Samling

1. beh

14. september 2001                                                                                   EM 2001/35

Forslag til landstingsforordning om folkeskolen.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Forelæggelsesnotat

1. Behandling

På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om folkeskolen.

Med forelæggelsen af dette forslag er vi kommet et meget langt skridt nærmere bestræbelserne på realisering af Atuarfitsialak. Det har været en lang og grundig proces, der har ført os hertil i dag. Da vi for 3 år siden besluttede at igangsætte en folkeskolereform, gav vi den samtidig kaldenavnet Atuarfitsialak. Dette var udtryk for, at vores fremtidige skole netop skulle blive den gode skole. Skolen, hvor elever og lærere trives, hvor forældrene oplever et stort og reelt medansvar, og hvor undervisningen sætter den enkelte elev i centrum. Eleven i centrum  med udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, interesser og behov. Skolen skal være funderet i vores egen kultur, vore værdier, traditioner og faktiske forhold men samtidig være internationalt orienteret.

Det har været mig en meget stor glæde at kunne konstatere, at Atuarfitsialak-projektet er blevet et samlingspunkt for hele befolkningen, der har bidraget med gode ideer, interessante synspunkter, kritiske bemærkninger og konstruktive forslag til formningen af det “barn”, som vi med vedtagelsen af dette forordningsforslag alle er med til at sætte i verden.

Med det forslag, der nu forelægges Landstinget, er der lagt op til en fremtidig folkeskole, der på mange væsentlige punkter adskiller sig markant fra den skole, vi kender i dag. Som noget afgørende nyt lægges der op til et 10-årigt skoleforløb, der er opdelt i 3 klart afgrænsede trin med hver deres formålsbeskrivelse og pædagogiske profil. Der er endvidere foretaget en væsentlig ændret formålsbeskrivelse udbygget med et grundlag for folkeskolen i form af principper vedrørende elevernes læring, undervisningen og skolens rolle. Desuden kan fremhæves, at der lægges op til en fleksibel planlægning af skoleåret i fagdelte og tværfaglige forløb. Endelig skal det nævnes, at fagrækken er revideret med organisering af indholdet i brede fagområder, styrkelse af den sproglige og praktisk-musiske dimension samt integration af IT i al undervisning.

Forslaget har været til høring i perioden 17. april 2001 til 11. juni 2001 hos relevante høringsparter, heriblandt naturligvis KANUKOKA og IMAK. Høringsparterne gav generelt udtryk for stor principiel tilslutning til forslaget, dog også med væsentlige kritiske bemærkninger. KANUKOKA, IMAK og Grønlands Arbejdsgiverforening tilkendegav i høringssvarene, at landsstyret burde overveje en udsættelse af forordningens ikrafttrædelsestidspunkt. Begrundelserne herfor var forskellige, men grundlæggende var ønsket om mere tid til afklaring af konsekvenser og til forordningens implementering. Der har efterfølgende været afholdt møder med KANUKOKA for nærmere afdækning af konsekvenserne, og landsstyret har udarbejdet en plan for forordningens implementering. I landsstyrets finanslovsforslag for 2002 er der afsat 10 millioner  kroner til forskellige implementeringstiltag, herunder nødvendig efteruddannelsesvirksomhed for folkeskolens ledere, lærere og skolebestyrelser. KANUKOKA har efterfølgende meddelt, at man  bør bestræbe sig på, at forordningen træder i kraft den 1. august 2002.

Landsstyret har anmodet Landstingets Formandskab om, at forslaget alene bliver 1. behandlet under denne samling, og at 2.- og 3. behandling udsættes til forårssamlingen næste år. Dette giver mulighed for en grundig drøftelse af forslaget mellem behandlingerne, herunder også til nærmere afdækning af forskellige forhold. Landsstyret finder det som KANUKOKA dog stadig vigtigt, at forordningens ikrafttrædelsestidspunkt bliver den 1. august 2002, hvorfor forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse ikke er ændret.

Såfremt forslaget under forslagets 1. behandling får Landstingets principielle tilslutning, vil den nødvendige videre planlægning herefter kunne igangsættes. Skolerne vil kunne planlægge herefter og landsstyret vil kunne igangsætte arbejdet med udarbejdelse af opfølgende bekendtgørelser og andre administrative forskrifter, lige som læreplansarbejdet vil kunne intensiveres og færdiggøres. Dette forudsætter naturligvis også, at de i finanslovsforslaget afsatte bevillinger til implementeringstiltag godkendes i forbindelse med finanslovens vedtagelse.

