inden for sundhedsområdet. Det vil sige, at vi skal kunne dække normeringerne primært inden for plejeområdet med personale, som sundhedsvæsnet selv har uddannet. Hertil kommer, at Grønland inden for de lægelige uddannelser har etableret mulighed for, at grønlandske lægestuderende efter endt eksamen kan gennemføre turnusuddannelsen i Grønland. Endvidere har man etableret uddannelsesstillinger der fører  frem til speciallæge i almen medicin.

Borgernes aktive deltagelse i udviklingen er også en væsentlig del af en bæredygtig udvikling. På sundhedsområdet er det således på sin plads at fremhæve oprettelsen af de lokale forebyggelsesudvalg i denne forbindelse. Opgaverne med at løse de lokale sundhedsproblemområder skal løftes lokalt i et tværsektorielt samarbejde og udfra de lokalt tilstedeværende ressourcer. Disse lokale ressourcer kan hjælpes frem ved hjælp af rådgivning fra de centrale sundhedsmyndigheder. Hertil kommer initiativer til at sikre sundere fødevarer som f.eks. fjernelse af blyhagl fra jagten og tilsyn og kontrol med fødevarer. Grønland har således 2 slagterier, der er veterinærgodkendt af EU.

Det andet hovedafsnit i Agenda 21 handler om at bevare og forvalte jordens ressourcer. Dette sker gennem den måde man bruger disse ressourcer på.

Den globale opvarmning  vil også berøre Grønland. Derfor har vi tilsluttet os Kyoto Protokollen. Landsstyret finder det  vigtigt, at Grønland også yder sit bidrag til at modvirke denne udvikling gennem reduktion af CO₂-udslip til atmosfæren. Energiforsyningen i Grønland bidrager med 50% af landets samlede CO₂-udslip. Nukissiorfiits andel er på 20 %. Dette udslip reduceres i takt med indførelse af vandkraft. En væsentlig opgave fremover bliver således at finde veje til, hvordan de øvrige 80% af udslippene kan reduceres.

Når det gælder overvågningen  af mangfoldigheden af dyr og planter er Grønlands Naturinstitut en helt central institution. Her foretager man opgørelser over de levende ressourcer i Grønland og tilvejebringer det videnskabelige grundlag, der skal til for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, miljøet og den biologiske mangfoldighed. Grønland har gennemført et samlet studie af den biologiske mangfoldighed i landet. Dette er sket for at vi opfylder vores forpligtelser i  Biodiversitetskonventionen.

Naturinstituttets arbejde er en forudsætning for, at vi kan få det faglige grundlag, der skal til for, at vi kan lave gode regler for naturbeskyttelse, naturbenyttelse og naturbevaring i Grønland. Som man vil vide her i Landstinget, kan dette ske enten gennem beskyttelse af bestemte arter eller fredninger af bestemte områder.

Når det vedrører havets og dets ressourcer er det landsstyrets mål at arbejde for en rationel forvaltning, bevarelse og optimal udnyttelse af alle levende ressourcer i havet i overensstemmelse med de almindeligt accepterede internationale retsprincipper, som er fastsat i FN’s Havretskonvention. Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse af alle havpattedyr, det være sig store hvaler, småhvaler, hvalros og sæler. Målet er både på kort- og langt sigt  at støtte arbejdet for en fortsat hensigtsmæssig udnyttelse af alle havpattedyr i Grønland.

Den grønlandske fangst på store hvaler (sildepiskere og finhvaler) er reguleret gennem årlige kvoter fastsat af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC). I et tæt og velorganiseret samarbejde med Udenrigsministeriet deltager Hjemmestyret aktivt i arbejdet i IWC for at bevare mulighederne for grønlandske hvalkvoter. Størrelsen af de grønlandske hvalkvoter bliver bl.a. fastsat ud fra biologiske bestandsvurderinger om bæredygtig udnyttelse. I det videnskabelige arbejde, som danner grundlaget for fastsættelsen af de grønlandske kvoter deltager biologer fra Grønlands Naturinstitut.

På samme måde som med havpattedyrene gælder det at den biologiske rådgivning er grundlaget for reguleringen af fiskeriet gennem kvoter og tekniske bevaringsforanstaltninger. På denne måde sikrer vi, at der også er et biologisk grundlag for vores hovederhverv i fremtiden.

På ferskvandsområdet har landsstyret prioriteret at få gennemført internationalt anerkendte standarder for drikkevand. Dette sker gennem indførelsen af EUs drikkevandsdirektiv. Landsstyret ser ikke alene dette som en sikring af drikkevandskvaliteten for grønlandske forbrugere, men også som et vigtigt signal til den omverden, som vi jo alle håber, vi fremover kan sælge store mængder fersk is og vand til.

