Samling
FM 2002/29
Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2001 om folkeskolen.
I medfør af § 5 i Lov nr. 579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland fastsættes:
Kapitel 1
Definition
§ 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder vederlagsfri undervisning til børn og unge, som er undergivet undervisningspligt, jf. §§ 24 - 26.
Kapitel 2
Folkeskolens formål og grundlag
§ 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med hjemmet:
at medvirke til, at eleven tilegner sig alle nødvendige kundskaber og færdigheder,
at medvirke til at udvikle elevens anlæg og evner og fremme elevens sundhedsmæssige, sociale og emotionelle udvikling,
at medvirke til, at eleven kan skabe sig et harmonisk og selvstændigt liv,
at fremme åndsfrihed og tolerance hos eleven og
at styrke medansvar og samarbejde mellem eleverne og mellem lærerne og eleven.
Stk. 2. Folkeskolen skal tilbyde et sundt og trygt læringsmiljø, der fremmer elevens evne til selvstændig tænkning og kritisk stillingtagen, evne til at give udtryk for egne meninger, holdninger og følelser samt målrettethed, omstillingsevne, engagement og kreativitet.
Stk. 3. Folkeskolens undervisning skal give eleven mulighed for at tilegne sig nyttige kundskaber, arbejdsformer og faglige kompetencer, at udvikle individuelle evner og forberede sig til uddannelse og erhverv samt at tilegne sig alsidige udtryksformer og sproglige kompetencer.
Stk. 4. Folkeskolen skal skabe sådanne rammer for dagligdagen og arbejdet i skolen, at eleven udvikler sit selvværd og sin selvtillid samt sine evner til samarbejde, sin ansvarsfølelse og sin respekt for andre mennesker.
Stk. 5. Folkeskolens hele virksomhed skal skabe grundlag for, at eleven udvikler sin viden om og forståelse af egen samfundsmæssige identitet, kultur og værdier, tilegner sig viden om og udvikler forståelse for andre kulturer, indføres i en demokratisk tankegang og bliver bevidst om egne demokratiske rettigheder og pligter samt udvikler forståelse for eget ansvar over for samfundets udvikling og dets samspil med naturen.
Kapitel 3
Folkeskolens struktur og omfang
Inddeling og varighed
§ 3. Folkeskolen er 10-årig og opdelt i 3 trin omfattende et 3-årigt yngstetrin, et 4-årigt mellemtrin samt et 3-årigt ældstetrin.
§ 4. Eleverne organiseres på de enkelte trin i årgangsdelte eller ikke-årgangsdelte klasser og undervises i fagdelte og tværfaglige forløb på skiftende hold sammensat af elever fra en eller flere klasser på det pågældende trin efter den enkelte elevs behov og interesse i forhold til læringsmålene, jf. § 13, stk. 2, § 17 og § 18, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ved dannelsen af klasser skal der tilstræbes en forholdsmæssig ligelig fordeling af elever, der har grønlandsk som modersmål og elever, som ikke har grønlandsk som modersmål.
§ 5. Elevtallet i en klasse må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 26 elever.
Undervisningstid
§ 6. Elevernes undervisningstid fastsættes som en årsnorm på grundlag af undervisningstimer á 60 minutter.
Stk. 2. På yngstetrinet omfatter elevernes undervisningstid mindst 700 timer årligt på alle tre årgange, jf. dog § 49, stk. 4. På mellemtrinet omfatter elevernes undervisningstid mindst 890 timer på 4. årgang, mindst 920 timer på 5. årgang og mindst 970 timer årligt på 6. og 7. årgang, jf. dog § 49, stk. 4. På ældstetrinet omfatter elevernes undervisningstid i de obligatoriske fag mindst 880 timer på 8. årgang, mindst 910 timer på 9. årgang og mindst 920 timer på 10. årgang.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 kan fraviges, når antallet af elever på et hold taler herfor.
Stk. 4. Der skal sikres en jævn fordeling af elevernes undervisningstid på undervisningsårets uger og undervisningsugens dage, jf. § 7.
Skoleårets længde
§ 7. Skoleåret begynder 1. august og omfatter fra 200 til 240 skoledage fordelt på ugens 5
første hverdage eller på alle ugens 6 hverdage.
Stk. 2. I forbindelse med særligt tilrettelagte kursusforløb, tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede undervisningsforløb og lignende kan skoler med en 5-dages undervisningsuge inddrage ugens 6. hverdag som undervisningsdag. Skolen skal i så fald forud for skoleårets begyndelse lave en plan herfor.
Stk. 3. Undervisningen gennemføres på mindst 36 og højest 40 uger.
Stk. 4. Landsstyret udfærdiger en ferieplan som grundlag for udfærdigelse af lokale ferieplaner.
Kapitel 4
Undervisningens indhold, organisering og tilrettelæggelse
Undervisningssprog
§ 8. Undervisningssprogene er grønlandsk og dansk.
Stk. 2. Som et led i elevernes sprogindlæring kan engelsk tillige være undervisningssprog.
Undervisningens indhold og organisering
§ 9. Undervisningen omfatter på alle trin fagdelt eller ikke fagdelt undervisning, jf. §§ 10-12 samt bilag 1, inden for fagområderne
sprog omfattende fagene grønlandsk, dansk og engelsk samt 3. fremmedsprog,
kultur og samfund omfattende fagene samfundsfag samt religion og filosofi,
matematik og natur omfattende fagene matematik og naturfag,
personlig udvikling omfattende undervisning i sundhed, social og emotionel læring, uddannelses- og erhvervsorientering samt andre psykologiske og sociale emner og
lokale valg omfattende undervisning inden for det praktisk-musiske område samt deltagelse i kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter.
Stk. 2. I undervisningen i alle fag og fagområder inddrages den praktisk-musiske dimension som en støtte for og et led i læringen.
Stk. 3. I undervisningen i alle fag og fagområder indgår IT som en del af og et redskab i undervisningen.
Stk. 4. En del af undervisningstiden på alle trin anvendes til tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb.
Stk. 5. Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning og som lejrskoler og skolerejser med overnatning.
Stk. 6. Som alternativ til den almindelige undervisning kan skolen desuden give mulighed for skolerejser med overnatning.
Stk. 7. I tidsrummet fra kl. 8 til kl. 16 på ugens fem første hverdage kan eleverne ud over den obligatoriske undervisning efter stk. 1 tilbydes deltagelse i pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter.
Undervisningen på yngstetrinet
§ 10. På yngstetrinet omfatter undervisningen
i fagområdet sprog: fagene grønlandsk og dansk,
i fagområdet kultur og samfund: fagene samfundsfag samt religion og filosofi,
i fagområdet matematik og natur: fagene matematik og naturfag,
fagområdet personlig udvikling og
fagområdet lokale valg.
Stk. 2. Fagområdet sprog omfatter tillige sprogudviklende kreative aktiviteter med andre sprog.
Undervisningen på mellemtrinet
§ 11. På mellemtrinet omfatter undervisningen
i fagområdet sprog: fagene grønlandsk, dansk og engelsk,
i fagområdet kultur og samfund: fagene samfundsfag samt religion og filosofi,
i fagområdet matematik og natur: fagene matematik og naturfag,
fagområdet personlig udvikling og
fagområdet lokale valg.
Undervisningen på ældstetrinet
§ 12. På ældstetrinet omfatter undervisningen
i fagområdet sprog: fagene grønlandsk, dansk og engelsk samt 3. fremmedsprog som tilvalg,
i fagområdet kultur og samfund: fagene samfundsfag samt religion og filosofi,
i fagområdet matematik og natur: fagene matematik og naturfag,
fagområdet personlig udvikling og
fagområdet lokale valg.
Stk. 2. I undervisningen i naturfag, jf. stk. 1, nr. 3, indgår særskilt undervisning i disciplinerne fysik/kemi, biologi og naturgeografi.
Formålet for de enkelte trin, fagenes formål, læreplaner og vejledninger
§ 13. Landsstyret fastsætter overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin og formålet med undervisningen i de i § 9, stk. 1, nr. 1 - 3, nævnte fag og for de i § 9, stk. 1, nr. 4 og 5, nævnte fagområder.
Stk. 2. Landsstyret udsender læreplaner for de i § 9, stk. 1, nr. 1 - 3, nævnte fag og for det i § 9, stk. 1, nr. 4, nævnte fagområde. Læreplanerne indeholder, foruden de overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin og fagenes og fagområdernes formål, jf. stk. 1, nærmere angivelser af læringsmål på de enkelte trin, undervisningsvejledninger og vejledninger i evaluering.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
§ 14. Til elever, hvis funktionsnedsættelse er af en sådan art eller omfang, at deres behov for særlig støtte ikke kan dækkes inden for den almindelige undervisning, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Elever fra skoler, hvor bistand efter stk. 1 ikke kan gennemføres i tilstrækkeligt omfang, skal tilbydes ophold på de i § 20 nævnte elevhjem, kollegier og særligt indrettede kostskoler.
Stk. 3.Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand iværksættes efter regler fastsat af landsstyret, der i den forbindelse kan fravige §§ 6, 7, 9, 10, 11, 12 og 13, stk. 2.
Supplerende undervisning og modersmålsundervisning
§ 15. Supplerende undervisning gives til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelige undervisning i et eller flere fag, fordi de
har været uden undervisning gennem længere tid eller har modtaget utilstrækkelig undervisning på grund af sygdom,
er tilflyttet fra en skole, hvor undervisningen med hensyn til indhold, metoder eller omfang adskiller sig væsentligt fra undervisningen på den nye skole eller
er flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler for undervisningen efter stk. 1.
§ 16. Elever, der hverken har grønlandsk eller dansk som modersmål, kan tilbydes undervisning i deres modersmål.
Undervisningens tilrettelæggelse
§ 17. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmaterialer og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, formålene for de enkelte trin, formålene for de enkelte fag og fagområder og læreplanernes angivelser af læringsmål. Undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at undervisningen planlægges og tilrettelægges således, at den rummer udfordringer for alle elever.
Stk. 3. I hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.
Stk. 4. Eleven udarbejder i samråd med sine lærere en handleplan, som indgår i den løbende evaluering, jf. § 18, stk. 1 og 2, og danner udgangspunkt for elevens videre undervisnings- og uddannelsesforløb. Landsstyret fastsætter regler herfor.
Evaluering og dokumentation
§ 18. Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af den enkelte elevs udbytte heraf. Evalueringen skal tage udgangspunkt i elevens egen vurdering og danne grundlag for undervisningens videre planlægning og vejledning af den enkelte elev og dennes forældre om elevens videre skole- og uddannelsesforløb og erhvervsvalg. Landsstyret kan fastsætte regler om den løbende evaluering.
Stk. 2. Elever og forældre, jf. § 29, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevens udbytte af skolegangen. I forbindelse hermed drøftes den handleplan, som eleven i samråd med sine lærere har udarbejdet i henhold til § 17, stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om underretningen til elever og forældre om skolens syn på elevens udbytte af skolegangen.
Stk. 3. Som grundlag for planlægningen af den enkelte elevs videre skoleforløb foretages efter yngstetrinet og efter mellemtrinet en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I vurderingen indgår resultaterne af den løbende evaluering samt en evaluering af elevens faglige standpunkt på det pågældende tidspunkt. Landsstyret fastsætter regler herfor.
Stk. 4. For at dokumentere elevens udbytte af skolegangen afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I evalueringen indgår resultaterne af den løbende evaluering gennem ældstetrinet samt en evaluering af elevens standpunkt i alle elevens fag. Landsstyret fastsætter regler herfor.
Stk. 5. Ved afslutningen af ældstetrinet udfærdiger skolen et afgangsbevis. Afgangsbeviset giver oplysninger om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, og resultaterne af den samlede vurdering af elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 4, samt andre relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede vurdering.
Stk. 6. For elever, der fritages for undervisningspligten efter 8. klassetrin i henhold til § 26, stk. 3, udfærdiges ligeledes afgangsbevis med oplysninger om, i hvilken undervisning eleven har deltaget og resultaterne af den løbende evaluering gennem ældstetrinet samt andre relevante oplysninger, som eleven ønsker inddraget i den samlede vurdering.
Stk. 7. Landsstyret fastsætter regler om de i stk. 5 og 6 nævnte afgangsbevisers indhold og form.
Klasselæreren
§ 19. Hver klasse tilknyttes en klasselærer, som har ansvaret for og forestår målsætningen for og planlægningen af elevens skolegang i samarbejde med elevens hjem og dennes øvrige lærere.
Stk. 2. Klasselæreren har ansvaret for, at fælleskabet i klassen giver alle elever et trygt udgangspunkt for deres skolegang.
Elevhjem, kollegier og særligt indrettede kostskoler
§ 20. For at sikre, at alle elever tilbydes undervisning i henhold til denne forordning, oprettes i fornødent omfang elevhjem og kollegier i tilknytning til eksisterende skoler.
Stk. 2. Optagelse sker på grundlag af ansøgning fra forældrene, jf. § 29, og efter samråd med eleven og skolen.