I relation til høringssvarene skal der i øvrigt henvises til forslagets bemærkninger samt det notat herom, som Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har udarbejdet, og som kan rekvireres ved henvendelse dertil.

Med disse korte bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

Afslutningsvis vil jeg igen rette en stor tak til alle, der har taget del i færdiggørelsen af dette forslag og samtidig opfordre til, at der også i det forestående videre arbejde for realiseringen af Atuarfitsialak er et lige så stort engagement. Det “barn”, som vi alle har været med til at bringe til verden, kræver således også i sin opvækst, og navnlig i de første leveår, vores fulde støtte, så de gode intentioner også bliver en realitet til glæde for eleverne i folkeskolen.

                                                                 

                           

1. beh

14. september 2001                                                                                                     UA 2001/35

Atuarfik pillugu peqqussutissatut siunnersuut

(Kultureqarnermut, ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu naalakkersuisoq)

Saqqummiussineq

Siullermeertumik oqallisigineqarnera

Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutissatut siunnersuut saqqummiu­tissavara.

Siunnersuutip matuma saqqummiunneratigut Atuarfitsialaap piviusunngortinnissaa annertuumik qanilleriarparput. Ullumikkut killiffitta tungaanut sulineq sivisullunilu sukumiisumik ingerlanneqar­simavoq. Ukiut pingasut matuma siornatigut meeqqat atuarfiata iluarsartuuteqqinnissaa aalajangiuk­katsigu Atuarfitsialammik taaguuserparput. Tamatumuuna ersersinniarneqarpoq siunissami atuarfipput tassaassasoq atuarfik pitsaasoq. Atuarfik atuartut ilinniartitsisullu pitsaasunik nuannersunillu atugaqarfigisaat, angajoqqaat akisussaaqataanermik annertuumik misigisaqarfigisaat aamma  atuartoq qitiutillugu atuartitsiviusoq. Atuartoq qitiutillugu atuartup nukittuffii, soqutigisai pisariaqartitaalu aallaavigalugit. Atuarfik uagut nammineq kulturitsinnik, pingaartitatsinnik, ileqqutsinnik pissusiviusunillu aallaaveqassaaq, aammalu nunarsuup sinneranut sammisuussalluni.

Nuannaarutigeqalugu qularnaatsumik takusinnaasimavara Atuarfitsialammik suliaq innuttaasut tamarmik peqataaffigigaat, taamaalillutillu isumassarsianik, isummanik soqutiginartunik, isornartorsiuinernik siunnersuutinillu pilersitsissutaasunik saqqummiisarnermikkut ”meeqqap” peq­qussutissatut siunnersuutip matuma akuerineratigut tamatta silarsuarmut appakaatsitassatta ilusilersorneranut peqataallutik.

Siunnersuummi maanna Inatsisartunut saqqummiunneqartumi, inassutigineqarpoq siunissami atuarfik atuarfimmit ullumikkut nalunngisatsinnit arlalitsigut annertuumik allaassuteqartoq. Pingaaruteqartutut siunnersuutaavoq, atuarneq ukiunik qulinik sivisussuseqassasoq, alloriarfinnullu pingasunut erseqqissumik immikkoorutilinnut agguarsimassasoq. Alloriarfiit taakku pingasut tamarmik immikkut siunertaqassapput aammalu perorsaanikkut atuartitsinikkullu immikkut ilisarnaquteqassallutik. Atuarfiup siunertaa aammattaaq annertuumik allanngortinneqarpoq, meeqqat ilikkariartortarnerat, atuartitsineq atuarfiullu inissisimanera pillugit atuarfiup tunngavigisassaanik erseqqissaateqartinne­qarluni. Aammattaaq erseqqissarneqassaaq ukiup atuarfiusup eqaatsumik pilersaarusiortalernissaa siunnersuutigineqarmat, atuartitsineq atuartitsissutinut ataa­siakkaanut atuartitsissutillu akimorlugit atuartitsinertut ingerlanneqartassalluni. Kiisalu eqqaaneqassaaq atuartitsissutit iluarsaateqqinneqarmata atuartitsissutinut  imarisamikkut imminnut qanitariissunut immikkoortiter­lugit taamatullu oqaatsinik ilinniartitsineq mernguernartunillu atuartitsineq nukittorsarneqarmata kiisalu qarasaasialerinerup atuartitsissutini tamani ilaanissaa pitsanngorsaavigineqarmat.