Når det gælder affaldshåndtering har landsstyret og landstinget gennem bevillinger på finansloven og gennem samarbejde mellem kommunerne og de danske miljømyndigheder lagt grunden til opbygning af et net af bygdeforbrændingsanlæg og større affaldsforbrændingsanlæg i byerne. Dette har haft en væsentlig betydning for forbedringen af  miljøet på de pågældende lokaliteter, idet man derved undgår de sundhedsfarlige afbrændinger af dumpe nær byer og bygder. Kun når det gælder emballage til øl og sodavand har det været økonomisk og praktisk muligt at etablere et egentligt genbrugssystem.

Det tredje hovedafsnit Agenda 21 handler om, hvorledes man kan styrke de forskellige samfundsgruppers deltagelse i processen, der skal lede til en bæredygtig udvikling. I 1998 blev oprettelsen af Grønlands Ligestillingsråd vedtaget, og Landsstyret planlægger fremsættelse af et forslag til Landstingslov om Ligestilling på EM 2002. I den internationale Agenda 21 nævnes andre grupper, oprindelige folk, NGO’er, herunder fagforeninger og erhvervslivets organisationer. Hertil kommer myndigheder på regionalt og lokalt niveau.

I det hjemlige arbejde med f.eks. fiskeri og fangstlovgivningen sidder erhvervets organisationer med ved bordet, når nye initiativer drøftes. Landsstyret har i forbindelse med de grønlandske bidrag til den Nordiske Strategi for en Bæredygtig Udvikling haft indraget de grønlandske organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter. På det lokale område er kommunerne en central samarbejdspart, når det gælder bæredygtig udvikling. Der er tidligere nævnt affaldshåndtering, som er en kommunal opgave, men landsstyret ser også det kommunale niveau som en afgørende faktor i udarbejdelsen og gennemførelsen af lokale Agenda 21 initiativer. Det er landsstyrets opfattelse, at de folkevalgte i kommunerne og deres administration er de rigtige til at påtage sig en aktiv rolle i arbejdet med at indrage den lokale befolkning.

Helt siden landsrådenes tid har det været en central diskussion på lokalt niveau, hvorledes man  sikrede en rigtig regulering af de lokale fiskeri og fangstmuligheder. Denne diskussion er endnu mere vigtig i dag, hvor den tekniske udvikling har ført til en effektivisering af både fiskeri, fangst og jagt på en sådan måde, at en ureguleret adgang til naturens ressourcer kan føre til overudnyttelse og uoprettelig skade. For at supplerede biologiske anbefalinger for forvaltning af naturens ressourcer er der nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde en socioøkonomisk analyse af hele fangererhvervet. Det er afgørende for landsstyret at en udnyttelse og bevarelse sker ud fra en samlet vurdering.

Vi kan her i landstinget og i landsstyret udforme og gennemføre de generelle regler for fiskeri, fangst og jagt, men dette er ikke nok. Der skal også være en aktiv deltagelse af både landsdækkende organisationer samt mennesker og foreninger på det lokale niveau, der støtter ideen om en bæredygtigt udvikling. Det er det, der skal til, for at det kan lykkes at bevare ressourcer til glæde for vore børn og børnebørn.

Det fjerde og sidste hovedafsnit i Agenda 21 handler om de måder, hvorpå man kan gennemføre en bæredygtig udvikling.

Her er det vigtigt, at vi har grundlaget i orden, og dette grundlag skal skabes af vores opdragelse og af uddannelsessystemet i bred forstand. Udvikling af de humane ressourcer via kompetenceopbygning og forbedrede undervis­ningsformer for alle er vigtig for Grønland. Opbygning af de humane ressourcer og uddannelsesmæssige kompetencer er det vigtigste og mest profitable værktøj i enhver bæredygtig samfundsudvikling. Opbygning af kompetenceudvikling via udviklingen af uddannelsessystemet et derfor et centralt omdrejningspunkt i den grønlandske samfundsudviklingen.

Grønland prioriterer opbygningen af et hjemmehørende uddannelsessystem som bliver intensiveret ud fra ønsket om at opbygge og udvikle en hjemmehørende uddannelseskompetence indenfor udvalgte uddannelsesretninger, for derved at skabe grundlaget for opbygningen af et moderne og bæredygtigt samfund. Kompetenceopbygningen skal generere nye arbejdspladser, større egenproduktion og udvikling af en konkurrencedygtig arbejdsstyrke. På uddannelsesområdet bliver der lige nu arbejdet med de tre store projekter, Atuarfitsialak, Erhvervsuddannelsesreformen og Universitetsparkprojektet. Dette reform- og udviklingsarbejde skal resultere i opnåelse af den meget tiltrængte erfaringsbaserede uddannelsesudvikling og indlæring, hvilke er nødvendige og centrale redskaber i ethvert samfunds udvikling mod større selvstændighed og bæredygtighed.

