Samling
25. september 2001 FM 2002/29
Bemærkninger til udkast til Landstingsforordning nr. x af x. xxx 2001 om folkeskolen
Generelle bemærkninger
Baggrunden for forslagets fremsættelse
Med den sidste ændring af folkeskoleforordningen i 1997 indførtes der i forlængelse af Kommunalreformkommissionens anbefalinger fra 1994 en ny styrelsesform i folkeskolen. På det tidspunkt ønskede man fra landstingets side ikke samtidig at revidere bestemmelserne om undervisningens indhold. Man videreførte således på alle væsentlige punkter i uændret form de bestemmelser om skolestrukturen og undervisningens indhold og organisering, der blev vedtaget med forordningsændringen af 1990, idet man vurderede, at disse ikke havde været i kraft så længe, at der kunne gennemføres en evaluering, der ville udgøre et tilstrækkeligt grundlag for en eventuel revision. Blandt andet ville man afvente en redegørelse om integrationen og sprogundervisningen i skolen på baggrund af resultaterne af et 3-årigt forsknings- og udviklingsprojekt, der blev igangsat ved integrationens start i 1994. Denne redegørelse blev forelagt landstinget på efterårssamlingen 1997, og det blev i den forbindelse besluttet, at der foruden udviklingsinitiativer på sprogområdet skulle iværksættes en revision af formålene med alle folkeskolens fag og emner og bestemmelserne i forordningen om undervisningens indhold.
Efterfølgende - blandt andet som en følge af blokaden på læreransættelsesområdet i foråret 1998 - udarbejdede en arbejdsgruppe nedsat af landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og kirke i april 1998 en rapport, ”Med børn skal land bygges”. Rapporten indeholdt forslag til udviklingsinitiativer på folkeskoleområdet på både kortere og længere sigt. På forårssamlingen 1998 anbefalede landstinget, at dele af disse forslag skulle realiseres, samtidig med at rapporten skulle udgøre en del af grundlaget for det videre arbejde med udvikling af undervisningen og revision af forordningens bestemmelser om undervisningens indhold.
Opgaven med at planlægge, koordinere og gennemføre reformarbejdet blev overdraget til Inerisaavik. I den forbindelse blev institutionens medarbejderstab suppleret, samtidig med at bestyrelsen blev udvidet med repræsentanter for KIIPs øvrige fagsektioner og for IMAK og KANUKOKA. Desuden nedsatte landsstyremedlemmet et kvalitetsråd bestående af 4 internationalt anerkendte uddannelseseksperter, hvis opgave var at følge reformarbejdet på tæt hold og bistå med råd og vejledning. Efter den forberedende fase med erfaringsindsamling, udarbejdelse af en statusbeskrivelse for folkeskolen og en landsdækkende undersøgelse af elevernes ønsker og holdninger til skolen, blev der i september 1999 afholdt en konference med det formål at opsamle visioner om og ønsker til fremtidens folkeskole fra alle dennes interessenter. I konferencen deltog lands- og lokalpolitikere, repræsentanter for forældre, lærere og ledere, repræsentanter for relevante interesseorganisationer - herunder IMAK og KANUKOKA - administratorer fra hjemmestyrets direktorater samt udefra kommende rådgivere og observatører. Konferencen mundede ud i en række anbefalinger til det videre reformarbejde.
Som opfølgning herpå blev der i begyndelsen af 2000 nedsat fire arbejdsgrupper, som fik til opgave at udarbejde konkrete forslag på baggrund af konferencens udmeldinger. I arbejdsgrupperne deltog, foruden fagfolk fra KIIP, Inerisaavik/Pilersuiffik, Ilinniarfissuaq, Erhvervsuddannelserne, GU, Ilisimatusarfik og ØD, repræsentanter for forældre, lærere og ledere, og for daginstitutionerne, de kommunale forvaltninger, erhvervslivet, IMAK, KANUKOKA, Grønlands Arbejdsgiverforening, SIK og PIP. Resultaterne af arbejdsgruppernes arbejde blev offentliggjort i form af et diskussionsoplæg "På vej til Atuarfitsialak". Dette blev efterfølgende debatteret i forskellige fora. I oktober 2000 afholdtes en konference for skoleelever fra hele landet, og i november 2000 et opfølgende høringsseminar med deltagelse af en tilsvarende personkreds som ved folkeskolekonferencen i 1999 samt repræsentanter for bygdeforeningen KANUNUPE og eleverne. Nærværende forslag bygger i vid udstrækning på udmeldingerne fra dette høringsseminar.
Publikationer med relevans for folkeskolereformen og forordningsforslaget
Nedennævnte publikationer rapporterer om og/eller har udgjort en del af baggrundsmaterialet for reformarbejdet og udarbejdelsen af forordningsforslaget:
Rapporter mv.
1) Med børn skal land bygges / Meeqqanik nuna ineriartortinneqassaaq; KIIP, april 98.
2) Atuarfitsialak sammitigu / Den gode skole temadage; efterår 98 (udgået),
3) Atuarfitsialak - Atuartut Atuarfitsialaat / Elevernes gode skole; Inerisaavik, 1999.
4) Atuarfitsialak - Rapport om folkeskolekonferencen den 8. til den 14. september 1999 i Kangerlussuaq / Meeqqat atuarfiat pillugu Kangerlussuarmi 8.-14. septembari 1999-imi ataatsimeersuarnermit; Inerisaavik,1999.
5) Statusrapport for folkeskolen / Meeqqat atuarfiata killiffia pillugu nalunaarusiaq; Inerisaavik, januar 2000
6) Siunnerfik: Atuarfitsialak - Oqallisissiaq / På vej til Atuarfitsialak - Et diskussionsoplæg; Inerisaavik 2000.
7) Atuarfitsialak pillugu Kangerlussuarmi 16.-19. november 2000 tusarniaatigaluni isumasioqatigiinnermi suleqatigiit nalunaarutaasa eqikkarneri / Sammendrag af gruppearbejderne under Atuarfitsialak-høringsseminaret i Kangerlussuaq 16.-19. Inerisaavik, november 2000 (udsendt i fotokopi).
8) Rapport vedr. Pædagogisk Institut udarbejdet af Eva Jørgensen.
Folder til husstandsomdeling: Atuarfitsialak, forslag til ny forordning om folkeskolen.
Indlægsaviser
Nr. 1: Nunarsuarmi atuarfiit pitsaanersaat / Verdens bedste folkeskole.
Nr. 2: Atuarfitsialak / Den gode skole.
Nr. 3: Atuartoq qitiutillugu / Eleven i centrum.
Nr. 4: Atuartutsialaat Isumaqarput! / De gode elever Mener!
Andet baggrundsmateriale
OECD: Grønlands økonomi: En strategi for fremtiden, 1999.
Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi: Den økonomiske udvikling i Grønland, 2000.
Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende lærernes arbejdsforhold i folkeskolen i Grønland, Nuuk, 2000.
Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti: Hverdagen i folkeksolen - om undervisernes og inspektørernes psykiske arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde, 2000.
Tema: Studietur til Canada. PI. Udgivet af Inerisaavik/Pilersuiffik, box 1610, 3900 Nuuk. 2-1999.
Seminar i Bellingham. PI. Udgivet af Inerisaavik/Pilersuiffik, box 1610, 3900 Nuuk. 2-2000.
Tell me. I forget. Show me. I remember. Involve me. I understand. PI. Udgivet af Inerisaavik/Pilersuiffik, box 1610, 3900 Nuuk. 1-2001.
Forslagets form og opbygning
Forslaget følger i hovedlinierne den samme opbygning som den gældende forordnings, idet der dog er foretaget en opdeling af nugældende forordnings kapitler 1 og 2 i flere kapitler. Desuden er kapitlet om undervisningspligt flyttet frem foran kapitlet om lærerne. Forslagets disposition er herefter følgende:
Kapitel 1. Definition
Kapitlet erstatter som et selvstændigt kapitel gældende forordnings § 1, stk. 1, om folkeskolens begreb.
Kapitel 2. Folkeskolens formål og grundlag
Kapitlet erstatter som et selvstændigt kapitel gældende forordnings § 2 om folkeskolens formål med tilføjelse af et grundlag for folkeskolen.
Kapitel 3. Folkeskolens struktur og omfang
Kapitlet samler alle bestemmelser vedrørende folkeskolens struktur og omfang som i gældende forordning er anført under kapitlerne 2 og 6 om henholdsvis undervisningens og skolevæsnets ordning.
Kapitel 4. Undervisningens indhold, organisering og tilrettelæggelse
Kapitlet samler samtlige bestemmelser om undervisningens indhold og dettes organisering i fag og fagområder samt undervisningens overordnede organisering og tilrettelæggelse. I gældende forordning findes de tilsvarende bestemmelser i kapitel 2 om undervisningens ordning.
Kapitel 5. Forsøgsarbejde
Kapitlet erstatter som et selvstændigt kapitel gældende forordnings § 22.
Kapitel 6. Undervisningspligt og forældrenes rettigheder og pligter
Kapitlet samler alle bestemmelser vedrørende undervisningspligten og dens opfyldelse samt forældrenes rettigheder og pligter. De tilsvarende bestemmelser findes i gældende forordnings kapitel 4 om undervisningspligt mv. og kapitel 5 om ordensregler, konfirmationsforberedelse mv.
Kapitel 7. Lærerne
Kapitlet erstatter gældende forordnings kapitel 3.
Kapitel 8. Skolevæsnets styrelse
Kapitlet svarer indholdsmæssigt til gældende forordnings kapitel 6 om skolevæsnets ordning.
Kapitel 9. Den lokale styrelse
Kapitlet svarer indholdsmæssigt til gældende forordnings kapitel 7.
Kapitel 10. Klageregler
Kapitlet er uændret i forhold til gældende forordnings kapitel 8.
Kapitel 11. Finansiering
Kapitlet svarer indholdsmæssigt til gældende forordnings kapitel 9.
Kapitel 12. Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser
Kapitlet svarer indholdsmæssigt til gældende forordnings kapitel 10.
Forslagets hovedindhold
Hovedindholdet i forslaget er følgende:
En væsentligt ændret formålsbeskrivelse udbygget med et grundlag for folkeskolen i form af principper vedrørende elevernes læring, undervisningen og skolens rolle.
10-årigt skoleforløb, hvor de 9 første klassetrin er obligatoriske og det sidste frivilligt.
En væsentligt ændret skolestruktur med et 10-årigt skoleforløb delt op i tre klart afgrænsede trin med hver deres formålsbeskrivelse og pædagogiske profil.
En fleksibel planlægning af skoleåret i fagdelte og tværfaglige forløb.
En revideret fagrække med organisering af indholdet i brede fagområder, styrkelse af den sproglige og den praktisk-musiske dimension samt integration af IT i al undervisning.
Klar opdeling mellem centralt og lokalt fastsat indhold i undervisningen.
Ændringer i tilrettelæggelse og organisering af specialundervisningen.
Væsentligt ændrede evaluerings- og dokumentationsformer.
Styrkelse af rådgivningen og vejledningen i forhold til den enkelte elev.
Tilpasning af skolebestyrelsernes opgaver og beføjelser i overensstemmelse med revisionen af indholdsdelen.
Udvidelse af personkredsen, der kan indvælges som forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
Styrkelse af elevrådene.
