Samling
UPA 2002/83
3. maj 2002
Josef Motzfeldt
Vedr.: Forslag til forespørgselsdebat om landsstyrets erklæringer om at bestræ-
be en bæredygtig udvikling i Grønland
Tidspunktet for fremsættelsen af herværende forslag til forespørgselsdebat ved Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, kunne ikke have været mere velvalgt. Det er i år 15 år siden efter Brundtland-rapportens offentliggørelse. Det er i år gået 10 år, siden Rio konferencen blev afholdt. Der pågår en til tider heftig debat om vores brug af naturen og dennes dyreliv. Denne debat foregår både her til lands og i udlandet. Endvidere er vi i fuld i gang med at formulere vores strategi på området.
Strategi som gerne skal danne basis dels for national fællesforståelse på problemet og gerne skal skabe omverdenens forståelse for vore initiativer.
Her er det ligeledes relevant at bemærke både landsstyrets manglende efterlysning af Landstingets tanker vedr. landsstyreformandens underskrivelse sammen med de nordiske statsministre tilbage i 1998 om bæredygtighedsprincippet, ligesom Landstinget åbenbart aldrig har fundet det betimeligt at efterlyse eventuelle igangsatte initiativer for statsministererklæringens realisering.
Derfor vil vi ikke bruge journalist Keld Hansens bog med titlen Farvel til den grønlandske natur som den enegyldige anledning til vores længsel efter realisering af de dokumenter, Grønland har været medunderskriver af i pomp og pragt.
Den nævnte bog, sand eller det modsatte er nu allerede oversat til andre sprog, og således kommer til at præge omverdenens skudsmål af vort land og dets befolkning.
I forbindelse med behandlingen af dagsordenspunkt nr 86 under den igangværende samling, omdelte landsstyret udkast til artikler i landsstyrets påtænkte indlægsavis om spørgsmålet.
Inuit Ataqatigiit har for så vidt intet at udsætte for denne tanke om indlægsavis. Ikke desto mindre mener vi, at landsstyret skal være forsigtig med den planlagte fremgangsmåde, nemlig at udsende en indlægsavis med alene centraladministartionens tanker på det vigtige spørgsmål.
Det er af vital betydning, at befolkningen og dens tanker involveres i bestræbelserne på af få formuleret en ajourføring af den forældede lov om naturbeskyttelse. Effekten af og respekten for loven kommer netop til at afhænge af hvor bred en folkelig deltagelse lovarbejdet har været præget af.
Befolkningens deltagelse i dette vigtige arbejde, kan om ikke bortelimere så minimere, eventuelle diskussioner siden hen, om lovens indhold og sigtet hermed.
Og for os i Landstinget, som gerne skal tegne vort land udadtil ved vores deltagelse i forskellige internationale sammenhænge, er det absolut relevant at have været med til at formulere den slags bestemmelser og således har kendskab indholdet af disse.
Det er derfor vores forventning, at debatten omkring punktet her også kommer til at præge indholdet af den af landsstyret påtækte indlægsavis.
Vi bør være modne nok til at kunne erkende, at specielt de seneste års udnyttelse af vores natur og dens levende resourser, har nået ikke altid acceptable højder.
Der kan findes mange årsager til denne tingenes sammenhæng. For det første de uhyggelige grænseoverskridende klimaændringer, som for det meste er forårsaget af de store industrilandes forurening. Markedets skepsis til brug af produkter fra vilde dyr. Internationale konventioners begrænsninger. Mange andres mulighed for jagt udover de der har fangst som deres hovederhverv. Endvidere er vores helt aktuelle manglende evne til at udnytte fangstdyrene i meget større omfang medårsag til den overudnyttelse, som vi oplever efterhånden flere arter. Disse er de væsentligste årsager til at fangererhvervets manglende evne til leveomkostningerne.
Men da der generelt er enighed om, at naturen udnyttes efter bæredygtighedsprincippet, er det nærliggende, at vi spørger os selv om, hvordan vi så skal efterleve dette princip.
Begrænsninger af tidsmæssigt karakter, kvoteringer, fredningsbestemmelser som tager hensyn til de forhold, som gælder i de forskellige regioner. Fredninger af land- og vandområder, som er dyrenes yndede samlingssteder, eksempelvis yngelområder, optimal udnyttelse af alle fangstdyr, ved at bane vejen for erhverv, som kan bruges som supplement til fangsterhvervet m.m.
