Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/83
3. maj 2002
Forespørgselsdebat om bæredygtig udvikling i Grønland.
(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup)
Siden for mange år siden har befolkningen i vort land levet af de ressourcer, som naturen har givet. Deres udgangspunkt har været god udnyttelse af ressourcer, de kendte ikke noget til overdrevent fangst. Vi kan blot erindre, at de udnyttede hele sælen, dels som føde, tøj, til telt, til belysning, til qajakbygning, til umiaq, og dels til fangstredskaber og sælen blev endog benyttet til at lave legetøj, som kan underholde børnene.
Dette er god udnyttelse med udgangspunkt i de naturgivne ressourcer, hvor mand og kivinde samt familier i tæt samarbejde fra morgen til aften er travlt beskæftiget med udgangspunkt i sælen, og sådanne personer, der lever under sådanne vilkår opnår lykke når de er foretagsomme og hjælper hinanden. De levede af det, der kommer fra landet og havet, og er påpasselige og omhyggelige med deres følge med i deres omgivelser og på denne måde forvaltede jagt- og fangtdyrene.
Med disse indledende bemærkninger fra Siumut indleder vi debatten om bæredygtig udvikling i Grønland ved at mindes vore forfædre med ære, idet de har ladet os få en mulighed til at se og benytte en uforandret natur.
Generationerne har nemlig fortsat og videreført denne kultur gennem mange år. Da overgangen fra fangersamfundet til et fiskerisamfund startede fik pengene magten, torsken blev en handelsvare der bidrog til udviklingen indtil den forsvandt.
Lige nu lever vi i en tid, hvor det er rejerne og hellefiskene samt skalddyrene der er det bærende i vores økonomi. Samfundet ændrede sig til et industrisamfund, samhørigheden i familierne blev problematisk, arbejdet skal passes med omhyggelighed og børnene blev ladt alene, hvor tiden til at tage tilstrækkelig vare om dem blev begrænset.
Livet i samfundet i forhold til tiden før, bliver hele tiden mere anderledes.
Vi er nået til en stade, hvor vi ikke drager god udnyttelse af vort lands levende ressourcer fuldt ud, vi vil gerne have friske og nye produkter og vi kan ikke med et slag fjerne udøvelse af fangst og jagt som en beskæftigelse, som vi har arvet gennem vort blod og krop.
Vi har indledt en kontakt til andre folkeslag, vi har en fast kontakt til Danmark og gennem forsyninger derfra lever vi i en tid med et stort udbud af varer, der kan købes, og vi har iværksat en udvikling, hvor vi har sat det som et mål, at vi tilstræber os og gerne vil sidestilles med de lande vi har kontakt med.
Siden stiftelsen af Siumut har bæredygtighedsprincippet været et erklæret mål og har været grundlaget i det bestræbelser der har været praktisere hidtil. Dette er væsentligt, såfremt de kommende generationer også skal nyde af de goder vi nyder godt af i dag, at fortsætte med en bæredygtig udnyttelse med god omtanke og vi mener, at de bedste resultater opnås bedst, at alle bør deltage i samdrægtighed udnyttelse af ressourcerne med forsigtighed.
Vi betrgter derfor i Siumut etableringen af Naturinstituttet samt jagtbetjentordningen som et fremskridt og at dette har en gavnlig effekt på, hvordan andre lande ser på os, og vi er glade for denne synlighed. Vi lægger i Siumut vægt på, at fangernes og lokalbefolkningens viden bliver inddraget og hørt. Dette bør biologerne og benytte sig mere af, for det er fangerne, der har den største viden, dag de følger naturens gang fra tæt hold og derfor fyldt med brugbart viden.
På foranledning af Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, havde Landstinget forleden en frugtbar debat omkring Nationalparken, hvor benyttelse af naturen og rettighederne til udnyttelsen af de levende ressourcer søges lagt sammen ved en renovering af naturbeskyttelsesloven fra 1980. Vi mener i Siumut, at gennemførelse af en sådan lovgivning ikke skal hastes igennem og at høringerne skal foretages omhyggeligt med tilstrækkelige tidsfrister og skal gennemføres i tæt samarbejde med befolkningen, og at debatten og opinionsdannelse bør ske ud fra de demokratiske principper.
Udformningen bør ske i tæt samarbejde med samt i fuld forståelse med de relevante myndigheder, kommuner og KANUKOKA. Dette er meget vigtig, da det er mere trygt når der er enighed blandt de involverede parter. Det giver stor følelse af afmagt, når der er strid omkring jagt- og fangstdyr. Dette kender vi også fra sagn fra vore forfædre, og når der sker en fejl på dette område, bliver meningen med ordet bæredygtighed blot til et tomt ord, og målet bliver på denne uhensigtsmæssige måde fjernere, og dette bør vi undgå, og vi er som lovgivere forpligtede til at tage hensyn til dette.