Stk. 3. Ophold på elevhjem og kollegier er vederlagsfrit.
Stk. 4. På særligt indrettede kostskoler kan optages handicappede elever, for hvem det må anses at være en væsentlig fordel at opholde sig uden for hjemmet med henblik på videre skolegang/optræning. Optagelse og fordeling sker efter landsstyrets nærmere bestemmelser herom.
Stk. 5. Ophold på særligt indrettede kostskoler er vederlagsfrit for forældrene. Landsstyret fastsætter bestemmelser om betaling fra hjemkommunen for elevens ophold.
Undervisningsmaterialer
§ 21. De nødvendige undervisningsmaterialer stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.
Skolebiblioteker
§ 22. Ved enhver skole indrettes et skolebibliotek.
Stk. 2. Skolebiblioteket har til formål at at fremme folkeskolens formål ved at stille undervisningsmaterialer til rådighed for skolens elever og lærere. Desuden skal skolebiblioteket tage hensyn til elevernes fritidsinteresser samt lærernes behov for løbende at holde sig orienteret inden for de pædagogiske og psykologiske områder.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler for det biblioteksfaglige arbejde, jf. landstingsforordning om biblioteksvæsenet.
Kapitel 5
Forsøgsarbejde
§ 23. Med henblik på forsøgsarbejde kan landsstyret godkende sådanne afvigelser fra reglerne i forordningens kapitel 3 og 4 om henholdsvis folkeskolens struktur og omfang og undervisningens indhold, organisering og tilrettelæggelse, som vil være forenelig med fastholdelse af folkeskolens formål og grundlag, jf. § 2.
Kapitel 6
Undervisningspligt og forældrenes rettigheder og pligter
Undervisningspligt
§ 24. Ethvert barn, der bor i Grønland, eller som skal opholde sig i landet i mindst 6 måneder, er undervisningspligtig efter reglerne i §§ 25-27.
Undervisningspligtens indhold
§ 25. Undervisningspligten indebærer ret og pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler for foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden.
Stk. 3. Børn, der modtager hjemmeundervisning eller anden undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, skal ikke deltage i folkeskolens undervisning.
Undervisningspligtens indtræden og ophør
§ 26. Undervisningspligten indtræder fra skoleårets begyndelse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at påbegyndelsen af et barns skolegang udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning fritage en elev for undervisning efter 8 års undervisning, når særlige grunde taler for det. Fritagelse fra undervisning efter 8 års undervisning forudsætter, at der iværksættes et erhvervs- og uddannelsesforløb for den pågældende elev.
Indskrivning og optagelse
§ 27. Optagelse i folkeskolen finder sted ved skoleårets begyndelse i det år, barnet fylder 6 år, jf. dog § 26, stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indskrivning skal foregå inden for en vis frist. Dog skal indskrivning have fundet sted senest den 1. juni.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om indskrivning og udskrivning af elever.
Forældreansvar
§ 28. Forældrene, jf. § 29, har ansvaret for, at barnet opfylder undervisningspligten, og må
ikke lægge hindringer i vejen herfor.
Stk. 2. Skolegang uden for folkeskolen skal anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven bor.
Stk. 3. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 29, personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor.
Forældrenes rettigheder og pligter
§ 29. Forældrenes rettigheder og pligter i medfør af denne forordning tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.
Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der faktisk sørger for barnet, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedsindehaverens vegne.
Kapitel 7
Lærerne
§ 30. For at kunne varetage undervisning i folkeskolen skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden relevant uddannelse, der er godkendt af landsstyret.
Stk. 2. Personer med særlige kvalifikationer kan varetage undervisning i enkelte fag.
Stk. 3. Personer med relevante kvalifikationer kan varetage undervisning i timer, der ikke kan besættes med det i stk. 1 og 2 nævnte personale.
Stk. 4. Socialpædagoger eller personer med anden relevant uddannelse kan varetage pædagogiske opgaver i tilknytning til elevhjem, kollegier og særligt indrettede kostskoler, jf. § 20, specialpædagogiske foranstaltninger, jf. § 14, og pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter, jf. § 9, stk. 7.
Kapitel 8
Skolevæsenets styrelse
§ 31. Det påhviler landsstyret at sørge for:
Pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Særligt indrettede kostskoler i henhold til § 20, stk. 4.
Faglig konsulenttjeneste.
Udvikling af undervisningsmaterialer.
Kursus samt efter- og videreuddannelsesvirksomhed for lærere og ledere i folkeskolen.
Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde samt evaluering af folkeskolens virksomhed.
Stk. 2. Til varetagelse af de i stk. 1, nr. 3 - 6, nævnte opgaver etableres et pædagogisk forsknings-, evaluerings- og uddannelsesinstitut.
Stk. 3. Landsstyret kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en eller flere kommuner lade disse overtage løsningen af de i stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte opgaver.
§ 32. Landsstyret fører tilsyn med kommunernes forvaltning af landstingsforordning om folkeskolen.
Stk. 2. Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, der må anses for nødvendige for at varetage sine opgaver efter denne forordning.
§ 33. Det påhviler kommunalbestyrelsen, jf. § 38 stk. 1, at sørge for:
Undervisning i henhold til §§ 9 - 12 og §§ 14 - 16.
Undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen. Sådan undervisning skal tilbydes eleverne i deres hjem eller på den institution eller det sygehus i kommunen, hvor de opholder sig.
Oprettelse af elevhjem og kollegier, jf. § 20, stk. 1.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om den i stk. 1, nr. 2, nævnte undervisning.
§ 34. Kommunalbestyrelsen kan løse de i forordningen pålagte opgaver i fællesskab med kommunalbestyrelserne i andre kommuner.
§ 35. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en anden kommune henvise elever til undervisning i den anden kommunes skoler.
Stk. 2. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på ældstetrinet og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.
§ 36. I områder uden for den kommunale inddeling varetager landsstyret de opgaver, som
efter forordningen er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Landsstyret kan efter aftale med kommunalbestyrelsen i en eller flere kommuner lade disse overtage løsningen af de opgaver, som efter stk. 1 påhviler landsstyret.
§ 37. Den enkelte skole har inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål og grundlag, jf. § 2.
Kapitel 9
Den lokale styrelse
Kommunalbestyrelsen
§ 38. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:
Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
Ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere. Beslutningerne om ansættelse af skoleledere og lærere træffes efter udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 42, stk. 8.
Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til trin, klasser, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 14 og udbud af pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter efter § 9, stk. 7. Beslutningen træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.
Rammer for: klassedannelsen, elevernes timetal og specialundervisningen mv.
Generelle retningslinier for skolernes virksomhed i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere om varetagelse og koordinering af kulturelle aktiviteter.
Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse, skolebespisning og skolebiblioteksordningen i kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes tillæg til læreplaner for de i § 9, stk. 1, nr. 1 - 4, nævnte fag og fagområder og skolernes læreplaner for de i § 9, stk. 1, nr. 5, nævnte lokale valg efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser, jf. § 42, stk. 9.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne forordning til skolebestyrelserne bortset fra tilsynsforpligtelsen og de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.
§ 39. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser om bl.a.:
Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
Udpegning af et eventuelt tilforordnet medlem til skolebestyrelsen, jf. § 40, stk. 4.
Fremgangsmåden ved valg af lærer- og elevrepræsentanter til skolebestyrelsen.
Om kommunalbestyrelsen i henhold til § 40, stk. 10 har besluttet, at valg af forældrerepræsentanter skal ske ved forskudte valg.
Sammensætningen af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 38, stk. 4.
Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen mv., jf. § 38, stk. 2, nr. 3-6.
Stk. 4. Landsstyret udarbejder en vejledende normalvedtægt.
Skolebestyrelsen
§ 40. Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af:
5 repræsentanter for forældrene valgt af personer, der har forældremyndigheden over eller plejetilladelse til børn, der er indskrevet i skolen. Forældrerepræsentanterne vælges blandt personer, som selv har valgret og er valgbare til skolebestyrelsen og blandt personer, som en eller flere af disse opstiller til valg. Landsstyret fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
2 repræsentanter for lærerne valgt af og blandt lærerne på skolen.
2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under hensyntagen til skolens elevtal, antal trin, klassetal og lignende forhold beslutte, hvorvidt der kun skal være 3 forældrerepræsentanter. Såfremt skolebestyrelsen kun har 3 forældrerepræsentanter, skal der tilsvarende kun være 1 lærerrepræsentant og 1 elevrepræsentant.
Stk. 3. Ved skoler, der kun har til og med 7. årgang, er der ingen elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra skolebestyrelsen dog godkende elevrepræsentation i disse tilfælde.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning herom fra skolebestyrelsen bestemme, at en af kommunalbestyrelsen udpeget person deltager uden stemmeret i skolebestyrelsens møder.
Stk. 5. Alle skolebestyrelsens medlemmer har stemmeret, jf. dog stk. 12.
Stk. 6. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne.
Stk. 7. Skolens leder er skolebestyrelsens sekretær og deltager uden stemmeret i skolebesty-relsens møder. Souschefen for skolens leder deltager også uden stemmeret i skolebestyrelsens møder.
Stk. 8. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der har ansættelse som undervisere ved skolen, kan ikke vælges som forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
Stk. 9. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skole-bestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valg af forældrerepræsentanter afholdes hvert andet år som forskudte valg.
Stk. 11. I de tilfælde, hvor 2 eller flere skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode.
Stk. 12. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i behandlingen af eller afstemning i sager vedrørende enkeltpersoners forhold.
§ 41. Kommunalbestyrelsen yder forældrerepræsentanterne et fast funktionsvederlag. Funk-
tionsvederlagets størrelse fastsættes under hensyntagen til skolens elevtal, antal af trin og lignende forhold.
§ 42. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 38, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter mål for skolens undervisning og øvrige virksomhed.
Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender skolens plan for undervisningen for hvert skoleår, herunder planer for
elevernes timetal,
fagenes timetal,
undervisningens organisering i fagdelte kursusforløb og tværfaglige forløb,
udbudet i de lokale valg,
specialundervisningen på skolen,
udbudet af pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter,
elevernes placering i klasser,
skole-hjem samarbejdet, jf. stk. 4,
underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
arbejdets fordeling mellem lærerne,
fællesarrangementer for eleverne i undervisningen og
kursus samt efter- og videreuddannelse for skolens personale.
Stk. 4. Skolebestyrelsen fastsætter retningslinier for skolens øvrige virksomhed, herunder for skolens og hjemmets samråd om det enkelte barns skole- og uddannelsesforløb og det øvrige samarbejde mellem skole og hjem.
Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmaterialer og fastsætter ordensregler.
Stk. 7. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier, om skolens virksomhed skal omfatte varetagelse og koordinering af kulturelle aktiviteter, jf. § 38, stk. 2, nr. 5.
Stk. 8. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af lærere og ledere, jf. § 38, stk. 2, nr. 2.
Stk. 9. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens tillæg til læreplaner for de i § 9, stk. 1, nr. 1 - 4, nævnte fag og fagområder og til læreplaner for de i § 9, stk. 1, nr. 5, nævnte lokale valg, jf. § 38, stk. 3.
Stk. 10. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 11. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Stk. 12. Skolebestyrelsen aflægger ved slutningen af hvert skoleår årsberetning til kommunalbestyrelsen om skolens virksomhed i det forløbne skoleår. I årsberetningen indgår desuden skolebestyrelsens overordnede plan for det kommende skoleårs aktiviteter.
Skolens leder
§ 43. Ved hver skole ansættes en leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, jf. dog § 26, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Stk. 4. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende skolens plan for un-dervisningen for hvert skoleår og retningslinier for skolens øvrige virksomhed, jf. § 42, stk. 3 og 4, samt forslag til skolens budget, jf. § 42, stk. 5, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 38, stk. 2, nr. 1.
Rådgivende organer
§ 44. Ved hver skole nedsættes et pædagogisk råd. Rådet består af skolens leder og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver.
Stk. 2. Rådet skal rådgive skolens leder samt være forum for pædagogisk debat og udvikling på den enkelte skole.
Stk. 3. Skolebestyrelsen kan pålægge lederen at indhente udtalelser fra det pædagogiske råd. Rådet kan af egen drift udtale sig til skolebestyrelsen. Disse udtalelser skal fremsættes gennem skolens leder.
Stk. 4. Det pædagogiske råd hører elevrådet i alle relevante spørgsmål.
Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 45. Ved hver skole nedsættes et elevråd. Ved mindre skoler kan skolebestyrelsen beslutte, at elevrådets opgaver varetages af hele elevforsamlingen.
Stk. 2. Rådet består af repræsentanter for samtlige elever.
Stk. 3. Rådet skal være forum for drøftelser af elevernes interesser.
Stk. 4. Skolebestyrelsen kan pålægge lederen at indhente udtalelser fra elevrådet. Rådet kan af egen drift udtale sig til skolebestyrelsen. Disse udtalelser skal fremsættes gennem skolens leder.