Landstinget har mulighed for at gennemføre flere af de nævnte muligheder i tæt samarbejde med de berørte grupper, interesseorganisationer og befolkningen generelt. Andre er mere relevante, hvis disse kan gennemføre af de lokale myndigheder i samarbejde med befolkningen udfra deres kendskab til de lokale muligheder.
Det er glædeligt, at der helt aktuelt er gære omkring etablering af nye interesseorganisationer. Vi har fisker- og fangerforeninger med disses landsorganisation, fritidsjægere har dannet en landsforening, vi har foreningen Timmiaq og det seneste skud i området er Uppik, som er en natur- og miljøforening.
Herudover er det Inuit Circumpolar Conference, som virkelig har gjort sig bemærket internationalt for sin systematiske og troværdige indsats på miljøområdet. Endelig har vi vores eget Frednings- og Miljøudvalg, igennem hvilket landstingspartierne kan udtrykke deres holdning til spørgsmål om fredning og miljø.
Med andre ord er tiden inde til en gennemgribende politisk handling. Eksempelvis er det relevant at alle de gode kræfter, som er repræsenteret i de før nævnte organisationer, med vidtforgrenet netværk, såvel inden- som udenlands, slår deres gode kræfter sammen, i de fortsatte bestræbelser for at finde den bedste måde at forvalte vor natur efter.
For netop at sikre den højeste kvalitet for den planlagte fornyelse af naturbeskyttelsesloven, vil vi opfordre landsstyret om at kontakte alle relevante miljøbevidste organisationer såvel til planlægning som gennemførelse og for at skaffe midler til gennemførelse af et seminar om emnet bæredygtigt brug af naturen.
Ikke mindst er det relevant, at vi retter en henvendelse til de internationale organisationer, som vi deltager i bl.a. med vore nabolande:
- Arktisk Råd
- Nordisk Råd
- Vestnordisk Råd
- Internationale parlamenters samarbejdsorganisation om bæredygtig brug af naturen, SUPU
- NAMMCO
Evt andre som kan findes i landsstyrets Udenrigspolitisk Redegørelse fra sidste efterårssamling
At vi i dag er nødt til at træffe selv ikke populære beslutninger på området, skal ikke forsøges skubbet ud med henvisning til 1970-ernes laksefangst ved brug af kilometerlange drivgarn. Helikopternes ruteføring tæt forbi fuglefjelde for årtier siden, passagerskibenes brug af tudehornet tæt ved de samme fuglefjelde, udledning af miljøgifte via europæiske, nordamerikanske og russiske floder og store industrilandes forurening af luften. Med andre ord, uanset disse mishandlinger virkelig har gjort ubodelige skader på naturen og dets levende resourser skal ikke bruges som begrundelse for selv den mindste tilbageholdenhed for den nødvendige handling, som kun vi kan gennemføre for en bedre brug og forvaltning af vores storslåede og smukke naturs bevarelse.
Ressourcer og midler afsat til at varetage beskyttelse af miljøet samt de nødvendige restriktioner i forholdet til udnyttelsen af de levende ressourcer siden Hjemmestyrets indførelse har været mærkbart stigende i forhold til, hvad staten brugte af midler til samme forhold. Trods denne kendsgerning er der i dag stort behov for at revidere/justere denne indsats.
Vi må sikre, at Naturinstituttet får til stadighed bedre muligheder for at samle viden om vor udnyttelse af naturen og de levende ressourcer, således vi kan få endnu bedre grundlag til at tage beslutninger om forvaltningen samt udnyttelsen af disse. Herudover kan vi bruge dette vidensgrundlag i vore internationale forhandlinger til vor fordel. Erfaringerne om brugen af denne viden har også i de senere år vist, at denne er af en uvurderlig vigtighed. For eksempel har det i forbindelse med forhandlingerne med vore naboer om fiskekvoter vist sig, hvor stærk et udgangspunkt vi har ved at være udrustet med dette solide tal- og vidensgrundlag.
Det er vor holdning, at vi fra politisk hold skal holde os væk fra indblanding i biologernes og erhvernes af og til konkurrencebetonede holdninger om erfaringer og vidensgrundlag.
