Samling
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Anthon Frederiksen UPA 2002/83-00 |
Den, 03. maj 2002 |
|
Forespørgselsdebat om bæredygtig udvikling i Grønland
Til Asii Narup Chemnitz´ s forslag og ikke mindst til Landsstyrets svar og ikke mindst til sagen fremlagte diverse oplysninger har Kattusseqatigiit efter undersøgelse følgende bemærkninger:
Allerførst skal vi udtrykke, at Kattusseqatigiit finder det væsentligt, at erhvervlivet i Grønland, fiskeriet, fangsten, økonomien, forsyningen, uddannelserne m.v. som har direkte berøring med vores daglige levevilkår bliver adminstreret på baggrund af de faktuelle vilkår her i Vort land ikke mindst på baggrund af, at vi på grund af vores kulturelle placering ikke kan sammenlignes med andre folkeslag i verden og da vi, der lever på verdens største ø til tider kan være underlagt barske vilkår i naturen og fortrædelighed, og i dag er påvirket og undertrykt på forskellig vis af europæerne og andre i verdenssamfundet, må vi derfor erkende; at vort gamel levevis og kulturelle vilkår i forhold til i dag og de sidste år har ændret sig væsentligt, vi har taget moderne vaner til os i visse tilfælde med fordel samtidig med at vi har taget dårlige vaner til os til tider med dårlige konsekvenser, vi må således erkende at disse faktuelle forhold er blevet en del af vores hverdag.
Kattusseqatigiit er ikke i tvivl om, at Vi grønlændere, som lever her på Vort land og som hele tiden har tilpasset os naturens luner og som har befolket dette land i lang tid, kan leve videre på baggrund af bæredygtig udnyttelse af naturen og de levende ressourcer, og det til trods for at vi støder på voldsomme oplevelser i takt med den hurtige udvikling.
Det er derfor nødvendigt at vi arbejder sammen som vores forfædre og vi ved at denne ånd fortsat lever, vores forfædre har jo udrettet ting i modighed som vi efterkommere bør være stolte af.
I den forbindelse vil jeg citere en af vores digterforfædre med følgende ord:
” daværende foregangsmænd ejer dristighed”
Vi i Kattusseqatigiit mener, at vi har grund til at være stolte og glade for vores forfædres levevis.
Det er derfor unødvendigt, at vi spilder tid på uenigheder og diskussioner for at sikre bedre vilkår vort land og dens indbyggere og for at sikre en bæredygtig udnyttelse af vort natur og de levende ressourcer.
Vi sidder i Kattusseqatigiit derfor klar og rækker hånden ud for at være med i arbejdet for at nå gode målsætninger og vi skal samtidig erindre om, at vi har følgende målsætninger:
En af Kattusseqatigiits kardinale målsætninger er at udvikle vores ressourcer ved fortsat uddannelse ligeledes er det vores målsætning at udvikle borgernes fysik og åndelighed og ikke mindst er det vores målsætning at udvikle folkeskolen og uddannelsesområdet ikke mindst for at sikre, at vore børn får bedre vilkår endvidere skal vi ved oplysning og imformation få borgerne til at tilegne sig viden og at enkelte tilegner sig nødvendig personlig viden.
Vi mener i Kattusseqatigiit at uddannelse i enhver henseende er et nødvendigt redskab i udviklingen.
Når vi skimmer på udviklingen i løbet af de sidste 100 år er der sket enmirakuløs stor udvikling ikke mindst i løbet af de sidste 50 år har udvikling være hurtig og den kulturelle ændring mærkbar.
Befolkningstallet er blandt femdoblet, endvidere er det sket markante ændringer i fiskeriet, fangsten, jagten og i trafikområdet, snart sagt er alt levevis ændret ligesom der er sket ændringer i den politiske liv endvidere er vort lands udlandsforbindelser og måde vi bliver betragtet på også ændret.
Eksempelvis har fangsten af spækhuggere i Qasigiannguit skabt stor røre i verden
og har Landsstyreformanden og den danske statsministerium har i den forbindelse, som vi kan se af de fordelte dokumenter til landstinget, fået masser af skriftlige henvendelser med krav om indstilling af spækhuggerdrabene – og Kattusseqatigiit er bekymret over, at dette kan få negative følger for vores handel og turisme og det til trods for, at vi selv ved, at vores fangere ikke skyder dyr kun for at skyde. Vi skal dog alligevel huske på, at hvilke uheldige konsekvenser det kan få for vores fangere når verdenssamfundet misforstår fangernes verden og det har vi jo mærket i høj grad med hensyn til sælerne.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit stærkt anbefale Landsstyret om at de informerer verdenssamfundet hvor vigtig en placering fangsten har i det grønlandske samfund.
