Samling

1. beh 29-04-2002

Den 25. april 2002                                                                                                                                        FM 2002/83

Forslag til forespørgselsdebat om Landsstyrets erklæringer om at bestræbe en bæredygtig udvikling i Grønland.

(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, IA)

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

./.. Bilag: Notat om status for bæredygtig udvikling i Grønland set i et Agenda 21 perspektiv.

Landstingsmedlemmet har i forespørgslen om bæredygtig udvikling bedt om en redegørelse for, hvad der reelt skal til for at sikre en bæredygtig udvikling af Grønland, og hvilke tiltag Landsstyret har taget lokalt, nationalt og internationalt. Det vil føre for vidt, fra denne talerstol, at opremse alle initiativer der foreløbig er taget, og derfor har Landsstyret valgt at vedlægge et bilag som beskriver initiativerne indenfor forskellige områder. 

Bæredygtig udvikling er et begreb som vedrører alle dele af samfundet. Landsstyret er enig med landstingsmedlemmet i, at bæredygtig udvikling ikke blot skal være et symbolsk begreb, men et begreb som er konkret, hvad enten vi taler om bæredygtig udvikling på det økonomiske område, i miljøforhold eller indenfor det sociale område.

Bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling af et samfund handler ikke kun om udnyttelsen af de levende ressourcer. Brundtland-rapporten fra 1987 beskriver bæredygtig udvikling således:

”Menneskeheden har evner til at gøre udviklingen bæredygtig - til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov”.

Brundtland-rapporten førte frem til Verdenstopmødet om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992. På topmødet blev der udarbejdet et omfattende dokument, som blev kaldt dagsordenen for det 21. århundrede, nemlig Agenda 21.

Landsstyret har deltaget i det nordiske arbejde i forbindelse med Agenda 21, og resultaterne af den proces som vi har været igennem, fremgår af det bilag som er vedlagt. Landsstyret vil inden årets udgang præsentere et oplæg til en samlet handlingsplan for et bæredygtigt Grønland. Dette skal være et første skridt på vejen til en ”Agenda 21 for Grønland”.

_______________

FM 2002/83

UK: j.nr. 01.26-01

For landsstyret er det vigtigt at en ”Agenda 21 for Grønland” ikke bliver et isoleret

dokument uden sammenhæng med landsstyrets øvrige politik. Det var derfor ikke nogen tilfældighed, at behovet for en bæredygtig udvikling i Grønland blev omtalt i den strukturpolitiske handlingsplan. Landsstyret anser det derfor som en naturlig fortsættelse heraf, at udformningen af det første udkast til en ”Agenda 21 for Grønland” skal foregå i et samarbejde mellem alle landsstyreområder. Det involverer områderne økonomi, erhverv, fangst, handel, sundhed, uddannelse, infrastruktur og det sociale område.

Landsstyret mener, at vi på denne måde sikrer os det nødvendige samspil mellem landsstyrets overordnede økonomiske politik og den fremtidige planlægning af et bæredygtigt Grønland.

Grønland bidrager også til det kommende Verdenstopmøde om bæredygtig udvikling, som finder sted i Johannesburg i begyndelsen af september i år. Landsstyret arbejder udfra en målsætning om, at skabe international forståelse for lokale befolkningers og oprindelige folks behov for, og ret til, bæredygtig udnyttelse og handel med produkter af fornybare og levende ressourcer. I øvrigt på samme måde som i WTO. En sådan politik vil på den ene side være i overensstemmelse med grundprincipperne om bæredygtig udvikling og på den anden side være i overensstemmelse med Grønlands behov for at kunne eksportere produkter der stammer fra naturen.

De levende ressourcer

Når vi taler om bæredygtig udvikling må vi erkende, at anvendelsen af de levende ressourcer har påkaldt sig megen opmærksomhed i den seneste tid. Jeg vil derfor kommentere dette aspekt.

Grønlands Hjemmestyre har ved et intensivt arbejde på internationalt niveau fået anerkendt rettighederne til fangst af de levende ressourcer. Det har taget mange år. Vi er kommet i stærk modvind i udlandet, og selvom henvendelserne udefra i nogen grad bygger på forkerte forudsætninger og manglende kendskab til de faktiske forhold her i landet, kan den negative omtale alligevel få katastrofale konsekvenser for vort samfund.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi har reelle problemer inden for forvaltningen af naturen og miljøet. Derfor skal vi tage konkrete skridt til en reel bæredygtig udnyttelse af vores levende ressourcer her og nu. Hvis ikke vi foretager os noget nu, kan vi risikere, at anvendelsen af de levende ressourcer bliver en ufrivillig forsidehistorie på EU-mødet i Ilulissat i august. Konsekvenserne kan blive at turisterne bliver væk, eller endnu værre, at forbrugere i hele verden begynder at boykotte vores eksportvarer.