Undervisningspligten og skolestrukturen
Der foreslås et 10-årigt skoleforløb delt op på et 3-årigt yngstetrin, et 4-årigt mellemtrin og et 3-årigt ældstetrin. I lov nr. 579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland (bemyndigelsesloven) anføres det, at der er 9 års undervisningspligt i Grønland. Som følge heraf foreslås det sidste år af skoleforløbet frivilligt. Landsstyret finder det imidlertid ønskeligt, at hele skoleforløbet bliver obligatorisk. Med Landstingets tilslutning vil landsstyret derfor anmode Rigsmyndighederne om at udarbejde et forslag til ændring af bemyndigelsesloven, der muliggør en længere undervisningspligt. Konkret forslag til ændring af bemyndigelsesloven vil i givet fald blive forelagt Landstinget til udtalelse, forinden forslagets behandling i Folketinget. Såfremt bemyndigelsesloven ændres, vil landsstyret (forventeligt på forårssamlingen 2002) fremsætte forslag til ændring af landstingsforordning om folkeskolen med henblik på at få indført 10 års undervisningspligt allerede fra forordningens ikrafttrædelse den 1. august 2002.
Den nye struktur skal sikre, at eleverne gennemgår et skoleforløb delt op i overskuelige enheder med afsluttende evalueringer efter hvert trin, således at der løbende kan foretages en målrettet planlægning af skole- og læringsforløbet for den enkelte elev.
Hele forløbet er udelt, således at der heller ikke på ældstetrinet foretages liniedeling eller niveaudeling i enkelte fag. Den ønskede differentiering påregnes imødekommet gennem særlige holddannelser og individuel støtte til den enkelte elev.
Holddannelse og fleksibel planlægning af skoleåret
Forslaget indfører en fleksibel organisering af undervisningen i fagdelte og tværfaglige forløb, hvor eleverne bliver delt i skiftende hold efter behov og interesse. Hensigten med den fleksible planlægning af skoleåret er at skabe et mere dynamisk læringsmiljø end det traditionelle baseret på "et skema, en klasse, en lærer, et fag og en time". Desuden giver den mulighed for i højere grad at tage hensyn til den enkelte elevs behov for udfordringer og støtte, og at give eleven de bedste muligheder for at tage medansvar for egen læring og at arbejde bevidst og aktivt med i planlægningen af egen læring og uddannelse.
Det faglige indhold og dets organisering
Undervisningens indhold organiseres i 5 brede fagområder:
1) Sprog: grønlandsk, dansk og engelsk samt 3. fremmedsprog som tilvalg.
2) Kultur og samfund: samfundsfag samt religion og filosofi.
3) Matematik og natur: matematik og naturfag.
4) Personlig udvikling: sundhed, social og emotionel læring, uddannelses- og erhvervsorientering samt andre psykologiske og sociale emner.
5) Lokale valg: praktisk-musiske fag samt deltagelse i kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter.
Sprogdelen skal ifølge forslaget styrkes betydeligt. Undervisningen i engelsk foreslås påbegyndt allerede fra 4. årgang, og fra 8. årgang skal tilbydes et 3 fremmedsprog, som kan være tysk eller fransk eller - hvor der er mulighed herfor - andre sprog. Som en styrkelse af sprogundervisningen skal også regnes, at både grønlandsk og dansk - og i et vist omfang også engelsk - foreslås anvendt som undervisningssprog for alle elever.
Faget samfundsfag indeholder kultur, historie, samfundslære og kulturgeografi. De enkelte delfag vil komme til at fremstå som stadig mere selvstændige fag op gennem skoleforløbet.
Faget naturfag omfatter fysik/kemi, biologi og naturgeografi. De enkelte delfag vil også her komme til at fremstå som stadig mere selvstændige fag op gennem skoleforløbet. På ældstetrinet vil undervisningen blive tilrettelagt som egentlig fagdelt undervisning.
Personlig udvikling er et nyt fagområde, som skal imødekomme ønsket om, at eleverne får styrket deres selvværd, lærer at tage medansvar for og at arbejde målrettet med deres egen udvikling og uddannelse og gives redskaber til at forstå sig selv og andre.
De lokale valg skal sikre en alsidig undervisning i de praktisk-musiske fag, som foruden de traditionelle fag inden for dette område, idræt, sang og musik, håndarbejde, sløjd og husgerning, vil kunne omfatte en bred vifte af aktiviteter som for eksempel, drama, dans, billedkunst, foto, medier, husflid, kajak- og hundeslædebygning, sejlads, fiskeri og fangst. Desuden vil lokale valg inddrage deltagelse i alderssvarende kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter uden for skolen som en del af elevernes læring.
Specialundervisningen
Ifølge forslaget skal hele specialundervisningsområdet - både organisatorisk og finansielt -lægges ind under de kommunale myndigheder, hvorfor det ikke længere findes nødvendigt på forordningsplan at opretholde det i en del tilfælde ikke helt klart definerbare skel mellem de to former for specialundervisning.
Hermed tilsigtes ikke begrænsninger i hverken den almindelige eller den vidtgående specialundervisning. Elever, der har et konstateret behov herfor, skal ifølge forslaget fortsat modtage den fornødne specialundervisning. Det er dog forventningen, at en del af den undervisning, der i dag gives i specialundervisningens regi, vil kunne varetages inden for normalundervisningen gennem holddannelse, gennemførelse af intensive kurser for grupper af elever mv.
Evaluering og dokumentation
Forslaget indebærer en vidtgående revision af evalueringsmetoder og dokumentationsformer med en styrket løbende intern evaluering og evaluering efter centralt fastsatte, fælles kriterier efter hvert trin i skoleforløbet.
Der lægges på alle niveauer op til lokalt og centralt fastsat evaluering ud fra et helhedssyn, og både faglig viden og færdigheder og personlige egenskaber tillægges betydning. Eleven skal deltage aktivt i evalueringen, hvis hovedsigte er at fungere som en tilbagemelding til eleven med henblik på planlægningen af dennes videre uddannelsesforløb. Som en central del af evalueringen skal eleverne udarbejde egne individuelle handleplaner, som et grundlag for deres videre skoleforløb og for dialogen mellem eleven, forældrene og skolen.
Rådgivning og vejledning
Ifølge forslaget skal rådgivning og vejledning af den enkelte elev styrkes. Dette foreslås ved præcisering af, hvad der er klasselærerens ansvar både i forhold til den enkelte elev og i forhold til klassen.
Styrelsen
På styrelsesområdet foreslås mindre justeringer i styrelsesreglerne for den enkelte skole. I overensstemmelse med de foreslåede ændringer mht. undervisningens indhold og organisering, lægges der op til en forenkling og konkretisering af skolebestyrelsernes opgaver og beføjelser i forbindelse med skolens plan for undervisningen for det enkelte skoleår og med hensyn til læreplansudarbejdelsen. Desuden åbnes der op for, at andre personer end lige forældre til skolesøgende børn kan indvælges som forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. Sidstnævnte skal ses i lyset af intentionerne i reformen om i højere grad at inddrage lokalsamfundet i skolens virksomhed.
Andre bemærkninger til forslagets indhold
Bygdeskolerne
Den nye struktur vil også have betydning for undervisningen af eleverne i bygderne. Det er et princip, at alle elever skal have samme adgang til god undervisning, og i implementeringen af reformen forudsættes det da også, at man fremover i kommunerne i stadigt stigende omfang vil udnytte de muligheder, der ligger i fjernundervisning og i den fleksible planlægning af skoleåret, som blandt andet muliggør tilrettelæggelsen af koncentrerede kursusforløb i perioder med brug af lærere fra byskolen eller andre gæstelærere. For mange elever vil det dog fortsat være det mest udbytterige at afslutte deres skolegang i byen, og elev, lærere og forældre må i fællesskab vurdere, hvornår den enkelte elevs behov for læring og social udvikling gør det hensigtsmæssigt, at eleven overgår til byskolen. I den forbindelse vil det også være nødvendigt, at man i den enkelte kommune planlægger skolestrukturen og kollegiekapaciteten således, at der kan tages udstrakt hensyn til den enkelte elevs og hjemmets behov og forventninger.
Frivillige aktiviteter
I overensstemmelse med kommunalreformkommissionens anbefalinger omfatter folkeskolens virksomhed ifølge forslaget ikke længere undervisning i fritiden og andre fritidsforanstaltninger. Virksomhed i medfør af den gældende forordnings § 4 agtes indarbejdet i den kommende forordning om fritidsundervisning. For så vidt angår frivillig undervisning i folkeskoleregi åbnes der i forslaget mulighed for at tilbyde eleverne deltagelse i pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter inden for normal skoletid fra kl. 8-16. Formålet med de frivillige aktiviteter er at skabe helhed i elevernes hverdag ved at støtte og supplere den obligatoriske undervisning.
Da det ikke har været muligt at færdiggøre et forslag til ny forordning om fritidsvirksomhed til fremlæggelse for landstinget samtidig med nærværende forslag, er der i forslagets § 49, stk. 2 indsat en overgangsbestemmelse, der medfører, at den gældende folkeskoleforordnings § 4 forbliver i kraft, indtil en ny fritidsforordning foreligger. Overgangsbestemmelsen og forslagets § 9, stk. 7 vil ikke være i strid med hinanden, men vil i stedet supplere hinanden i overgangsperioden.
Implementering og videreførelse af reformen
Erfaringer med skolereformer viser, at det er af afgørende betydning, at der arbejdes systematisk, grundigt og langsigtet med implementeringen.
Der gennemføres allerede nu, som en del af forberedelserne til indholdsreformen, kurser og efter- og videreuddannelse for lærere og ledere med henblik på at forberede dem på forandringerne.
Sideløbende med udformningen af forordningsforslaget, er der blevet udarbejdet en konkret implementeringsplan. Denne indeholder en plan for færdiggørelsen af det samlede lovgrundlag og vejledningsmateriale, og en plan for de aktiviteter, der skal gennemføres på kortere og længere sigt for at bakke op om reformen og støtte skolerne i at iværksætte den ønskede udvikling. Bl. a. følgende:
Indledende kursus- og informationsvirksomhed
Der er behov for informations- og kursusvirksomhed for ledere, lærere, skolebestyrelser, forvaltningsledere og kommunalbestyrelser i umiddelbar forlængelse af forordningens vedtagelse i efteråret 2001 og inden dens ikrafttræden i 2002.
Kursusvirksomhed for og efter- og videreuddannelse af lærere og ledere
Det er hensigten, at denne virksomhed fremover skal varetages af det foreslåede pædagogiske institut, jf. bemærkningerne herom i afsnittet nedenfor og forslagets § 31, stk. 2.
Kursusudbuddet fra Inerisaavik og Ilinniarfissuaq målrettes løbende mod den kommende reform og deraf afledte kursusbehov. I skoleåret 2000/2001 er der, ud over de mere traditionelle faglige kurser, bl.a. iværksat følgende efter- og videreuddannelse:
Pædagogiske diplomuddannelser (PD-uddannelser) i samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner, herunder:
- IT-vejledere med deltagelse af 16 lærere
- Skoleledelse og -udvikling med deltagelse af 15 lærere og ledere
- Psykologi med deltagelse af 17 lærere
Ledelse af uddannelsesinstitutioner, hvor 14 lærere og ledere læser på andet år.
Skoleudvikling i samarbejde med Simon Fraser University. 8 lærere gennemførte forløbet skoleåret 99/00; i dette skoleår er 4 lærere på kurset.
Kurser med canadiske gæstelærere. Et pilotprojekt blev gennemført i skoleåret 98/99 og på baggrund af de positive erfaringer herfra, tilbydes kurset nu til alle skoler fra og med skoleåret 2000/2001.
Videreuddannelseskurser i fremmedsprogspædagogik ved institutionen Pilgrims i England. Kurset har været tilbudt til engelsklærere siden 1999.
Kurser inden for naturfagene. Kurserne, som afholdes i samarbejde med Århus Dag- og Aftenseminarium og Danmarks Tekniske Universitet, udvikles fortsat og vil blive udbygget til PD-niveau.