Der arbejdes derudover med udvikling af opkvalificeringsmuligheder for de der har en mellemlang videregående uddannelse via opbygningen af overbygningsmoduler, i form af diplom- og masteruddannelser. I den forbindelse udvikles der løbende samarbejdsaftaler med en række danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsesmoduler, som kan indgå i en overbygningsuddannelse.

Som det er anført tidligere er arbejdet med Agenda 21 for Grønland kommet i gang på de områder, hvor vi har haft tradition for at drøfte disse spørgsmål, nemlig når det vedrører vore levende ressourcer, og det er landsstyrets opfattelse at vi også på områderne affaldshåndtering og energi er kommet godt i gang. Men som det også er fremgået, er dette ikke tilstrækkeligt.

Den store udfordring i dag er  at gennemføre og fastholde en generel udvikling, der indrager alle elementer i en Agenda 21. Dette betyder at der skal skabes af en Agenda 21 for Grønland. Det er landsstyrets opfattelse at den økonomiske og erhvervsmæssige planlægning er helt centrale elementer i denne udvikling. Som det blev nævnt i den erhvervsredegørelse, som landstinget har fået tidligere på denne samling, indgår en bæredygtig udvikling, som et centralt element i Greenlands Tourisms strategiplan for 2004.  Men det må ikke stoppe her. Udviklingen frem mod et bæredygtigt samfund på alle de områder, der her er nævnt,  kræver at bæredygtighedstankegangen indgår med lige så stor vægt i vores økonomiske planlægning.

Det vil kræve et stort arbejde i de kommende år at få en sammenhæng mellem Landsstyrets økonomiske dispositioner og målsætningerne, når det gælder bæredygtig udvikling. Som et problem kan nævnes, at  selvom der er stadig flere områder, hvor vi har en udemærket statistik til vores rådighed, mangler der datagrundlag for en lang række områder, som skal belyses for at vi kan se, om vi bevæger os i den rigtige retning på bæredygtighedsområdet. I nordisk sammenhæng arbejder vi med på at udvikle såkaldte indikatorer for en bæredygtig udvikling, og vi kan i Grønland udnytte den inspiration som vi kan hente herfra. Men vi må også erkende, at der skal udvikles nye måder at lave statistik på, hvis vi skal have et godt grundlag at træffe politiske beslutninger på. Dette kommer til at koste penge, som vi i dag ikke har afsat på vores budget. Når det drejer sig om sammenhængen med den økonomiske planlægning  må vi bl.a. også se på, hvorledes vores beskatnings- og tilskudspolitik til forskellige dele af samfundet påvirker den bæredygtige udvikling. Dette må ske for at vi kan undgå, at vi med vores økonomiske politik i praksis modarbejder en bæredygtig udvikling.

Det er fremgået af denne redegørelse at bæredygtighed handler om alle sider af samfundets aktiviteter. Hvis det skal lykkes for os, er Landsstyret overbevist om at dette kræver oplysning, uddannelse, folkeligt engagement og frem for alt hårdt arbejde.

I forhold til Grønlands interesser udadtil arbejder Landsstyret for, at forståelsen og definitionen af bæredygtig udvikling i Rio+10 processen også kommer til at omfatte retten til handel med fornybare naturressourcer fanget på et bæredygtigt grundlag. Altså, fremme retten til, at vi i Grønland kan eksportere vores havpattedyrsprodukter.  Landsstyret understøtter denne proces i arbejdet med den nye WTO-forhandlingsrunden, hvor der i Doha i et tæt samarbejde med Regeringen og EU blev indsat relevante håndtag i WTO-ministererklæringen, som Landsstyret nu benytter i sin strategi. Det er ligeledes hensigten, at bruge EU-konferencen i Ilulissat 27.-29 august umiddelbart før Rio+10 konferencen som løftestang i Landsstyrets strategi. Landsstyret har i den EU-rapport, der er sendt sammen med indbydelsen til EU's Udenrigsministre, fokuseret på Bæredygtig Økonomisk Udvikling i Tyndt befolkede Områder.

Ilanngussaq

Naalakkersuisut Allattoqarfiat

Nunanut Allanut Allaffeqarfik

25. april 2002

J.nr. 01.26-01

NAALAKKERSUISUP SIULITTAASUATA AKISSUTEQAATAANUT ILANNGUSSAQ

Allakkiaq nunatsinni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni Agenda 21 malillugu allagaq. Nunatsinni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut siunnerfiata apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisigineqarnissaanik siunnersuut. (Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, IA)

Inuiaqatigiit qanoq iliorlutik inuiaqatigiinnut piujuartitsinissamik tunngaveqartunut ineriartorsinnaanerat pillugu oqallinneq tassaavoq inuiaqatigiinnut tunngasut tamaasa pillugit oqallinneq, oqallinnermilu tamatumani inuiaqatigiinni ingerlatseqataasut tamarmik peqataapput. Taaneqartumi kingullermi apeqqutaanngilaq innuttaasut ataasiakkaarlutik saqqummertarnersut, imaluunniit aalajangersimasunik ataatsimoorfeqarnersut soorlu ilaqutariit, peqatigiiffiit, partiit, suliffeqarfiit assigisaallu.