Som folkevalgte er det netop en af vore vigtigste rolle at skulle få enderne til at mødes og at vi i høj grad har behov for at kunne trække fra hver vores forskelligartede vidensgrundlag.
Som bekendt har vi ellers i dag mulighederne for at få erhververnes og biologernes holdninger til at mødes via bestyrelsen og repræsentantskabet i Naturinstituttet, samt i landsstyrets fiskeri- og fangstråd.
Disse organer har hidtil om end i langsommelig gang, knyttet biologerne og erhververne tættere sammen med respekt for hinandens forskelle.
Derfor vi vi gerne lade de involverede parter om endnu engang at overveje, om der ikke skal nedsættes en forvaltningsenhed uden indblanding fra landsstyret og landstinget. Og det er vor synspunkt, at det er KNAPK og Naturinstituttets bestyrelse der i fællesskab bør invitere til dannelse af sådan en enhed, såfremt denne får bred opbakning fra landstinget.
Landsstyret har udmeldt, at de i samarbejde med de nordiske lande har mulighed for at bidrage med egne interesser ved udformning af retningslinjer for hele verden for vor udnyttelse af naturen i dette århundrede, den såkaldte Agenda 21. Landsstyret har også bebudet, at dette arbejde bør være forelagt til behandling inden udgangen af dette år.
Det er Inuit Ataqatigiits holdning, at arbejdet med Agenda 21 bør have en direkte folkelig opbakning. Derfor fastholder vi, at landsstyret bør bestræbe sig på afholdelse af et seminar om dette arbejde, som vi tidligere har nævnt.
Forslagsstilleren har ret i citatet fra Strukturpolitisk Handlingsplan, idet hun bl.a. skriver følgende:
”…integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling i alle dele af samfundet. Et princip landsstyret vil udvikle i tæt dialog med relevante sektorer.”
Og de allervigtigste partnere i dette arbejde er netop befolkningen.
I forbindelse med revisionen og fornyelsen af forvaltningen og udnyttelsen af de levende ressourcer bør følgende prioriteter ligge til grund for arbejdet:
1 Registrering af hele vort grundlag af levende ressourcer.
2 Vor deltagelse i de internationale arbejde omkring opfølgning af påvirkningen på fødekæden med udgangspunkt i klimaændringerne.
3 Videreudbygning af vort samarbejde med vore naboer.
4 Forvaltningen af de levende ressource bør bero på en flerartsmodel, med sikringen af den rene natur og sikringen af dyrenes
naturlige opholdssteder samt princippet om fredning af alle arter under deres yngleperiode.
Sikringen af fangererhvervets økonomiske bæredygtighed, som nævnt blandt andet via en mere rationel udnyttelse af
produkterne og andre alternative muligheder og ikke mindst sikringen om muligheden for international handel af produkter fra den vilde natur beroende på bæredygtighedsprincippet via direkte forståelse i de forskellige relevante internationale organer.
Om vigtigheden af de sæsonafhængige arters økonomiske betydning for fangerne. Her bør der foretages en analyse af de
lokale produkters betydning i selvforsyningen, samt udvikling af redskaberne og disses værdier.
7 Samt hvorledes borgerne kan sikres direkte medansvar i forvaltningen af fangstdyrene.
Når vi debatterer bæredygtighed, går vi altid udfra det faktum at det kun drejer sig om miljøet/naturen/de levende ressourcer. Og vi har således kun beskæftiget os med disse som udgangspunkt, idet det netop er aktuelt, at vi diskutterer disse emner i dag.
Men vi skal dog huske på, at der herudover skal inkluderes mulighederne for bæredygtig udvikling indenfor samfundsøkonomien og det sociale områder.
Inuit Ataqatigiit vil direkte deltage i det videre arbejde. Og vort bidrag hertil er kun begyndelsen.
Vi håber, at landsstyret vil fremkomme med et oplæg om prioriteringerne om bæredygtig udvikling i det 21. århundrede til efterårsmødet.