Fra Siumut er vi helt enige i landsstyrets initiativ vedrørende bæredygtig udvikling og vi vil medvirke til realisering af disse. Direktoratet for Miljø og Natur og Fiskeridirektoratet bliver pålagt at fremkomme med en redegørelse om udnyttelse af levende ressourcer. Fra Siumut har vi gennem frednings- og miljøudvalget krævet, at der foregår dialog mellem parterne. Fra Siumut mener vi, at det er nødvendigt at Råstofdirektoratet bliver inddraget i højere grad i arbejdet og fremkomme med redegørelser.
Da der var høringsrunde omkring de levende ressourcer, krævede kommunerne også at blive tildelt rettigheder. Da kysten er langstrakt og da forholdene er meget forskellige fra kommune til kommune, mener vi i Siumut, at det er på sin plads, at kommunerne får en kompetence til at forvalte de levende ressourcer, og at dette kan udføres sammen med KANUKOKA.
Vi støtter Landsstyret initiativer til at forsatte deres bestræbelser omkring miljøbeskyttelse, bevaring af dyr, planter og mineraler samt bevaring og beskyttelse af mange andre ting og vi støtter ligeledes i Siumut ansættelse af personale med henblik på en informationskampagne, som vi har gode forhåbninger til.
Vi skal fortsat have udgangspunkt i bæredygtighedsprincippet, og vi skal derfor fra Siumut opfordre til at børnene gennem Atuarfitsialak undervises i brugen af naturen som et fag, og vi skal benytte lejligheden til at minde Landsstyret, at vi fra Siumut tidligere har fremsat forslag om etablering af en naturskole.
Vi mener i Siumut, at vi kan benytte de grønlandske folketingsmedlemmer til at de gennem folketinget i Danmark deltager i en oplysningskampagne overfor deres kolleger samt ud ad, om hvordan vi benytter naturen og udnytter de levende ressourcer, uagtet vi er klar over, at udvalgsmedlemmer i Danmark samt andre har muligheder for at tage på orienteringsrejser for at følge med.
Vi mener i Siumut, at der er for mange, der har for lidt viden omkring vort samfund og dets kultur og som følge deraf giver forkerte og overdrevne meldinger ude omkring i verden. For at imødegå dette opfordrer i vi i Siumut, at der iværksættes væsentlige initiativer, og vi vil i Siumut deltage i dette arbejde.
Vi mener i Siumut, at omfanget af samarbejdet med andre lande og de nordiske lande bør være større, klarere og gennemføres koordineret, ved at Udenrigskontorets aktiviteter bliver øget, hvor vi i Siumut anmoder om, at det bliver overvejer om der kan etableres et såkaldt Internationalcenter, hvor der bliver etableret et arbejde, som bliver gennemført mere fleksibelt, med flere ressourcer tilført.
Således har vi fremsat disse bemærkninger til Asii Chemnitz Narups, Inuit Ataqatigiit, debatoplæg om bæredygtig udvikling i Grønland, og takker for Landsstyrets svar, som vi mener er grundig.
Ruth Heilmann
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/83
3. maj 2002
Nunatsinni piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut siunnerfiata apeqquteqaat aallaavigalugu oqalliseqarnissaanik siunnersuut.
Qangarsuaaniilli nunatsinni inuusut nunap pissarititaanik aallaveqartumik atuisuullutik inuusimapput. Atorluaaneq aallaavigivaat piniapilunneq naluaat. Eqqaaginnartigu puisi tamaat iluaqutissartaa atorpaat, nerisaralugu, atisaralugu, tuperalugu, qaammaqqutigalugu qaanniaralugu, umialiaralugu, sakkussiaralugu allaat aamma meeqqat pinnguaannik aliikkutassaannik pilersitsiffigisarlugu.
Tassa atorluaaneq pinngortitap pissarititaanik aallaveqartoq, inooqatigiit arnaq angut ilaqutariillu ikioqatigiilluinnarlutik ullaamit unnummut puisi aallaavigalugu ukkataqartarput, taamatut atugaqartut pilluarneq angusarpaat eqiasuikkunik ikioqatigiilluinnarunillu. Nuna imarlu inuutissaqarfigalugu atugartik paarilluinnartuuaat nakkutigilluinnarlugulu taamalu piniagassat aqullugillu malittariuarpaat.
