Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsforordning om folkeskolen
Afgivet til 2. behandling
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Naimangitsoq Petersen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, næstformand (formand, EM01)
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut
Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit (Paninnguaq Olsen, suppleant, EM01)
Landstingsmedlem Mogens Kleist, Kandidatforbundet
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har efter 1. behandlingen under EM2001 gennemgået Forslag til landstingsforordning om folkeskolen og har følgende bemærkninger:
Udvalget har i forbindelse med udvalgsbehandlingen af forslaget haft adskillige møder såvel under EM01 som løbende gennem året. Udvalget har endvidere inviteret IMAK og KANUKOKA til møder under EM01 samt i foråret 2002, og Landsstyremedlemmet har været til samråd vedrørende “Den gode skole” tre gange: Under EM01 samt i foråret 2002.
Derudover har udvalget deltaget i to seminarer, afholdt i Kangerlussuaq under udarbejdelsen af forordningsforslaget til “Den gode skole” i foråret 2001.
Udvalget ønsker at fremføre kommentarer til nedenstående punkter:
1 Lovteknisk funktion
2 Udvalgets generelle holdning
3 Informationsforløb
4 Udvalgets bemærkninger
4.1 Vidtgående specialundervisning
4.2 Kollegiepladser
4.3 Anlæg og renovering
4.4 Timetal
4.5 Udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet
4.6 Tilskud til de ældste elever
5 Udvalgets indstilling
Afsnit 1.0 Lovteknisk funktion
Landsstingets Lovtekniske funktion har gennemgået forordningsforslaget og er fremkommet med en række bemærkninger. Udvalget har modtaget KIIIP’s besvarelse af disse bemærkninger og erfarer, at direktoratet i videst muligt omfang har implementeret de anviste ændringer.
Det skal dog bemærkes, at udvalget finder det uhensigtsmæssigt, at elevrepræsentanterne ikke ydes vederlag. Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at man vælger at yde forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen vederlag. Som det er anført i de lovtekniske bemærkninger, bør det i bemærkningerne til forslaget:“godtgøres at denne forskelsstilling har baggrund i rimelige og objektive kriterier eller forskelsstillingen må opgives”.
Et enigt udvalg anmoder Landsstyret om, at fremsætte et ændringsforslag, således at elevrepræsentanterne ligestilles med forældrerepræsentanterne og ydes et vederlag for arbejdet.
Udvalget betragter det som vigtigt, at skolebestyrelsesarbejdet gøres attraktivt. En god folkeskole, hvor man trives, skabes gennem et tæt samarbejde mellem forældre, elever og lærere.
Afsnit 2.0 Udvalgets generelle holdning
Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg ser positivt på nærværende forslag til Landstingsforordning vedrørende folkeskolen. Forslaget giver glædelige forventninger om et uddannelsesmæssigt løft for eleverne i folkeskolen, som vil medføre en dynamisk effekt i det omkringliggende samfund. Et uddannelsesløft i form af at elevernes grundlæggende færdigheder forbedres og en efterfølgende dynamisk effekt i form af et mere selvforsynende arbejdsmarked.
Nogle af de væsentligste opgaver for folkeskolen er at udvikle elevernes åndelige og fysiske kundskaber og færdigheder. Folkeskolen skal fremme elevernes forståelse for samfundets udvikling i en omskiftelige verden og indføre dem i en demokratisk tankegang.
Med udformningen af “Forslag til landstingsforordning om folkeskolen” har man netop lagt vægt på, at folkeskolen skal løse disse opgaver. En af måderne man ønsker at fremme det på, er ved at udforme klasseværelserne således, at uanset i hvilket fag og på hvilket klassetrin der undervises, fokuseres der i højere grad på eleverne. Barnet er i centrum.
Der har de senere år været rettet kritik mod den nuværende folkeskole bl.a. på grund af et dårligt undervisningsniveau. Eleverne opnår ikke et tilfredsstillende niveau i folkeskolen, hvilket bevirker, at flere uddannelsessøgende efterfølgende har problemer med at gennemføre en videregående uddannelse.
Der er i forslaget lagt op til en mere sammenhængende skole med inddeling af eleverne i et yngstetrin, et mellemtrin og et ældstetrin og dermed undervisning på tværs af klasserne. Dette vil medføre, at der i højere grad end i dag bliver mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov.
Det er udvalgets opfattelse, at man med forslaget til Landstingsforordning om Folkeskolen har imødekommet den tidligere fremsatte kritik og fremkommer med et virkelig godt og konstruktivt løsningsforslag.
Afsnit 3.0 Informationsforløb
Udvalget er allerede under udarbejdelsen af forslaget i vid udstrækning blevet inddraget og informeret gennem afholdelse af seminarer og samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Udvalget finder denne åbenhed og dette samarbejde meget positivt og håber, at denne fremgangsmåde må blive et eksempel for, hvordan samarbejdet med Landsstyremedlemmet kan forme sig i fremtiden.