Systematiske kurser for timelærere. Disse kurser er startet som pilotprojekt.
Fjernkurser i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet.
I skoleåret 2001/2002 udbydes bl.a. kursus for bygdeskoleledere, kurser i classroom-management samt kurser inden for forebyggelsesområdet. Desuden øges udbuddet af kurser i IT og kreative fag samt opgraderingsforløb for forskolelærere.
I skoleåret 2002/2003 og i årene fremover vil der i de faglige kurser blive lagt særlig vægt på undervisningen i de nye fag og fagområder.
På længere sigt er det planen at etablere følgende længerevarende videreuddannelser i Grønland:
1-årige pædagogiske diplomuddannelser (PD) tilpasset grønlandske forhold - herunder en PD i faget grønlandsk.
En 2-årig masteruddannelse inden for de pædagogiske, psykologiske, fagdidaktiske og metodiske områder.
En forskeruddannelse (ph. d.). inden for de samme områder.
Et vigtigt tema i disse uddannelser vil være evaluering.
Desuden agter man at tilbyde en 1-2-årig overbygning i didaktik og pædagogik for personer med en bachelorgrad i folkeskolerelevante fag fra Ilisimatusarfik eller andre universiteter.
Læreruddannelsen
Læreruddannelsen skal revideres og udvikles, så kommende lærere forberedes bedst muligt til at arbejde i og medvirke til at udvikle den folkeskole, som er målet med den igangværende reform. Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe i efteråret 2001, som skal udarbejde forslag til en omlægning af læreruddannelsen.
Et institut for pædagogik
Den statusudredning, der blev gennemført i forbindelse med forberedelserne til reformen, dokumenterer, at der, som det også præciseres klart i både OECD-rapporten af 1999 og rapporten fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi, februar 2000, er behov for et væsentligt kvalitetsløft i folkeskolens virksomhed. I erkendelse heraf lægger nærværende forslag til en ny forordning op til vidtgående ændringer af folkeskolens indhold, arbejdsformer og generelle praksis. En så gennemgribende reform forudsætter en koncentreret, velplanlagt og målrettet udviklingsindsats, hvis reformen skal iværksættes og videreføres efter intentionerne. I det forberedende arbejde er det blevet stadig mere klart, at der er et særligt behov for initiativer på følgende 3 områder:
- evaluering og dokumentation
- pædagogisk forskning- og udviklingsarbejde
- efter- og videreuddannelse af lærere og ledere.
De 3 områder er tæt forbundet. Indsamling og analyse og data og evaluering på baggrund heraf er led i det pædagogiske forsknings- og udredningsarbejde og medvirker til at afdække, på hvilke områder der er behov for en praksisrelateret forskningsindsats og udvikling af læreplaner og undervisningspraksis, og denne virksomhed danner igen udgangspunkt for, hvor der skal sættes ind i forhold til personalets efter- og videreuddannelse og løbende opkvalificering.
Ifølge forslaget, jf. § 31, stk. 2, skal virksomheden på de 3 områder forestås af et pædagogisk forsknings-, evaluerings- og uddannelsesinstitut (Institut for pædagogik). Instituttets opgaver vil blandt andet være
‑ opbygning og løbende drift af et dataregister for det samlede uddannelsessystem.
‑ udvikling af evalueringsmetoder og -redskaber samt dokumentationsformer på alle niveauer i uddannelsessystemet - herunder redskaber til evaluering af elevernes udbytte af undervisning ud fra centralt fastsatte, fælles kriterier, og evalueringsmetoder og dokumentationsformer til brug for den løbende interne evaluering i folkeskolen, jf. forslagets § 18.
‑ gennemførelse af pædagogisk forskning og udredningsarbejde med henblik på iværksættelse af udviklingsinitiativer i folkeskolens undervisning
‑ læreplansudvikling
‑ udvikling af undervisningsmidler og IT-baseret undervisning
‑ kursusvirksomhed for og efter- og videreuddannelse af lærere og ledere (se ovenfor herom).
Resultaterne af instituttets virksomhed skal i øvrigt udgøre en del af grundlaget for uddannelsespolitiske beslutninger på såvel det politiske som det administrative niveau.
Det pædagogiske institut påregnes etableret gradvis gennem en udvidelse og koordinering af Ilinniarfissuaqs og Inerisaaviks opgaver i et samarbejde med Ilisimatusarfik. På længere sigt påregnes instituttet både fysisk og organisatorisk lagt ind under Universitetsparken.
Årlige skolelederkonferencer
For at sikre en vellykket implementering af folkeskolereformen er det af stor betydning, at alle skoler modtager en grundig information om administration og planlægning under de nye bestemmelser, og at ledende skolefolk får lejlighed til at mødes til gensidig inspiration og udveksling af erfaringer. Det er derfor hensigten at skabe mulighed for i samarbejde med KANUKOKA at afholde et årligt kursusseminar for skoleledere og forvaltningsledere med deltagelse af to personer fra hver kommune for at gøre status over reformarbejdet og drøfte emner som pædagogisk udviklingsarbejde, planlægning og evaluering.
IT og fjernundervisning
Hele området - herunder uddannelsesnettet ATTAT - skal fortsat udbygges i et samarbejde mellem TELE Greenland A/S, kommunerne/KANUKOKA, og Hjemmestyret/KIIIP med henblik på at opbygge et velfungerende system, der vil udgøre et reelt tilbud til samtlige uddannelsesinstitutioner. Skolerne skal fremover via nettet have adgang til læreplaner, undervisningsmaterialer, inspirationsmaterialer m.v. og alle elever, lærere og ledere skal have den nødvendige adgang til Internet og e-mail.
Det vil være nødvendigt at uddanne superbrugere på alle skoler, og i den forbindelse er der til støtte for IT-udviklingen i skolerne som nævnt allerede igangsat pædagogiske diplomuddannelser i IT.
I undervisningen vil IT blive integreret i fagene som et redskab for læringen, og IT vil frem-over indgå som en væsentlig del af skolebibliotekernes pædagogiske service.
Fjernundervisningen skal udbygges og udvikles, så det i fremtiden bliver muligt for både lærere og elever at udnytte de seneste landvindinger inden for IT. Ikke mindst de mindre skoler i bygderne forventes i fremtiden at skulle udnytte fjernundervisning som en integreret del af undervisningen.
Undervisningsmaterialer
Den igangværende udvikling af nye undervisningsmaterialer på grønlandsk skal fortsætte og udbygges med bl.a. materialer til de nye fagområder "personlig udvikling" samt "religion og filosofi".
Det vil ikke i samme omfang være nødvendigt med udvikling af undervisningsmaterialer til fagområdet "naturfag", da undervisningen heri hovedsagelig skal bygge på praktiske og eksperimenterende aktiviteter. Der tænkes dog versioneret udenlandske inspirationsmaterialer til lærernes brug i dette fag.
Der er ligeledes et behov for at udvikle flere didaktisk/metodiske materialer til brug for lærerne i folkeskolen.
Styrkelsen af fremmedsprogsområdet kræver ikke udvikling af nye materialer til engelskundervisningen, da der allerede findes mange særdeles velegnede materialer udarbejdet i engelsksprogede lande. Udarbejdelsen af materialer til grønlandsk og dansk som fremmedsprog vil derimod blive opprioriteret.
Mange af fremtidens undervisningsmaterialer vil med fordel kunne hentes af den enkelte lærer på internettet, ligesom det er hensigten i højere grad at anvende dette medium ved udarbejdelsen og distributionen af undervisningsmaterialer.
Skolebygninger
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur er i færd med at analysere behovet for om-, ny- og tilbygninger på skoleområdet. Der sigtes mod dels en renovering, dels en forbedring af bygningerne, så de kan leve op til de krav, der stilles til de fysiske omgivelser for god læring. Hvad angår de pædagogiske krav til de fysiske rammer samarbejdes der med KIIIP og Inerisaavik. Desuden inddrages de pågældende kommuner i konkrete sager.
Særlige udviklingstiltag
I forbindelse med implementeringen af reformen er der behov for en ekstraordinær indsats på følgende områder:
Læreplansudvikling - det nye fagindhold og organiseringen af undervisningen forudsætter helt andre og meget mere detaljerede læreplaner, som i højere grad end de nuværende læseplaner kan bruges af lærerne som et arbejdsredskab i planlægningen af undervisningen.
Udviklingsteams - det er hensigten, at der lokalt skal være personer med et særligt indgående kendskab til de nye arbejds- og organisationsformer; derfor er det planlagt at uddanne et udviklingsteam i hver kommune.
Bygdeskolerne - udviklingen af undervisningen i bygderne vil kræve særlig opmærksomhed, og det er derfor hensigten at ansætte en konsulent på området.
Det praktisk-musiske område - det praktisk-musiske område indgår i den nye fagrække som en integreret del af den øvrige undervisning og som det væsentligste indhold i de lokale valg; for at styrke den praktisk-musiske dimension og kulturområdet, er det planen at ansætte en konsulent for området i en 3-årig periode.
Opkvalificering af Inerisaaviks personale - Inerisaaviks personale skal fremover medvirke til at løse en række nye opgaver inden for evaluering, pædagogisk forskning og udviklingsarbejde mv.; det er derfor nødvendigt at give de ansatte her mulighed for løbende opkvalificering.
Organisatoriske, administrative og økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen
Lærernes arbejdstid mv.
Den foreslåede skolestruktur med de tre trin og opdeling af eleverne i klasser og hold og den fleksible planlægning af undervisningen i fagdelte og tværfaglige forløb forudsætter en ny arbejdstidsaftale for folkeskolens lærere og ledere baseret på en årsnorm. Forhandlinger om denne vil blive indledt i indeværende år. Det er forudsat, at ny arbejdstidsaftale i udgangspunktet skal være udgiftsneutral.
Endvidere vil strukturen betyde, at den enkelte lærer i højere grad end nu vil lægge det meste af sin undervisningstid på et enkelt trin i et teamsamarbejde.
Lærertimeforbruget
I relation til lærertimeforbruget er der foretaget beregninger over de økonomiske konsekvenser for såvel kommunerne som hjemmestyret. I forlængelse af høringen af forslaget har der været afholdt møder herom mellem Økonomidirektoratet, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og KANUKOKA. Der er på baggrund af disse møder opnået enighed om grundlaget for beregningen af de økonomiske konsekvenser, og der er på baggrund heraf foretaget estimater for de økonomiske konsekvenser for kommunerne og for Hjemmestyret.
Som det fremgår af forslaget vil der være en overgangsperiode på 5 år (1.august 2002 - 31. juli 2007), hvor 7. - og højere klassetrin færdiggør deres skolegang efter gældende regler. Det vil sige, at det først er i skoleåret 2007/2008, at alle elever i folkeskolen følger den nye forordning.
I forordningsforslagets § 6, stk. 2 er der fastsat minimum for timetallet på de enkelte klassetrin. Disse minimumstimetal vil kommunerne være forpligtet til at tilbyde. Man kan derfor betragte timetallene i § 6, stk. 2 som den fremtidige nationale minimumsstandard for timetallet. Som hidtil vil kommunerne kunne tilbyde flere timer.
I det forslag, der var sendt ud til høring, var minimumstimetallet med ganske beskeden afvigelse svarende til den gældende nationale minimumsstandard. Det vil sige, at der i forslaget var lagt op til, at de minimumstimetal, der i dag er fordelt på et skoleforløb helt op til 12. klassetrin skulle fordeles på et fremtidigt 10-årigt skoleforløb. Dette var opnået ved, at timetallet på de enkelte klassetrin var forhøjet i forhold til de tilsvarende klassetrin i dag.