Kapitel 10
Klageregler
§ 46. Klage over beslutninger i henhold til denne forordning, der er truffet af den enkelte skole, kan inden 4 uger fra beslutningens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Beslutninger der er truffet af kommunalbestyrelsen vedrørende opgaver, der efter aftale med landsstyret er overdraget til kommunalbestyrelserne, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for landsstyret.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om, at visse beslutninger kan indbringes for landsstyret.Kapitel 11
Finansiering
§ 47. Alle udgifter til folkeskolens anlæg, undervisning og drift i øvrigt påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler Hjemmestyret eller andre.
Stk. 2. Kommunerne dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner, lejrskoler og skolerejser efter § 9, stk. 5, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevens forplejning under lejrskoler og skolerejser efter § 9, stk. 5 og 6. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.
Stk. 4. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 2-3.
Stk. 5. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 9, stk. 5 og 6, kan ikke ud over de i stk. 3 nævnte udgifter betinges af erlæggelse af et beløb eller anden ydelse.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev, herunder lærertimeforbrug pr. elev.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser.
§ 48. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. august 2002, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Landsstyret kan efter aftale herom med kommunalbestyrelserne for samtlige kommuner fastsætte tidspunktet og vilkårene for ikrafttrædelsen af anlægsforpligtelsens overdragelse til kommunerne. Anlægsforpligtelsen efter § 47, stk. 1, vil indtil overdragelsen fortsat være Hjemmestyrets. Landsstyret kan indgå aftale med kommunalbestyrelserne for samtlige kommuner om overgangsordninger, der har til hensigt at sikre størst mulig kommunal indflydelse.
§ 49. Landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen og landstingsforordning nr. 5 af 28. oktober 1982 om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser ophæves den 1. august 2002, jf. dog stk. 2-4
Stk. 2. § 4, §10, stk. 5 og § 11 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen forbliver i kraft.
Stk. 3. For elever, der begynder på 7.- eller højere klassetrin i skoleåret 2002/2003, forbliver landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen i kraft, indtil de har færdiggjort deres skoleforløb. Landsstyret kan fastsætte overgangsregler.
Stk. 4. I perioden 1. august 2002 til 31. juli 2007 omfatter elevernes undervisningstid på yngstetrinet mindst 670 timer årligt på alle tre årgange, og på mellemtrinet omfatter elevernes undervisningstid mindst 860 timer på 4. årgang, mindst 890 timer på 5. årgang og mindst 940 timer årligt på 6. og 7. årgang.
Stk. 5. Regler, der er fastsat eller opretholdt i medfør af landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af nærværende landstingsforordning eller anden lovgivning.
Grønlands Hjemmestyre den xx/xx 2001.
Jonathan Motzfeldt / Lise Lennert
Bilag 1.
Fordeling af fag og fagområder på de enkelte trin.
|
År |
Sprog |
Kultur og samfund |
Matematik og natur |
Lokale valg |
Personlig udvikling |
||||||||||
|
yngstetrinnet |
|||||||||||||||
|
1. |
Grønlandsk |
Dansk |
Sprogudviklende ak- |
Samfundsfag |
Religion og filosofi |
Matematik |
Naturfag |
Praktisk-musiske aktiviteter, idræt m.v. |
Selvværd Selvstændig-hed Identitet |
||||||
|
2. |
|||||||||||||||
|
3. |
|||||||||||||||
|
mellemtrinnet |
|||||||||||||||
|
4. |
Grønlandsk |
Dansk |
Engelsk |
Samfundsfag |
Religion og filosofi |
Matematik |
Naturfag |
Praktisk-musiske aktiviteter, idræt m.v. |
Sundhed Kønsroller Familiekund-skab Ansvar Samarbejde |
||||||
|
5. |
|||||||||||||||
|
6. |
|||||||||||||||
|
7. |
|||||||||||||||
|
ældstetrinnet |
|||||||||||||||
|
8. |
Grønlandsk |
Dansk |
Engelsk |
3. Fremmedsprog |
Samfundsfag |
Religion og filosofi |
Matematik |
Fysik/kemi |
Biologi |
Geografi |
Praktisk-musiske aktiviteter, idræt m.v. |
Uddannelses- og erhvervsvalg |
|||
|
9. |
|||||||||||||||
|
10. |
|||||||||||||||
Undervisningen på yngstetrinet tilrettelægges i vid udstrækning ikke-fagdelt blandt andet som tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb, jf. § 10, stk. 4. Dette er i skemaet markeret ved udeladelse af optrukne linier mellem fagene og fagområderne.
Undervisningen i grønlandsk og dansk påbegyndes allerede på 1. årgang. Desuden tilrettelægges der sprogudviklende kreative aktiviteter i andre sprog. Undervisningen i engelsk starter på 4. årgang, og fra 8. årgang skal der tilbydes undervisning i et 3. fremmedsprog. Dette kan være tysk eller fransk, men også andre sprog kan tilbydes.
Faget samfundsfag indeholder kultur, historie, samfundslære og kulturgeografi. De enkelte delfag vil komme til at fremstå som stadig mere selvstændige fag op gennem skoleforløbet.
Undervisningen i religion og filosofi vil på yngstetrinet hovedsageligt tage udgangspunkt i kristendomskundskab og samtaler om dagligdags moralske spørgsmål. På mellemtrinet vil undervisningen også omfatte indblik i andre religioner end den kristne samt generelle filosofiske, etiske og moralske spørgsmål, mens den på ældstetrinet tillige vil omfatte ikke-religiøse filosofier og verdensopfattelser.
Faget naturfag omfatter fysik/kemi, biologi og naturgeografi. De enkelte delfag vil også her i læreplanerne komme til at fremstå som stadig mere selvstændige fag op gennem skoleforløbet. På ældstetrinet vil undervisningen blive tilrettelagt som egentlig fagdelt undervisning.
De lokale valg skal sikre en alsidig undervisning i de praktisk-musiske fag, som vil kunne omfatte en bred vifte af aktiviteter som for eksempel musik, drama, dans, billedkunst, foto, medier, keramik, håndarbejde, skindbehandling og -syning, sløjd og husflid, husgerning, kajak- og hundeslædebygning, sejlads, fiskeri og fangst samt traditionelle og moderne idræts- og sportsgrene. Desuden vil lokale valg inddrage alderssvarende kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter uden for skolen som en del af elevernes læring.
Personlig udvikling er et nyt fagområde, som skal imødekomme ønsket om, at eleverne får styrket deres selvværd, lærer at tage medansvar for og at arbejde målrettet med deres egen udvikling og uddannelse og gives redskaber til at forstå sig selv og andre. Faget vil, ud over de nuværende emner seksualoplysning, sundhedslære, familiekundskab, oplysning om nydelses- og rusmidler, uddannelses- og erhvervsorientering samt arbejdskendskab, omfatte andre psykologiske og sociale emner samt elevens arbejde med personlig planlægning.
Opstilling i spalten ¿Personlig udvikling¿ angiver ikke en bestemt progression, idet der vil blive undervist alderssvarende i alle de nævnte emner på alle trin.
UPA 2002/29
Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. xx, x, xxxx 2001-imeersoq. Siunnersuummut missingersuut.
Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiat pillugu inatsisip nr. 579 29. november 1978-imeersup § 5-ia naapertorlugu aalajangersarneqarput:
Kapitali 1
Nassuiaataa
§ 1. Atuarfik tassaavoq kommunip atuarfiutaa, meeqqanut inuusuttunullu, atuartinneqartussaatiaasunut, akeqanngitsumik atuartitsinissamik neqerooruteqartoq, tak. §§ 24 - 26.
Kapitali 2
Atuarfiup siunertaa tunngavialu
§ 2. Atuarfiup angerlarsimaffik suleqatigalugu pisussaaffigaa
1) ilikkagassanik pisinnaasassanillu pisariaqartunik tamanik atuartoq pissarsitissallugu,
2) atuartup piginnaasai ineriartortissallugit, peqqissutsikkut, inooqataanikkut misigissutsitigullu inerikkiartorneq ilaatillugu,
3) atuartup toqqissisimasumik namminersortumillu inooqataalernissaanut peqataassalluni,
4) tatisimaneqanngitsumik isumaliorsinnaaneq akaarinninnerlu atuartumi siuarsassallugit, kiisalu
5) atuartut akornanni aamma ilinniartitsisut atuartullu akornanni akisussaaqatigiinneq suleqatigiinnerlu nukittorsassallugit.
Imm. 2. Atuarfiup ilikkartitsiniarnermini avatangiisit peqqinnartut toqqissisimanartullu neqeroorutigissavai, taamaasiornermigullu atuartup namminersortumik eqqarsarsinnaanera, akuersaaginnarani nammineq isummersinnaassuseqarnerminik piginnaassusai, isummaminik, nammineq isiginnittaatsiminik misigissutsiminillu oqaatiginnissinnaassuseqarnera kiisalu anguniakkaminik angusiniarsinnaassutsimigut, allanngortitseriarsinnaassutsimigut, tunniussimassutsimigut pilersitseriarsinnaassutsimigullu piginnaasai siuarsassallugit.
Imm. 3. Atuarfiup atuartitsinermini atuartoq piginnaasassanik, suleriaatsinik atuagarsornikkullu piginnaasassanik iluaqutaasussanik pissarsinissamut periarfississavaa, taakkununnga ilaatinneqassapput atuartup piginnaasaminik ineriartortitsisinnaanissaa, ilinniagaqarnissamut inuutissarsiutitaarnissamullu piareersarneq kiisalu tamatigoortumik saqqummiusseriarsinnaaneq oqaatsinillu piginnaasat tamatigoortut.
Imm. 4. Atuarfiup ulluinnarni ingerlatsinini sulininilu imatut sinaakkusersussavaa, atuartoq imminut naleqartinnerminik, imminut tatiginerminik, suleqateqarsinnaassuseqarnerminik, akisussaassuseqarnerminik inunnullu allanut ataqqinninnerminik ineriartortitsisinnaalersillugu.
Imm. 5. Atuarfiup suliamini tamani atuartup inuiaqatigiinni kinaassutsiminik, kulturiminik pingaartitaminillu paasinninnerminik ilisimasaminillu ineriartortitsinissaa tunngavilissavaa, inuiaat allat kulturiinik ilisimasaqarnera paasinnissinnaaneralu ineriartortissavaa, oqartussaaqataanermik eqqarsartaatsimut iseriartuaartinneqarnissaa isumagissavaa kiisalu oqartussaaqataanerminut, pisinnaatitaaffeqarnerminut, pisussaaffeqarnerminut inuiaqatigiillu ineriartornerannut pinngortitamullu naleqqussarniarnerminut atuartup nammineq akisussaaqataanerminik paasinnissinnaanera ineriartortissallugu.
Kapitali 3
Atuarfiup ilusaa annertussusaalu
Immikkoortui sivisussusaalu
§ 3. Atuarfik ukiuni 10-ni atuarfiuvoq, alloriarfinnut pingasunut agguarsimasoq, tassaasut ukiuni 3-ni nukarlerni, ukiuni 4-ni akullerni kiisalu ukiuni 3-ni angajullerni atuarfik.
§ 4. Alloriarfinni ataasiakkaani atuartut klassinut ukioqatigiiaanut imaluunniit ukioqatigiiaanngikkaluanut agguaanneqassapput atuartitsissutinilu ataasiakkaani atuartitsissutinillu akimuilluni ingerlatitsiffiusuni ingerlaqatigiinnilu nikerartuni, alloriarfimmi pineqartumi klassinit ataasiakkaanit arlalinnilluunniit atuartulinnik katitigaasuni atuartinneqassallutik, atuartut ataasiakkaat ilikkagassatut anguniagassanut naleqqiullugu pisariaqartitaat soqutigisaallu aallaavigalugit, tak. § 13, imm. 2, § 17 aamma 18, imm. 1 aamma 2.
Imm. 2. Klassinik pilersitsinermi anguniarneqassaaq atuartut kalaallisut ilitsoqqussaralugu oqaasillit atuartut kalaallisut ilitsoqqussaralugu oqaasiliunngitsut , atuartut tamarmik amerlassusaannut naapertuuttumik agguaanneqarnissaat.
§ 5. Ukiup atuarfiusup aallartinnerani klassimi ataatsimi atuartut amerlassusaasa 26 qaangissanngilaat.
Atuartitsinerup sivisussusia
§ 6. Piffissaq atuartut atuartinneqarfissaat tiimit atuartitsiffiusut 60 minutsikkaartut tunngavigalugit ukiumoortumik naatsorsorneqartassaaq.