Afsnit 4.0 Udvalgets bemærkninger
Udvalget har - blandt andet på baggrund af de afgivne høringssvar og tilkendegivelser under forslagets 1. behandling - drøftet en række problemstillinger herunder navnlig:
Vidtgående specialundervisning
Kollegiepladser
Anlæg og renovering
Timetal
Udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet
Tilskud til de ældste elever
Det skal tilføjes, at udvalget, specielt i sin behandling af punkterne vedrørende vidtgående specialundervisning og timetal, har tillagt kommunernes og KANUKOKAs holdninger en betydelig vægt.
Afsnit 4.1 Vidtgående specialundervisning
I de generelle bemærkninger til “Forordningsforslaget til Folkeskolen” anføres deat:“hele specialundervisningsområdet både organisatorisk og finansielt lægges ind under kommunerne”. Man ønsker i følge Landsstyremedlemmet denne ordning, fordi det anses for mest hensigtsmæssigt, at der er sammenhæng mellem ansvar, kompetence og økonomi. I dag indstiller kommunen eleverne til vidtgående specialundervisning, mens Hjemmestyret bærer det økonomiske ansvar.
Udvalget er enig med Landsstyremedlemmet i, at kommunerne har et bedre kendskab til de enkelte elevers behov. Endvidere er der mulighed for en hurtigere og nemmere sagsbehandling, såfremt kommunerne er den eneste instans, der skal afgøre, om en elev skal have vidtgående specialundervisning. I henhold til forslaget skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i fremtiden kun have en rådgivende funktion over for kommunerne.
Udvalget betragter det dog ikke som hensigtsmæssigt, at der ændres på en velfungerende ordning på et så vigtigt område som vidtgående specialundervisning. Vidtgående specialundervisning har tidligere været placeret under kommunerne, men denne ordning blev ændret, hvorefter man valgte at flytte kompetencen til Hjemmestyret. Den nuværende ordning fungerer og sikrer en ensartet støtte til eleverne uanset bopælskommune, netop fordi den centralt styrede Pædagogisk Psykologiske Rådgivning er beslutningsorganet. Udvalget finder derfor ikke nogen grund til at anbefale en ændring af dette.
Med hensyn til finansieringen skal det påpeges, at der er stor variation i behovet for specialundervisning fra kommune til kommune. Det er ikke altid muligt at henvise handicappede til en institution, og derfor er det en opgave, som folkeskolen må påtage sig. Der kan være kommuner, der ikke har de økonomiske og faglige ressourcer til at tilbyde den nødvendige hjælp, herunder den psykologiske bistand til de vidtgående specialundervisningselever. I forordningsforslaget er der lagt op til, at der skal ske kommunale udligningsordninger af bloktilskudsfordelingen. Udvalget finder det langt mere hensigtsmæssigt, at “pengene følger eleven”, som det hidtil har været tilfældet. Udvalget anser det for værende af stor vigtighed, at ingen kommune påføres ekstraudgifter grundet fra/tilflytning af elever til vidtgående specialundervisning.
Et enigt udvalg anmoder Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag, således at den nuværende ordning vedrørende vidtgående specialundervisning bibeholdes.
Afsnit 4.2 Kollegiepladser
KANUKOKA har under det sidste møde med udvalget anført, at man med implementeringen af “Den gode skole” forventer et øget kollegiebehov. Dette vil være nødvendigt, eftersom den nye tre-delte struktur bevirker, at bygdeleverne på det tre-årige ældstetrin, sandsynligvis skal ind til byen for at få det undervisningsmæssige største udbytte af ordningen.
Landsstyremedlemmet påstår dog, at der ikke for øjeblikket er behov for yderligere nybyggeri, eftersom der i den nye struktur udgår et klassetrin. Endvidere er der på landsplan overskud af kollegiepladser til folkeskoleelever.
KANUKOKA tilbageviser ovenstående påstand, med at kollegieværelserne er blevet forbedrede, således at de lever op til den nuværende standard, hvorfor der nu er færre af dem, end det angives fra Hjemmestyrets side.
Udvalget finder det vigtigt, at der afsættes de nødvendige midler til at skabe de bedst mulige rammer for igangsættelsen af “Den gode skole”. Derfor finder udvalget det ligeledes vigtigt, at der forefindes det nødvendige antal kollegiepladser.
Et enigt udvalg skal påpege vigtigheden over for såvel Landsstyret som KANUKOKA af, at man nøje får undersøgt status på kollegieboligområdet. Desuden pågår der et løbende arbejde med at holde sig ajour med kollegieboligsituationen, således at kapaciteten i de enkelte kommuner tilpasses de aktuelle behov og krav.
Afsnit 4.3 Anlæg og renovering
Anlægs- og renoveringsforpligtelsen for skole- og kollegiebygninger ligger i dag hos Hjemmestyret, men det er hensigten både i nugældende folkeskoleforordning og i forslaget til ny folkeskoleforordning, at forpligtigelsen skal overgå til kommunerne. Anlægs- og renoveringsforpligtigelsen er et økonomisk tungt område, der især for mindre kommuner vil være problematisk at overtage. Problemet kompliceres yderligere af, at bygningsstandarden og lokalemangelen er meget forskellig fra kommune til kommune.