UPA 2002/83
3. Maj 2002
Josef Motzfeldt
Nunatsinni piujuaannartitsissamik tunngaveqarluni ineriartortitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut siunnerfiata apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisigineqarnissaanik siunnersuut
Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Inatsisartuni ilaasortaq Asii Chemnitz Narup oqaluuserisassamik matuminnga piffissaq naleqquteruttortoq saqqummiussivoq. Brundtlandip nalunaarusiaata saqqummerneranit ukiut 15-inngorput. Rio-mi ataatsimeersuarnermit ukiut qulit qaangiupput. Nunatsinni pinngortitamik uumasuinillu atuinerput maani nunanilu allani sammineqaruttorpoq. Qanorlu iluuseqarnissatsinnik isummassatsialannik nassaarniarluta aalaassassimaaruttorpugut.
Iliuuseqarnissat nunatsinni ilisimasaqaqatigiinnissamut sammiveqartut. Aamma iliuuseqarnissat avatitsinni nunat allat inuinut paasissutissiiniartussat.
Aammami Naalakkersuisut siulittaasuata nunani avannarlerni ministeriunernik, piujuaannartitsinissaq siunertaralugu 1998-imili atsioqateqarneranit annertunerusutigut atsioqatigiinerup timitaliiviginissaanut Inatsisartut isumasineqaratillu namminneq sassartaaruteqarsimanngillat.
Taamaattumik kalaallit nunaanni pinngortitaq Inuulluarit-mik taasaminik aviisiliortup Keld Hansenip atuakkiaa kisimi pissutiginiartariaqanngilarput, persuarsiornartunik atsioqatigiinnerit kinguneqartinnissaannut suliniuteqavittariaqalernitta pisariaqalersimaneranut.
Atuakkiaq qanorluunniit eqqunngitsortaqanngitsigigaluaruni, oqaatsinut arlariinnut nutserneqareerami, nunatta uagullu inuiaat isigineqarnitsinnut nalilersuiniarnermut sunniuteqartussaammat qularissanngilarput.
Ippassigamilu oqaluuserisassani immikkoortoq 86 oqaluuserigatsigu, akissuteqaamminnut ilanngullugu Naalakkersuisut saqqummiuppaat, immikkut avisiliarilersaakkaminni suut allaaserilersaarnerlugit.
Inuit Ataqatigiit tamanna immikkut pingaarnertut uparuarnianngilarput. Taamaattoq qulaaniit ima imalu isumaqarnerinnartut nipilimmik saqqummiiniarnerup kingunereratarsinnaasai isumaliutigilluarneqartariaqartut isumaqarpugut.
Aamma pingaaruteqarpoq pinngortitap uumasuisa naasuisalu qanoq suujunnaarsitsinngitsumik atorluarneqartariaqarnerannik inatsisip nutarterniarnerani innuttaasut tamatta peqataanissarput, tamatuma ilumut siunertarineqartutut sunniuteqarluarnissaanut tamatta isummersoqataanissarput pisariaqartippaa.
Taamatummi periuseqarnerup paatsooqatigiissinaanerit kingorna paaseqatigiissutiginiarlugit nukippassuatsiarsuarnik atuiffiusinnaanera pinngitsoortinngikkuniuk annikillilserujussuarsinnaavaa.
Uagullu Inatsisartuni inatsisiliortutut annertuutigullu inuiaqatigiinnut nunattalu avataanut kiinnertartuuniartussatut, nunarpullu sinnerlugu nunat tamat akornini suliniarnernut isummersoqataasartutut, aalajangersakkat sunut sammiveqarnissaat isummersoqataaffigalugillu ilisimalluinnartariaqarpagut.
Taamaattumik Inuit Ataqatigiit neriuutigaat, oqaluuseqarnerup matuma aamma Naalakkersuisut atuagassianngorlugu saqqummersitassaanut sunniuteqarsinnaanera aamma periarfissinneqassasoq.
Inuiattut nammineerusuttutut ima inerisimatigisariaqarpugut, nassuerutigisinnaassallugu ukiuni kingullerpiani pinngortitap attassinnaasai akimorlugit ilaatigut atuilersimagatta.