Taamatut Siumumit aallarniuteqarluta piujuaannartitsinissamik oqallisissiamut oqaatiginiakkavut aallarniuserparput, siulivut eqqaaniarlugit ataqqinarluinnartuummata, nunamik allanngujuitsumik takusassaqartillutalu atugassaqalertimmatsigut.
Kinguaariimmi kalaallit tamanna kulturertik attattuarniarsimavaat piniartuunermik inuuniute-qarnertik ingerlakkamikku ukiorpaat. Piniarnermit aalisartuunermut ikaarsaariarneq aallartimmat aningaasaq naalaganngortinneqarpoq, saarulliit niuernikkut nunamut ineriartortitseqataalerput, tammakarnissartik tikillugu.
Maanna kinguppaat qalerallillu nalaanni inuuvugut qaleruallillu ilaatinneqalerput aningaasarsiutaallutik nunatsinnut napatitsiniutaalerlutik. Suliffissuaqarnermut ikaarsaariarpugut ilaqutariit ataatsimoorniarnertik ajornartorsiutigisalerpaat, suliffik nakkutigilluagassaavoq meeraq immineertinneqalerpoq, ilaatigut allaat piffissaqarfigineqarnissaminut amikkisaartunngorsimmalluni. Inuiaqatigiit inuunerat qangamut uuttuullugu allanngoriartuinnarpoq.
Ullumikkut killiffeqarpugut atorluaanermik ingerlatsiniarnitsinni tamakkiisuunngitsumik nunaatta pissarititanik atorluaannginnatta, nutaartugassaqarniartuuvugut aammalu pinialunneq ingerlallugu siulitsinnik kingornussarisarput imaaliinnarlugu aatsinnit timitsinnillu peersinneqarsinnaanngimmat.
Inuiannut allanut attaveqalersimavugut Qallunaat Nunaat attavigaarput pilersorneqarnitsigullu pisiassarpassuit nalaanni inuulluta nunarsuarmioqatigiinnut attaveqarnerulersimagatta piorsarsimassutsikkullu pissutsinut nallersuukkumalluta malittariniarlugillu ilungersorumalluta siunnerfeqarsimavugut.
Siumut pilersinneqarmalli piujuartitsinermik isummat pingaartillugit anguniakkamini suli-niaqataaffigai ullumimut taamatut ilungersuuteqarluni ingerlatsilluni, tamanna pingaaruteqar-poq kinguaariimmi nunatta pissarititaanik ullumikkutut pilluaatigisatsinnik pissaqartittuassa-gutsigik nungukkiartuutaanngitsumik silatusaartumillu atuineq ingerlattuartariaqaratsigu, miarnersortumik iliuuseqartarluta ingerlanissarput tamatta isumagaarput inuit kikkuugunilluunniit paaseqatigiillutik akaareqatigiilluinnarlutillu tamanna angusaqarfiginiartariaqarpaat.
Taamaattumik Siumumit pinngortitaleriffimmik aamma piniarnermut nakkutilliisunik pilersitsineq siumut ingerlariarnertut isigaarput avammullu attaveqarnitsinnut sakkuullunilu iluaqutigineqarnera maanna ersarissunngoriartormat nuannaarutigaarput. Siumumit pingaartitaraavut piniartut maanilu najugaqartut ilisimasaat aamma tusaaniartassallugit. Tamanna biologit aamma atorluartariaqarpaat, piniartut taakkuupput pinngortitamut qanilluinnartumik malittarinnittut taamaattumillu ilisimasarsuarnik ulikkaartut.
Nunatta pinngortitallu eriagisariaqarnerat pillugu, Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut, saqqummiussaqarnera naapertorlugu Inatsisartuni ippassannguaq nuannersumik oqallippugut, taamatut pinngortitamik uumasuinillu atuinerit pisinnaatitaaffiillu pillugit inatsisiliornerit 1980-imi pisut nutarsarniarneqarmata ataatsimoortinniarneqarlutik. Siumumit isumaqarpugut taamatut inatsisiliortoqartillugu pipallataanatik peqqissaarluinnartumillu tusarniagassat tamaasa piffissaqartilluarlugit ingerlanneqartariaqartut innuttaasut tikillugit isumaat tamallu oqartussaaqataanerat aallavigalugu oqallinnerit isumasiuinerillu ingerlanneqartariaqartut.