Udvalget mener, at kommunerne skal have ens økonomiske vilkår i forhold til befolkningens størrelse, således at der tilbydes den samme standard i såvel undervisning som lokaler, uanset hvor i landet man befinder sig. Udvalget opfordrer derfor Landsstyret til gennem forhandling med KANUKOKA at opnå fælles forståelse i ovennævnte.
Hvis “Den gode skole” skal blive en succes, finder udvalget det vigtigt, at landets skoler bliver udvidede og renoverede i henhold til hensigten i “Den gode skole” og behovet i de enkelte byer og bygder.
Udvalget har gentagne gange efterlyst en plan over, hvordan Landsstyret har tænkt sig at realisere skolernes anlægs- og renoveringsplaner.
Udvalget er af den opfattelse, at skolernes fysiske standard og miljø er af afgørende betydning for elevernes motivation for indlæring.
Et enigt udvalg opfordrer Landsstyremedlemmet til at komme med en anlægs- og renoveringsplan for skolerne, så skolernes fysiske ramme bliver i overensstemmelse med hensigten i “Den gode skole”.
Afsnit 4.4 Timetal
Udvalget har erfaret, at mindstetimetallet i det nuværende forordningsforslag er reduceret med tredive klokketimer om året per klassetrin i forhold til det forordningsforslag, der var lagt ud til høring. I det oprindelige forslag var det ellers hensigten, at det nugældende timetal, der er fordelt på elleve/tolv år, skulle fordeles på ti år. Så ville eleverne ikke miste nogen timer trods implementeringen af den nye forordning med en reduktion af skoleår.
Det tilkendegives i bemærkningerne til det nuværende forordningsforslag, at denne reduktion af timetal er sket med henblik på nedbringelse af merudgifter i forbindelse med implementeringen af forordningen.
I bemærkningerne til forslaget er det endvidere anført, at: “som hidtil vil kommunerne kunne tilbyde flere timer”.Udvalget finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis mindstetimetallet fastsættes så lavt, at det forventes, at kommunerne skal øge dette. Det forudsættes af udvalget, at der er fastsat et forsvarligt mindstetimetal, som uden problemer kunne være det, der blev udbudt.
Et enigt udvalg er af den opfattelse, at man som udgangspunkt bør tilføre projektet de midler, som kræves for, at det kan blive så succesfuldt som overhovedet muligt.
Endvidere har Landsstyret anført at med den trin-undervisning og med den lærerdækning, der er hensigten i “Den gode skole”, reduceres antallet af vikar- og fritimer væsentligt.
Så selvom mindstetimetallet nedskæres, er det udvalgets forhåbning, at det faktiske gennemførte timetal bliver det samme som i dag.
Det er anført i bemærkningerne til forslaget, at der i overgangsperioden skal reduceres med yderligere en ugentlig 45 minutters lektion på 1.-7. klassetrin. Dette kan udvalget imidlertid ikke tilslutte sig. Der er her tale om elever, der har startet skolegangen under den nuværende forordning. De skal afslutte skolegangen et år tidligere end forventet, da de startede. Endvidere skal der tages højde for, at lærerne skal omstille sig til en ny organisering af undervisningen.
Et enigt udvalg anmoder Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag, således at der ikke beskæres yderligere i elevernes mindstetimetal i overgangsperioden.
Afsnit 4.5 Udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet
Landsstyret er fremkommet med et ændringsforslag, der medfører en udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet for forordningsforslaget fra august 2002 til august 2003.
Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at ikrafttrædelsestidspunktet for forordningsforslaget er blevet udskudt med et år til august 2003. Det er af afgørende betydning for forordningens succes, at den fra starten får den bredest tænkelige opbakning fra såvel politikere som ledere, lærere, elever og forældre, og at ikrafttrædelsen først sker, når de væsentligste forudsætninger herfor er opfyldt.
Endvidere er det positivt for udvalget, at der indsættes en bestemmelse i ændringsforslaget, der gør det muligt for de skoler, der er parate, at søge om tilladelse til at afvige fra den gældende forordnings bestemmelser og igangsætte undervisningen efter den forventede nye forordning.
Et enigt udvalg støtter udsættelsen af ikraftrædelsestidspunktet til august 2003. Endvidere støtter et enigt udvalg, at de skoler, der er rede, igangsætter undervisningen efter den forventede nye forordning fra august 2002.
Afsnit 4.6 Tilskud til de ældste elever
Landsstyret er fremkommet med et ændringsforslag, der medfører, at tilskuddet til de ældste elever bibeholdes.
Et enigt udvalg støtter det af Landsstyret fremsatte ændringsforslag vedrørende tilskud til de ældste elever.