Allaaserisami matumani Naalakkersuisut isumaat silinnerulaartumik allaaserineqarput allaaserisallu ilusilersornerani Ukiut untritillit 21-anni oqaluuserisassat - Agenda 21 - suliarineqaqqaarami immikkoortiterneri pingaarnerit malinneqarput, Agenda 21-lu tassaavoq 1992-imi Rio de Janeiromi Avatangiisit ineriartornerlu pillugit ataatsimeersuarnerup inernera. Agenda 21-mi kapitalit ataasiakkaat qulequtaat ilisimatitsissutitut inatsisartunut ilaasortanut agguaanneqarput. Allaaserisaq Naalakkersuisut oqaasiinnakkut saqqummiussaannut tapertaliussaavoq.

Agenda 21-p immikkoortuani pingaarnermi siullermi pineqarpoq inuiaqatigiinni inuttut atugarisanut aningaasaqarniarnermullu tunngasut, Naalakkersuisullu inuit atugarisaannut suliffeqarnermullu tunngasutigut iliuusissatut pilersaarutinik suliniutinillu aallartitsereerput Kalaallit Nunaanni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornissamut siuarsaataasussanik.

Piitsuussutsip akiorniarneqarneranut tunngatillugu taaneqarsinnaavoq suliffeqarnermi iluarsaaqqinneq isumaginninnermullu tunngasunik iluarsaaqqinneq amerlasuunik imaqarmata qitiusumik isigigaanni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornissamut siuarsaataasinnaasunik inatsisitigut suliniutitigullu allatigut piviusunngortiterneqartunik.

Piujuartitsinissamik tunngaveqarnerup nutarterinerni ilaalluinnarneranut assersuutissaapput isumaginninnermi isumannaallisaatitut tunniuttakkat nutarterneqarnerat, kiisalu inuit, meeqqat, inuusuttut utoqqaallu annertuumik innarluutillit isumassugaanerata ineriartortitaanera Pingaartumik meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu ukiuni kingullerni pinaveersimatitsineq passutarinninnerlu annertuumik ingerlanneqarsimapput. Maannarpiaq ukioq mannamut pilersaarusiorneqarpoq meeqqat inuusuttullu ikiorserneqartarnerat pillugu pitsaanerusumik inatsisiliornissaq meeqqap ikiortariaqassusia aallaavigalugu. Inuiaqatigiinni sanngiinnerusut inuuniarnikkut atugaasa pitsanngorsarnerat Kalaallit Nunaanni piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornissap ilagaa pingaarutilik. Sulifffeqarnermik iluarsaaqqinnerup ilagisaatut suliniutigineqarportaaq sulisitsisut sulisartullu kattuffii suleqatigalugit inuttut misigissutsinut taamalu piujuartitsisinnaanermut siuarsaataasinnaasut pingaarnersiorlugit sulissutiginissaat.

Innuttaasut inuuniarnikkut atugarisaasa ineriartortinnissaata pilersaarusiornissaa nakkutiginissaalu isigimallugit kisitsisitigut paasissutissat pitsaasut pigisariaqarput aallarteriarfik nalilersorsinnaajumallugu. Tassalu kisitsisitigut paasissutissat katersortuarlugillu misissoqqissaartuartariaqarput. Taamaattumik Kalaallit Nunaata Danmark suleqatigalugu Issittumi Siunnersuisoqatigiinni sulissutigisimavaa issittumi inuit atugarisaat pillugit pilersaarut Naatsorsueqqissaartarfiup sulissutigisimasaa nunallu peqataasut akornanni ataqatigiissaagaa siunnersuisoqatigiit suliaasa ilagilissagaat. Inuit atugarisaannik misissuineq naleqqulluartuuvoq issittumi inuit atugarissaarnikkut pingaarnersiuisarnerannut takussutissiisussatut, tunngavigisaa ineriartortinneqarsimammat issittumi inuit ilisimatuullu suleqatigiinneratigut, taamaalilluni sumiiffinni ilisimasat ilisimasatoqqallu nunanilu killerni ilisimatuussuseq kattunneqarsimallutik.