I den nuværende situation har landsstyret gjort to ting. For det første har landsstyret anmodet Direktoraterne Miljø og Natur og Fiskeri, Fangst og Bygder om at udarbejde

_______________

FM 2002/83

UK: j.nr. 01.26-01

en redegørelse om samtlige problemstillinger, der er forbundet med udnyttelsen af de levende ressourcer. Redegørelsen skal munde ud i en konkret handlingsplan, der skal kortlægge vejen frem til en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer både på kort og på lang sigt.

For det andet forbereder Informationskontoret Tusagassiivik en intensiv informationskampagne om udnyttelsen af de levende ressourcer her i landet. Kampagnen skal

blandt andet informere om hvilke konsekvenser det kan få, hvis ikke vi udnytter de levende ressourcer på en bæredygtig måde. Jeg vil opfordre de mennesker, der rejser ud i internationale fora, og som i forvejen gør et stort stykke arbejde for at informere om den nuværende situation, til at kontakte Tusagassiivik for at få baggrundsmateriale så man er klædt på til at besvare eventuelle henvendelser.

Jeg vil gerne understrege, at det kun er os selv der kan gøre noget ved de reelle problemer omkring brugen af de levende ressourcer. Det tager mange år at få vendt et negativt omdømme til et positivt. Jeg er overbevist om, at en succesfyldt gennemførelse af både handlingsplan og kampagne vil skabe gensidig respekt mellem deltagerne i processen herhjemme.

Landstyret er som tidligere nævnt enig med Landstingsmedlemmet i, at begrebet bæredygtig udvikling ikke kun skal være et symbolsk begreb. Bæredygtigheden skal ligge som et solidt fundament som gennemsyrer alle dele af samfundet. Derfor har Landsstyret taget de initiativer som i kan se i bilaget. Landsstyret håber på, at det samlede udspil på områderne vil danne grundlag for vores diskussioner og en beslutning om, at vi i fremtiden opretholder og justerer vores nationale strategi for et bæredygtigt Grønland.

Jeg håber at vores tiltag vil skabe respekt fra vores internationale samarbejdspartnere, vi skal blot huske på, at vi ikke kan sige én ting, når vi repræsenterer vort land i udlandet, og noget andet når vi er hjemme.

_______________

FM 2002/83

UK: j.nr. 01.26-01

1. beh 29-04-2002

                        29. april 2002                                                                                                        UPA 2002/83

Nunatsinni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsisoqarnissaanik Naalakkersui­sut siunnerfiata apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisigineqarnissaanik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, IA)

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

./.. Ilanngussaq: Allakiaq nunatsinni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq Agenda 21 malillugu allagaq.

Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq pillugu Inatsisartunut ilaasortap apeqquteqaammi­ni qinnutigaa nassuiaatigineqaqqullugu nunatsinni piujuartitsinisamik tunngaveqarluni ineriartornis­saq qulakkeerneqassappat qanorpiaq iliortoqartariaqarnersoq, tamannalu eqqarsaatigalugu najukkani, nunatsinni nunallu tamalaat akornanni Naalakkersuisut sunik suliniuteqarsimanersut. Oqaluttarfim­miit uanngaaniit maannamut suliniutaasimasut tamaasa taagussagaluaraanni takisuuliorneruallaassa­qaaq, taamaattumillu Naalakkersuisut toqqarsimavaat ilanngussaq ilanngullugu tunniukkumallugu - tassani assigiinngitsutigut suliniutit allaaserineqarput.

Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq inuiaqatigiinni immikkoortunut tamanut tunnga­voq. Naalakkersuisut inatsisartunut ilaasortaq isumaqatigaat piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq oqariartaasiuinnassanngimmat timitalinnilli imaqartariaqarluni aningaasaqarniarnikkut, avatangiisitigut imaluunniit inuttut atugarisat eqqarsaatigalugit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq pigutsigu assigiimmik.

Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq

Inuiaqatigiinni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq pisuussutinik uumassusilinnik ilu­aquteqarnermut taamaallaat tunnganngilaq. 1987-imi Brundtlandip nalunaarusiaani piujuartitsinissa­mik tunngaveqarluni ineriartorneq imatut allaaserineqarpoq:

@Nunarsuup inui piginnaassuseqarput ineriartorneq piujuartitsinissamik tunngaveqartilissallugu -

qulakkiissallugu maannarpiaq pisariaqartitat naammassineqarnissaat, kinguaariit siunissami pisaria­qartitassaat akornusinngikkaluarlugit.@

Brundtlandip nalunaarusiaa tunngavigalugu 1992-imi Rio de Janeiromi Avatangiisit ineriartornerlu pillugit nunarsuatsinni naalakkersuinikkut siuttunit peqataaffigineqartumik ataatsimeersuartoqarpoq. Ataatsimeersuarnermit annertuumik nalunaarusiortoqarpoq Ukiut untritillit 21-ssaannut oqaluuseri­sassamik, Agenda 21-imik taaguuteqartumik.

Naalakkersuisut Agenda 21-mut atatillugu nunat avannarliit suliaqarnerannnut peqataapput, tamatu­malu inerneri ilanngussami ilanngunneqartumi takuneqarsinnaapput. Ukioq manna naatinnagu Naa­lakkersuisut saqqummiutissavaat nunatsinnut piujuartitsinissamik tunngaveqartumut tunngatillugu iliuusissatut pilersaarut tamarmiusoq. @Kalaallit Nunaannut Agenda 21@-p tungaanut ingerlanitsinni tamanna alloriarnerit siullersarissavaat.

Naalakkersuisut pingaartippaat @Kalaallit Nunaannut Agenda 21@ tassaassanngitsoq allakkiaq im­mikkoorluinnartoq Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinerata sinneranut atanngitsoq. Taa­maattumik piaarinaatsoornerunngilaq nunatsinni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornis­sap pisariaqassusia Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummi eqqartorneqar­mat. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput ippinnanngitsumik tamanna nanginneqassasoq @Ka­laallit Nunaannut Agenda 21@-mut missingiut siulleq naalakkersuisoqarfiit tamarmik suleqatigiin­neratigut suliarineqarpat. Tamatumani ilaatinneqassapput aningaasaqarniarnermut, inuussutissarsior­nermut, piniarnermut, niuernermut, peqqinnermut, ilinniartitaanermut, attaveqarnermut, pilersuiner­mut inuillu atugarisaannut tunngasut.

Naalakkersuisut isumaqarput taamaaliornikkut qulakkiissagipput Naalakkersuisut aningaasaqarniar­neq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerata qulliunerusup nunattalu piujuartitsinissa­mik tunngaveqarluni ineriartortup siunissami pilersaarusiorfiginissaata pisariaqartumik ataqatigiin­nissaat.

Nunarput peqataassaartaaq piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq pillugu ataatsimeersu­arnissami ukioq manna septembarip aallartilaarnerani Johannesburgimi pisussami. Naalakkersuisut sulipput siunertaralugu nunarsuarmioqatit paasissagaat sumiiffinni nunallit nunallu inoqqaavisa pi­sariaqartillugulu pisinnaatitaaffigigaat pisuussutinik uumassusilinnik piujuartitsinissamik tunngave­qarluni iluaquteqarniarsinnaaneq niuffateqarsinnaanerlu, soorlu aamma WTO-p tungaanut taama suliniuteqartugut. Taamatut naalakkersuinikkut ingerlatsineq piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartornermi tunngaviusunut naapertuutiinnarani aamma nioqqutissiat pinngortitameersut nunanut allanut tuninissaannut nunatta pisariaqartitsineranut naapertuutissaaq.

Pisuussutit uumassusillit

Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriarneq eqqartortillugu nassuerutigisariaqarparput pisuussu­tit uumassusillit atugaanerat piffissami kingullermi annertuumik sammineqarsimammat. Taamaattu­mik tamannattaaq oqaaseqarfigissavara.

Namminersornerullutik Oqartussat nunat tamalaat akornanni ilungersortumik sulinermikkut pisuus­sutit uumassusillit piniarnissaannut pisinnaatitaaneq akueritissimavaat. Tamanna ukiuni amerlasuuni sulissutigisariaqarsimavoq. Nunani allani sakkortuumik akerlilersorneqalersimavugut, naallu avataa­niit saaffiginnissutit ilaatigut eqqunngitsunik tunngaveqaraluartut aammalu nunatsinni pissusiviusu­nik paasisimasaqannginnermik pissuteqaraluartut taamatut eqqartorneqarnerlugaaneq inuiaqatigiin­nut kalaallinut kingunerlorujussuarsinnaavoq.