Afsnit 5.0 Udvalgets indstilling
Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets ovenstående anbefalinger
Med disse bemærkninger skal Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg overgive “Forslag til landstingsforordning om folkeskolen” til 3. behandling.
|
Naimangitsoq Petersen, Formand |
||
|
Ruth Heilmann |
Lars Karl Jensen |
|
|
Olga Poulsen |
Mogens Kleist |
Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
aappassaanneerinissamut saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini uku-ninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Naimángitsoq Petersen, Atassut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut, siulittaasup tullia (UKA01-mi siulittaasoq)
Inatsisartuni ilaasortaq Lars Karl Jensen, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit (Paninnguaq Olsen, UKA01-mi sinniisussaq)
Inatsisartuni ilaasortaq Mogens Kleist, Kattusseqatigiit
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata UKA2001-imi siullermeerneqarnerata kingorna Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut misissuataarpaa imaattunillu oqaaseqarfigissallugu:
Siunnersuutip ataatsimiititaliamit suliarineqarneranut atatillugu ataatsimiititaliaq UKA01-imi ukiullu ingerlanerani arlaleriaqaluni ataatsimiittarpoq. Ilanngullugu ataatsimiititaliamit IMAK aamma KANUKOKA UKA01-ip nalaani kiisalu 2002-mi upernaakkut ataatsimeeqatigiumallugit aggersartarsimavai aamma Naalakkersuisunut ilaasortaq “Atuarfitsialak” pillugu pingasoriarlugu isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigineqartarpoq: UKA01-imi kiisalu 2002-imi upernaakkut.
Taakku saniatigut ataatsimiititaliaq marloriarluni Kangerlussuarmi isumaqatigiinnernut 2001-ip upernaavani “Atuarfitsialak” pillugu siunnersuusiornermi peqataavoq.
Tulliuttumi ataatsimiititaliap immikkoortut oqaaseqarfigissavai:
1 Inatsisissanik nalilersuisarfik
2 Ataatsimiititaliap nalinginnaasumik isummernera
3 Paasissutissiisarnerup ingerlaarnera
4. Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
4.1 Annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsineq
4.2 Ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffinni inissat
4.3 Sanaartugassat iluarsagassallu
4.4 Akunnerit ilinniartitsiviusussat
4.5 Piffissap atortuulersitsiviusussap kinguartinneqarnera
4.6 Atuartunut angajullernut tapiissuteqartarneq
5. Ataatsimiititaliap inassuteqaataa
Immikkoortoq 1.0 Inatsisissanik nalilersuisarfik
Inatsisartut Inatsisissanik nalilersuisarfiata inatsisissamut siunnersuut misissuataarpaa arlalinnillu oqaaseqaateqarfigalugu. Ataatsimiititaliap KIIIP-p oqaaseqaatinut taakkununnga akissutai pissarsiarisimavai, paasillugulu, Pisortaqarfimmit allannguutissatut inassutigineqartut annertunerpaamik atortuulersinneqarsimasut.
Oqaatigineqassaarli atuartut sinniisaasa aningaasarsianik pissarsisannginnerat ataatsimiititaliap pissusissamisuunngitsutut isigigaa. Angajoqqaat sinniisaasa aningaasarsiaqartinnerat ataatsimiititaliap pissusissamisoortutut isigivaa. Soorlu inatsisissamik nalilersuinikkut oqaaseqaatigineqartutut siunnersuummut oqaaseqaatigineqartariaqarput: “Uppernarsartariaqartoq taamatut assigiinngisitsineq naammaginartunik pissusiviusunillu tunngaveqartunik piumasaqaatitaqartoq imaluunniit assigiinngisitsineq atorunnaarsinneqartariaqartoq”.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Naalakkersuisut qinnuigissavai, atuartut sinniisaat angajoqqaat sinniisaannut sanilliunneqarsinnaasunngorlugit sulinermullu aningaasarsiaqartilerlugit allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit.
Ataatsimiititaliap pingaartutut isigimmagu, atuarfiit siulersuisuini sulinerup pilerinartunngortinneqarnissaa. Meeqqat atuarfiat pitsaasoq, iluarinartoq, angajoqqaat, atuartut ilinniartitsisullu akornanni suleqatigiinnikkut pilersinneqartussaq.
Immikkoortoq 2.0 Ataatsimiititaliap nalinginnaasumik isummernera
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut manna pitsaasutut isigaa. Siunnersuut meeqqat atuar-fiani atuartunut atuartitaanikkut pitsanngortitsinissamik nuannersumik ilimasulersitsivoq, inuiaqatigiinnut avatangiisaasunut sunniisinnaassuseqarluartussaammat. Atuartitaanikkut pitsan-ngortitsineq atuartut tunngaviusumik piginnaasaannik pitsanngortitsinermik annerulersitsisussaq tamatumalu kingunerisaanik suliffeqarnikkut imminut pilersorsinnaanerunermut sunniisinnaassuseqarluartussaq.