Peqqinnissaqarfiup nunatsinni peqqinnissamut ilinniartitaanerit pilersinniarlugit pingaarnersiuinermini anguniartuarsimavaa peqqinnissaqarfimmi maanimiuinnarnik sulisoqalernissaq. Tassalu pingaartumik isumassuinermi atorfiit peqqinnissaqarfiup nammineq ilinniartissimasaanik inuttalersinnaasariaqarpagut. Tamatuma saniatigut nakorsassat ilinniartitaasarneranni nunarput periarfissiisimavoq kalaallit nakorsanngorniat soraarummeereerunik nikittaallutik ilinniartarsinnaasut. Tamatuma saniatigut atorfiit ilinniarfiusussat pilersinneqarsimapput nakorsatut nakorsaatinik nalinginnaasunik immikkut ilisimasaqalernermik kinguneqartussat.

Innuttaasut ineriartornermi akuullutik peqataalluarnerat piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornissamut pingaaruteqaqaartaaq. Assersuutigalugu pissusissamisuussaaq najukkani pinaveersaartitsinermut ataatsimiititaliat pilersinneqarsimanerat peqqinnissap tungaatigut pingaarutilittut taassallugu. Najukkani peqqinnissakkut ajornartorsiutit najukkami assigiinngitsunik suliallit suleqatigiinneratigut aaqqittariaqarput najukkami nukissat aallaavigalugit. Najukkami nukissat tamakkua qitiusumik peqqinnissakkut oqartussaasuniit siunnersorneqarnikkut ikiorsersorneqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut suliniutigineqartariaqarpoq nerisassat peqqinnarnerusut qulakkeernissaat assersuutigalugu amerlasuut aqerlumik sanaat piniarnermi atorunnaarlugit aammalu inuussutissat nakkutigilluarlugit. Taalilluni ullumikkut nunarput marlunnik neqileriveqarpoq peqqinnissakkut EU-miit akuerisaasunik.

Agenda 21-mi immikkoortut pingaarnerit aappaanni pineqarpoq nunarsuatta pisuussutaasa pigiinnarnissaat iluaqutigineqarnerisalu aqunneqarnissaat. Tamanna pissaaq pisuussutit tamakkua qanoq atorneqarnerat aqqutigalugu.

Nunarsuup tamarmi kissakkiartorneranit nunarput aamma attorneqartussaavoq. Taamaattumik silap pissusii pillugit isumaqatigiissummut Kyotomi tapiliussaq akuerisimavarput. Naalakkersuisut pingaartippaat nunarput kissakkiartornermut akiuuteqataassasoq CO₂-p silaannarmut aniasup annikillineratigut. CO₂-p aniasup 50 %-ia nunatsinni nukissamik pilersugaanitsinnit pisarpoq. Nukissiorfinneertarpoq 20 %. Taamatut aniatitsineq erngup nukinga atuleriartortillugu annikilliartussaaq. Taamaalilluni siunissami suliassaassaaq pingaartoq aniatitap sinnerata 80 %-ip annikillisinneqarnissaanut aqqutissanik nassaarniarnissaq.

Uumasut naasullu amerlasoorsuujuaarnissaata nakkutigineqarnerannut tunngatillugu Pinngortitaleriffik qitiulluinnartuuvoq. Tassani nunatsinni pisuussutit uumassusillit nalunaarsorneqartarput pissarsiarineqartarpullu ilisimatuussutsikkut tunngavissat pisuussutit uumassusillit, avatangiisit uumassusillillu amerlasoortsuunerisa piujuartitsinermik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnerata qulakkeernissaanut atortussat. Tamanna suliarineqarpoq Uumassusillit assigiinngitsut amerlassoorsuujuaannarnissaat pillugu isumaqatigiissummi pisussaaffigut naammassiumallugit.

Pinngortitaleriffiup sulineratigut paasisimasaqarluartumik tunngavissaqalersinnaavugut pinngortitap illersornissaa, pinngortitap atornissaa illersornissaalu pillugit pitsaasunik malittarisassiornissamut. Soorlu inatsisartut nalunngikkaat tamanna pisinnaavoq uumasut aalajangersimasut eqqissisimatinnerisigut imaluunniit sumiiffiit aalajangersimasut eqqissisimatinnerisigut.

Immamut uumasuinullu tunngatillugu Naalakkersuisut anguniagaraat imartatsinni pisuussutit uumassusillit pitsaasumik aqunneqarnissaat, piujuartinnissaat sapinngisamillu tamakkiisumillu iluaqutigineqarnissaat nunani tamani inatsisitigut tunngavissat Naalagaaffiit Peqatigiit Imavinni pisinnaatitaaffiit pillugit isumaqatigiissutaanni aalajangersagaasut naapertorlugit. Naalakkersuisut miluumasut imarmiut tamarmik piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnissaat, tassaagaluarpata arferit angisuut, arferit mikisut, aarfit puisillu, tapersersorpaat. Qaninnerusoq ungasinnerusorlu isigalugit anguniagaavoq nunatsinni miluumasut imarmiut tamarmik naapertuuttumik iluaqutigineqartuarnissaat.