Tamanna assigiinngitsorpassuarnik pissuteqarpoq. Siullermik nunarsuarmi naalagaaffissuit pinngortitamik minngersaanerisa kinguneranik silaannaap allanngoriartorneranit, uumasunit nujuartanit tunisassiaqarsinnaanerup killeqassusianit, nunat tamat akornanni piujuaannartitsinissamik isumaqatigiissutit killiliinerannit, piniarnermik inuussutissarsiuteqavissut saniatigut angallatigissiartorneq peqatigalugu pinialunnissamut periarfissaqartut amerlanerujussuanngorsimanerannit kiisalu uumasut pisarineqartut tamakkiingitsumik atorneqarnerannit. Tamakkuuppullu ullumikkut piniartuunerup aningaasartuutinut malinnaasinnaajunnaarsimaneranut pissuterpiaasut.
Taavami uumassusillit eqqarsaatigalugit piujuaannartitsinissaq ilumut periutsitut atortariaqaratsigu qanoq iliorsinnaavugut?
Killilersuinerit, piffissami aalajangersimasumi uumasut ataasiakkaat piniarsinnaatinnerisigut, qanoq amerlatigisunik pisaqarsinnaanerup atuutsinneratigut, nunap immikkoortuini pissutsinut naleqqussarsimasunik eqqissisimatitsinernik aalajangersagaqarnikkut, nunaminertanik uumasoqatigiit najugannaavinik eqqissisimatitsiveqarnikkut, uumassusillit pisarineqartut iluaqutissartaasa tamakkiinerpaamik atornerisigut, piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup tapertarisinnaasaannik isertitsissutaasinnaasunik aqqutissiuussinikkut il.il..
Tamakku ilaat Inatsisartuni pineqartumut susassaqartut, kattuffiit, soqutigisaqaqatigiiffiit, nunaqqatigiit allaammi innuttaasut sapinngisamik annertunerpaamik paaseqatigalugit ingerlanneqarsinnaapput. Aamma ilaqarput nunap immikkoortuini innuttaasut qanimut qinigaasa isumagisassaannik.
Qujanartumik ullumikkut soqutigisaqaqatigiittut peqatigiiffeqartitsiterneq eqeersimaafiuvoq. Aalisartut piniartullu kattuffeqarput, saniatigooralugu pinialuttartut taamatut, peqatigiiffeqarpoq Timmiaq. Nutaajunerpaatullu peqatigiiffik Uppik pilersinneqaqqammerpoq
Tamakku taareerlugit Inuit Issittormiut Kattuffiat, issittumi avatangiisinut suliniuteqarnermigut nunarsuup sinnerani tutsuiginartumik suliniuteqarnermigut maluginiarneqarluartoq taasariaqarpoq, soorunalimi Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu nammineq ataatsimiititaliarput tassaavoq uagut Inatsisartuni isummatsinnik anitsiviusartoq, apeqqutini tamakkunani avammut kiinnertarfipput.
Naalakkersuinikkut ilumut qanoq iliuuseqartariaqaleratta piffissanngorpoq. Taamaattumik soqutigisaqaqatigiiffiit siuliani taagukkavut, nukippassuatsiarsuit, tamakkerlutik nunatta iluinnaani pinnatik assigiinngitsorpassuarnik nunatta avataani attaveqartut, kattullugit paaseqatigiinnikkut sunniuteqarnerpaamik nunatsinni ataatsimoortumik pinngortitamik atuilluarnissatsinnut isummanik katersitinneqartariaqarput.
Taamaattumik pinngortitap illersorneqarneranut inatsisip nutarterneqartariaqarnerata piareersarnerani isumasioqatigiinnissaq siunertaralugu nunatsinni nunattalu avataani pinngortitamik atuilluarnissamik siunertaqartut suleqatiseralugit aningaasanik pissarsiniarnissaq Naalakkersuisut siunnerfigissagaat Inuit Ataqatigiit siunnersuutigaat.
Minnerunngitsumimmi nunanik qanigisatsinnik suleqatigiiffigeriikkavut matumani suleqatiserineqarsinnaasut arlaqarput:
- Issittumi Siunnersuisoqatigiit, Arctic Council
- Nunat avannarliit Siunnersuisoqatigiivi, Nordisk Råd
- Nunat avannarliit killiit Siunnersuisoqatigiivi, Vestnordisk Råd
- Piujuaannartitsineq pillugu inatsisartut nunanit tamaneersut suleqatigiiffiat, SUPU
- Atlantikup avannaani miluumasut imarmiut pillugit Isumalioqatigiiffik, NAMMCO
Allallu, kingullermik ukiakkut ataatsimiinnermi Naalakkersuisut nunanik allanik attaveqarneq pillugu nalunaarusiaanni piukkunnarnersiorneqarsinnaasut.