I overgangsperioden fremkom der derfor højere minimum for timetallet end minimum i henhold til den gældende forordning. Det skyldes, at der er tilført flere timer på enkelte klassetrin i henhold til den nye forordnings minimumstimetal, samtidig med, at der fortsat skal bruges timer på 11.- og 12. klasserne for så vidt angår 7.- og højere klassetrin ved forordningens ikrafttræden, da disse færdiggør deres skolegang i henhold til den gældende forordnings regler.
I overgangsperioden vil kommunerne derfor være forpligtet til at tilbyde betydeligt flere timer end efter den gældende forordning.
Med henblik på nedbringelse af merudgifter i overgangsperioden er forslaget efterfølgende blevet revideret. I det reviderede forslag, der hermed fremlægges, er der sket en permanent reduktion svarende til en ugentlig 45-minutters lektion på hvert klassetrin, og derudover er der i overgangsperioden reduceret yderligere i undervisningstiden svarende til 1 ugentlig 45-minutters lektion på 1.-7. klassetrin. De med udgangspunkt i årsnormen beregnede ugentlige lektionstal overstiger til trods herfor stadig lektionstallene for de pågældende klassetrin i henhold til den gældende forordning. Det skal i denne forbindelse i øvrigt erindres, at kommunerne stadigvæk vil kunne tilbyde flere timer end minimumstimetallene forpligter dem til. I relation hertil skal det bemærkes, at det faktiske niveau for antal anvendte timer i dag ligger så langt over det obligatoriske minimumsniveau, at kommunerne også i overgangsperioden vil kunne opretholde et niveau svarende til det oprindelige forslags minimumstimetal uden tilførsel af ekstra midler.
I det reviderede forslag bliver merudgifterne for kommunerne i størrelsesordenen 6,7 - 8,6 mio. kroner i hvert af de 5 år i overgangsperioden. Såfremt der ydes bloktilskudskompensation i samme omfang som hidtil (ca. 70 %), vil det medføre merudgifter for landskassen i størrelsesordenen 4,7 - 6,0 mio. kroner i hvert af de 5 år. Dette skal sammenholdes med, at der fra og med skoleåret 2007/2008 vil være en mindreudgift pr. år på 8,9 mio. kroner og en heraf afledt bloktilskudsreduktion på 6,2 mio. kroner pr. år. Det vil sige, at merudgifterne i overgangsperioden vil kunne udlignes i løbet af godt 4 år, hvorefter besparelsen efterfølgende vil kunne anvendes til forøgelse af minimumstimetallene, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Ophævelse af landstingsforordningen om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser:
Ophævelse af forordningen medfører umiddelbart en årlig besparelse på 7-8 mio. kroner i bloktilskuddet til kommunerne. Derudover vil ophævelse af ordningen medføre en betydelig administrativ lettelse for skolerne og de kommunale forvaltninger.
Tilskuddet er indkomstafhængigt og derfor vil det være de lavestlønnede grupper, der vil blive hårdest ramt af ophævelsen af ordningen. Der foreligger i øjeblikket ikke tal for, hvor mange familier, der vil blive berørt af ordningens ophævelse, og det er ikke muligt at udarbejde sikre skøn over, hvilke afledte konsekvenser ordningens ophævelse vil få. Der er i samarbejde med KANUKOKA iværksat en undersøgelse af, hvor mange familer, der bliver berørt af ordningens ophævelse, herunder en specificering af de pågældende familiers indkomstforhold og en specificering på henholdsvis byer og bygder. Undersøgelsen forventes afsluttet ultimo august/primo september.
Implementeringstiltag:
Der vil som en konsekvens af reformen på kortere og længere sigt kunne forventes et højere aktivitetsniveau og et deraf følgende større ressourceforbrug inden for områderne kursus, efter- og videreuddannelse, evaluering og forskning samt øvrige udviklingstiltag. Det skønnede samlede merforbrug i forbindelse hermed i årene 2002 - 2005 kan opgøres som anført i nedenstående skema.
|
Aktivitet/år |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
|
Kursusvirksomhed - skolebestyrelser mv. - bygdeskoleledere og timelærere - konferencesemiar for skoledere |
3.825.000 |
1.870.000 |
3.800.000 |
735.000 |
|
Forskning og evaluering |
3.250.000 |
3.280.000 |
2.900.000 |
3.295.000 |
|
Øvrige udviklingstiltag - læreplansudvikling - kommunale udvikingsteams - konsulent for bygdeskoler - konsulent for praktisk-musiske fag - opkvalificering af personale |
2.925.000 |
2.000.000 |
2.400.000 |
1.870.000 |
|
I alt |
10.000.000 |
7.150.000 |
9.100.000 |
5.900.000 |
Kursusvirksomhed og efter- og videreuddannelse
Den indledende informations- og kursusvirksomhed inden den nye forordnings ikrafttræden i 2002 indebærer et engangsmerforbrug.
Det tilsigtede øgede aktivitetsniveau inden for kursus og efter- og videreuddannelse for lærere og ledere, vil i overgangsperioden forudsætte ekstrabevillinger til kursusvirksomhed for bygdeskoleledere og timelærere og til kursusseminarer for skoleledere.
Videreuddannelsesvirksomheden med PD-, master- og ph.d.-uddannelser forudsætter ikke i sig selv et øget ressourceforbrug.
Evaluering, dokumentation og forskning
Forslaget indebærer, at Institut for pædagogik - foruden kursus for og efter- og videreuddannelse af lærere og ledere som beskrevet i det foregående afsnit - skal varetage pædagogisk forskning og udviklingsarbejde og evaluerings- og dokumentationsvirksomhed. Til iværksættelse af denne virksomhed, skal der på kortere sigt anvendes ressourcer til forberedende aktiviteter inden for forskning og til ansættelse af personale og løsning af opgaver inden for evaluering og dokumentation.
Læreruddannelsen
Der kan ikke på nuværende tidspunkt forudskrives organisatoriske og/eller eventuelle økonomiske konsekvenser af den tilsigtede omlægning af læreruddannelsen.
IT
Udbygningen af anvendelsen af IT er ikke begrænset til folkeskolereformen, men skal ses som en del af samfundsudviklingen generelt. De ekstra ressourcer, der skal sættes ind med i den forbindelse, skal derfor sættes i forhold til den samlede indsats på området. Specielt skal det tilstræbes, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at etablere fjernundervisning i alle bygder.
Undervisningsmidler
Der forventes ikke øgede udgifter til undervisningsmidler, idet udviklingen af de nødvendige materialer til de nye fagområder vil blive sikret gennem prioritering af de allerede eksisterende ressourcer. I øvrigt kan der forudses en udvikling på undervisningsmiddelområdet, som det kan være vanskeligt at overskue de ressourcemæssige konsekvenser af på nuværende tidspunkt. Blandt andet kan en effektiv udnyttelse af IT i nogle sammenhænge forventes at reducere udgifterne til undervisningsmaterialer.
Videregang til ungdomsuddannelserne
En særlig konsekvens af implementeringen af reformen vil være, at de sidste 11. klasser, der har fulgt den nuværende forordning, og de første 10. klasser, der er blevet undervist efter den nye forordning, afslutter deres skolegang samtidig i skoleåret 2006/2007. Dette vil betyde, at 2 årgange - anslået op til et par tusinde elever - vil søge videre i uddannelsessystemet. Det vil derfor være nødvendigt, at der på forhånd gøres forberedelser til at sikre den nødvendige kapacitet i ungdomsuddannelserne til at optage og færdiguddanne disse.
I den forbindelse skal det undersøges om elever, der er parate hertil, kan gives muligheder for at fortsætte deres uddannelse allerede fra 10. klasse. I Nuuk er et pilotprojekt med elevernes overgang til GU fra 10. kl. under forberedelse, og eventuelle erfaringer herfra vil blive inddraget i planlægningen.
Kvalitetsgevinster (rationaliseringsgevinster)
De rationaliseringsgevinster som opnås ved fleksibel organisering af undervisningen, skal anvendes som kvalitetsforbedringer for eleverne.
Kvalitetsgevinsterne har deres udspring i den fleksibilitet i tilrettelæggelsen af lærernes arbejde, som kan opnås ved årsnormsplanlægning, kædet sammen med at lærerne indgår i trin- og klasseteam. I en årsnormsplanlægning er det muligt, at tilrettelægge med brug af varierende holdstørrelser. Lærerteamet indgår fleksibelt i de planlagte undervisningsaktiviteter på en måde, der sikrer, at eleverne altid får deres undervisning med en af teamets lærere. Fleksibiliteten kan øges, hvis teamet også får rådighed over vikarressourcerne. Det må således forventes, at der fremover vil være færre aflyste timer som følge af sygdom og andet fravær.
Høring
Nærværende forslag til ny landstingsforordning om folkeskolen er pr. 17. april 2001 sendt til høring ved følgende instanser:
- Samtlige hjemmestyrets direktorater
- KANUKOKA
- KANUNUPE
- Undervisningsministeriet i Danmark
- Statsministerens Rådgivende Udvalg vedr. Grønlands Økonomi
- IMAK
- PIP
- KIK
- DKIK
- Grønlands Arbejdsgiverforening
- SIK
- Utoqqaat Peqatigiiffiat
- Ilinniarfissuaq
- Ilisimatusarfik
- Knud Rasmussenip Højskolea
- Sulisartut Højskolea
- Danmarks Pædagogiske Universitet
- Danmarks Tekniske Universitet
- Kvalitetsrådet
- Medlemmerne af de 4 arbejdsgrupper under projektet
-Danmarks Lærerforening
- Skole og Samfund
- Innarluutillit Peqatigiiffiat (Handicapforeningen)
Forslaget er efterfølgende tillige sendt til Statsministeriet til høring.
Høringssvarene.
Bemærkningerne fra høringsparterne og KIIIP’s kommentarer hertil er sammenfattet i et sagsnotat, der vil kunne rekvireres ved henvendelse herom til KIIIP. Der skal her derfor blot fremhæves, at høringsparterne generelt har udtalt sig positivt om forslaget som helhed, og derudover skal i det følgende fremhæves de væsentligste bemærkninger af overordnet karakter:
Eventuel udsættelse af forordningens ikrafttrædelsestidspunkt:
KANUKOKA, IMAK og Grønlands Arbejdsgiverforening har indstillet forslagets ikrafttræden udsat af forskellige grunde.
KANUKOKA anfører, at der er mindst 2 meget væsentlige grunde til at udsætte forordningens ikrafttræden med 1 år, nemlig 1) at der synes at være store problemer med at udarbejde og overholde en klar plan for færdiggørelse af læreplaner, undervisningsvejledninger og undervisningsmaterialer, så disse kan være færdige før ikrafttrædelsestidspunktet, og 2) at de økonomiske konsekvenser ikke er belyst og ikke kan belyses konkret på nuværende tidspunkt, og at dette først vil kunne ske, når en konkret planlægning og en ny arbejdstidsaftale kan sammenholdes. Det skal hertil bemærkes, at der er lagt en plan for færdiggørelse af materialet og at denne agtes overholdt. Med hensyn til de økonomiske konsekvenser henvises til de særskilte bemærkninger herom.
IMAK anbefaler en trinvis gennemførelse af reformen i takt med, at erfaringer kan indhøstes, evt. gennem pilotprojekter, og med at de ressourcemæssige forudsætninger kan tilvejebringes. Hertil skal bemærkes, at en trinvis gennemførelse af reformen vil gøre det helt uoverskueligt og skabe ulige vilkår. Derudover skal det bemærkes, at der med de i forslaget indsatte overgangsbestemmelser er taget højde for, at man ikke kan lave det hele om fra den ene dag til den anden. Endelig er der også givet de enkelte skoler vide muligheder for at tilrettelægge overgangen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i de forudsætninger, der er herfor på det enkelte sted.