Kalaallit arfernik angisuunik (tikaagulliit tunnullillu) pisaqartarnerat Nunat tamalaat arfanniartarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup (IWC) ukiumoortumik pisassiisarneratigut aqunneqarpoq. Nunanut allanut ministeriaqarfik qanimut aaqqissuulluakkamillu suleqatigalugu Namminersornerullutik Oqartussat IWC-p sulinerani peqataapput kalaallit arfattassaqartuarnissaat anguniarlugu. Kalaallit arfattassaasa qanoq amerlatiginissaat aalajangerneqartarpoq ilaatigut piujuartitsinissamik tunngaveqartumik iluaquteqassagaanni qanoq peqartigineranik ilisimatuussutsikkut naliliinerit tunngavigalugit. Kalaallit arfattassaasa aalajangerneqartarnerannut tunngatillugu ilisimatuussutsikkut sulinermi biologit Pinngortitaleriffimmeersut peqataapput.

Miluumasutut imarmiutuulli aalisarneq peqassuseq tunngavigalugu siunnersuisarnertigut aqunneqarpoq pisassiissutit piuinnartitsinissamullu teknikikkut aaqqissuussinerit aqqutigalugit. Taamaalilluta qulakkeerparput inuussutissarsiutitta pingaarnersaata siunissamissaaq uumassusilitsigut tunngavissaqartuarnissa.

Imermut najugassamut tunngatillugu Naalakkersuisut pingaarnerutippaat pitsaassusissat assigiissaakkat nunanit tamanit akuerisat atulersinnissaat. Tamana pissaaq EU-p imeq najugassaq pillugu peqqussutaa aqqutigalugu. Naalakkersuisut isumaqarput tamatumuuna qulakkeerneqaannanngitsoq kalaallit atuisartut pitsaasumik imigassaqarnissaat, aammali tamatumuunakkut nunarsuarmioqatigut kalerrisaarneqarput, tassami tamatta neriuutigigatsigu siku imerlu annertuumik tunisarilerumaarlugit.

Igitassanik eqqaasarnermut tunngatillugu Naalakkersuisut inatsisartullu aningaasanut inatsisini aningaasaliisarnertigut aammalu kommunit danskillu avatangiisinut oqartussaasuisa suleqatigiinnerat aqqutigalugu tunngavississimavaat nunaqarfinni ikuallaasarfiliortiterneq aammalu taamaaqataanik illoqarfinni. Tamatumuunakkut najukkani pineqartuni avatangiisit annertuumik pitsanngoriarsimapput, tassami eqqaavissuit ammaannartut illoqarfiit nunaqarfiillu qanitaaniittut ikuallaavigineqartarnerat peqqinnissakkut ulorianaatilik pissaarmat. Atoqqiisarnermik aaqqissuussinerit eqqarsaatigalugit taamaallaat immiaaqqanut imeruersaatinullu puukut atoqqittarnerannik aaqqissuussineq aningaasatigut ingerlatsinikkullu ajornarsimanngilaq.

Agenda 21-mi immikkoortut pingaarnerit pingajuanni pineqarpoq qanoq iliorluni innuttaasuni inuit assigiinngitsut suliami piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornermik kinguneqartussami peqataatinneqarsinnaanersut. 1998-imi Kalaallit Nunaanni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pilersinneqarput. Naalakkersuisullu pilersaarutigaat Naligiissitaaneq pillugu inatsisissamik nutaamik saqqummiussiniarlutik 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi. Nunarsuaq tamakkerlugu Agenda 21-mi peqatigiit allat taaneqarput, nunap inoqqaavi, suliniaqatigiiffiit naalakkersuisutiguunngitsut (NGO-t), tamatumani ilanngullugit sulisartut kattuffii aamma inuustissarsiutinik ingerlatsisut kattuffii. Tamatuma saniatigut pineqarput nunarsuup immikkoortuini najukkanilu oqartussat.

Nunatsinni sulinermi assersuutigalugu aalisarnermut piniarnermullu inatsisiliornermi nutaanik suliniuteqartoqalersillugu inuussutissarsiortut kattuffii najuullutik peqataasarput. Naalakkersuisut Nunat avannarliit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornissamut periusissaannut ilassuteqarniarnerminni Kalaallit Nunaanni suliaqatigiiffiit peqataatissimavai tamatumani ilanngullugit sulisitsisut sulisartullu kattuffii. Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornermut tunngatillugu sumiiffinni kommunit qitiusumik suleqataapput. Siusinnerusukkut taaneqareerpoq eqqagassanik isumaginninneq kommunit suliassarisaat, Naalakkersuisulli aamma isumaqarput sumiiffinni Agenda 21-mi suliniutit suliarineqarneranni piviusunngortinnerannilu kommunit pingaarutilerujussuusut. Naalakkersuisut isumaqarput kommunini qinikkat atorfilittaalu taakkorpiaasut najukkani innuttaasunik suliniuteqarnermikkut peqataatitsiniartussat.