Meeqqat atuarfianni suliassat pingaarnerpaat ilagaat atuartut eqqarsartaatsikkut timikkullu ilisimasaannik piginnaasaannillu ineriartortitsinissaq. Inuiaqatigiit silarsuarmi allanngorartuartumi ineriartornerinut aamma kikkut tamat oqartussaaqataatillugit eqqarsartaaseqalernissaannut meeqqat atuarfiani atuartut paasinnittarnerat siuarsarneqassaaq.
“Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip” ilusilersorneqarnerani pingaartinneqarnerpaavoq, meeqqat atuarfiata suliassat naammassissagai. Tamakku siuarsarneqarsinnaanerinut periusissat ilagaat, atuartitsinermi atuartitsissut klassimiluunniit alloriarfimmi sorlermiinneq apeqqutaatinnagit init atuartitsiviusut meeqqat samminerullugit aaqqissuunneqarsimassasut. Meeraq qitiutillugu.
Maannakkut meeqqat atuarfiat ukiuni kingullerni annertuumik isornartorsiorneqartarpoq ilaatigut atuartitsinerup pitsaassuunnginnera pissutigalugu. Meeqqat atuarfiani atuartut naammaginartumik pitsaassusilinnik angusaqartarsimanngillat, tamatumalu kingunerisarsimallugu ingerlaqqiffiusunik ilinniaqqinnerni ilinniagaqartut ilaasa naammassinissaminnut angusatigut ajornartorsiuteqalersarnerat.
Siunnersuutikkut siunniunneqarpoq atuarfik ataqatigiiffiunerusoq atuartunik alloriarnernut nukarlernut, alloriarnernut akullernut aamma alloriarnernut angajullernut agguataarisoq taamaalillunilu klassit akornanni killiliussaasartut akimorlugit ilinniartitsineqartarluni. Tamatumap kingunerissavaa, ullumikkornit pitsaanerusumik atuartup ataatsip pisariaqartitsineranut atuartitsinerup naleqqussarneqarnissaanut periarfissaqartoqalernissaa.
Ataatsimiititaliaq ima paasinnippoq, Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutikkut siusinnerusukkut isornartorsiutaasartut tusaaniarneqartut aaqqiissutissatullu siunnersuummik pitsaalluinnartumik anguniagaqarfiulluartumillu saqqummiussisoqartoq.
Immikkoortoq 3.0 Paasissutissiisarnerup ingerlanneqartarnera
Siunnersuutip suliarineqaqqaalernerata nalaani ataatsimiititaliaq annertuumik akuutinneqarpoq ilisimatinneqartarlunilu isumasioqatigiissitsisarnertigut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Naalakkersuisumit isumasioqateqarluni ataatsimeeqatiginnittarnertigut.
Ataatsimiisititaliap taamatut ammasumik periuseqarneq taamatullu suleqateqarneq pitsaalluinnartutut nalilerpaa neriuutigalugulu, taamatut suleriaaseqarneq siunissami Naalakkersuisuni ilaasortamit qanoq iliorluni suleqateqartarsinnaanermut assersuutissaallualerumaartoq.
Immikkoortoq 4.0 Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Ataatsimiititaliamit - ilaatigut tusarniaanermi akissutigineqartut aamma siunnersuutip siullermeerneqarnerani oqaatigineqartut tunngavigalugit - ajornartorsiorfiusartut arlallit oqaloqatigiissutigineqartarput minnerunngitsumik uku pillugit:
Annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsineq
Ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffinni inissat
Sanaartugassat iluarsagassallu
Ikinnerpaamik akunnerit atuartitsiviusussat.
Piffissap atortuulersitsiviusussap kinguartinneqarnera
Atuartunut angajullernut tapiissuteqartarneq
Oqaatigineqassaaq, pingaartumik annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsineq aamma ikinnerpaamik akunnerit atuartitsiviusussat suliarineqarnerinut atatillugu ataatsimiititalitaliamit kommunit KANUKOKA-llu isummerneri annertuumik pingaartinneqarmata.
Immikkoortoq 4.1 Annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsineq
“Meeqqat atuarfiat pillugu peqqutissatut siunnersuummut” nalinginnaasumik oqaaseqaatini allas-simavoq: “ Immikkut ittumik ilinniartitsisarnerup tungaa tamarmi aaqqissuussaanikkut aningaasalersorneqarnikkullu kommuniniitinneqalissasoq”. Naalakkersuisuni ilaasortaq naapertorlugu taamatut aaqqiisoqarnissaa kissaatigineqarpoq, pissusissamisoornerpaatummi isigineqarmat akisussaaffiup, oqartussaanerup aningaasaqarnerullu akornanni ataqatigiittoqarnissaa. Ullumikkut kommunip atuartut immikkut ittumik annertusisamik ilinniartinneqartussatut innersuussutigisarpai, aningaasaqarnikkulli akisussaaffik Namminersornerullutik Oqartussaaniilluni.