Grønlands Arbejdsgiverforening anfører, at man finder det så væsentligt, at den nye forordning får en god start og opleves som en succes fra start, at en udsættelse af ikrafttræden fra 1. august 2002 til 1. august 2003 måske er det rigtigste under hensyn til rekruttering af det nødvendige lærerpersonale med en tilstrækkelig indsigt i den nye folkeskoleforordning og et fuldstændigt kendskab til indholdet af Atuarfitsialak. Det skal hertil bemærkes, at der gennem kursusvirksomhed og øvrige implementeringstiltag, vil blive gjort en massiv indsats for at ruste lærerne til den nye folkeskoleforordning.
Specialundervisningen:
KANUKOKA anfører i sit høringssvar desuden, at man er imod, at kommunerne skal overtage den vidtgående specialundervisning, og at det må være op til lokal afgørelse ud fra lokale behov og muligheder, om ressourcerne til specialundervisningen skal henlægges til klasse- eller holdundervisningen. Det skal hertil bemærkes, at der i bemærkningerne til forslagets bestemmelser herom er redegjort for, hvorfor ændringen er foreslået. Det er herunder anført, at ansvar, kompetence og betalingsforpligtelse skal følges ad. Dette er også et af kommu-nalreformkommissionens overordnede principper.
Ophævelse af landstingsforordningen om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser.
KANUKOKA anfører endvidere, at hvis der skal ændres på bestemmelserne om uddannelsestilskud til folkeskolens ældste elever, skal dette ske i sammenhæng med ændringer af sikringsydelser generelt til børnefamilier - ophævelsen vil være en belastning for børnefamilier med lav indkomst.Det skal hertil bemærkes, at baggrunden for at ophæve ordningen er, at den findes at være forældet.Det findes således nu ikke længere hensigtsmæssigt at bruge økonomiske incitamenter til sikring af børnenes skolegang i folkeskolen. Med indførelsen af det 10-årige skoleforløb er ordningens anvendelsesområde desuden i forvejen blevet beskåret.
Integration:
KANUKOKA lægger op til, at der tages stilling til, om det er hensigtsmæssigt at tilstræbe den fulde integration af de elever, som kun opholder sig i Grønland for en kortere periode, som en obligatorisk ordning. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at søge etableret sådanne særordninger. Baggrunden herfor er, at der med de nye bestemmelser om undervisningssprogene sammenholdt med den fleksible undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, også findes at være gode rammer for særlig hensyntagen til elever, der kun opholder sig i landet for kortere tid. Desuden vil det ikke altid være muligt på forhånd at vurdere, om eleverne kun er i landet for en kortere periode.
Tidspunkt for skolestart:
KANUKOKA anfører, at der skal være mulighed for at starte skolegangen et år tidligere, hvis barnets modenhed tilsiger det. Det skal hertil bemærkes, at der tidligere har været en dispensationsmulighed, der imidlertid blev fjernet igen, fordi det viste sig, at den ikke var til at håndtere. Der er heller ikke i dag tilstrækkelige ressourcer og faglig viden til at foretage nødvendige modenhedstests. Man risikerer desuden, at en sådan ordning vil kunne misbruges af kommunerne og forældrene til at reducere presset på daginstitutionerne.
Omfang af undervisningspligten:
Statsministeriet og Undervisningsministeriet har tilkendegivet i deres høringssvar, at Hjemmestyret ikke vil kunne indføre 10 års undervisningspligt, idet bemyndigelsesloven fastsætter, at der er 9 års undervisningspligt i folkeskolen. KIIIP har derfor revideret forslaget, således at sidste skoleår bliver frivilligt. Der er samtidig indledt drøftelser med de nævnte ministerier om muligheden for at få bemyndigelsesloven ændret, så Hjemmestyret vil kunne fastsætte en længere undervisningspligt. Landstinget vil i givet fald blive forelagt et konkret beslutningsforslag herom.
Undervisningsministeriets bemærkninger i øvrigt:
Undervisningsministeriet anfører i sit høringssvar, at ministeriet har bemærket sig, at det foreliggende udkast på mange og væsentlige punkter adskiller sig fra folkeskolen i Danmark. Der nævnes herefter eksempler på dette. KIIIP’s bemærkninger til de anførte eksempler fremgår af det ovenfor nævnte sagsnotat. Der skal derfor her alene fremhæves de væsentligste af bemærkningerne.
For så vidt angår undervisningssproget anføres det, at det er bemærket, at undervisningssproget kan være engelsk, og at ministeriet i den forbindelse forudsætter, at § 9, stk. 1 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland, der bestemmer, at der skal undervises grundigt i det danske sprog, fortsat opfyldes. Hertil skal bemærkes, at forudsætningen er opfyldt. Det fremgår således af forslagets § 8, stk. 1, at undervisningssprogene er grønlandsk og dansk. Dansk har således fået en mere fremtrædende plads som undervisningssprog end i den gældende forordning. Der henvises for uddybning heraf til bemærkningerne til § 8.
Det anføres endvidere, at der ikke er pligt til modersmålsundervisning. Det er korrekt, men der er ingen ændring heri i forhold til den gældende forordning, som Undervisningsministeriet også har haft til høring, og som dengang ikke gav anledning til bemærkninger. At det ikke kan pålægges kommunerne at varetage modersmålsundervisningen, skyldes, at det kan være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at tilvejebringe de fornødne lærerkræfter hertil. Det skal i den forbindelse erindres, at der er tale om modersmålsundervisning for elever, der hverken har grønlandsk eller dansk som modersmål. Der har desuden hidtil kun i ganske begrænset omfang været behov for sådan undervisning.
Det anføres endvidere, at det er konstateret, at afgangsprøverne afskaffes, hvilket har konsekvenser for bekendtgørelse om optagelse på Grønlands gymnasiale Uddannelse og til studieforberedende enkeltfagsundervisning, der er udstedt af Undervisningsministeriet og for bekendtgørelse nr. 742 af 8. august 2000 om optagelse i de gymnasiale uddannelser fsv. angår de elever, der ønsker optagelse på en gymnasial uddannelse i Danmark. Der skal hertil bemærkes, at der endnu ikke konkret er taget stilling til, hvordan evaluering skal foregå. Der lægges i forslaget op til, at landsstyret fastsætter regler herom. Ved fastsættelsen af disse regler vil der ske koordinering med de nævnte danske regler. Det skal i denne forbindelse i øvrigt bemærkes, at “problemet” grundet overgangsbestemmelserne først bliver aktuelt i skoleåret 2005/06.
Undervisningsministeriet anfører afslutningsvis, at “forslaget forekommer Undervisnings-ministeriet at være så vidtgående, at en tilsvarende reform i Danmark ikke vil kunne finde støtte hos vore pædagogisk/fagligt sagkyndige. Dette er ikke uddybet nærmere i høringssvaret. Der skal dertil bemærkes, at forslaget blandt andet bygger på det mest avancerede udviklingsarbejde i Danmark, samtidig med, at der er taget topekspertise fra både Danmark og andre lande med på råd i den grønlandske folkeskolereform, herunder gennem deltagelse i Kvalitetsrådet.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad kapitel 1.
Kapitlet erstatter som et selvstændigt kapitel gældende forordnings § 1, stk. 1, om folkeskolens begreb.
Ad § 1.
Bestemmelsen modsvarer gældende forordnings § 1, stk. 1. om folkeskolens begreb. Det præciseres her, at folkeskolen er en kommunal opgave, og at undervisningen er vederlagsfri, som det også fastsættes i bemyndigelsesloven. Om betydningen af, at undervisningen er vederlagsfri henvises til § 9, stk. 5 og 6 sammenholdt med § 47, stk. 2-5. Da folkeskolen ifølge forslaget er et 10-årigt forløb, der starter i det år, hvor barnet fylder 6, år er gældende forordnings bestemmelse om aldersbegrænsning udgået. Begrebsfastlæggelsen af folkeskolen sker i forslaget desuden ved anførsel af, at skolen er for børn og unge, der er undergivet undervisningspligt.
Bestemmelserne i nugældende forordnings § 1, stk. 2 og 3 om undervisningssprog erstattes af forslagets § 8.
Ad kapitel 2.
Kapitlet erstatter som et selvstændigt kapitel gældende forordnings § 2 om folkeskolens formål med tilføjelse af et grundlag for folkeskolen.
Ad § 2.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 2, og adskiller sig på væsentlige punkter fra denne. Det er således fundet hensigtsmæssigt at formulere et koncentreret overordnet formål, suppleret med et grundlag i form af en række mere konkrete principper om elevernes læring, undervisningen og skolens rolle. Disse skal danne det direkte udgangspunkt for udformningen af formål med undervisningen på de enkelte trin, formål for fag og fagområder og læreplanernes målspecifikationer, jf. § 13. Bestemmelsen suppleres af artikel 29 i FN’s konvention om barnets rettigheder.
I stk. 1 anføres det helt overordnede formål med folkeskolens virksomhed.
I stk. 2 præciseres folkeskolens forpligtelse til at etablere et læringsmiljø, der fremmer elevens personlige og sociale udvikling.
I stk. 3 præciseres det, at det er en central opgave for folkeskolen, at give eleverne mulighed for at tilegne sig den grundlæggende viden og de færdigheder og udtryksformer, som er nødvendige for deres videre uddannelse og medvirken i samfundslivet i øvrigt. Med formuleringen “forberede sig til uddannelse” forstås også forberedelse til livslang læring. Med formuleringen “forberedelse til erhverv” forstås også forberedelse til virke som selvstændig, herunder fremme af den enkeltes iværksætterevner.
I stk. 4 anføres det, at det daglige samvær og arbejde på skolen skal medvirke til, at eleverne udvikler respekt for eget og andres værd, og til at fremme ansvarsfølelse og samarbejdsevner.
I stk. 5 understreges skolens centrale rolle i, at eleverne udvikler deres sociale og kulturelle indsigt og færdigheder og deres samfundsbevidsthed.
Ad kapitel 3.
Kapitlet samler alle bestemmelser vedrørende folkeskolens struktur og omfang som i gældende forordning er anført under kapitlerne 2 og 6 om henholdsvis undervisningens og skolevæsnets ordning.
Ad § 3.
Den foreslåede struktur skal sikre, at eleverne gennemgår et skoleforløb delt op i overskuelige enheder med afsluttende evalueringer efter hvert trin, jf. forslagets § 18, således at der løbende kan foretages en målrettet planlægning af skole- og læringsforløbet for den enkelte elev.
Afkortelsen af skoleforløbet med 1 - 2 år i forhold til det nuværende 11- eller 12-årige forløb betyder ikke, at det faglige indhold tænkes reduceret. Der tilsigtes derimod et mere koncentreret skoleforløb med større vægt på at forberede eleverne til kontinuerlig videreuddannelse og livslang læring.
Med hensyn til baggrunden for at sidste skoleår er frivilligt henvises til de generelle bemærkninger vedr. høringssvarene.
Ad § 4)
Den beskrevne organisering af undervisningen i fagdelte og tværfaglige forløb er pædagogisk begrundet. Den lægger op til en fleksibel planlægning af skoleåret med henblik på at skabe et mere dynamisk læringsmiljø. Desuden giver den mulighed for i højere grad at tage hensyn til den enkelte elevs behov for udfordringer og støtte, og at give eleven de bedste muligheder for at tage medansvar for egen læring og at arbejde bevidst og aktivt med i planlægningen af egen læring og uddannelse.