Imm. 2. Nukarlerni ukiuni atuartitsiffiusuni 3-ni tamani atuartut ukiumut minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 700-ni atuartinneqartassapput, taamaattoq tak. § 4, imm. 4. Akullerni atuartut ukiut atuartitsiffiusut 4-anni minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 890-ini, ukiut atuartitsiffiusut 5-aanni minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 920-ni, ukiullu atuartitsiffiusut 6-anni 7-annilu minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 970-ini atuartinneqartassapput, taamaattoq tak. § 49, imm. 4. Angajullerni atuartut pinngitsoorani atuartitsissutini, ukiut atuartitsiffiusut 8-anni, minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 880-ini, ukiut atuartitsiffiusut 9-anni minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 910-ni kiisalu ukiut atuartitsiffiusut 10-anni minnerpaamik nalunaaquttap-akunnerini 920-ni atuartinneqartassapput.
Imm. 3. Imm. 2-mi aalajangersakkat sanioqqunneqarsinnaapput, atuartut ingerlaqatigiinni (holdimi) amerlassusaasa pisariaqartippassuk.
Imm. 4. Sapinngisaq naapertorlugu piffissap atuartut atuartinneqartarfissaata, ukiup atuarfiusup sapaatip-akunneranut sapaatip-akunneratalu ulluinut oqimaaqatigiissumik agguataarneqartarnissaa anguniarneqassaaq, tak. § 7.
Ukiup atuarfiusup sivisussusaa
§ 7. Ukioq atuarfiusoq 1. august aallartittassaaq, ullullu atuarfiusussat 200-niit 240-nut amerlassuseqassallutik, atuartitsinerlu sapaatip-akunnerata ulluini siullerni 5-ni imaluunniit ulluini siullerni 6-ni pisassaaq.
Imm. 2. Immikkut aaqqissukkanik pikkorissartitsilluni ingerlatsinermi, atuartitsissutit akimorlugit ingerlatsinermi, sammisanillu aalajangersimasunik qulequtsiilluni, piareersariikkanik anguniagaqarluni, periutsillu taakku assigisaannik atuartitsissutinik ingerlatsinermi, atuarfiit sapaatip-akunneranut ulluni 5-ni atuartitsiffiusartut sapaatip- akunnerisa ulluisa 6-at atuartitsivigisinnaavaat taamaattoqassappat atuarfik ukiup atuarfiusup aallartinnissaa sioqqullugu tamanna pillugu pilersaarusioreersimassaaq.
Imm. 3. Atuartitsineq sivikinnerpaamik sapaatip-akunnerini 36-ni sivisunerpaamillu sapaatip-akunnerini 40-ni ingerlanneqartassaaq.
Imm. 4. Naalakkersuisut atuanngiffissanik pilersaarusiaq, sumiiffinni ataasiakkaani atuanngiffissat pilersaarusiornerannut toqqammavissatut suliarissavaat.
Kapitali 4
Atuartitsinerup imarisai, aaqqissorneqarnera piareersarneqarneralu
Atuartitsinermi oqaatsit
§ 8. Atuartitsinermi oqaatsit tassaapput kalaallit qallunaallu oqaasii.
Imm. 2. Atuartut oqaatsinik ilikkartinniarneqarnerannut ilaatillugu tuluit oqaasii aammattaaq ilinniartitsinermi atorneqarsinnaapput.
Atuartitsinerup imaa aaqqissorneqarneralu
§ 9. Alloriarfinni tamani ¿ atuartitsissutinut ataasiakkaanut immikkoortiterilluni imaluunniit immikkoortiterinani - atuartitsineq atuartitsissutit qanitariissut makku iluanni pissaaq, tak.§§ 10 - 12 aamma ilanngussaq 1:
1) oqaatsit, tassaallutik kalaallit oqaasii, qallunaat oqaasii, tuluit oqaasii kiisalu allamiut oqaasiisa pingajui,
2) kulturimik inuiaqatigiillu pillugit sammisaqarneq, tassaallutik inuiaqatigiilerineq kiisalu upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu,
3) matematikki pinngortitarlu, tassaallutik matematikki pinngortitalerinerlu,
4) inuttut inerikkiartorneq, tassaallutik peqqinneq, inooqatigiinnikkut misigissutsikkullu ilikkagaqarniarneq, ilinniagaqarnissamik inuutissarsiutissamillu qinersiniarnermi paasisitsiniaaneq aamma tarnikkut inuttullu inooqatigiinneq pillugu sammisassat, kiisalu
5) sumiiffinni ataasiakkaani ilinniartitsissutissatut toqqakkat, tassaallutik atuartitsineq atuartitsissutinut mernguernartunut tunngassuteqartoq kiisalu kulturikkut, inuttut, inooqatigiinnikkut inuutissarsiutinullu tunngassuteqartunik sumiiffinni ataasiakkaani aaqqissuussatut ingerlanneqartut.
Imm. 2. Atuartitsissutini ataasiakkaani aamma atuartitsissutini qanitariissuni tamani mernguernartulerineq atuartitsinermi ilikkartitsiniarnermilu ikorfartuutitut ilaatinneqassaaq.
Imm. 3. Atuartitsissutini ataasiakkaani aamma atuartitsissutini qanitariissuni tamani IT atuartitsinerup ilaatut atuartitsinermilu atortutut ilaatinneqassaaq.
Imm. 4. Alloriarfinni tamani atuartitsinerup ingerlanneqartup ilaa atuartitsissutit akimorlugit ingerlatsinertut, aalajangersimasunik qulequtaqarluni sammisaqartitsinermi piareersariikkanillu anguniagaqarluni atuartitsinertut ingerlanneqartassaaq.
Imm. 5. Atuartitsinerup ilaa unnuinngikkaluarluni paasisassarsiorluni angalanertut aamma unnuinertalimmik tammaarsimaarnertut atuaqatigiillu angalaaqatigiinnerisut aaqqissuunneqarsinnaavoq.
Imm. 6. Atuartitsinermut nalinginnaasumut taarsiullugu atuarfik angalanernik unnuinertalinnik ingerlatsinissamut periarfissiisinnaavoq.
Imm. 7. Sapaatip-akunnerata ulluini siullerni tallimani, nal. 8-miit 16-imut, atuartut, imm. 1-imi atuartinneqarnerup eqqartorneqartup nalinginnaasup saniatigut, perorsaaneq tunngavigalugu namminneq piumassusertik naapertorlugu peqataaffigineqarsinnaasaminnik neqeroorfigineqarsinnaapput.
Nukarlerni atuartitsineq
§ 10. Nukarlerni atuartitsinerup imarai:
1) atuartitsissutit qanitariissut oqaatsit: kalaallit qallunaallu oqaasii,
2) atuartitsissutit qanitariissut kulturi inuiaqatigiillu: inuiaqatigiilerineq aamma upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu,
3) atuartitsissutit qanitariissut matematikki pinngortitarlu: matematikki pinngortitalerinerlu,
4) atuartitsissutit qanitariissut inuttut inerikkiartorneq kiisalu
5) atuartitsissutit qanitariissut ilinniartitsissutissat sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat.
Imm. 2. Oqaatsinik atuartitsinermut aammattaaq ilaassapput atuartut allamiut oqaasiinik piginnaasaannik inerisaaniarluni pilersitsiffiusumik sammisaqartitsineq.
Akullerni atuartitsineq
§ 11. Akullerni atuartitsinerup imarai:
1) atuartitsissutit qanitariissut oqaatsit: kalaallit, qallunaat tuluillu oqaasii,
2) atuartitsissutit qanitariissut kulturi inuiaqatigiillu: inuiaqatigiilerineq aamma upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu,
3) atuartitsissutit qanitariissut matematikki pinngortitarlu: matematikki pinngortitalerinerlu,
4) atuartitsissutit qanitariissut inuttut inerikkiartorneq kiisalu
5) atuartitsissutit qanitariissut ilinniartitsissutissat sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat.
Angajullerni atuartitsineq
§ 12. Angajullerni atuartitsinerup imarai:
1) atuartitsissutit qanitariissut oqaatsit: kalaallit, qallunaat tuluillu oqaasii aamma toqqakkatut allamiut oqaasiisa pingajui,
2) atuartitsissutit qanitariissut kulturi inuiaqatigiillu: inuiaqatigiilerineq aamma upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu,
3) atuartitsissutit qanitariissut matematikki pinngortitarlu: matematikki pinngortitalerinerlu,
4) atuartitsissutit qanitariissut inuttut inerikkiartorneq, kiisalu
5) atuartitsissutit qanitariissut sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat.
Imm. 2. Pinngortitalerinermik atuartitsinermi, tak. imm. 1, nr. 3, immikkut atuartitsissutaassapput fysik/kemi, uumassuseqartulerineq aammalu pinngortitaleriffiusumik nunalerutit.
Alloriarfinni ataasiakkaani siunertat, atuartitsissutit siunertaat, ilikkagassatut pilersaarutit, ilitsersuutit kiisalu nalunaaquttap-akunneri atuartitsinermi atugassat
§ 13. Naalakkersuisut alloriarfinni ataasiakkaani atuartitsinermi anguniagassat pingaarnerit aalajangersassavaat aammalu § 9, imm. 1, nr. 1-imiit 3-mut eqqartorneqartuni atuartitsissutini kiisalu atuartitsissutini qanitariissuni § 9, imm. 1, nr. 4-mi 5-imilu taaneqartuni siunertassat ilanngullugit aalajangersassallugit.
Imm. 2. Naalakkersuisut § 9, imm. 1, nr. 1-imiit 3-mut aamma § 9, imm.1 nr. 4-mi atuartitsissutitut aamma atuartitsissutitut qanitariissutut taaneqartut pillugit ilikkagassatut pilersaarutinik suliaqassapput. Alloriarfinni ataasiakkaani atuartitsinermi anguniagassat pingaarnerit atuartitsissutillu kiisalu atuartitsissutit qanitariissut siunertaasa saniatigut, ilikkagassatut pilersaarutit imarivaat alloriarfinni ataasiakkaani ilikkagassatut anguniagassat, atuartitsinermik ilitsersuutit aamma naliliisanermik ilitsersuutit.
Immikkut ittumik atuartitsineq aamma allatut immikkut perorsaanikkut ilinniartitsinikkullu ikiorsiisarneq
§ 14. Atuartut piginnaasamikkut kinguarsimanertik pissutigalugu nalinginnaasumik atuartitsinerup iluani immikkut ikiorserneqarnissaminnik pisariaqartitsinerat tunniunneqarsinnaanngippat, immikkut atuartinneqassapput allatullu annertusisamik immikkut perorsaanikkut ikiorserneqassallutik.
Imm. 2. Atuartut atuarfimmi, imm.1 malillugu, naammattumik ikiorserneqarfigisinnaanngisaminni atuartuusut, atuartut angerlarsimaffiini, atuartunut inissiani atuarfinnilu najugaqarfiusuni immikkut aaqqissuussani § 20-mi eqqaaneqartuni najugaqarnissaminnik neqeroorfigineqassapput.
Imm. 3. Immikkut atuartitsineq aamma allatut immikkut perorsaanikkut ikiorsiineq malittarisassanik naalakkersuisut aalajangersagaannik tunngaveqarluni aallartisarneqassapput, taamaaliornermi malittarisassat §§-ini 6, 7, 9,10,11, 12 aamma 13, imm. 2-mi eqqartorneqartut sanioqqutaarneqarsinnaapput.
Naammattusaammik aamma ilitsoqqussaralugu oqaatsinik atuartitsineq
§ 15. Atuartunut atuartitsissutini ataasiakkaani arlalinniluunniit nalinginnaasumik atuartitsinermut malinnaasinnaanngikkallartunut naammattusaammik atuartitsisoqarsinnaavoq makku peqqutaappata:
1) atuartup sivisunerusumik atuartitaasimannginnera imaluunniit napparsimaneq peqqutigalugu atuartinneqarsimanera amigarsimappat,
2) atuarfimmit atuartitsinerup imarisaasigut, periusaasigut annertussusaasigulluunniit, atuarfigiligaanut naleqqiullugu annertuumik allaassuteqartumit nuussimappat,
3) nunatsinnut nuuttuuppat kalaallillu oqaasiinik ilisimasaqariinngippat.
Imm. 2. Naalakkersuisut imm. 1 malillugu atuartitsineq pillugu malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.
§ 16. Atuartut kalaallisut qallunaatulluunniit ilitsoqqussaralugu oqaaseqanngitsut ilitsoqqussaralugu oqaatsiminnik atuartitaanissaminnik neqeroorfigineqarsinnaapput.
Atuartitsinerup aaqqissorneqarnera
§ 17. Atuartitsissutini tamani atuartitsinerup aaqqissorneqarnera, atuartitseriaatsit suleriaatsillu atorumasat ilanngullugit, periutsit, atuartitsinermilu atortut atortussanillu atugassanik toqqaasarneq atuarfiup siunertaanut, alloriarfiit ataasiakkaat siunertaannut, atuartitsissutit ataasiakkaat atuartitsissutillu qanitariissut siunertaannut aamma ilikkagassatut pilersaarutinut naapertuuttuussapput. Atuartitsineq allanngorartuussaaq, atuartut ataasiakkaat pisariaqartitaannut piginnaariigaannullu naapertuuttuussalluni.