Ataatsimiititaliamit Naalakkersuisunut ilaasortaq isumaqatigineqarpoq oqarami kommunini atuartut ataasiakkaat pisariaqartitaannik kommunit ilisimasaqarnerusut. Aamma suliamik sulia-rinninneq sukkanerullunilu ajornannginnerussaaq, kommunit kisimiillutik atuartoq immikkut ittumik annertusisamik ilinniartinneqartariaqarnersoq pillugu aalajanngiisartuussappata. Siunnersuut naapertorlugu perorsaanikkut psykologimullu tunngasunik siunnersuisarfik (PPR) siunissami taamaallaat kommuninut siunnersuinerinnarmik suliaqalertussaavoq.
Ataatsimiititaliamit, aaqqissuussinerup taama ingerlalluartigisup pingaaruteqartigisullu, annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsinerup, allanngortinneqarnissaa pissusissamisoorsorineqan-ngilaq. Siusinnerusukkut annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsineq kommunit akisussaaffigisimavaat, taamatulli aaqqissuussineq allanngortinneqarpoq, tamatumalu kingorna oqartussaanerup Namminersornerullutik Oqartussanut nuunneqarnissaa qinerneqarluni. Maannakkut aaqqissuussineq atorsinnaavoq kommunilu najugarisaq apeqqutaatinnagu atuartunik assigiiaartumik tapersersuinermik qulakkeerinnittarluni, perorsaanermut psykologiimullu tunngasunik siunnersuisarfiup (PPR) qitiusumik inissisimasup aalajangiisuusarnera pissutigerpiarlugu. Taa-maattumik ataatsimiititaliamit tunngavissaqartinneqanngilaq tamatumap allanngortinneqarnissaata kaammattuutigineqarnissaa.
Aningaasalersuinissaq eqqarsaatigalugu uparuarneqassaaq kommunimiit kommunimut immikkut ittumik ilinniartitsisoqarnissaanik pisariaqartitsineq assigiinngisitaartorujussuummat.Tamatigullu periarfissaqartoqartarani innarluutilimmik immikkut ittumik atuartinneqarnissaanut innersuussisinnaaneq, taamaattumillu suliassaq tamanna meeqqat atuarfiata isumagisariaqarlugu. Aamma kommuneqarsinnaavoq pisariaqarneratut ikiorsiinissamik neqerooruteqarnissamut aningaasatigut ilinniakkatigullu nukissaqanngitsunik, tassunga ilanngullugit atuartunik immikkut annertusisamik ilinniartitsinissamut eqqarsartaatsikkut ikiorsiineq. Peqqussutissatut siunnersuutikkut isummerfigissassanngortinneqarpoq ataatsimoortumik tapiissutinik agguaassisarnermi kommunikkaartumik nalimmassaalluni aaqqissuussisoqarnissaa. Ataatsimiititaliap pissusissamisoornerungaartutut isigaa maannakkut “aningaasat atuartumut malinnaasarnissaat”. Atuartunik annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsinermi kommuni sorlerluunniit allamut nuutto-qarnerani / kommunimulluunniit nuuttoqarnerani kommuni immikkut ittunik aningaasartuuteqartinneqalissanngitsoq, ataatsimiititaliap annertuumik pingaarutilittut isigaa.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Naalakkersuisut qinnuigissavai, annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsinermi ullummikkutut aaqqissuussinerup attatiinnarneqarnissaa pillugu allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit.
Immikkoortoq 4.2 Ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffinnik sanaartorneq
Kingullermik ataatsimiititaliamit KANUKOKA-p ataatsimeeqatigineqarnerani oqaatigineqarpoq, “Atuarfitsialaap” atortuulersinneqarnerani ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffinnik pisariaqartitsineq annertusisussatut naatsorsuutigineqartoq. Tamanna pisariaqartussaavoq, taamatummi alloriarfinnut pingasunut nutaanut avitsilluni aaqqissuussinerup kingunerissammagu nunaqarfinni ukiunik pingasunik sivisussusilimmi atuartut angajulliit alloriarfimmiittut allan-ngortitsineq taanna atuartitaanikkut annertunerpaamik pissarsivigisinnaajumallugu illoqarfiliartariaqartalernissaat ilimanarsinnaammat.
Naalakkersuisunulli ilaasortamit imaannerarneqarpoq mannakkorpiaq amerlanerusunik sanaartortoqarnissaanik pisariaqartitsisoqanngitsoq, taamatummi nutaamik aaqqissuussinermi klassit ataatsit atorunnaassammata. Ilanngullugu nuna tamakkerlugu meeqqat atuarfiani atuartunut ine-qarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffinni inissanik sinneruttoqarmat.
Ineqarfiutigaluni atuarfimmi angerlarsimaffittut init pitsanngorsarneqarsimapput, taamaalillutillu maannakkut pitsaassusissamik piumasarisaasunik eqquutsitsisunngorsimallutik, ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffinni initigut qulaani taaneqartutut taamaanneraaneq KANUKOKA-p ilumuunnginnerarpaa Namminersornerullutik Oqartussanit oqaatigineqartunit ikinnerunerarneqarmata.