Med formuleringen “eleverne organiseres i klasser” bliver det fastslået, at klassen er elevernes sociale forankring. Med formuleringen “eleverne undervises...i hold...” fastslås det, at undervisningen sker på hold, der kan være sammensat af elever fra en eller flere klasser efter behov og interesse, og holdet kan derfor også efter omstændighederne være sammenfaldende med klassen.
I øvrigt vil den nye struktur og organisering af undervisningen indebære, at der skal indgås en ny arbejdstidsaftale med lærerne, samtidig med at den enkelte lærer fremover i højere grad vil være tilknyttet et enkelt trin i et tæt teamsamarbejde, jf.de generelle bemærkninger herom i afsnittet om de organisatoriske, administrative og økonomiske konsekvenser.
Med stk. 2 præciseres den gældende forordnings intentioner om sproglig og social integration, jf. også bemærkningerne til forslagets § 8, stk 1. Med formuleringen “forholdsmæssig ligelig fordeling” menes der, at det samlede antal elever, der har grønlandsk som modersmål henholdsvis det samlede antal elever, der ikke har grønlandsk som modersmål, skal fordeles ligeligt på de enkelte klasser. For en skole der på en bestemt årgang har i alt 40 elever, hvoraf 30 har grønlandsk som modersmål og 10 har andet modersmål, og hvor skolen etablerer 2 klasser, skal der således tilstræbes 2 klasser med 15 elever, der har grønlandsk som modersmål og 5 elever, der har andet modersmål.
Ad § 5.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 19. Elevantallet er fastsat til 26, idet dette er det nugældende absolutte maksimum, og da denne klassestørrelse erfaringsmæssigt er den størst mulige, når klassen, som det er hensigten, skal udgøre den sociale forankring i elevernes hverdag på skolen.
Ad § 6.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 18, og adskiller sig fra denne ved, at mini-mumstimetallet udtrykkes som en norm for hvert trin på grundlag af undervisningstimer a 60 minutter. Dette, at undervisningstiden beregnes på grundlag af klokketimer, betyder ikke, at undervisningen nødvendigvis skal gives i lektioner af denne varighed. Skolerne vil selv i deres planlægning kunne fastlægge lektionslængden ud fra pædagogiske principper. På ældstetrinet anføres mindste undervisningstid kun for de obligatoriske fag, idet 3. fremmedsprog er valgfrit. For elever, der tilvælger dette, vil mindstetimetallet således være højere.Undervisning efter forslagets §§ 15 og 16 om henholdsvis supplerende undervisning og modersmålsundervisning ligger normalt ud over det anførte minimumstimetal.
Bestemmelsen i stk. 3 skaber mulighed for, at der ved dannelsen af meget små hold efter en pædagogisk vurdering kan foretages en nedsættelse af timetallet i det/eller de pågældende fag eller fagområde(r). Dette svarer til den allerede gældende praksis, hvor man ved meget små klassestørrelser anvender de såkaldte afledte timetal for et eller flere fag, jf. KIIIPs cirkulære nr. 6/2000 om vejledende timefordelingsplaner.
Bestemmelsen i stk. 4 betyder, at der i den fleksible planlægning skal sikres eleverne en jævn fordeling af undervisningstiden på dage og uger.
Forslagets samlede mindste undervisningstid for hele skoleforløbet er lidt mindre end for det samlede skoleforløb i henhold til den gældende forordning. I overgangsperioden sker der en yderligere reduktion i timetallet for de første 7 klassetrin.Om baggrunden herfor henvises til de generelle bemærkninger vedr. forslagets økonomiske konsekvenser.
De lærertimeressourcer, der i dag anvendes til deletimer, undervisningen i særligt tilrettelagt grønlandsk og dansk samt ressourcerne til undervisningen i 12. klasse forudsættes fremover også anvendt i forbindelse med holddannelsen.
Ad § 7.
Erstatter gældende forordnings § 17.
Stk. 1 fastsætter, at der som udgangspunkt skal vælges enten en 5-dages eller 6-dages uge.
Da almindelig praksis er at vælge en 5-dages uge, giver bestemmelsen i stk. 2 skoler med en 5-dages uge mulighed for en mere fleksibel planlægning af det enkelte skoleår i forbindelse med brug af udefra kommende gæstelærere, særlige kursusforløb for eleverne og kursus mv. for skolens lærere. Sidste punktum er begrundet i hensyn til elevernes og forældrenes muligheder for at planlægge.
Stk. 3 erstatter gældende forordnings paragraf 17, stk. 2. I overensstemmelse med forslagets intentioner om en fleksibel planlægning af skoleåret ud fra de lokale behov og muligheder, overlades det nu helt til kommunalbestyrelsen og/eller den enkelte skole at vælge antallet af undervisningsuger, således at et 40-ugers skoleår ikke længere som i den gældende bestemmelse skal være normen, der kan fraviges. Som følge heraf giver forslagets bestemmelse ulig den gældende bestemmelse ikke mulighed for at fravige reglerne om mindste undervisningstid mv.
Stk. 4 er uændret i forhold til gældende forordnings § 17, stk. 3. Med ferieplansudfærdigelsen fastsætter landsstyret som hidtil den tidsmæssige ramme omkring undervisningsåret. Der er således mulighed for at fastsætte antallet af ferie- og fridage, ligesom landsstyret af hensyn til afholdelsen af afsluttende prøver vil kunne fastsætte sommerferiens begyndelsestidspunkt for alle prøveafholdende skoler.
Ad kapitel 4
Kapitlet samler samtlige bestemmelser om undervisningens indhold og indholdets organisering i fag og fagområder samt undervisningens overordnede organisering og tilrettelæggelse. I gældende forordning findes tilsvarende bestemmelser i kapitel 2 om undervisningens ordning.
Ad § 8.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 1, stk. 2 og 3, og er flyttet hertil, fordi fastlæggelsen af undervisningssprog er sket ud fra en pædagogisk betragtning som en del af undervisningens indhold. Det grønlandske sprogs status som hovedsproget er således ikke ændret, men af hensyn til elevernes behov for sprogkundskaber i det videre uddannelsesforløb, er det fundet hensigtsmæssigt allerede i folkeskolen at inddrage flere sprog som undervisningssprog.
Indplaceringen af både grønlandsk og dansk som undervisningssprog ifølge stk. 1 sikrer, at der for begge sproggrupper tages udgangspunkt i deres modersmål. Samtidig vil anvendelsen af begge sprog i undervisningen give dem bedre mulighed for at tilegne sig fremmedsproget.
Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til i passende omfang at gøre brug af begge sprog i undervisningen over for alle elever uanset deres sproglige baggrund med henblik på elevernes tilegnelse af sprogene. Det er således ikke hensigten, at undervisningen skal gennemføres fuldt tosproget, men at sprogbrugen i undervisningen tilpasses den enkelte elevs og elevgruppes sproglige forudsætninger og behov.
Brugen af både grønlandsk og dansk som undervisningssprog indebærer ikke kun, at lærere og elever anvender sprogene i samtale i undervisningssituationen, men vil også i høj grad omfatte inddragelse af undervisnings- og informationsmaterialer på begge sprog. Dette betyder samtidig, at lærere, der ikke behersker det ene sprog i tilstrækkeligt omfang til at anvende det som egentligt undervisningssprog, alligevel vil være i stand til herigennem at inddrage sproget i deres undervisning.
Det nugældende princip om integration af grønlandsksprogede og ikke-grønlandsksprogede elever fastholdes, jf. § 4, stk. 2, og indplaceringen af både grønlandsk og dansk som undervisningssprog sammen med, at også sprogundervisningen gives på hold efter elevernes behov, vil tilgodese begge sproggrupper og give gode muligheder for en balanceret sproglig integration for alle elever. Til elever, der er flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk, vil der desuden blive tilbudt supplerende undervisning i grønlandsk, jf. § 15, stk. 1, nr. 3, og endelig vil der fortsat være mulighed for at give elever med et andet modersmål end grønlandsk eller dansk undervisning i dette, jf. § 16.
Ifølge stk. 2. kan også engelsk anvendes som undervisningssprog. Hensigten hermed er ligeledes at give eleverne mulighed for at tilegne sig sproget ved at anvende det i praksis også uden for den egentlige engelskundervisning. Her gælder det også, at anvendelsen af engelsksproget materiale er at betragte som inddragelse af sproget som undervisningssprog.
Ad § 9.
Bestemmelsen er ny og samler regler for undervisningens indhold på alle tre trin.
I stk. 1. afgrænses de fagområder, der undervises i gennem skoleforløbet.
Rækken af sprog er blevet suppleret med et 3. fremmedsprog, som skal tilbydes, jf. bemærkningerne til § 12. Når der anvendes betegnelsen “3. fremmedsprog” skal det ses på baggrund af, at grønlandsk er hovedsproget, jf. § 9, stk. 1 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre. Dansk og engelsk opfattes derfor i forhold til grønlandsk som 1.- og 2. fremmedsprog.
Faget samfundsfag indeholder kultur, historie, samfundslære og kulturgeografi. Læreplanerne, jf. § 13, stk. 2, vil give mulighed for at undervise særskilt i de enkelte deldiscipliner på ældstetrinet.
Faget naturfag omfatter fysik/kemi, biologi, naturgeografi, astronomi og teknologi. På ældstetrinet vil der indgå fagdelt undervisning i hoveddisciplinerene, jf. § 12, stk. 2.
Personlig udvikling er et nyt fagområde, som skal imødekomme ønsket om, at eleverne får styrket deres selvværd, lærer at tage medansvar for og at arbejde målrettet med deres egen udvikling og uddannelse og gives redskaber til at forstå sig selv og andre. Faget vil, ud over de nuværende emner seksualoplysning, sundhedslære, familiekundskab, oplysning om nydelses- og rusmidler, uddannelses- og erhvervsorientering samt arbejdskendskab, omfatte andre psykologiske og sociale emner samt elevens arbejde med personlig planlægning.
De lokale valg skal sikre en alsidig undervisning i de praktisk-musiske fag, som vil kunne omfatte en bred vifte af aktiviteter som for eksempel musik, drama, dans, billedkunst, foto, medier, keramik, håndarbejde, skindbehandling og -syning, sløjd og husflid, husgerning, kajak- og hundeslædebygning, sejlads, fiskeri og fangst samt traditionelle og moderne idræts- og sportsgrene. Desuden vil lokale valg inddrage alderssvarende kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter uden for skolen som en del af elevernes læring. Det er hensigten i videst muligt omfang at udnytte lokale muligheder og ressourcepersoner i denne del af undervisningen. På de mindre årgange vil de lokale valg i stor udstrækning være skolens valg, mens der efterhånden lægges mere vægt på elevernes individuelle ønsker.
Stk. 2 præciserer, at den praktisk-musiske dimension skal inddrages i alle fag og fagområder. Dette er fortrinsvis pædagogisk begrundet ud fra en betragtning om, at al læring - uanset faget - understøttes af praktisk og musisk virksomhed, og at al faglig aktivitet i sig selv indeholder et praktisk og musisk element. Den praktisk-musiske dimension vil blive indarbejdet i læreplanerne for de enkelte fag.
I stk. 3 fastslås det, at eleverne skal lære at bruge IT i praksis som et redskab i undervisningen i alle fag. IT indgår i dag i næsten alle sammenhænge i uddannelserne, erhvervslivet og samfundslivet i øvrigt, og dette skal derfor afspejles i skolens undervisning. Arbejdet med IT vil blive indarbejdet i læreplanerne for de enkelte fag.