Ullumikkut annernartortaqarsinnaasunik aalajangiinissami, qanga 70-ikkunni qassutinik tissukartittagarpassuarnik atuilluni kapisilinniarneq, helikopteriaqqat innanik timmissat erniorfiinik qaninngoortarsimaneri, umiarsuit ilaasartaatit innani timmissat piaqqiviisa saannguini siggartaamminnik nilliatitsisarsimaneri, Euoropami, Amerikami Avannarlermi Ruslandimi akuutissat sinnikuinik kuussuartigut aniatitsinermikkut aamma naalagaaffissuit silaannarmik minngersaanermikkut uumassusilinnut annertuumik akornusiisimanerisaa, qanorluunniit ilumoortigalutillu ajoqusiitigisimagaluarnerisa uummassusilittut pisuussutitsinnik nakkutigilluakkamik killilersuinikkut atuisariaqalernerput pinngitsoortissinnaanngilaa.
Avatangiisinut illersuiniarnermi aalajangersakkat uumassusilinnillu tunisassiaasinnaasunik killilersuinerulernikkut namminersornerunerup atuutilernerata kingorna iliuuserineqarsimasut, naalagaaffiup nakkutilliisimaneranit iliuuserisarsimasaannillu malunnaateqartumik annertuseriarsimagaluarput. Pissutsilli ullumi atuuttut takutippaat tamakku annertuutigut naleqqussarneqaqqitariaqalersut.
Nunatsinni nammineq atuinitta nakkutiginissaanut toqqammaveqarluarlutalu aalajangersaasarnissatsinnut, pinngortitamik uumasuinillu paasissutissanik katersiveqarnissap, Pinngortitaleriffimmit aallunneqarnerulernissaanut periarfissiisariaqarpugut.
Paasissutissat tamakku qaqugukkulluunniit nunat tamat akornini suleqataanitsinni aamma sakkusatsialaapput. Oqaluttuarisaanitsimmi ukiut kingullerpaaginnaat misilittakkatta takutereerpaat paasissutissanik tamakkuninnga katersaqarneq qanoq pingaaruteqartigisoq. Soorlu aalisagartassanik nunanik sanilerisatsinnik aalajangersaaniarluni isumaqatigiinniartarnitsinni misilittagaqarfigilereerparput kisitsisinik ilisimasanillu allanik uppernartunik peqarneq qanoq nukittoqutaatigisartoq.
Naalakkersuinikkut qinikkatut biologit uumassusilinnillu inuuniuteqarlutik pisutsinik qanimut misilittakkamikkut ilisimasaqartut akornanni unammisitsiniarnertut nipeqarsinnaasartumut akulerunnaveersaartariaqartugut isumaqarpugut.
Qinikkatut apeqqummi matumani immikkut pineqartut tamaasa atorfissaqartikkatsigik, isumaasa assigiinngissinnaasut naapisinniarnissaat pisussaaffitta pingaartut ilagaat.
Ullumikkut ilisimasatsitut Pinngortitaleriffiup siulersuisuini, sinniisoqarfiani aammalu Naalakkersuisut Aalisarnermut aamma Piniarnermut siunnersuisoqatigeeqartitsineratigut, pineqartut naapinnissaminnut periarfissaqareeraluarput.
Tamakkuli biologit uumasorniarnermillu inuuniuteqartut akaareqatigiillutik suleqatigiikkiartornerannut kigaakkaluamik sunniuteqarput.
Taamaattumik siunnersuisarfimmik Naalakkersuisunut Inatsisartunullu attuumasuusariaqanngitsumik ikaarsaariarnermi pilersitsisinnaaneq, susassaqartut akornanni isumaliutigeqqussavarput. Tamannalu periarfissatsialattut nalilerneqaruni aggersaanissamut siullermut KNAPK Pinngortitaleriffiullu siulersuisui isumaginnittuussasut isumaqarpugut.