Ataatsimiititaliamit pingaartutut isigineqarpoq, “Atuarfitsialaap” aallarnisarneqarnerani pitsaanerpaanik tunngavissiiumalluni pisariaqartinneqartunik aningaasanik immikkoortitsisoqarnissaa. Taamaattumik aamma ataatsimiititaliamit pingaartutut isigineqarpoq, ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffinni inissat pisariaqartinneqartutut amerlassusaasa pigineqarnissaat.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffiit tungaatigut qanoq killiffeqartoqarnerata misissuiffigineqarnissaa Naalakkersuisunut KANUKOKA-mullu qanoq pingaaruteqartiginera uparuaassutigissavaa. Aamma ingerlaavartumik paasitinneqartarnissaq ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffinni inissaqarnerup qanoq ittuunerata maannakkorpiaq sukumiisumik ilisimatitsissutigineqarnissaa, taamaasilluni inissaqassuseq kommunini ataasiakkaani pisariaqartitsinermut piumasaqaatinullu naleqqussarneqassalluni.
Immikkoortoq 4.3 Sanaartugassat iluarsagassallu
Atuarfiit ineqarfiutigalutillu atuartunut angerlarsimaffiit illuutaannut sanaartornissamut iluarsaassisarnissanullu pisussaaffik ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussaniippoq, maannakkulli meqqaat atuarfiat pillugu peqqussummi aamma meeqqat atuarfiat pillugu peqqutissatut siunnersuummi siunertaavoq pisussaaffiup kommuninut nuunneqarnissaa. Sanaartornissamut iluarsaassisarnissamullu pisussaaffik annertuumik aningaasartuuteqarfiusussaavoq, pingaartumik kommuninut mikinerusunut tigussallugu ajornartorsiutitaqartussaq. Ajornartorsiut suli ilungersunarnerulissaaq illuutit pitsaassusiat ininillu amigaateqarneq kommunimit kommunimut assigiinngitsorujussuummat.
Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, innuttaqassuseq naapertorlugu kommunit aningaasatigut assi-giinnik atugassaqartittariaqartut, taamaasilluni nunatsinni sumiikkaluaraanniluunniit ilinniartitaanikkut illutatigullu pitsaassutsit assigiit neqeroorutigineqartariaqarmata. Taamaattumik ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattorpai isumaqatiginninniarnikkut taakkua KANUKOKA-mut paaseqatigiissutiginiaqqullugit.
“Atuarfitsialak” iluatsissappat nunatsinni artuarfiit allineqarnissaasa iluarsaanneqarnissaasalu “Atuarfitsialammi” siunertarineqartunut aammalu illoqarfinni nunaqarfinnilu pisariaqartitsinermut naapertuuttumik ingerlanneqarnissaat ataatsimiititaliamit pingaartinneqarpoq.
Atuarfiit sanaartugassatigut iluarsagassatigullu pilersaarusiorneqarneri Naalakkersuisut qanoq iliorlutik piviusunngortinniarnerlugit pilersaarutaat ataatsimiititaliap arlaleriaqaluni ujartortarsimavai.
Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq atuarfiit illutaasa avatangiisaasalu pitsaassusaat atuartut ilikkagaqarusussuseqarnerannut aalajangiisuusumik pingaaruteqartut.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Naalakkersuisuni ilaasortaq atuarfinnut sanaartugassatigut iluarsagassatigullu pilersaarummik piaartumik saqqummiussaqaqqullugu kaammattussavaa, taamaasilluni atuarfiit illutaat “Atuarfitsialammi” siunertarineqartumut naapertuuttunngortinneqassammata.
Immikkoortoq 4.4 Akunnerit ilinniartitsiviusussat
Ataatsimiititaliamit paasineqarpoq meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutaasumi ikinnerpaamik akunnerit ilinniartitsiviusussat qassiunerat klassinut ataatsinut ukiumut nalunaaquttaap akunnerinik 30-nik ikilisinneqarsimasut peqqussutissatut siunnersuummut tusarniaassutigineqartumut naleqqiullugu. Siunnersuutaaqqaartumi siunertaagaluarpoq, maannakkut akunnerit ukiunut 11-12-nut agguataakkat, ukiunut qulinut (10) agguataarneqassasut. Peqqussutissap nutaap atuutilerneratigut ukiut atuarfiusussat ikilisinneqaraluartut, atuartut nalunaaquttap akunnerinik atuarfissaminnik annaasaqassanngillat.
Peqqussutissatut siunnersuummut matumunnga oqaaseqaatini oqaatigineqarpoq taamannak akunnernik ikilisitsineq pissasoq aaqqissuussinerup atortuulersinneqarneranut atatillugu aningaasartuuteqarnerussutissat ikilisinneqarnissaat siunertaralugu.