I stk. 4 præciseres det, at der i en del af undervisningstiden skal anvendes andre organisationsformer end den traditionelle fagdelte klasseundervisning. Begrundelsen herfor er dels, at eleverne skal lære en bred vifte af arbejds- og samarbejdsformer, dels at de skal opnå forståelse for sammenhængene mellem de enkelte fag og gives mulighed for at fordybe sig i bestemte emneområder.
Stk. 5 og 6 fastslår, at folkeskolens rejseaktivitet er opdelt i dels ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, hvor der er mødepligt for eleverne, dels skolerejser, der er frivillige for eleverne.
Rejseaktivitet efter stk. 5 omfatter f.eks. sprog- eller udvekslingsrejser arrangeret for hele klasser eller hold, i hvis undervisning arrangementet indgår som et integreret led. Der er derfor almindelig mødepligt for eleverne. I særlige tilfælde kan en skoleleder imødekomme en ansøgning om, at en elev ikke deltager. I så fald tilrettelægger skolen anden undervisning i perioden. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere mål og rammer, herunder også økonomiske rammer, for skolernes virksomhed. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen bør sætte rammer for, i hvilket omfang den enkelte skole kan organisere og tilrettelægge dele af undervisningen som ekskursioner, lejrskoler og skolerejser. Dette vil være en del af skolens plan for undervisningen for skoleåret, som skolebestyrelsen efter § 42, stk. 3 skal godkende. Betalingsspørgsmålet er reguleret i § 47, stk. 2-5.
Med bestemmelsen i stk. 6 gives udtrykkelig hjemmel til, at folkeskolen kan give eleverne mulighed for skolerejser som et skolebaseret alternativ til den almindelige undervisning. Formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolens rammer uden at være en integreret del af den almindelige klasse- eller holdbaserede undervisning. Elevernes deltagelse er således ikke en nødvendig forudsætning for at kunne følge den løbende undervisning. Som eksempler kan nævnes en rejse for skolens kor til en sangkonkurrence i udlandet og en kulturrejse til en storby for en klasse eller et hold. Deltagelse i en skolerejse er frivillig for eleverne. For de elever, der ikke deltager i rejsen, tilrettelægger skolen alternativ undervisning. Inden for kommunalbestyrelsens fastsatte rammer fastsætter skolebestyrelsen retningslinier herfor. Betalingsspørgsmålet er reguleret i § 47, stk. 2-5.
Bestemmelsen i stk. 7 giver mulighed for at tilbyde eleverne deltagelse i aktiviteter før og efter den obligatoriske undervisning. Aktiviteterne skal være planlagt med henblik på opfyldelsen af på forhånd fastsatte pædagogiske mål og skal støtte og udgøre et supplement til den obligatoriske undervisning. F.eks. kan aktiviteterne give eleverne mulighed for at fordybe sig inden for det praktisk-musiske område, ligesom der kan være tale om støtte til hjemmearbejde mv. Bestemmelsen giver således ikke hjemmel til at etablere de hidtil praktiserede og ofte kritiserede skolepasningsordninger. Bestemmelsen skal således alene sikre, at der gives mulighed for at tilbyde eleverne et tilbud med kvalitet i timerne før og efter den obligatoriske undervisning.
Med bestemmelsen er der ikke tilsigtet gjort indskrænkninger i de tilbud, der kan ydes med hjemmel i landstingsforordningen om fritidsvirksomhed. Der henvises i øvrigt til overgangsbestemmelsen i § 49, stk. 2 og de almindelige bemærkninger herom.
Ad §§ 10, 11 og 12.
Bestemmelserne er nye og erstatter indholdsmæssigt de nugældende §§ 5, 6, 7 og 8. Fagfordelingen på trinene fremgår af bilag 1 til forordningsforslaget.
Det er hensigten, at undervisningen på yngstetrinet i vid udstrækning tilrettelægges ikke-fagdelt blandt andet som tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb, jf. § 9, stk. 4.
Princippet i organiseringen af det faglige indhold er, at der på de mindre årgange undervises i brede integrerede fagområder, som op gennem skoleforløbet deles op i stadig mere afgrænsede fagområder og fag. Vejledninger om og anvisninger på dette vil blive indarbejdet i læreplanerne.
Undervisningen i grønlandsk og dansk påbegyndes allerede på 1. årgang. Desuden tilrettelægges der sprogudviklende kreative aktiviteter i andre sprog - herunder engelsk og andre fremmedsprog. Formålet med disse aktiviteter, som f.eks. kan være sange og lege, er at vænne eleverne til at lytte til og eksperimentere med andre sprog end dem, de modtager egentlig undervisning i. Undervisningen i engelsk starter på 4. årgang, og fra 8. årgang skal der tilbydes undervisning i et 3. fremmedsprog. Dette kan være tysk eller fransk, men også andre sprog kan tilbydes, i den udstrækning de nødvendige lærerkræfter kan tilvejebringes. Om baggrunden for anvendelsen af formuleringen “3. fremmedsprog” henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 1.
I læreplanen for grønlandsk vil der blive indføjet et tillæg vedrørende undervisning i grønlandsk af ikke-grønlandsksprogede elever, ligesom det i læreplanen for dansk vil blive indføjet et tillæg vedrørende undervisning i dansk af dansksprogede elever.
Undervisningen i religion og filosofi vil på yngstetrinet hovedsageligt tage udgangspunkt i kristendomskundskab og samtaler om dagligdags moralske spørgsmål. På mellemtrinet vil undervisningen desuden også omfatte indblik i andre religioner end den kristne samt generelle filosofiske, etiske og moralske spørgsmål, mens den på ældstetrinet tillige vil omfatte ikke-religiøse filosofier og verdensopfattelser.
Betegnelsen religion og filosofi erstatter den nuværende betegnelse kristendomskundskab/religion. Hermed tilsigtes ikke en nedprioritering af undervisningen i kristendomskundskab, men en udvidelse af fagets område og perspektiv, jf. også bemærkningerne til § 13.
Med hensyn til undervisningen i samfundsfag og naturfag se bemærkningerne til § 9.
Med hensyn til undervisningen inden for fagområderne personlig udvikling og lokale valg se ligeledes bemærkningerne til § 9.
Der foretages ikke, som tilfældet er ifølge de gældende bestemmelser, liniedeling af eleverne på de ældste årgange. Den enkelte elevs behov for udfordringer vil kunne tilgodeses gennem holddannelsen og undervisningens planlægning i samråd med eleven.
Ad § 13.
Bestemmelsen erstatter indholdsmæssigt gældende forordnings § 9, stk. 2.
Angivelsen af formålet med undervisningen i kristendomskundskab i gældende forordnings § 9, stk. 1, udgår, da fagområdet religion og filosofi fremover vil blive givet et bredere perspektiv og i øvrigt indgå som et vidensfag på linie med alle øvrige fag i fagrækken, jf. bemærkningerne til §§ 10 - 12. Som en naturlig følge af den tilsigtede styrkelse af faget og som en følge af, at faget med de tilsigtede tværfaglige organisationsformer i vidt omfang vil indgå som en integreret del af undervisningen i andre fag, jf. § 9, stk. 4, er §§ 14 og 25 i gældende forordning om henholdsvis elevers og læreres fritagelse for kristendomskundskab ikke medtaget i forslaget. Det er herved forudsat, at undervisningen ikke antager karakter af forkyndelse, og at det fra religionsundervisningens begyndelse gøres eleverne klart, at der findes andre religiøse overbevisninger, og at disse fortjener samme respekt.
Det, at landsstyret udarbejder overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin, er nyt. Hensigten hermed er, at det enkelte trin skal gives hver sin alderssvarende pædagogiske profil med klare overgange til det følgende trin, og at disse formål i forlængelse heraf skal danne det overordnede udgangspunkt for den afsluttende evaluering efter hvert trin, jf. forslagets § 18, stk. 3 og 4.
Læreplanerne vil være bindende for alle skoler hvad angår de centralt fastsatte fag. Den lokale indflydelse udøves i form af skolernes egne tillæg til disse og skolernes egne læreplaner for de lokale valg, jf. § 42, stk. 9. Det foreslåede Institut for pædagogik, jf. forslagets § 31, stk. 2, og de generelle bemærkninger til forslaget, vil få til opgave løbende at udvikle læreplanerne, og at udsende vejledninger til brug for udarbejdelse af lokale læreplaner.
Bestemmelsen i gældende forordnings § 9, stk. 2, om at landsstyret udsender vejledende timefordelingsplaner er ikke medtaget i forslaget, idet ansættelse af omfanget af undervisningen i de enkelte fag vil skulle foretages af skolen ud fra elevernes behov i forhold til læreplanernes målspecifikationer.
Ad § 14.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 12. I den gældende bestemmelse skelnes der mellem almindelig (stk. 1) og vidtgående (stk. 2) specialundervisning. Dette skel havde tidligere været fastsat i bekendtgørelsesform, men blev indføjet i 97-forordningen fortrinsvis af henvisningsgrunde, da det var med vedtagelsen af denne forordning, at den nuværende opgavefordeling på området blev indført. Således påhviler det nu kommunalbestyrelsen henholdsvis landsstyret at sørge for den almindelige henholdsvis den vidtgående specialundervisning.
Ifølge nærværende forslag foreslås imidlertid hele specialundervisningsområdet lagt ind under de kommunale myndigheder, jf. forslagets § 33, stk. 1, nr. 1, hvorfor det ikke længere skønnes nødvendigt at opretholde det i en del tilfælde ikke helt klart definerbare skel mellem de to former for specialundervisning.
I forslagets § 14, stk. 1, defineres målgruppen for specialundervisning. Den anførte definition er identisk med gældende forordnings definition af målgruppen for vidtgående specialundervisning. Hermed tilsigtes ikke en afskaffelse af, hvad der i dag betegnes som almindelig specialundervisning. Elever, der har et konstateret behov herfor, skal ifølge forslaget fortsat modtage en sådan undervisning. Derimod præciseres det, at den særlige undervisning - som eksempelvis kursusundervisning for hele klasser - der i dag foregår i specialundervisningens regi, men som også er rettet mod elever uden individuelle behov for specialundervisning, fremover skal rummes inden for normalundervisningens rammer gennem holddannelse ud fra elevernes behov og periodevise koncentrerede kursusforløb, når dette skønnes hensigtsmæssigt. Specialundervisningen vil ifølge forslaget således fortsat være rettet mod alle elever, som har indlæringsvanskeligheder, hvad enten disse er socialt, fysisk eller psykisk betingede, og den vil fortsat have almindelig eller mere vidtgående karakter ud fra den enkelte elevs behov.
I overensstemmelse med kommunalreformens princip om, at den myndighed, der har beslutningskompetencen, også administrerer ressourcerne, vil finansieringen af specialundervisningen ifølge forslaget fremover påhvile kommunerne. Det vil fortsat påhvile landsstyret at sørge for pædagogisk-psykologisk rådgivning, men ifølge forslaget vil PPRs virksomhed alene være af rådgivende karakter, jf. bemærkningerne til forslagets § 33, stk. 1. nr. 1. Det er forventningen, at den foreslåede ordning vil medføre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Når beslutningerne tages af en enkelt instans, er der bedre mulighed for en mere effektiv sagsbehandling og dermed en hurtigere indsats i overensstemmelse med den enkelte elevs behov.