Vi skal i fortsættelse af dette anbefale til os alle, at vi ikke må stå i stampe i vores tankegang, da vi jo allerede har sat os som mål at turisme skal være en af de bærende elementer i vores erhvervsliv og heldigvis er turisme i udvikling til gavn for landets økonomi, men vi skal ikke lade som om vi ikke har bemærket lossepladserne midt i naturen og der er jo stadigvæk mange af dem selv om der efterhånden er blevet etableret forbrændingsanstalter i flere af byerne.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale, at udfærdigelse af regelsæt sker i nært samarbejde med borgerne og brugerne i de relevante steder og i relation til de faktiske forhold, idet vi på denne måde vil opnå større gensidig forståelse.
Med disse korte bemærkninger tilkendegav vi lidt af vores mening med hensyn til beslutningsforslagene.
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Anthon Frederiksen Upa-2002/83-00 |
ulloq, 03. maj 2002 |
|
Nunatsinni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsisoqarnissaanik Naalak-kersuisut siunnerfiata apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisigineqarnissaanik siun-nersuut.
Inatsisartunut ilaasortap Asii Chemnitz Narup-ip siunnersuutaa, minnerunngitsumillu aamma Naalakkersuisut akissuteqaataat, tassungalu tunngatillugu ilanngussat paasis-sutissallu assigiinngitsut Kattusseqatigiinniit soqutigalugit misissorsimavagut imaat-tumillu oqaaseqarfigissallugit:
Siullermik oqaatigissuarput Kattusseqatigiinni pingaartilluinnaratsigu; Kalaallit Nunat-sinni inuutissarsiornikkut, aalisarnikkut, piniarnikkut, aningaasaqarnikkut, pilersuinikkut, ilinniartitaanikkut allatigullu ulluinnarni inuuniarnermut tunngassuteqartutigut atungas-sarititaasut assigiinngitsut Nunatsinni pissutsit piviusut tunngavigalugit ingerlan-neqarnissaat soqutigilluinnaratsigu, minnerunngitsumillu aamma kalaallit uagut pior-sarsimassutsikkut inissisimanitta nunarsuarmioqatitsinnut allanut arlalitsigut assersuun-neqarsinnaasannginnerput pissutigalugit, aammalu Nunarujussuatta Nunarsuarmi qeqertat annersaanni pinngortitami ilaatigut inuutissarsiornikkut inuuniarnikkullu ilungersunar-sinnaasumi erloqinartorsiorfiusartumi inuusugut, ukiuni kingullerni ilaatigut Europa-miunik Nunarsuarmioqatitsinnillu allanik annertuumik sunnertisimalersimasugut, assigiin-ngitsutigullu tatineqarsimasugut nassuerutigalugu oqartariaqarpugut: Qanga kalaallit inuu-niarnikkut piorsarsimassutsikkullu atungarisimasaat ullumimut ukiunullu kingullernut naleqqiullugit allanngorsimaqimmata, ileqquliussallu nutaat ajunngitsorpassuarnik aamma ilallit, kisiannili aamma nuanninngitsunik akoqarlutillu nalaataqarfiusartut inuuffigiler-simasavut qanorluunniit piumanngitsigingaluarutta inuusaatitsinnullu ilanngussimasut nas-suerutigisariaqarpavut.
Taamaammat kalaallit uagut qangaaniilli Nunami maani inuusugut uatsinnut pinngor-titamullu atungassarititaasunullu naleqqussartuarluta inuusimasugut ukiorpassuarnilu Nuna manna inoqartissimasarput pissutsini ukiunilu nutaajusuni naleqqussartuarluta pinngor-titamik uumasuinillu aamma mianerinnilluta atorluaanitsigut nunarsuarmioqatitsinnut assuarnaatsumik ammasumik kusanartumillu ingerlaqqissinnaasugut Kattusseqatigiinniit qularutiginngilarput, naak ineriartornermi sukkasuumi imaannaanngitsunik ilunger-sunartunillu nalaataqartaraluarluta.
Taamaammat tamatta suleqatigiittariaqarpugut soorlu siulivut aamma taamaaliortarsimasut, nalunngilarput tamanna anersaaq aamma suli pigineqartoq, tassami siulivut sapiissu-seqarlutik suliassanut suungaluartunulluunniit pikkorissuseqarlutik ingerlatsisimapput uagut kingulliit nuannaarutigiusangassatsinnik.
Mannalu iluatsillugu siulitta ilaata taalliamini oqaatsit uku atorsimasai issuaaffigi-laarniarpakka imaattut:
“Saperuttaassusermik peqarput taamanikkut ingerlatsisut”
Tassami Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu pissutissaqarluarpugut siulitta ikioqatigiillutik ingerlatsisimanerat nuannaarutigalugulu tulluusimaarutigissallugu.
Taamaattumik Nunatta inuisalu pitsaanerusumik inuuniarnikkut periarfissinneqarnissaannut aammalu pinngortitarsuup uumasullu isumatuumik atorneqarnissaannut pissutissa-qanngilavut nukippassuit assortuunnernut isumaqatigiinnginnernullu atussallugit.