Landsrådeqarallarmalli najukkani pingaartutut oqallisigineqartarsimavoq najukkami aalisarneq piniarnerlu qanoq iliornikkut pitsaasumik aqunneqarsinnaanersut. Oqallinneq tamanna ullumikkut suli pingaarnerulersimavoq, tassami teknikikkut ineriartornerup kingunerisaanik aalisarneq, piniarneq aallaaniarnerlu ima ajornannginnerulertigisimammata aqunneqanngitsumik pinngortitami isumalluutinik atuineq atuivallaarnermik ajoqussiilluinnartussamik kinguneqarsinnaalluni. Pinngortitami isumalluutit aqunneqarnerat pillugu ilisimatuussutsikkut inassutigisartakkanut ilassutitut pilersinneqarsimapput suleqatigiit piniarnermik inuussutissarsiornermik tamakkiisumik atukkatigut aningaasatigullu misissueqqissaartussaq. Naalakkersuisut pingaartilluinnarpaat iluaquteqarneq piuinnartitsinerlu pissasut ataatsimut naliliilluarnikkut.

Maani inatsisartuni naalakkersuisunilu aalisarnikkut, piniarnikkut aallaaniarnikkullu malittarisassat nalinginnaasut suliarisinnaavagut pivisunngortillugillu. Tamannali naammanngilaq. Aamma eqeersimaarlutik peqataasariaqarput nuna tamakkerlugu suliniaqatigiiffiit kiisalu najukkani inuit peqatigiiffiillu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornissamik tapersersuisut. Tamanna pisariaqarpoq isumalluutit piujuaannartissinnaassagutsigit qitornatsinnut ernuttatsinnullu nuannaarutaasusanngorlugit.

Agenda 21-mi immikkoortut sisamaanni kingullersaannilu pineqarpoq qanoq iliornikkut piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq piviusunngortinneqarsinnaanersoq.

Tamatumani pingaaruteqarpoq tunngavissap pitsaasuunissaa, tunngavissarlu taanna pilersinneqartariaqarpoq perorsagaanitsigut ilinniartitseriaatsitigullu. Inutut isumalluutit ineriartortinneqartariaqarput piginnaasaat annertusarlugit atuartitseriaatsillu pitsanngorsarlugit, tamanna nunatsinni tamanut pingaarluinnarpoq. Inuttut isumalluutit pitsanngorsarnissaat ilinniartitaanikkullu piginnaanngorsarneq inuiaqatigiit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornissaannut sakkussat pitsaanersaralugulu akilersinnaanersaraat. Taamaattumik ilinniartitaanerit ineriartortinneratigut piginnaasat ineriartortinnerat inuiaqatigiinni kalaallini pingaarnerpaajulluinnarpoq.

Kalaallit Nunaata pingaartilluinnarpaa ilinniartitseriaatsip nunatsinni sorlaqartup annertusarneqarnissa kissaatigineqarmat ilinniakkanut aalajangersimasunut tunngatillugu nunatsinnimiut ilinniakkatigut piginnaanngorsarneqarnissaat tamatumuunakkut pilersikkumallugit inuiaqatigiit nutaaliaasut piujuarsinnaasut. Piginnaasat qaffassarnerisigut pilersinneqassapput suliffissat nutaat, nammineq nioqqutissiornerulerneq sulisussallu unammillerluarsinnaasut ineriartortinnissaat. Ilinniartitaanikkut maannarpiaq suliniutit pingasut sulissutigineqarput, Atuarfitsialak, Inuussutissarsiutinut ilinniartitaanerit nutartigaanerat aamma Ilimmarfik. Taamatut nutarterinerup ineriartortitsinerullu kingunerissavaa ilinniartitaanerup misilittakkanik tunngavillip ineriartortinnera pikkorissarnerlu, tamannalu pisariaqarluinnarpoq sakussaallunilu pingaarneq inuiaqatigiit nammineernerulernissamut piujuarsinnaanerunermullu ineriartussappata.

Tamatuma saniatigut sulissutigineqarpoq akunnattumik ilinniagallit piginnaanngorsaqqinnissaat nangeqattaartumik qaffakkiartorneq aqqutigalugu diplom- aamma masteruddannelser aqqutigalugit. Tamatumunnga tunngatillugu danskit nunanilu allamiut ilinniartitsivii suleqatigineqarput nangeqattaartumik ilinniarnissamut periaefissiisinnaasut.

Siusinnerusukkut oqaatigineqareersutut Agenda 21-mi Kalaallit Nunaannut tunngatillugu suliassat maani oqaluuserisartakkagut aallartissimapput, tassalu pisuussutit uumassusillit, Naalakkersuisullu isumaqarput aamma eqqagassanik isumaginninneq nukissiornerlu ingerlallualersimallugit. Oqaatigineqareersutulli tamakkua naammanngillat.