Qularutigineqassanngilaq pinngortitamut avatangiisinullu tunngasut aqunniarneranni piviusunik ajor­nartorsiuteqaratta. Taamaattumik pisuussutitta uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarlu­ni atorneqarnissaat pillugu maannarpiaq timitalimmik iliuuseqartariaqarpugut. Maannakkut qanoq iliuuseqanngikkutta imaarataannaavoq pisuussutinik uumassusilinnik atuinerput uagut piumassu­serinngisatsinnik aggustimi EU-p Ilulissani ataatsimiinnerani oqallisit pingaarnersarileraat. Tamatu­ma kingunerisinnaavaa takornariat peerunnerat, imaluunniit suli ajornerusoq, tassalu nunarsuarmio­qatitta tamarmik avammut nioqqutissiagut pisiariumajunnaaraat.

Pissutsini maannakkut atuuttuni Naalakkersuisut marlunnik iliuuseqarsimapput. Siullertut Naalak­kersuisut Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik aamma Aalisarnermullu, Piniarnermut Nu­naqarfinnullu Pisortaqarfik qinnuvigisimavaat ajornartorsiutit pisuussutit uumassusillit iluaqutigine­qarnerannut tunngasut tamaasa nassuiaasiorfigeqqullugit. Nassuiaatip inernerissavaa iliuusissanut pilersaarut timitalik, tassani nalunaarsorneqassalluni pisuussutit uumassusillit qanittoq ungasinneru­sorlu isigalugit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnissaannut aqqutissaq.

Aappaattut Tusagassiivik piareersarpoq nunatsinni pisuussutit uumassusillit iluaqutigineqarnerat pil­lugu sukumiisumik paasisitsiniaaniarluni. Paasisitsiniaanermi ilaatigut ilisimatitsissutigineqassaaq pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginianngikkutsigit qanoq kin­guneqarsinnaanersoq. Inuit nunarsuarmioqatitsinnut ataatsimiigiarlutik angalasartut aammalu maan­na pissutsit pillugit paasisitsiniaallutik annertuumik suliaqareersut kajumissaassavakka Tusagassiivik attaveqarfigisaqqullugu paasissutissanik tunuliaqutaasunik pissarsiniarlutik, apeqqutaajunnartut akis­sutissaqartikkumallugit.

Erseqqissassavara pisuussutit uumassusillit atorneqarneranni ajornartorsiutiviit uagut kisitta qanoq iliuuseqarfigisinnaagatsigit. Tusaamanerlugaaneq ajunngitsumut sangutissagaanni ukiut amerlasuut atortariaqarput. Qularinngivippara iliuusissatut pilersaarut paasisitsiniaanerlu pitsaasumik naammas­sineqarpata nunatsinni peqataasut imminnut ataqqeqatigiilissasut. Naalakkersuisut neriup­put nunar­put piujuartitsinissamik tunngaveqartoq pillugu suliniutit tamarmiusut oqallittarnitsinnut aalajangii­sarnitsinnullu tunngavissanngorluarumaartut.

Soorlu siusinnerusukkut oqareertunga Naalakkersuisut inatsisartunut ilaasortaq isumaqatigaat piuju­artitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq oqariartaasiuinnassanngimmat. Piujuartitsinissamik tunngaveqarneq inuiaqatigiinni sumiluunniit pataajaatsumik tunngavigineqartariaqarpoq. Taamaattu­mik suliniutit ilanngussami takuneqarsinnaasut Naalakkersuisut allartippaat. Naalakkersuisut neriuu­tigaat suliassaqarfinni assigiinngitsuni suliniutit tamarmiusut nunatsinnut piujuartitsinissamik tunn­gaveqarluni ineriartortumut nuna tamakkerlugu ilioriusissamik siunissami attassiinnarnissamut iluar­siisarnissatsinnullu oqaloqatigiittarnissatsinnut aalajangernissatsinnullu tunngaviussasut.

 

Neriuppunga suliniutit tamakkua kingunerannik nunarsuarmioqatitsinnit suleqatigisatsinnit ataqqine­qarneq pilersinneqassasoq, eqqaamaannassavarpulli imaassinnaanngimmat nunatsinnut sinniisutut nunani allaniikkaangatta allatut oqalussasugut maaniikkaangattalu allatut oqalulluta.