Pisortaqarfiit susassaqartut kommunit KANUKOKA-lu peqataatilluinnarlugit aalajangersagassat paaseqatigiilluarnikkut ilusilersorneqartarnissaat pisariaqarluinnarpoq. Tamanna pingaarpoq paaseqatigiittoqartillugumi illuatungeriinnut toqqissisimanarnerusarmat, nuanniinnerpaasarpormi piniagassat pillugit akerleriittoqartillugu. Tamanna aamma siulitsinnik oqaluttuani nalunngilarput, taamatut kukkusumik pisoqaraangat piujuaannartitsinissamik isuma aatsaat tassa oqaasiinnanngortarpoq, soorlulu anguniagaq pissusissaanngitsumik ungasinnerulersinneqaannartarluni, tamanna pinngitsoortilluinnartariaqarpoq, tamannalu uagut inatsisiliortut tamanna pisussaaffigaarput pitsaanerpaamik angusaqarfiginiassallugu.
Siumumit Naalakkersuisut iliuusaat piujuartitsinissamillu suliniutaat isumaqatigilluinnarpavut suleqataaffigalugillu. Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik aamma Aalisarnermut Pisortaqarfik peqquneqarmata pissuussutinut uumassusilinnik iluaquteqarniarnermut pissutsit nassuiaateqarfiginissaannik. Siumumit Eqqissisimatitsinermi Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami aamma taamatut piumasaqaateqarsimavugut oqaloqatigiinnerit isummersoqatigiinnerillu ingerlallugit. Siumumit isumaqarpugut aamma Aatsitassanut pisortaqarfiup annerusumik peqataatinneqarlunilu nassuiaateqartinneqarnissaa aamma pisariaqartuusoq.
Pissuussutit uumassusillit pillugit isumasiuineq ingerlanneqarmat kommunit pisinnaatitaaffeqarnerulernissaat aamma piumasaqaataavoq. Siumumit isumaqarpugut sineriassuaq taamatut annertutigimmat pissutsillu kommunemit kommunemut assigiinngeqimmata kommunit piniagassanut aqutsinissaminnut pisinnaatitaaffeqartitaanerunissaat pisariaqartoq, tamannalu KANUKOKA peqatigalugu ingerlanneqartariaqarpoq.
Pinngortitamik eriagisaqarneq uumasuinik naasuinik ujaqqanik allarpassuarnillu allanngutsaaliuineq ingerlattuarniarlugu Naalakkersuisut iliuuserisaat tapersersornartuuteqaavut aammalu paasisitsiniaaneq suli annerusup ingerlanneqarnissaanik anguniagaqarnermi atorfinitsitsineq Siumumit isumalluarnartutut isumaqarfigaarput.
Piujuartitsissaguttalu aallaavigisariaqarpavut meeqqat taamaattumik Atuarfitsialak aqqutigalugu inerisaanermi pinngortitamik atuinermut ilinniartitsissutigineqarnera suli annerusumik pimoorunniarlugu iliuutsit aallartinneqarnissaat Siumumit kaammattuutigaarput, aammalumi naturskolemik pilersitsinissamik siumumit siunnersuuteqarnikuunerput matumuuna piviusunngortinniarlugu Naalakkersuisut matumuuna suliniuteqarnissaannik eqqaasinniarpavut.
Siumumit isumaqarpugut pinngitsoorata folketingemi ilaasortaatitavut Qallunaallu Nunaanni folketinge aqqutigalugu inuiaat allat nunatsinni pinngortitamik atuinitsinnik iluaquteqarnitsinnillu suleqatiminnut avammullu paasisitsiniaanerit peqataaffigisinnaagaat Ataatsimiititaliamili nalunngilarput Qallunaat Nunaanni aamma taamatut soqutigisaqartut allaat nunatsinnut paasisassarsiorlutillu malittarinninnissaminnut.
Siumumit isumaqarpugut Nunarput inuisalu kultureannik paasisimasakippallaartut amerlavallaarput nunarput pillugu kukkusumik ingasattajaartumillu avammut nalunaaruteqartartut. Tamannalu pinngitsoortinniarlugu annertuumik suliniutit aallartinniarlugit kaamattuutivut Siumumit peqataaffigissallugit piareersimavugut.
Siumumit isumaqarpugut nunanut allanut nunanilu avannarlernut suleqatigiinneq annerusoq ersarinnerusorlu ataqatigiinnerusumik ingerlanneqartariaqartut nunanut allanut allaffeqarfik annertusillugu, Internationalcenter, taamatut taaguuserlugu suliniarneq eqaannerusoq nukissaqarfiunerusorlu pilersissinnaagipput isumaqaratta matumuuna eqqarsaatigeqqullugu Siumumit pilersinneqarnissaa suliniutigillaqquarput.
Taamatut oqaaseqarfigaarput Asii Chemnitz Naarup, Inuit ataqatigiit, piujuaannartitsinissaq pillugu oqallisissiaa, Naalakkersuisullu akissutaat sukumiisutut isigalugu qujassutigaarput.
Ruth Heilmann
Siumut