Siunnersuut attuumassuteqartunut tusarniaassutigineqarpoq 17. april 2001-imiit 11. juni 2001-imut, taakkununnga soorunami ilaallutik IMAK aamma KANUKOKA. Tusarniaavigisat tunngaviatigut nalinginnaasumik siunnersuummik tapersiilluarput, taamaattorli aamma pingaarutilinnik uparuagaqarlutik. KANUKOKAp, IMAKip aamma Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata tusarniaanermut akissutiminni peqqussummik atuuttuulersitsinissaq kinguartinneqarsinnaannginnersoq Naalakkersuisunut eqqarsaatigeqquaat. Tamatumunnga pissutigitinneqartut assigiinngillat, tunngaviatigulli kissaatigineqarpoq peqqussutip kinguneriumaagaa­sa paasiniarnissaannut piffissaqarnerunissaq peqqussutillu piviusunngortinnissaanut tunngatillugu annertunerusumik paasisaqarusunneq. Tamatuma kingorna peqqussutip kinguneriumaagai ersarissarneqarlutik KANUKOKA ataatsimeeqatigineqar­tarpoq, piviusunngortitsinissamullu tunnga­tillugu Naalakkersuisut pilersaarusioreerput. Naalakkersuisut 2002-mut aningaasaqarner­mut inatsisissamut siunnersuutaanni piviusunngortitsiniarnermi suliniutissanut assigiinngitsunut 10 mio. kr. immikkoortinneqarput, taakkununnga ilaallutik atuarfimmi pisortat, ilinniartitsisut atuarfiillu siulersuisuisa pisariaqartutigut ilinniarteqqinneqarnissaat. Kingusinnerusukkut KANUKOKA nalunaarpoq peqqussutip 2002-mi aggustip aallaqqaataani atuuttuulernissaa anguniartariaqartoq.

Naalakkersuisut Inatsisartut Siulittaasoqarfiat qinnuigaat inatsisartut ataatsimiinneranni matumani siunnersuut taamaallaat siullermeerutaasumik oqallisigineqassasoq, aappassaanik pingajussaanillu oqallisiginis­saa aappaagu upernaakkut ataatsimiinnermut kinguartinneqarluni. Taamaaliornikkut peqqussutissa­tut siunnersuutip ataatsimiinnerit akornanni sukumiisumik oqallisigineqarnissaa periarfissaqalis­saaq aammalu pissutsit assigiinngitsut erseqqinnerusumik qulaajarneqarsinnaalissallutik. Naalakkersuisulli KANUKOKAtulli pingaartippaat peqqussutip atuuttuulernissaa tassaajuassasoq 2002 aggustip aallaqqaataa, taamaammat ulloq peqqussutip atuutilerfissaatut siunnersuutaasoq allanngortinneqanngilaq.

Siullermeerutaasumik oqallisiginerani siunnersuut Inatsisartunit tunngaviusumik isumaqatigineqar­pat, pisariaqartumik pilersaarusiorneq ingerlaqqissinnaalissaaq. Tamanna naa­pertorlugu atuarfiit pilersaarusiorsinnaassapput, naalakkersuisullu nalunaarutit allaffissornikkullu aalajangersakkat allat peqqussutip malitsigisassai suliarisinnaalissallugit, taamatuttaaq ilikkagassatut pilersaarutit suliarineqarnerat tamakkiisumik siuarsarneqarsinnaalissaaq inaarsarneqarsinnaalerlunilu. Tamatumani soorunami pisariaqarpoq aningaasaqarnermut inatsisissatut siunnersuummi piviusunngortitsiniar­nermut atugassatut aningaasaliissutissatut siunnersuutaasut, aningaasaqarnermut inatsisip akuerineqarneranut ilaatillugit akuerineqarnissaat.

Tusarniaanermi akissutinut tunngatillugu peqqussummut oqaaseqaatit aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup akissutaasut pillugit allakkiarisimasai  innersuussutigineqassapput – taakkulu Pisortaqarfimmut saaffiginnilluni piniarneqarsinnaapput.

Taama naatsumik oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut oqallisigisassanngortippara.

Naggasiullugu siunnersuutip matuma inaarsarneqarneranut suleqataasimasut tamaasa qujaffigiumavakka, ilutigalugulu kaammattuutigissallugu Atuarfitsialaap piviusunngortinnissaani maanna tullinnguuttumi annertoqataanik sulilluartoqarumaartoq. Taamaalilluni ”meeqqap” maan­na silarsuarmut appakaattitatta peroriartornermini - pingaartumillu inuunermi ukiuini siuller­ni - uagutsinnit tamakkiisumik taperserneqarnissani pisariaqartippaa, siunniussat pitsaasut piviusunn­gorsinnaaqqullugit, atuarfimmi meeqqanut nuannaarutaasumik.