Siunnersuummut oqaaseqaatini oqaatigineqarpoq: “Kommunit maannakkutut akunnernik amerla-nerusunik neqerooruteqartarsinnaasut” . Ataatsimiititaliap pissusissamisoortutut isiginngilaa, nalunaaquttap akunneri ima ikilitigissasut, naatsorsuutigineqartariaqalissalluni kommunit nalu-naaquttap akunnerinik amerlanerusunik tunniussisariaqalernissaat. Ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq akunnernik ikinnerpaaffigisassatut amerlassusilinnik illersorneqarsinnaasunik ajornartorsiutitaqanngitsumik neqeroorutigineqarsinnaasunik aalajangersaasoqarsimassasoq.
Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq isumaqarpoq, aallaavittut pilersinniakkamut aningaasanik sa-pinngisamik iluatsitsiffiunerpaatitsinissamut pisariaqartinneqartunik aningaasaliisoqartariaqartoq.
Naalakkersuisunit oqaatigineqarpoq alloriarfiusumik atuartitsisarnermi ilinniartitsisussaqarniarnermilu “Atuarfitsialammi” siunertarineqartutut, vikarinik atuineq aamma nalunaaquttap akunnerinik atuanngitsoortitsisarnerit annertuumik ikilisinneqarsimanissaat.
Ikinnerpaamik akunnerit ilinniartitsiviusussat naak ikilisinneqaraluartut, ataatsimiititaliamit neriuutigineqarpoq, nalunaaquttap akunneri atorneqavissut ullumikkutut amerlatigiinnarumaartut.
Siunnersuummut oqaaseqaatini oqaatigineqarpoq sapaatip akunnerani ataatsimi 1. klassimiit 7. klassimut alloriarfiusuni ilinniagassatigut suli minutsinik 45-inik annikkillisitseqqittoqassasoq. Tamannali ataatsimiititaliap akuersaarsinnaanngilaa. Matumani pineqarput atuartut ullumikkut peqqussutaasup nalaani atuarnerminnik aallartitsisimasut, taakku atualernerminniit ukiumik a-taatsimik siusinnerusukkut ukioq atuarfitsik naammassisussaavaat. Aammattaaq ilinniartitsisut atuartitsinerup nutaamik aaqqissuunneqarneranut ikaarsaariartinneqartussaanerat eqqarsaatigisariaqarmat.
Piffissami ikaarsaariarfiusumi atuartut ikinnerpaamik akunnerit atuarfigisassaasa ikiliseqqinneqannginnissaat pillugu ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Naalakkersuisut qinnuigissavai allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit.
Immikkoortoq 4.5 Piffissap atortuulersitsiviusussap kinguartinneqarnera
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik, 2002-mi augustimi atuuttuulerfissap 2003-mut augustimut kinguartinneqarneranik kinguneqartumik, saqqummiussaqarput.
Ataatsimiititaliap naammagisimaarlugu maluginiarpaa peqqussutissatut siunnersuutip atortuulersinneqarnissaanut piffissaliussaq ukiumik ataatsimik august 2003-mut kinguartinneqartoq. Tamanna peqqussutissap iluatsitsiviunissaanut, tassalu aallaqqaataaniilli naalakkersuinikkut ingerlatsisuniit soorluttaaq pisortanit, ilinniartitsisunit, atuartunit aamma angajoqqaanit sapinngisamik siamasinnerpaamik tapersersorneqarnissaa pingaarluinnarpoq, taamalu atortuulersitsineq aatsaat pissasoq, taamaasiornissamut naatsorsuutigisat pingaaruteqarnerpaat eqquutsinneqarpata.
Ataatsimiititaliamuttaaq pitsaasuuvoq allannguutissatut siunnersuummi atuarfiit piareersimasut maannakkut peqqussummi atuuttumi aalajangersakkat sanioqqunnissaannut akuersissummik piniarnissaannut aalajangersakkamik ilanngussisoqarnissaa, peqqussutissatullu nutaatut atuutilersussatut naatsorsuutigisaq malillugu ilinniartitsineq aallartillugu.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup atortuulersitsinissamik piffissap august 2003-imut kinguartinneqarnissaa taperserpaa. Ilanngullugu ataatsimiititaliap isumaqatigiittup, atuarfiit piareersimasut august 2002-miit peqqussut nutaaq malillugu ilinniartitsinermik aallartitsisinnaanerat taperserpaa.
Immikkoortoq 4.6 Atuartunut angajullernut tapiissuteqartarneq
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik, atuartunut angajullernut tapiissutaasartut attatiinnarneqarnissaannik kinguneqartumik, saqqummiussipput.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup atuartut anginerit tapiissuteqarfigineqartarnissaat pillugu allannguutissatut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq taperserpaa.
Immikkoortoq 5.0 Ataatsimiititaliap inassuteqaataa
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup, ataatsimiititaliap qulaani taaneqartutut kaammattuutigisaannut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussippata, siunnersuut tamanna tunngavigalugu akuersissutigineqassasoq, inassutigaa.
Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaq taama oqaaseqarluni “Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut” pingajussaaniigassanngortippaa.
Naimángitsoq Petersen,
Siulittaasoq
Ruth Heilmann Lars Karl Jensen
Olga Poulsen Mogens Kleist