Ukiuni untritilinni maanna atukkatsinni pinngortitamik atuinitsinni najoqqutassamik nunarsuarmioqatigiit peqataaffigisaanut, Agenda 21-mik taaneqartumut immersuinissami Naalakkersuisut nunat avannarlernik peqateqarnerarput. Suliarlu ataatsimut isummerfigineqartussaanerarlugu ukiup matuma naannginnerani pissasoq.
Inuit Ataqatigiit isumaqarput Agenda 21 innuttaasut peqataaffigisaannik isummerfigineqartariaqartoq. Taamaattumik isumasioqatigiinnissamik siusinnerusukkut oqarnitsitut piviusunngortitsinissaq suliap pineqartup naammassinnginnerani pisinnaassasoq naalakkersuisunut siunnerfigeqquarput.
Siunnersuuteqartummi tunngavilersornermini Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut Pilersaarummit issuagaa ilumoorpoq, ima allassimammat:
“..pingaartinneqassaaq sutigut tamatigut avatangiisit isiginiarneqartarnissaat piujuartitsinissamillu tunngaveqarluni ineriartortitsinerup akulerutsinneqarnissaa tunngaviit pingaarnerit ilagissagaat. Taama tunngaveqarneq susassaqartut qanimut suleqatigalugit Naalakkersuisut ineriartortinniarpaat.”
Matumanilu susassaqartut pingaarnerpaat tassa inuiaqatigiit sulinitsinni toqqammavigisagut.
Uumassusilinnik atuinerup aalajangersaaffigineqarnerata nutarternissaani makku aallutassat pingaartut ilagilluinnarpaat:
1. Uumassusillit tamavimmik nalunaarsoqqissaartariaqarnerat
2. Silaannaap allanngoriartornerata uumasut nerisareqatigiinnerannut sunniutaasa nunat tamat akornanni sulinermi aallunneqarnerulernissaat
3. Nunat qanigisat suleqatiginerisa annertusaavigineqarnissaat
4. Isumalluutit uumassusillit tamarmik ataqatigiissumik aqunneqartariaqarnerat, tamatumani siunnerfigalugu pinngortitap isumannaatsuunissaa, minguitsuunissaa aamma uumasut ataatsimoorlutik najugannaavisa, soorlu piaqqiorfiisa, innimigisariaqarneri
5. Piniartuunerup imminut napatissinnaasumik ingerlanneqarsinnaasunngortinnissaa, atorluaanerunikkut oqareernitsitullu tapertarineqarsinnaasunik aqqutissiornikkut minnerunngitsumillu uumasut suugaluartulluunniit nungusaataanngitsumik atuinermik tunngaveqarluni pisarineqartut, nunat tamat akornini niuerutaasinnaanerisa nunat akornini suliniaqatigiiffinni paasineqarnissaata sulissutigineratigut
6. Nunatta immikkoortuini ukiup kaajallakkiartornerani uumassusillit ataasiakkaat piniartukkormiut aningaasaqarnerannut pingaaruteqassusiat. Tamatumani nammineq pisarineqartunik atortoqarnikkut nerisaqarnikkullu, nalingisa misissuiffigineqarnissaat.
7. Kiisalu piniakkanik nakkutilliinermi innuttaasut qanoq pisussaaffilerlugit peqataatinneqarsinnaanerat.
Piujuartitsinissamik ineriartortitsinissamik oqaraangatta avatangiisit/pinngortitap/piniakkallu kisiisa uitsatiginiartarpavut. Matumanilu oqaaseqarnitsinni apeqqut tamannarpiaq annertunerpaamik sammivarput, pissutsit ullumikkorpiaq atuuttut tamanna pisariaqartimmassuk.
Piujuartitsinissamilli oqaluuseqarnermi taamatulli pisariaqartigaaq eqqaamassallugu inuiaqatigiit aningaasarsiornerat inooqatigiissutsikkullu pissutsit ilanngullugit eqqaamajuartariaqarnerat.
Suliniutit aallartisarneqartut ingerlaqqinnissaat Inuit Ataqatigiit peqataaffigissavagut. Matumanilu saqqummiussarput aallaqqaataannaavoq.
Neriuutigaarput ukiuni 2100-kkunni nunatta iliuuserisinnaasatut pingaartitaat ukiakkut ataatsimiinnissami Naalakkersuisunit saqqummiunneqassasut.