Ullumikkut ilungersuutigisassaq annertooq tassaavoq ineriartorneq nalinginnaasoq Agenda 21-p imarisaanik tamanik imalik piviusunngortissallugu aalajangiusimassallugulu. Tamatuma kingunerisaanik pilersittariaqarpoq Kalaallit Nunaannut Agenda 21. Naalakkersuisut isumaqarput ineriartornermi tamatumani aningaasatigut inuussutissarsiornikkullu ineriartorneq pingaruteqarluinnartut. Inuussutissarsiorneq pillugu nalunaarummi maanna ataatsimiinnermi inatsisartut siusinnerusukkut tigoreersimasaanni taaneqartutut piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq Greenland Tourismip 2004-mut periusissatut pilersaarutaani pingaartinneqaqaaq. Tamaangali uniinnassanngilagut. Sutigut maani taaneqartuni tamatigut inuiaqatigiit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornissaannut tunngavissat pilersissagutsigit aningaasaqarniarnikkut pilersaarusiornitsinni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni eqqarsartaaseqarneq taamatulli pingaartigaaq.

Ukiuni aggersuni annertuumik suliassaassaaq piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq eqqarsaatigalugu anguniakkat Naalakkersuisullu aningaasarniarnikkut iliuusaasa ataqatigiissinniarnissaat. Ajornartorsiutitut taaneqarsinnaavoq arlalitsigut kisitsisitigut pitsaasunik paasissutissaateqaraluarluta paasissutissat arlallit amigaatigaagut misissortariaqartut takusinnaajumallugu piujuartitsinissaq eqqarsaatigalugu ilorfaap tungaanut ingerlanersugut. Nunanut avannarlernut atatillugu sulissutigaarput piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornermut ”maluginiutinik” takussutissiisinnaasunik ineriartortitsisoqarnissaa, nunatsinniillu tamakkua isumassarsiorfigilluarsinnaavagut. Aammali nassuerutigisariaqarparput kisitsisitigut paasissutissiortarneq nutaamik ineriartortittariaqaratsigu naalakkersuinikkut aalajangiinissanut pitsaasunik tunngavissaqassagutta. Tamanna akeqartussaavoq missingersuutini ilanngussimanngisatsinnik. Aningaasaqarniarnikkut pilersaarusiornermut ataneranut tunngatillugu ilaatigut misissortariaqarparput inuiaqatigiit immikkoortuini assigiinngitsuni akileraartarnikkut tapiissutitigullu ingerlatsinitta piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq qanoq sunnertarneraat. Taamaaliortariaqarpugut pinngitsoorumallugu aningaasaqarniarnermut tunngasutigut ingerlatsinitta piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornermut akornutaalernissaa.

Nassuiaammi matumani takuneqarsinnaavoq piujuartitsineq inuiaqatigiinni ingerlatanut tamanut tunngasoq. Suliniut iluatsissappat Naalakkersuisut qularinngilluinnarpaat pisariaqartut qaammarsaaneq, ilinniartitsineq, innuttaasut peqataanerat minnerunngitsumillu sulerulunneq.

Nunatta nunanut allanut tunngatillugu soqutigisaanut tunngatillugu Naalakkersuisut sulissutigaat Rio+10-mi piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornerup qanoq paasineqarnerata suussusiligaaneratalu ilagissagaat pinngortitami pisuussutit uumassuliit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni pisarineqarsimasut niuffatigineqarsinnaanissaat. Allatut oqaatigalugu anguniartariaqarparput nunatsinninngaaniit miluumasunit imarmiunit nioqqutissiatta nunanut allanut tunisinnaalernissaat. Suliaq tamanna Naalakkersuisut niuerneq pillugu suleqatigiiffiissuup WTO-p isumaqatigiinniarneranut nutaamut atatillugu tapersersorpaat, tassami Dohami danskit naalakkersuisui EU-lu suleqatigilluinnarlugit WTO-mi ministerit nalunaarutaanni, Naalakkersuisut ilioriusissiornerminni maanna atugaanni, suliniarnitsinni sakkussavut assigiinngitsut ammaanneqarmata. Aammattaaq pilersaarutigineqarpoq EU-p Ilulissani aggustip ulluisa 27-ianiit 29-iannut Rio+10 sioqqutitsiarlugu ataatsimeersuarnissaa Naalakkersuisut periaaseriniagaannut siuarsaatitut atorneqassasoq. EU-p nalunaarutaani EU-mi nunanut allanut ministerit qaaqquneqarnerannut ilanngullugu nassiunneqartumi Naalakkersuisut sammineruvaat Nunarsuup ilaani inukitsuni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni aningaasaqarnikkut ineriartorneq.