Imm. 2. Atuarfiup pisortaata atuartitsinerup pilersaarusiorneqarnermigut aaqqissuunneqarnermigullu atuartunut tamanut unamminartoqartinneqarnissaa qularnaassavaa.
Imm.3. Atuartitsitsissutini tamani ilinniartitsisoq atuartorlu suleqatigiillutik ingerlaavartumik anguniagassaliortassapput. Atuartup sulinissaa anguniagassaliarisimasat tunngavigalugit aaqqissuunneqartassaaq. Suleriaatsinik, periutsinik aamma sammisassanik toqqaanerit aalajangersaanerillu ilinniartitsisut atuartullu suleqatigiinnerisigut ingerlanneqartassapput.
Imm. 4. Atuartup ilinniartitsisorisani isumasioqatigalugit iliuusissani pilersaarusiussavai, pilersaarusiarlu ingerlaavartumik naliliiinermut ilaatinneqassaaq, tak. § 18 imm. 1 aamma 2, taannalu atuartup atuartinneqarnerata ilinniagaqaqqinniarneratalu ingerlateqqinneqarnissaanut tunngaviussaaq. Naalakkersuisut tamanna pillugu aalajangersagaqassapput.
Naliliineq uppernarsaasiinerlu
§ 18. Atuartitsinermut ilaatillugu atuartut ataasiakkaat atuartinneqarnerminnit pissarsiaat ingerlaavartumik nalilerneqartassapput. Naliliinerup aallaavigisassavaa atuartup nammineq naliliinera, atuartitsinerullu pilersaarusioqqinneranut aamma atuartumut taassumalu angajoqqaavinut atuartup atuaqqinnissaanut, ilinniagaqaqqinnissaanut inuutissarsiutigiumaagassaminillu qinigaqarnissaanut siunnersuinissamut tunngaviussalluni. Naalakkersuisut ingerlaavartumik naliliisarneq pillugu erseqqinnerusumik malittarisassaliorsinnaapput.
Imm. 2. Atuartut angajoqqaallu, tak. § 29, atuartup atuarnermini pissarsiaqarnera pillugu atuarfiup naliliineranik akuttunngitsumik nalunaarfigineqartassapput. Tassunga atatillugu atuartup § 17 imm. 4 tunngavigalugu ilinniartitsisorisani isumasioqatigalugit iliuusissatut pilersaarusiarisimasaa oqaloqatigiissutigineqartassaaq. Naalakkersuisut atuartup atuarnerminik pissarsiaqarnera pillugu atuartunut angajoqqaanullu nalunaaruteqartarnissaq pillugu erseqqinnerusunik malittarisassaliorsinnaapput.
Imm. 3. Atuartup atuarnermini ingerlariaqqinnissaa pillugu pilersaarusiornissamut tunngaviusussamik nukarlerni akullernilu atuarnerup naanerani, atuartup atuarnermini pissarsiai nalilerneqartassapput. Naliliinermi ilaatinneqassapput ingerlaavartumik naliliinerup inerneri aamma atuartup naliliinerup nalaani atuartitsinermi piginnaasassatigut killifffii. Naalakkersuisut malittarisassat tamatumunnga tunngassuteqartut aalajangersassavaat.
Imm. 4. Atuartup atuartitaanermini pissarsiai uppernarsaaserumallugit angajullerni atuarneq atuartup atuarnermini pissarsiaanik ataatsimoortumik naliliinermik inaarneqartassaaq. Naliliinermi angajullerni atuarsimanermi ingerlaavartumik nalilerneqartarnerit ilaatinneqassapput, kiisalu atuartup atuartitsissutini atuartinneqarfigisimasaani tamani naliliisoqartassaaq. Naalakkersuisut malittarisassat tamatumunnga tunngasut aalajangersassavaat.
Imm. 5. Angajullerni atuarnerup naammassinerani atuarfik atuarsimanermik uppernarsaasiussaaq. Uppernarsaammi paasissutissiissutigineqassapput atuartitaaneq qanoq ittoq atuartup peqataaffigisimaneraa aamma atuartup atuartitaanermini ataatsimoortumik pissarsiaasa nalilerneqarnerisa inerneri, tak. imm.4, kiisalu paasissutissat pisariaqartut allat atuartup naliliinermut tamakkiisumut ilanngukkumasai.
Imm. 6. Atuartunut § 26, imm. 3 tunngavigalugu klassit 8-aanni atuareernerup kingorna atuartuujunnaarsinnaanermik akuerineqarsimasunut atuarsimanermik uppernarsaammik aamma nalunaarusiortoqassaaq paasissutissiissutigineqarlunilu atuartitaaneq qanoq ittoq atuartup peqataaffigisimaneraa aamma atuartup angajullerni atuartitaanermini ataatsimoortumik pissarsiaasa nalilerneqarnerisa inerneri, kiisalu paasissutissat pisariaqartut allat atuartup naliliinermut tamakkiisumut ilanngukkumasai.
Imm. 7. Naalakkersuisut, imm. 5-imi 6-imilu atuarsimanermik uppernarsaatit eqqartorneqartut imarisassaat ilusilerneqarnissallu pillugit malittarisassanik aalajangersaassapput.
Klasselæreri
§ 19. Klassit tamarmik ataatsimik klasselærereqassapput, taassumalu atuartup angerlarsimaffia ilinniartitsisuilu allat suleqatigalugit atuartup atuarnerata anguniagassartaliornera pilersaarusiorneralu akisussaaffigissavai.
Imm. 2. Klasselærerip akisussaaffigaa, klassimi ataatsimooqatigiinnerup atuartut tamarmik toqqissinartumik aallaaveqarlutik atuarnissaannut aallaaviunissaa.
Atuartunut angerlarsimaffiit, atuartunut inissiat atuarfiillu najugaqarfiusut immikkut aaqqissuussat
§ 20. Atuartut tamarmik peqqussut manna malillugu atuartitaanissamik neqeroorfigineqarnissaat qulakkeerumallugu, pisariaqartitsineq naapertorlugu atuartunut angerlarsimaffiit aamma atuartunut inissiat atuarfinnut pioreersunut atasut pilersinneqassapput.
Imm. 2. Atuartut angerlarsimaffiinut inissiineq angajoqqaat, tak. § 29, qinnuteqarnerat tunngavigalugu aamma atuartup atuarfiullu isumasioqatigeereernerisigut pisassaaq.
Imm. 3. Atuartunut angerlarsimaffinni atuartunullu inissiani najugaqarneq akeqanngilaq.
Imm. 4. Atuarfinni najugaqarfiusuni immikkut aaqqissuussani najugaqalersinneqarsinnaapput atuartut innarluutillit, atuaqqinnissaq/sungiusaqqinnissaq siunertaralugu angerlarsimaffiup avataaniinnissaq taakkununnga annertuumik iluaqutaasussatut isigisariaqarpat. Najugaqalersitsineq inissanullu agguataarineq naalakkersuisut erseqqinnerusumik aalajangersagaat malillugit pisassaaq.
Imm. 5. Atuarfinni najugaqarfiusuni immikkut aaqqissuussani najugaqarneq angajoqqaanut akeqanngilaq. Atuartut najugaqarnerannut kommuniisa akiliisarnissaat pillugu Naalakkersuisut erseqqinnerusunik aalajangersaassapput.
Atuartitsinermi atortussat
§ 21. Atuartitsinermi atortussat pisariaqartinneqartut atuartunut akeqanngitsumik atugassanngortinneqassapput.
Atuarfinni atuakkanik atorniartarfiit
§ 22. Atuarfinni ataasiakkaani tamani atuakkanik atorniartarfinnik pilersitsisoqassaaq.
Imm. 2. Atuarfinni atuakkanik atorniartarfiit siunertaraat, atuarfiup siunertaata siuarsarneqarnissaanut ilinniartitsinermi atuarfimmi atuartunut ilinniartitsisunullu atortussanik pissaqartitsissalluni. Tamatumalu saniatigut atuarfinni atuakkanik atorniartarfiit atuartut sunngiffimminni soqutigisaat naatsorsuutigissavaat taamatullu ilinniartitsisut perorsaaneq pillugu tarnillu pissusaanik nalunngisassanik ingerlaqataajuarnissaminnut pisariaqartitaanik atuagassaqartittuartassallugit.
Imm. 3. Atorniartarfimmi suliamut atatillugu maleruagassanik Naalakkersuisut aalajangersaassapput, tak. atuakkanik atorniartarfeqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat.
Kapitali 5
Misiligutaasumik suliaqarneq
§ 23. Misiligutaasumik suliaqarnissaq siunertaralugu Naalakkersuisut peqqussutip matuma kapitaliata 3-anni 4-aannilu atuarfiup ilusaanik, annertussusaanik, atuartitsinerup imarisaanik, atuartitsinerup aaqqissorneqarneranik piareersarneqarneranillu aalajangersakkanik sanioqqutitsinissaq, Atuarfiup siunertaanik ataavartitsinissamut naleqquttoq, akuerisinnaavaat, tak. § 2.
Kapitali 6
Atuartitaasussaatitaaneq aamma angajoqqaat pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu
Atuartitaasussaatitaaneq
§ 24. Meeraq kinaluunniit Kalaallit Nunaanni najugalik, imaluunniit sivikinnerpaamik qaammatini 6-inni tassani najugaqartussaq atuartitaasussaatitaavoq malittarisassat §§ 25 - 27-miittut malillugit.
Atuartitaasussaatitaanerup imaa
§ 25. Atuartitaasussaatitaanerup nassataraa atuarfimmi atuartitsinermut imaluunniit atuartinneqarnermut allamut atuarfimmi nalinginnaasumik piumasaasunut nallersuuttumut peqataanissamut pisinnaatitaaneq pisussaatitaanerlu.
Imm. 2. Atuarnerup ingerlanneqarnissaata naammassineqarnissaa atuarnerullu nalaani atuarfiup atuartunik nakkutilliisussaatitaanera pillugit Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaassapput.
Imm.3. Meeqqat, nalinginnaasumik atuarfimmi piumasaasunut nallersuuttumik, angerlarsimaffimminni atuartinneqartut allatulluunniit atuartinneqartut, atuarfiup atuartitsineranut peqataassanngillat.
Atuartitaasussaatitaanerup aallartinnera
taamaatinneralu
§ 26. Atuartitaasussaatitaaneq aallartissaaq atuarnerup aallartinnerani qaammatisiutit malillugit ukiumi meeqqap 6-inik ukioqalerfiani, taamaatissallunilu atuartup ukiuni qulingiluani ataavartumik atuartinneqareerneratigut.
Imm. 2. Angajoqqaat qinnuteqareernerisigut akuersereernerisigulluunniit kommunalbestyrelsip akuerisinnaavaa meeqqap atualernissaata atuartitaasussaatitaanerup allartinneraniit ukiumik ataatsimik kinguartinneqarnissaa, tamanna meeqqap inerikkiartorneranik patsiseqarpat.
Imm. 3. Kommunalbestyrelsip angajoqqaat qinnuteqareernerisigut atuartoq ukiut 8-t atuareersimappat atuarunnaarnissaanik akuerisinnaavaa, tamanna immikkut patsisissaqartinneqarpat. Atuartoq ukiut 8-t atuareernermi kingorna atuarunnaarnissaminik akuerineqassappat inuussutissarsiummik ilinniarnermillu ingerlatsinissaa aallarnisaqqaartariaqarpoq.
Allatsinneq atualernerlu
§ 27. Atuarfimmi atualerneq pissaaq ukiup atuarfiusup aallartinnerani ukiumi meeqqap 6-inik ukioqalerfiani, taamaattorli tak. § 26, imm. 2.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsip aalajangersinnaavaa atualernissamut allatsinneq piffissaliussap aalajangersimasup iluani pissasoq. Taamaakkaluartoq allatsinneq kingusinnerpaamik juunip aallaqqaataani pisimassaaq.
Imm. 3. Atualersussat allatsinnerat aamma atuarunnaarneq pillugit maleruagassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.
Angajoqqaat akisussaanerat
§ 28. Angajoqqaat, tak. § 29, meeqqap atuartitaasussaatitaanerminik eqqortitsinissaa akisussaaffigaat, atuartitaasussaatitaaneranullu akornusersuissanatik.
Imm. 2. Atuarfiup avataani atuarneq kommunimi atuartup najugaqarfigisaani kommunalbestyrelsimut nalunaarutigineqassaaq.
Imm. 3. Atuartoq atuartitsinermut peqataasimanngippat angajoqqaat, tak. § 29, ornigullutik imaluunniit allagaqarlutik tamatumunnga pissutaasoq atuarfimmut nalunaarutigissavaat. Atuanngitsoorneq sapaatip-akunneri 2 sinnerlugit napparsimanermik peqquteqarpat tamatuma nakorsamit uppernarsaaserneqarnissaa atuarfiup piumasarisinnaavaa.