Taamaattumillu Kattusseqatigiinniit anguniakkanut ajunngitsunut suleqataanissatsinnut piareersimalluta assammik isaassivugut, makkuninngalu aamma anguniagaqarnitsinnik ilanngullugu ilisimatitserusulluta:
Kattusseqatigiinni anguniakkatta aamma pingaartut ilagaat inuttut isumalluutitta ilin-niartitaajuarnikkut pitsanngorsarnissaat, inuiaqatigiit timikkut anersaakkullu piginnaan-ngorsartuarnissaat aama anguniarlugu, minnerunngitsumillu aamma meeqqat atuarfiisa ilinniartitaanerullu suli annertunerusumik pitsanngorsaavigineqarnerisigut meerartatta pitsaanerusunik atungassaqarlernissaat qulakkeerumallugu aammalu qaammarsaanikkut paasisitsiniaanikkullu inuiaqatigiinni ilisimasat, ilisimasariaqartullu amerlanerpaat inunni ataasiakkaani pigilersinnaaqqullugit.
Tassami Kattusseqatigiinni isumaqarpugut Ilinniartitaaneq sutigut tamatigut inuiaqa-tigiit ineriartortitaaneranni ingerlanneqarnerannilu aqqutissat pingaarnerit aamma ilagil-luinnaraat.
Kalaallimmi Nunatsinni ineriartorneq ukiuni 100-ni kingullerni qiviarutsigu tupin-naannartumik allanngornersuaqarsimavoq, minnerunngitsumik ukiuni kingullerni 50-ini, ineriartorneq sukkasooq piorsarsimassutsikkullu allanngorneq annertooq pisimapput.
Tassami inuttusseq tallimariaat angullugu annertusisimavoq, aalisarnermi, piniarnermi, aallaaniarnermi, angallannikkullu atortorissaarutit tupinnaannartumik allanngorsimapput aammalumi piniariaatsit allanngorsimapput, ilami suut tamarmik inuuniarnermut tunngasut allanngorsimapput aamma naalakkersuinikkut pissutsit allanngorsimapput, Nunattalu avammut attaveqarnera avataaniillu isigineqarnera aamma allanngorsimapput.
Assersuutigiinnartigu ukioq Qasigiannguani arluit pisarineqarsimasup pillugit nunar-suamioqatitta allagarpassui Nunatsinni Naalakkersuisut siulittaasuannut aammalu danskit statsminister-anut saaffiginnissutigineqarsimasut ilanngullugit inatsisartunut agguaanne-qartut - amerlanersaat aarlunnik toqoraanerup unitsinneqarnissaanik piumasaqaatitaqartut - nunatsinnut qanoq niuernikkut takornariaqarnikkullu sunniuteqapilussinnaanerat Kattusseqatigiinniit isumakulunnartoqartipparput, naak uagut kalaallit paasisinnaal-luaraluarlutigu kalaallit piniartortavut asuli uumasunik toqoraaniaannarlutik toqoraaneq ajortut. Taamaattoq eqqaamasariaqarparput Nunarsuarmioqateqaratta ilaatigut piniartuu-nerup silarsuaanik paasisimasaqanngilluinnartunik, piniartullu inuuniutaannik aseruisin-naasunik mianersorfigisariaqakkatsinnik, soorlu tamanna aamma puisit amiinut tunnga-tillugu misigisaqarnerluffigisimagipput.
Taamaamma Kattusseqatigiinniit aamma Naalakkersuisunut ilungersortumik kaamma-ttuutigissuarput Kalaallit Nunatsinni piniarnermik inuutissarsiuteqarnerup kalaallinut qanoq pingaaruteqassusia nunarsuarmioqatitsinnut paasisitsiniutigijuaqqullugu.
Ilanngullugu Kattusseqatigiinniit tamatsinnut kaammattuutigissuarput maangaanna eqqaa-sarnitta killilersimaarnissaa eqqumaffigineroqqullugu, tassami naalakkersuinikkut oqalup-pugut takornariaqarneq inuutissarsiutinut pingaarnernut isumalluutitut ilaatinneqassassoq, qujanartumillumi aamma annertusiartorpoq Nunatsinnut aningaasaqarnikkut ajunngitsumik sunniuteqaleriartorluni, kisianni nunaannarmi eqqaavissuit pinngortitamik mingutitsisut kusanaaqisullu isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilagut, sulimi tamakku amerlaqaaq, naak eqqakkanut ikuallaaviit aamma illoqarfinni arriikkaluartumik sanaartorneqaraluartut.
Taamaammat sumiiffinni assigiinngitsuni pissutsit piviusut tunngavigalugit aalajanger-saasarnerit najungaqarfinni assigiinngitsuni Innuttaasut atuisullu suleqatigalugit paase-qatigalugillu pisarnissaat Kattusseqatigiinniit kaammattuutigeqqissuarput, taamaaliornikkut suleqatigiinneq paaseqatigiinnerlu pitsaanerusoq aamma anguneqassammat.
Taamatut naatsumik oqaaseqarluta oqallisissiat naakkaluamik isummersorfigaagut.