Angajoqqaat pisinnaatitaaffii pisussaatitaaffiilu
§ 29. Angajoqqaatut pisinnaatitaaffiit pisussaatitaaffiillu, peqqussummi matumani pineqartut, inummit inunnilluunniit meeqqamut angajoqqaatut oqartussaaffeqartunit akisussaaffigineqarput.
Imm. 2. Atuarnerup aallartinnissaa sivisussusissaalu pillugit apeqqutit eqqarsaatigissanngikkaanni, atuarfiup inuk meeqqamik ulluinnarni pilersuisuusoq, angajoqqaatut oqartussaaffeqartut sinnerlugit iliuuseqarsinnaatitaasutut isigisinnaavaa.
Kapitali 7
Ilinniartitsisut
§ 30. Atuarfimmi atuartitsisinnaassagaanni atuarfimmi ilinniartitsisussatut ilinniarneq imaluunniit ilinniarneq naleqquttoq alla Naalakkersuisunillu akuerisaasoq naammassillugu ilinniarsimasariaqarpoq.
Imm. 2. Inuit immikkut piginnaassusillit atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsisinnaapput.
Imm. 3. Tiimini atuartitsiviusuni imm. 1-imi 2-milu eqqartorneqartunik atuartitsisulerneqarsinnaanngitsuni, inuit immikkut piginnaassusillit atuartitsisinnaapput.
Imm. 4. Atuartut angerlarsimaffiini, atuartunut inissiani atuarfinnilu najugaqarfiusuni immikkut aaqqissuussani, tak. § 20, immikkut perorsaanikkut ikiorsiinermi, tak. § 14, kiisalu perorsaaneq tunngavigalugu nammineq piumassuseq naapertorlugu sammisassani, tak. § 9, imm. 7, perorsaanikkut suliat isumaginissaannut atorfinitsinneqarsinnaapput isumaginninnermi perorsaasutut ilinniarsimasut imaluunniit inuit naleqquttumik allamik ilinniagaqarsimasut.
Kapitali 8
Atuarfeqarfiup aqunneqarnera
§ 31. Naalakkersuisut pisussaapput isumagissallugit:
1) Perorsaanermut aamma tarnip pissusaanut tunngasunik siunnersuineq.
2) § 20, imm. 4 naapertorlugu atuarfiit angerlarsimaffiusut immikkut aaqqissuussat.
3) Atuartitsissutit pillugit siunnersorteqarneq.
4) Atuartitsinermi atortussanik inerisaaneq.
5) Atuarfimmi ilinniartitsisunik pisortanillu pikkorissartitsisarneq, ilinniartitseqittarneq ingerlaqqiffiusumillu ilinniartitseqqittarneq.
6) Perorsaaneq inerisaanerlupillugit ilisimatusarneq kiisalu atuarfiup ingerlanneqarneranik suliaanillu nalilersuineq.
Imm. 2. Imm. 1-imi nr. 3-miit 6-mut eqqartorneqartut suliariumallugit perorsaaneq, naliliineq ilinniartitsinerlu pillugit institutiliortoqassaaq.
Imm. 3. Naalakkersuisut kommunini ataasiakkaani imaluunniit kommunini arlalinni kommunalbestyrelsit isumaqatigiissuteqarfigalugit isumagisassat imm. 1-imi nr. 1-imi 2-milu taaneqartuttaakkununnga isumagisassanngortissinnaavaat.
§ 32. Naalakkersuisut kommunit atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaannik ingerlatsinerat nakkutigissavaat.
Imm. 2. Naalakkersuisut paasissutissanik peqqussut una naapertorlugu suliassamik isumaginissaannut pisariaqartutut isigisaminnik kommunalbestyrelse piumaffigisinnaavaat.
§ 33. Kommunalbestyrelse, tak. § 38, imm. 1, pisussaavoq isumagissallugit:
1) §§-ni 9-miit 12-imut aamma §§-ni 14-imiit 16-imut aalajangersakkat eqqartorneqartut tunngavigalugit atuartitsineq.
2) Atuartunut tunillaasinnaaneq pissutigalugu imaluunniit peqqissuunissartik atugarissaarnissartilluunniit pissutigalugit sivisunerusumik atuarfimmi atuartinneqarsinnaanngitsunut atuartitsinissaq. Taamatut atuartitsineq atuartut angerlarsimaffiini, paaqqinniffimmi imaluunniit napparsimmavimmi kommunimi atuartup najugaqarfigisaani neqeroorutigineqassaaq.
3) Atuartut angerlarsimaffiinik atuartunullu atuarfinnut pioreersunut atasunik inissianik pilersitsineq, tak § 20, imm.1-3.
Imm. 2. Naalakkersuisut imm. 1, nr. 2-mi atuartitsineq pineqartoq pillugu malittarisassaliorsinnaapput.
§ 34. Kommunalbestyrelsip peqqussummi suliassarititaasut suliarisinnaavai kommunit allat kommunalbestyrelsii suleqatigalugit.
§ 35. Kommunalbestyrelsip kommunip allap kommunalbestyrelsia isumaqatigiissuteqarfigalugu atuartuutitik kommunip taassuma atuarfiini atuartinneqarnissaannut innersuussinnavai.
Imm. 2. Kommunip allap atuarfiinut taamaallaat innersuunneqarsinnaapput angajullerni atuartut atuartullu klassini immikkut atuartitsiffiusuni atuartut imaluunniit atuarfinni immikkut atuartitsiffiusuni atuartinneqartussat, kiisalu atuartut kommunip avinngarusimasortaaneersut kommunillu sanilerisap atuarfianut qaninnerusuniittut.
§ 36. Sumiiffinni kommunit aggorneqarnerisa avataanniittuni suliassat, peqqussut naapertorlugu kommunalbestyrelsimut suliassarititaasut, Naalakkersuisunit isumagineqassapput.
Imm. 2. Naalakkersuisut kommalbestyrelse imaluunniit kommunalbestyrelsit arlallit isumaqatigiissuteqarfigisinnarlugit, suliassat imm. 1 malillugu naalakkersuisunit isumagineqartussat taakkununnga isumagisassanngortissinnaavaat.
§ 37. Anguniagassat sinaakkutissallu kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqartut iluini, atuarfiit ataasiakkaat atuartitsinerup pitsaassusaa akisussaaffigaat atuarfiup siunertaanut tunngavianullu naleqqiullugu, tak. § 2.
Kapitali 9
Sumiiffinni ataasiakkaani aqutsineq.
Kommunalbestyrelse
§ 38. Kommunalbestyrelse kommunip atuarfeqarfiinut qullersaalluni akisussavoq nakkutigissallugulu kommunimi meeqqat atuartitaasussaatitaasut tamarmik atuarfimmut allatsinnissaat imaluunniit atuarfimmi nalinginnaasumik piumasarisaasunut nallersuuttumik atuartitaanissaat. Kommunalbestyrelsip atuarfiit sulineranni anguniagassat sinaakkutissallu aalajangersassavai. Kommunalbestyrelse atuarfiit sulinerannik nakkutilliisuuvoq.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsip makku aalajangiiffigisassavai:
1) Atuarfeqarfimmut aningaasaliissutit atuarfiillu ataasiakkaat aningaasaqarnikkut sinaakkutissaat
2) Atuarfiit pisortaannik atuartitsisunillu atorfinitsitsineq soraarsitsinerlu. Atuarfiit pisortaannik ilinniartitsisunillu atorfinitsitsineq aalajangerneqartassaq atuarfimmi pineqartumi siulersuisut oqaaseqaateqareernerisigut, tak. § 42, imm. 8.
3) Atuarfiup ilusiligaanera, tamatumunnga ilanngullugit atuarfiit amerlassusissaat aamma atuarfiit ataasiakkaat alloriarfii, klassii, immikkut atuartitsineq immikkullu perorsaanikkut ikiorsiisarnerit § 14-imi eqqartorneqartut kiisalu § 9, imm. 7 malillugu perorsaaneq tunngavigalugu nammineq piumassuseq naapertorlugu sammisassanik neqerooruteqarnerit. Aalajangiineq pisassaaq atuarfinni siulersuisut oqaaseqaateqareernerisigut.
4) Makku pillugit sinaakkutissat: klassinik pilersitsineq, atuartut tiimissaasa amerlassusissaat kiisalu immikkut atuartitsineq il.il.
5) Atuarfiit sumiiffinni ataasiakkaani inuiaqatigiit qaammarsaanermik peqatigiiffeqarnermillu suliaqartuinik, piumassutsiminnik meeqqanut inuusuttunullu suliaqartunik suleqateqarlutik sulinissaat, kiisalu innuttaasut soqutiginnittut allat suleqatigalugit kulturikkut suliniutinik ingerlatsinissaq ataqatigiissaarinissarlu pillugit nalinginnaasumik malittarisassat.
6) Apeqqutit allat atuarfinnut ataasiakkaanut isumagisassanngortitaanngitsut, taakkununnga ilaallutik atuarfinni allani atuartitaanissamut innersuussinerit, allatsinnissaq atualernissarlu, atuarfimmi nerisitsisarneq aamma kommunimi atuarfiup atuagaateqarfeqarneranik aaqqissuussineq pillugit malittarisassat.
Imm. 3. Kommunalbestyrelsip § 9, imm. 1, nr. 1-imiit 4-mut taaneqartuni atuartitsissutinut aamma atuartitsissutinut qanitariissunut atuarfiit ilikkagassatut pilersaarutinut tapiliussaat taamatullu § 9, imm.1, nr. 5-imi taaneqartut sumiiffinni ataasiakkaani qinigassat ilikkagassatut pilersaarutaasa tapissaat, atuarfinni siulersuisut ataasiakkaat siunnersuuteqarnerisigut akuersissutigisassavai, tak. § 42, imm. 9.
Imm. 4. Kommunalbestyrelsip peqqussut una naapertorlugu pisinnaatitaaffini tamaasa ilaannaaluunniit atuarfinni siulersuisunut isumagisassanngortissinnaavai, taamaallaat pisinnaatitaaffiit nakkutilliisutut, aningaasaliisartutut sulisitsisutullu oqartussaaffeqarnermik tunngaveqartut pinnagit.
§ 39. Atuarfinni siulersuisut oqaaseqaateqartereernerisigut kommunalbestyrelse kommunimi atuarfeqarfiup aqunneqarnera pillugu ileqqoreqqusaliussaaq. Ileqqoreqqusap makku pillugit aalajangersakkat ilaatigut imarissavai:
1) Angajoqqaat ilaasortaatitaasa atuarfiup siulersuisuini amerlassusissaat.
2) Atuarfiup siulersuisuini taaseqataasinnaanani ataatsimeeqataasartussamik pisariaqartitsineq naapertorlugu toqqaaneq, tak. § 40, imm. 4.
3) Atuarfiup siulersuisuini ilinniartitsisut atuartullu ilaasortaatitassaannik qinersinermi periusissat.
4) Kommunalbestyrelsip § 40, imm. 10 malillugu angajoqqaat ilaasortaatititaannik qinersisarneq kipungasumik pisassasoq aalajangersimaneraa.
5) Kommunip atuarfeqarfiani ataatsimoorluni siunnersuisartoqatigiiusinnaasut katitigaanerat.
Imm. 2. Ileqqoreqqusap imarissavaattaaq pisinnaatitaaffiit § 38, imm. 4 naapertorlugu atuarfiup siulersuisuinut isumagisassanngortitaasimasinnaasut allaaserinerat.
Imm. 3. Ileqqoreqqusamut ilanngussami allanneqassapput kommunalbestyrelsip atuarfiup ilusiligaanera il.il. pillugit aalajangiineri, tak. § 38, imm. 2, nr. 3-miit 6-imut.
Imm. 4. Naalakkersuisut ilitsersuutaasumik nalinginnaasumik ileqqoreqqusaliussapput.
Atuarfiup siulersuisui
§ 40. Atuarfinni tamaniatuarfiup siulersuisui ukuninnga ilaasortaqartut pilersinneqassapput:
1) Angajoqqaat ilaasortaatitaat 5, inuit, meeqqanut atuarfimmi atuartussatut allatsinneqarsimasunut angajoqqaatut oqartussaassuseqartut imaluunniit meeqqanut paaqqinnittussatut akuerisaasut, akornannit taakkunanngalu qinikkat. Angajoqqaat ilaasortaatitaat qinerneqassapput qinigaasinnaassuseqartut qinersisinnaassuseqartullu aamma qinigaasinnaassuseqartut qinersisinnaassuseqartullu ataasiakkaat arlalinnilluunniit qinigassanngortitaasa akornannit. Naalakkersuisut angajoqqaat ilaasortaatitaannik atuarfiup siulersuisuinut qinersisarneq pillugu aalajangersagaliussapput.
2) Ilinniartitsisut ilaasortaatitaat 2, atuarfimmi ilinniartitsisut akornannit taakkunanngalu qinikkat.
3) Atuartut ilaasortaatitaat 2, atuarfimmi atuartut akornannit taakkunanngalu qinikkat, taamaattorli tak. imm. 3.
Imm. 2. Atuarfiup atuartuisa amerlassusaat, alloriarfiit amerlassusaat klassit amerlassusaat pissutsillu taakku assigisaat naapertorlugit, angajoqqaat ilaasortaatitaat pingasuinnaassanersut kommunalbestyrelsip aalajangersinnaavaa. Atuarfiup siulersuisuini angajoqqaat ilaasortaatitaat 3-uppata, ilinniartitsisut 1-imik atuartullu 1-imik ilaasortaatitaqassapput.
Imm. 3. Atuarfinni taamaallaat ukiut 7-iat ilanngullugu atuartitsiviusuni atuartut atuarfiup siulersuisuini ilaasortaatitaqassanngillat. Atuarfiulli siulersuisuisa inassuteqaateqareernerisigut pisuni taamaattuni atuartut ilaasortaatitaqarnissaat kommunalbestyrelsip akuersissutigisinnaavaa.
Imm. 4. Atuarfiup siulersuisuisa tamanna pillugu qinnuteqareernerisigut kommunalbestyrelsip aalajangiussinnaavaa, inuk kommunalbestyrelsimit toqqarneqartoq atuarfiup siulersuisuisa ataatsimiinnerini taaseqataasinnaatitaanani peqataasassasoq.
Imm. 5. Atuarfiup siulersuisuini ilaasortat tamarmik taaseqataasinnaatitaapput, taamaartorli tak. imm. 12.
Imm. 6. Atuarfiup siulersuisuini siulittaasoq angajoqqaat ilaasortaatitaasa akornannit toqqarneqassaaq.
Imm. 7. Atuarfiup pisortaa atuarfiup siulersuisuinut allattaavoq atuarfiullu siulersuisuisa ataatsimiinnerini taaseqataasinnaatitaanani peqataasarluni. Atuarfiup pisortaata tullia atuarfiup siulersuisuisa ataatsimiinnerini aamma taaseqataasinnaatitaanani peqataasassaaq.
Imm. 8. Angajoqqaat ilaasortaatitaasa qinigaaffiat ukiunik 4-nik sivisussuseqarpoq. Ilaasortat sinnerisa qinigaaffiat ukiumik 1-imik sivisussuseqarpoq. Inuit atuarfimmi pineqartumi atuartitsisutut suliffeqartut atuarfiup siulersuisuini angajoqqaat qinigaattut ilaasortaasinnaanngillat.
Imm. 9. Meerarisaq atuarfimmit anippat angajoqqaat ilaasortaatitaat atuarfiup siulersuisuini ilaasortaanerminit tunuarumasinnaavoq. Qinigassanngortinngitsoorsinnaanermut allatigullu ilaasortaanermut tunngasutigut kommunalbestyrelsinut, nunaqarfinnik aqutsisunut ilagiillu sinniisaannut qinersisarneq pillugu malittarisassat Inatsisartut inatsisaanni aalajangersarneqarsimasut assingi atuupput.
Imm.10. Kommunalbestyrelsip aalajangersinnaavaa angajoqqaat ilaasortaatitaasa ukiut marlukkaarlugit nikerartumik qinersinertut qinerneqartarnissaat.
Imm.11. Atuarfiit marluk amerlanerusulluunniit ataatsimut katinneqarpata, kommunalbestyrelsip aalajangiussinnaavaa, atuarfinni siulersuisunut ilaasortat tamarmik ataatsimoorlutik atuutiinnassasut, ilaasortat ataasiakkaat qinigaaffiisa naanissaasa tungaannut.
Imm.12. Suliassat inunnut ataasiakkaanut tunngassuteqartut oqaluuserineqarnerini imaluunniit taasissutigineqarnerini atuartut ilaasortaatitaat najuussinnaatitaanngillat.
§ 41. Kommunalbestyrelsip angajoqqaat ilaasortaatitaat sulineranni aalajangersimasumik akissarsiaqartissavai. Sulinermi akissarsiat annertussusaat atuarfimmi atuartut amerlassusaat, alloriarfiit amerlassusaat pissutsillu taakkununnga assingusut naapertorlugit aalajangersarneqartassapput.
§ 42. Atuarfiup siulersuisuisa sulinertik anguniakkat sinaakkutissallu kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqartut iluanni ingerlatissavaat, tak. § 38, atuarfiullu ingerlatsinera aamma nakkutigissallugu.
Imm. 2. Atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup atuartitsinerata allanillu suliaqarnerata anguniagassartai aalajangersassavaat.
Imm. 3. Atuarfiup siulersuisuisa ukiut atuarfiusut tamaasa, atuarfiup ukiumoortumik atuartitsinissamut pilersaarusiaa akuersissutigisassavaat, tassanilu ilaatinneqassapput makku pillugit pilersaarutit:
1) atuartuttiimiisa amerlassusissaat,
2) atuartitsissutit tiimissaasa amerlassusissaat,
3) atuartitsissutini ataasiakkaani pikkorissaasarneq tunngavigalugu atuartitsissutillu akimorlugit ingerlatsisarnissanik aaqqissuussinerit,
4) sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat annertussusissaat,
5) atuarfimmi immikkut atuartitsineq,
6) perorsaaneq tunngavigalugu nammineq piumassuseq naapertorlugu sammisassatut toqqarsinnaasat annertussusissaat,
7) atuartut klassinut inissitsiterneqarneri,
8) atuarfiup angerlarsimaffiullu suleqatigiinnerat, tak. imm. 4.,
9) atuartup atuarnermini pissarsiai pillugit angerlarsimaffiit ilisimatinneqartarnerat,
10) ilinniartitsisut akornanni suliassat agguataarneqarnerat,
11) atuarnerup nalaani atuartunut tamanut sammisassaqartitsiniutit aamma
12) atuarfiup sulisuinik pikkorissaasarneq ilinniartsiteqqittarnerlu.
Imm. 4. Atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup ingerlatai allat, tassunga ilanngullugit angerlarsimaffiup atuarfiullu atuartup atuartinneqarnermini ilinniartinneqarnissaminullu tunngasutigut ingerlanera pillugu isumasioqatigiittarnissaannut tunngasut, kiisalu atuarfiup angerlarsimaffiullu suleqatigiissutissaat allat malittarisassiussavaat.
Imm. 5. Atuarfiup siulersuisuisa, aningaasatigut sinaakkutissat atuarfimmut atuuttussatut aalajangersarneqarsimasut iluanni, atuarfiup aningaasartuutissatut isertitassatullu missingersersuutai akuersissutigisassavaat.
Imm. 6. Atuarfiup siulersuisuisa atuartitsinermi atortussat akuersissutigisassavaat, torersaarnissarlu pillugu malittarisassat aalajangersartassallugit.
Imm. 7. Tunaartarisassat kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqarsimasut iluanni atuarfiup siulersuisuisa akuersissutigisassavaat, kulturikkut ingerlatat ingerlanneqarnerat ataqatigiissarnerallu atuarfiup ingerlataanut ilaatinneqassanersut, tak. § 38, imm. 2, nr. 5.
Imm. 8. Ilinniartitsisunik pisortanillu atorfinitsitsinerit pillugit atuarfiup siulersuisui kommunalbestyrelsimut oqaaseqaateqartassapput, tak. § 38, imm. 2, nr. 2.
Imm. 9. Atuarfinni siulersuisut atuartitsissutit atuartitsissutillu qanitariit § 9, imm. 1, nr. 1-imiit 4-mut taaneqartut pillugit, atuarfiit ilikkagassatut pilersaarusiaannut tapiutissanik kommunalbestyrelsimut siunnersuusiussapput, taamatullu § 9, imm.1, nr. 5-imi taaneqartut sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat ilikkagassatut pilersaarusiorneri siunnersuusiussallugit, tak. § 38, imm. 3.
Imm.10. Misiligaalluni inerisaanermilu suliat anguniakkanik sinaakkutissanillu kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqarsimasunik qaangiisussaatillugit, atuarfiup siulersuisui kommunalbestyrelsimut inassuteqaateqartassapput.
Imm.11. Atuarfiup siulersuisui kommunalbestyrelsimut apeqqutit atuarfimmut pineqartumut tunngasut tamaasa pillugit oqaaseqaateqarsinnaallutillu siunnersuuteqarsinnaapput. Atuarfiup siulersuisui oqaaseqaateqartassapput, apeqqutit kommunalbestyrelsip atuarfiup siulersuisuinut saqqummiussai tamaasa pillugit.
Imm.12. Ukiut atuarfiusut naammassineri tamaasa atuarfiup siulersuisui kommunalbestyrelsimut ukiup ingerlasimaneranik nalunaarusiortassapput. Ukiumoortumik nalunaarusiami ukiup atuartitsiffiusussap tullissaani atuarfiup siulersuisuisa pingaarnerusutigut sammisassatut pilersaarutaat aammattaaq ilaatinneqartassapput.
Atuarfiup pisortaa
§ 43. Atuarfinni tamani pisortamik atorfinitsitsisoqassaaq taannalu atuarfimmi allaffissornikkut perorsaanikkullu sulinermi aqutsisuussaaq aammalu atuarfiup ingerlatsinera pillugu atuarfiup siulersuisuinut kommunalbestyrelsimullu akisussaasuulluni.
Imm. 2. Atuarfiup pisortaata suliassat atuarfimmi atorfeqartut akornanni agguataarlugillu aqussavai, atuarfimmilu atuartut pillugit aalajangigassat aalajangersimasut tamaasa aalajangiiffigisassallugit, taamaattorli tak. § 26, imm. 2 aamma 3.
Imm. 3. Atuarfimmi pisortap ingerlatsinini atuarfimmi atorfeqartut suleqatigalugit ingerlatissavaa.
Imm. 4. Atuarfiup pisortaa, atuarfiup ukiumoortumik atuartitsinissamik pilersaarutaanik atuarfiullu suliassaanut allanut tunaartarisassanik, ukiut atuarfiusut tamaasa, atuarfiup siulersuisuinut siunnersuusiussaaq, tak. § 42 imm. 3 aamma 4, kiisalu atuarfiup aningaasatigut isertitassai aningaasartuutissaalu pillugit missingersersuutinik siunnersuuteqassalluni, tak. § 42 imm. 5, kommunalbestyrelsip aningaasatigut sinaakkutissatut aalajangersagaasa iluanni, tak. § 38 imm. 2, nr. 1.
Siunnersuisutut ingerlataqartut
§ 44. Atuarfinni tamani perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit pilersinneqassapput. Siunnersuisoqatigiini ilaasortaasut tassaapput atuarfiup pisortaa aamma sulisut atuartitsinermi suliassanik perorsaanikkullu suliassanik allanik ingerlataqartut tamarmik.
Imm. 2. Siunnersuisoqatigiit atuarfiup pisortaa siunnersortassavaat kiisalu atuarfinni ataasiakkaani perorsaaneq pillugu oqallinnermi inerikkiartortitsinermilu isummersoqatigiiffiusassallutik.
Imm. 3. Atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup pisortaa peqqusinnaavaat perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit oqaaseqaataannik pissarsiniaqqullugu. Siunnersuisoqatigiit namminneerlutik atuarfiup siulersuisuinut oqaaseqaateqarsinnaapput. Oqaaseqaatit taakku atuarfiup pisortaa aqqutigalugu saqqummiunneqartassapput.
Imm. 4. Perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit atuartut siunnersuisoqatigiivi apeqqutini taakkununnga tunngassuteqartuni tamani tusarniaavigisassavaat.
Imm. 5. Siunnersuisoqatigiit suleriaasissartik namminneq aalajangersassavaat.
§ 45. Atuarfinni tamani atuartut siunnersuisoqatigiivi pilersinneqassapput. Atuarfinni mikinerusuni atuarfiup siulersuisui aalajangiisinnaapput, atuartut siunnersuisoqatigiivisa suliassaat atuartut tamarmik peqataaffigisaannik ingerlanneqassasut.
Imm. 2. Siunnersuisoqatigiit atuartunut tamanut sinnissuussapput.
Imm. 3. Siunnersuisoqatigiit atuartut soqutigisaat pillugit oqallinnerni isummersoqatigiiffiusassapput.
Imm. 4. Atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup pisortaa atuartut siunnersuisoqatigiivisa isumaannik tusarniaaqqullugu piumaffigisinnaavaat. Atuartut siunnersuisoqatigiivi nammineerlutik atuarfiup siulersuisuinut oqaaseqaateqarsinnaatitaapput. Oqaaseqaatit taamaattut atuarfiup pisortaatigoortillugit ingerlatinneqartassapput.
Kapitali 10
Naammagittaalliuteqartarneq pillugu malittarisassat
§ 46. Atuarfiit ataasiakkaat peqqussut manna naapertorlugu aalajangigaat pillugit naammagittaalliuutit aalajangiinerup nalunaarutigineqarneranit sapaatip-akunneri sisamat qaangiutsinnagit kommunalbestyrelsimut saqqummiunneqarsinnaapput.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsip suliassat Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarfigereernerisigut kommunalbestyrelsimut isumagisassanngortitaasimasut pillugit aalajangiinerisa nalunaarutigineqarneranniit sapaatip-akunneri sisamat qaangiutsinnagit Naalakkersuisunut saqqummiunneqarsinnaapput.
Imm. 3. Naalakkersuisut aaliangiinerit ilaasa Naalakkersuisunut saqqummiunneqarsinnaanerat pillugu malittarisassaliorsinnaapput.
Kapitali 11
Aningaasalersuineq
§ 47. Atuarfimmi atuartitsinermut, sanaartornermut ulluinnnarnilu ingerlatsinermut aningaasartuutit tamaasa kommunit aningaasartuutigisassaraat, aningaasartuutit pineqartut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit allanilluunniit aningaasartuutigineqarnissaat inatsisitigut erseqqilluinnartumik tunngavissalerneqarsimanngippat.
Imm. 2. Paasisassarsiorluni angalanerit, tammaarsimaarnerit atuaqatigiillu angalaneri § 9, imm. 5, taamaattoq tak. imm. 3, naapertorlugu ingerlanneqartussat piviusunngortinnissaannut aningaasartuutit pisariaqartut kommuninit matussuserneqassapput.
Imm. 3. Kommunalbestyrelsip piumasarisinnaavaa, atuartut ataasiakkaat angajoqqaavisa, atuartut angalanerminni nerisaqartinneqarnerat isumagissagaat. Tammaarsimaarnermi atuaqatigiillu angalaneranni § 9, imm. 5 aamma 6 naapertorlugu pisuni atuartup nerisaqarneranut aningaasartuutit kommunalbestyrelsip angajoqqaanut akileqqusinnaavai. Akiliisitsineq angissusilerneqartassaaq angerlarsimaffimmi aningaasartuutissaagaluit nalilersorneqarneri tunngavilersuutigalugit.
Imm. 4. Klassimi atuartut angajoqqaallu, tamatumani atuarfik suleqatigineqarsinnaalluni, katerseqatigiinnikkut imaluunniit allatigut peqatigiilluni iliuuseqarnikkut aningaasartuutisanik, imm. 2 aamma 3 naapertorlugu kommunimit matussuserneqartussaanngitsunik matusiniarlutik katersiniarsinnaapput allatulluunniit matussusiiniarsinnaallutik.
Imm. 5. § 9, imm. 5 aamma 6 naapertorlugu aaqqissuussinernut atuartup peqataanissaa, imm. 3-ni aningaasartuutit eqqaaneqartut saniatigut, akiliuteqarnissamik allatulluunniit tunniussaqarnissamik piumasaqaatitaqartinneqassanngilaq.
Imm. 6. Kommunit ingerlatsinerminni atuartumut ataatsimut aningaasartuutaasa aaqqiissutissaat, tamatumunnga ilaatillugu atuartumut ataatsimut ilinniartisisut tiimit atugassaat, pillugit Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 12
Atortuulersitsineq, ikaarsaariarneq atorunnaarsitsinerlu pillugit aalajangersakkat.
§ 48. Inatsisartut peqqussutaat manna 1. august 2002 aallarnerfigalugu atortuulersinneqarpoq, taamaattorli tak. imm. 2.
Imm. 2. Naalakkersuisut, kommunini tamani kommunalbestyrelsit tamanna pillugu isumaqatigiissuteqarfigereernerisigut, sanaartornermi pisussaaffiup kommuninut tunniunneqarnissaanik piffissaliussaq atugassarititaasussallu pillugit aalajangiisinnaapput. § 47, imm. 1 tunngavigalugu sanaartornermik pisussaaffik tunniussinissap tungaanut Namminersornerullutik Oqartussaniiginnarallassaaq. Naalakkersuisut kommunini tamani kommunalbestyrelsinik ikaarsaariarnermi aaqqissuussinernik, kommunit annerpaamik oqartussaaqataanissaannik siunertaqartunik isumaqatigiissuteqarsinnaapput.
§ 49. Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 1 6. juni 1997-imeersoq aamma atuartunik annernik meeqqat atuarfianni atuartunik tapisisitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 5 28. oktober 1982-imeersoq, 1. august 2002-miit atorunnaarsinneqassapput, taamaattoq tak. imm. 2 - 4.
Imm. 2. Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1 6. juni 1997-imeersumi § 4, § 10, imm. 5 aamma § 11atuutiinnassapput.
Imm. 3. Atuartut ukiumi atuarfiusumi 2002/2003-mi 7. klassimi klassiniluunniit qaffasinnerusuni atuartuusut, meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi, nr. 1-imi 6. juni 1997-imeersumi aalajangersakkat naapertorlugit, atuarnertik inaarsassavaat. Naalakkersuisut ikaarsaariarneq pillugu malittarisassaliorsinnaapput.
Imm. 4. 1. august 2002-miit 31. juli 2007-imut nukarliit atuarfianni atuartut atuartinneqarfissaat minnerpaamik ukiumut 670 tiimiupput - ukioqatigiiaani pingasuni tamani, akulliit atuarfianni atuartut atuartinneqarfissaat ukiut 4-aanni minnerpaamik 860 tiimiupput, ukiut 5-aanni 890-iullutik kiisalu ukiut 6-anni 7-annilu 940-uullutik.
Imm. 5. Malittarisassat meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 6. juni 1997-imeersoq naapertorlugu aalangersarneqarsimasut imaluunniit attatiinnarneqartut atorunnaarsinneqarnissamik imaluunniit Inatsisartut peqqussutaat manna naapertorlugu malittarisassanik aalajangersarneqarsimasunik allatigulluunniit inatsisiliornernik taarserneqarnissamik tungaannut atuuttuuginnassapput.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx/xx 2001
Jonathan Motzfeldt / Lise Lennert
Ilanngussaq 1.
Atuartitsissutit atuartitsissutillu qanitariit alloriarfinnut ataasiakkaanut agguaannerat.
| Uk. | Oqaatsit | Kulturi inuiaqatigiillu | Matematikki pin-ngortitalerinerlu | Sumiiffiini ataasiakkaani toqqagassat | Inuttut inerikkiartorneq | ||||||||||
| Nukarliit atuarfiat | |||||||||||||||
| 1. | Kalaallisut
| Qallunaatut
| Allamiut oqaasiinik ineriartortitsiniutit pilersitsiffiusut
| Inuiaqatigiilerineq
| Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu
| Matematikki
| Pinngortitalerineq
| Mernguernartut, timersorneq il.il. | Imminut naleqartinneq Namminersorsinnaassuseq Kinaassutsimik nalun-ngissuseqarneq | ||||||
| 2. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| ||||||
| 3. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| ||||||
| Akulliit atuarfiat | |||||||||||||||
| 4. | Kalaallisut
| Qallunaatut
| Tuluttut
| Inuiaqatigiilerineq
| Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu
| Matematikki
| Pinngortitalerineq
| Mernguernartut, timersorneq il.il. | Peqqinneq Suiaassuseq Ilaqutariinneq Akisussaaneq Suleqatigiinneq | ||||||
| 5. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| ||||||
| 6. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| ||||||
| 7. |
|
|
|
|
|
|
|
|
| ||||||
| Angajulliit atuarfiat | |||||||||||||||
| 8. | Kalaallisut
| Qallunaatut
| Tuluttut
| Allamiut oqaasii nr.3
| Inuiaqatigiilerineq
| Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu
| Matematikki
| Fysikki/kemi
| Uumassuseqartulerineq
| Nunalerutit
| Mernguernartut, timersorneq il.il. | Ilinniagaqarnissamik inuutissarsiu-titaarnissamillu toqqaaneq | |||
| 9. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |||
| 10. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |||
Nukarlerni atuartitsineq annertunerusutigut atuartitsissutinik ataasiakkaanik atuartitsinertut ingerlanneqassanngilaq, ingerlanneqassaarli atuartitsissutit ataasiakkaat akimorlugit, qulequttat ataasiakkaat tunngavigalugit piareersariikkanillu anguniagaqarluni qulequtsiillunilu ingerlatsinikkut, tak. § 10, imm. 4. Takusassiami tamanna nalunaarneqarsimavoq atuartitsissutit ataasiakkat atuartitsissutillu qanitariit akornanni kipisaartumik titarsinikkut.
Kalaallit qallunaallu oqaasiinik atuartitsineq ukiup atuartinneqarfiup siulliup aallartinneraniit ingerlanneqalereertassaaq. Taamaaliornermut ilaatillugu allamiut oqaasiinik sammisaqartitsilluni ineriartortitsinikkut oqaasertaartitsiniarnermik aaqqissuussisoqartassaaq. Tuluttut atuartinneqarneq ukiut atuarfiusut sisamaanniit aallartittassaaq, ukiullu atuarfiusut arfineq-pingajuanni allamiut oqaasiisa pingajui qinigassatut neqeroorutigineqartassapput. Neqerootutit taakkua tyskit tulorutsilluunniit oqaaserisinnaavaat, oqaatsilli allat aamma neqeroorutigineqarsinnaapput.
Inuiaqatigiilerineq kulturimik, oqaluttuarisaanermik, inuiaqatigiit pillugit atuartitsinermik kulturimullu tunngasunik nunalerutinik imaqarput. Atuartitsissutit ataasiakkaat atuarneq sivitsoriartortillugu atuartitsissutitut immikkoortutut erseriartussapput.
Nukarlerni upperisalerinermik isumalioqqissaarnermillu ilinniartitsineq annertunerusutigut kristumiussuseq pillugu ulluinnarnilu ileqqorisassat pillugit oqaloqatigiinnernik aallaaveqassapput. Akullerni ilinniartitsinermi kristumiussusiinnaanngitsumik upperisalli allat aamma pillugit ilinniartitsisoqartassaaq, kiisalu isumalioqqissaarneq, ileqqorinnissaq pillugu sammisaqarneq kiisalu ileqqorissaarnissamut apeqqutit nalinginnaasut ilinniartitsinermi ilaatinneqartassapput, angajullerni tamakkua saniatigut aamma isumalioqqissaarneq upperisanit aallaaveqanngitsoq silarsuarmillu avatangiisitsinnik paasinneriaatsit allat ilanngunneqartassallutik.
Pinngortitalerineq fysikki/kemii-mik, uumassuseqartulerinermik pinngortitarlu tunngavigalugu nunalerutinik imaqarpoq. Atuartitsissutit ataasiakkaat atuarneq sivitsoriartortillugu atuartitsissutitut immikkoortutut erseriartussapput. Angajullerni atuartitsineq atuartitsissutinut ataasiakkaanut immikkoortiterilluni atuartitsinertut aaqqissorneqassaaq.
Atuartitsissutit sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat aqqutigalugit qularnaarniarneqarpoq atuartitsissutini mernguernartuni tamatigoortumik atuartitsisinnaaneq, atuartitsissutillu makkuusinnaapput: erinarsorneq, isiginnaartitsineq, qitinneq, qalipaaneq, assiliineq, tusagassiuutilerineq, marriorneq, assassorneq, amernik suliaqarneq mersornerlu, sananeq sanalunnerlu, iganeq, qaanniorneq qamusiornerlu, immakkut angalaarneq, aalisarneq piniarnerlu kiisalu timersuutitoqqanik nutaanerusunillu timersorneq. Aammattaaq atuartut ilikkagaqarniarneranut atatillugu sumiiffinni toqqakkanut ilaatinneqarsinaapput atuarfiup avataani atuartut ukiuinut naleqquttunik, kulturimut, inooqatiginnermut inuutissarsiornermullu tunngasutigut ingerlatsinerit.
Inuttut inerikkiartorneq atuartitsissutaavoq nutaaq tassuunalu kissaataavoq atuartut imminnut tatiginerisa pitsanngorsarneqarnissaat, ilanngullugu anguniarneqarpoq, siunertalimmik ineriartorsinnaanissaat ilinniagariumasaminnillu angusiniarnermi suliniuteqalersinnaanissaminnut akisussaaqataasutut misigisimalersinneqarnisaat, kiisalu imminut allanullu paasinninnissamut sakkussaminnik ilinniartinneqarnissaat. Atuartitsissutit mannamut ilinniarneqartussat ukuusut: kinguaassiornermut tunngasunik nassuiaaneq, peqqinnissamik ilinniartitsineq, ilaqutariinnermut tunngasunik ilisimasaqarneq, inuulluarniutit aalakoornartut/ikiaroornartut pillugit paasititsiniaaneq, ilinniagaqarnissaq inuutissarsiutillu pillugit paasisitsiniaaneq ilisimasassat sulinermut tunngasut ilanngullugit, saniatigut misigissutsit tarnerlu pillugit sammisassat atuartullu nammineq inuttut ingerlaniarnerminni piareersaasiortarnissaat ilaatinneqassapput.
Ammukartumi ¿inuttut inerikkiartoq¿-mi aalajangersimasumik inerikkiartortitsinissaq saqqummersinniarneqanngilaq, tassami alloriarfinni tamani qulequttat pineqartut meeqqat ukiuinut naleqquttumik atuartitsissutigineqassapput.