Ad § 15.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 13, stk. 1, med den ændring, at der gives en mere detaljeret definition af målgrupperne i overensstemmelse med gældende praksis. Endvidere gør formuleringen som noget nyt supplerende undervisning obligatorisk for at sikre, at de pågældende elever - herunder elever, der kommer fra bygdeskoler, hvor folkeskolens fagkreds ikke har kunnet udbydes i fuldt omfang - gives den fornødne undervisning. Bestemmelserne i gældende forordnings § 13, stk. 2. og 3, om særlig undervisning i grønlandsk og dansk udgår, da den fornødne undervisning i disse sprog efter elevernes sproglige forudsætninger nu er indarbejdet i den almindelige fagrække, jf. §§ 10, 11 og 12. Elever, der kommer udefra senere i skoleforløbet vil modtage supplerende undervisning i grønlandsk i henhold til denne bestemmelses stk.1, nr. 3, ligesom elever, der kommer udefra, og som har et andet modersmål end grønlandsk eller dansk vil modtage supplerende undervisning i dansk efter bestemmelsens stk. 1 nr. 2. Supplerende undervisning i medfør af denne paragraf vil normalt ligge uden for elevernes mindste undervisningstid, jf. § 6.
Med formuleringen “midlertidigt” er det tilsigtet markeret, at der ikke er tale om elever, der har permanente vanskeligheder ved at følge den almindelige undervisning. Vurderingen af, om der er tale om midlertidige vanskeligheder skal ses i sammenhæng med årsagerne til vanskelighederne. Er der således tale om ydre omstændigheder, i modsætning til forhold, der er relateret til elevens evner, tilsiger det således supplerende undervisning. Der kan derimod ikke sættes rammer for varigheden af den supplerende undervisning, idet den skal afpasses efter den pågældende elevs behov.
Ad § 16.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 13, stk. 4, bortset fra en sproglig præcisering. I praksis vil bestemmelsen antagelig kun meget sjældent finde anvendelse, da målgruppen er ganske lille, og da det som oftest ikke vil være muligt at finde kvalificerede undervisere.
Ad § 17.
Bestemmelsen er ny.
For så vidt angår stk. 1 - 3 findes lignende bestemmelser fastsat i gældende bekendtgørelse om evaluering mv. i folkeskolen. Forslagets bestemmelser understreger, at planlægningen af undervisningen skal baseres på den løbende evaluering og gennemføres i samarbejde mellem læreren og den enkelte elev og gruppe af elever, samt at det er lederens ansvar, at undervisningen rummer udfordringer for alle elever.
Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter, at alle elever i samråd med deres lærere regelmæssigt skal udarbejde handleplaner vedrørende deres videre skole- og uddannelsesforløb. Hensigten hermed er at sikre, at eleverne arbejder bevidst med deres egen udvikling og læring og gøres bevidste om deres medansvar herfor. Endvidere skal handleplanen indgå som et redskab i den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og forældrenes underretning om skolens syn herpå, jf. § 18, stk. 1 og 2.
Ad § 18.
Bestemmelsen er ny og erstatter gældende forordnings § 16.
Der lægges på alle niveauer op til lokalt og centralt fastsat evaluering ud fra et helhedssyn, og både faglig viden og færdigheder og personlige egenskaber tillægges betydning. Eleven skal deltage aktivt i evalueringen, hvis hovedsigte er at fungere som en tilbagemelding til eleven med henblik på planlægningen af dennes videre uddannelsesforløb. Nye evalueringsformer og -metoder, der blandt andet tager udgangspunkt i en bedømmelse af elevens konkrete arbejder ud fra læreplanernes læringsmål, vil blive bragt i anvendelse. Det vil være det foreslåede Institut for pædagogik, der skal forestå udviklingen af de nødvendige evalueringsmetoder og redskaber og dokumentationsformer, jf. forslagets § 31, stk. 2, og de generelle bemærkninger til forslaget.
For så vidt angår stk. 1 findes tilsvarende bestemmelser i den gældende bekendtgørelse om evaluering mv. i folkeskolen. Den løbende evaluering vil blandt andet tage udgangspunkt i evalueringen i forhold til læreplanernes læringsmål, jf. § 13, stk. 2. Med sidste punktum gives landsstyret mulighed for at fastsætte nærmere regler om den løbende evaluering, herunder om evalueringens form og indhold og om, hvordan den løbende evaluering skal ske.
I stk. 2 præciseres det, at den af eleven i samråd med sine lærere udarbejdede handleplan skal inddrages i forældrenes underretning om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen. Sidste punktum giver landsstyret mulighed for at fastsætte nærmere regler om underretningen til forældre og elever om elevens udbytte af skolegangen, herunder bl.a. om underretningens form og indhold og om hvordan og hvor ofte underretningen skal ske.
Institut for pædagogik vil få til opgave at udarbejde vejledende materiale for evalueringen efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Som noget nyt foretages en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen i løbet af skoleforløbet efter hvert af de to første trin, jf. stk. 3. Denne vurdering baseres dels på resultaterne af den løbende evaluering, dels på en evaluering af elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Evalueringen af elevens faglige standpunkt foretages ud fra de af landsstyret fastsatte, fælles kriterier. Institut for pædagogik vil løbende indsamle og analysere resultaterne af den faglige evaluering og vil i den forbindelse hvert år for et udvalg af fag udsende særlige materialer til brug for evalueringen. I 1. punktum i stk. 3 fastsættes det, at formålet med den samlede vurdering er at tilvejebringe et samlet grundlag for planlægningen af den enkelte elevs videre skoleforløb med hensyn til indplacering på hold mv. Bestemmelsen giver således ikke hjemmel til, at eleven kan forblive på det pågældende trin.
Ældstetrinet afsluttes med en samlet vurdering af elevens udbytte af skolegangen. Denne vurdering baseres dels på resultaterne af den løbende evaluering, dels på en evaluering af elevens standpunkt i samtlige elevens fag, jf. stk. 4. Evalueringen af elevens faglige standpunkt i fagene foretages ud fra af landsstyret fastsatte, fælles kriterier. Institut for pædagogik vil løbende indsamle og analysere resultaterne af den faglige evaluering og vil i den forbindelse hvert år for et udvalg af fag udsende særlige materialer til brug for evalueringen. De afsluttende evalueringer af elevens standpunkt i alle fag træder i stedet for de nuværende folkeskolens afgangsprøver. Det påregnes, at der stadig vil blive anvendt såvel mundtlige som skriftlige prøver, navnlig ved standpunktsvurderingerne. Landsstyret vil fastsætte nærmere regler for, hvilke metoder der skal anvendes.
Bestemmelsen i stk. 5 og 6 om, at der efter elevens ønske kan påføres andre relevante oplysninger, skal sikre fuldstændighed i den endelige dokumentation af elevens udbytte af skolegangen. Disse andre oplysninger kan blandt andet være om elevens deltagelse i kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter uden for skolen samt deltagelse i elevråds- og/eller skolebestyrelsesarbejde.
Ad § 19.
Bestemmelsen er ny. Med bestemmelsen fastlægges det i forordningen, at hver klasse skal have tilknyttet en klasselærer, og det fastlægges samtidig, hvilket ansvar og hvilke opgaver klasselæreren har.
Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at klasselæreren får til opgave både at være ansvarlig for planlægningen af den enkelte elevs skolegang og for, at klassen giver alle elever en tryg organisatorisk ramme for skolegangen.
Ad § 20.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 10. Bestemmelsen i stk. 5 vedrørende betaling fra hjemkommunen er en konsekvens af, at hele specialundervisningsområdet, herunder finansieringen, ifølge forslaget overgår til kommunerne, jf. § 33, stk. 1, nr. 1.
Formålet med elevhjem, kollegier og kostskoler er at sikre eleverne skolegang i henhold til forordningen, såfremt dette ikke kan tilbydes dem på hjemstedet. Dette gør sig gældende for en del bygdeskoler, der reelt ikke har mulighed for at etablere en undervisning med et tilstrækkeligt udbud af fag, der sikrer eleverne en skolemæssig ligestilling med byelever.
Gældende forordnings § 10, stk. 5 samt § 11 om oprettelse af efterskoler og tilskud til efterskoleophold i Danmark udgår, idet bestemmelser herom ikke angår folkeskolen. Der påregnes i stedet fastsat bestemmelser herom i anden lovgivning. Gældende administrative forskrifter herom forbliver i kraft indtil de ophæves eller ændres, jf. § 49, stk, 5.
Ad § 21.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 20, bortset fra at udtrykket "undervisningsmidler" er erstattet af "undervisningsmaterialer" i overensstemmelse med § 4, stk. 2, i Lov nr. 579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland.
Ad § 22.
Bestemmelsen er i forhold til gældende forordnings § 21 ændret ved, at der som et nyt stk. 2 er indføjet en formålsbestemmelse. Med formålsbestemmelsen bliver det hidtidige formål med skolebibliotekerne, jf. Kultur- og Undervisningsdirektionens cirkulære nr. 20 fra 1980 om skolebiblioteker, fastsat i forordningen.
Ad kapitel 5.
Kapitlet erstatter som et selvstændigt kapitel gældende forordnings § 22.
Ad § 23.
Bestemmelsen er konsekvensrettet i forhold til forordningsforslagets kapitelinddeling og ellers uændret i forhold til gældende forordnings § 22.
Bestemmelsen giver landsstyret mulighed for indenfor folkeskolens formålsramme at godkende afvigelser i forhold til reglerne om folkeskolens struktur og omfang og undervisningens indhold, organisering og tilrettelæggelse.
Ad kapitel 6.
Kapitlet samler alle bestemmelser vedrørende undervisningspligten og dens opfyldelse samt forældrenes rettigheder og pligter. De tilsvarende bestemmelser findes i gældende forordnings kapitel 4 om undervisningspligt mv. og kapitel 5 om ordensregler, konfirmationsforberedelse mv. Med hensyn til opfyldelse af undervisningspligten udgår gældende forordnings § 14 om elevernes fritagelse fra undervisning i kristendomskundskab grundet ændringer i religionsundervisningens struktur og indhold, jf. bemærkningerne til forslagets § 13. Gældende forordnings § 32 om konfirmationsforberedelse udgår ligeledes, idet dette ikke er et skoleanliggende og er henlagt til kirkelovgivningen.
Ad § 24.
Bestemmelsen er identisk med gældende forordnings § 26.
Bestemmelsen gælder uanset, om barnet er dansk statsborger. Det er dog en betingelse for, at barnet er omfattet af undervisningspligten, at vedkommende har ret til ophold her i landet.
6-måneders kritieriet svarer til tilsvarende bestemmelse i den danske folkeskolelov.
Ad § 25.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 27. Der er i forhold hertil foretaget følgende ændringer:
I stk. 1 præciseres det, at undervisningspligten samtidig indebærer en ret til undervisning. Det påhviler derfor skolen at sikre en sådan arbejdsro og disciplin, at den enkelte elev følger undervisningen og ikke hindres heri af andre elever.
I forlængelse heraf er der tilføjet et stk. 2., som bemyndiger landsstyret til at fastsætte bestemmelser om undervisningens gennemførelse og tilsynet med eleverne i skoletiden. Stk. 2. erstatter gældende forordnings § 31 om ordensregler.
Ad § 26.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 28.
Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at undervisningspligten indtræder på samme tidspunkt som efter de gældende regler. Undervisningspligten omfatter som hidtil alene de første 9 klassetrin, idet undervisningspligten i henhold til lov om folkeskolen i Grønland er på 9 år. At det sidste klassetrin ikke er omfattet af undervisningen medfører, at forældrene frit kan vælge, om barnet skal fortsætte efter 9 års skolegang.
Den allerede eksisterende mulighed for senere skolestart, jf. stk. 2, fastholdes ud fra den forudsætning, at børn udvikler sig i forskelligt tempo og ikke nødvendigvis bliver skoleparate på samme alderstrin.
Ligeledes fastholdes ifølge stk. 3 den nuværende mulighed for fritagelse for undervisning et år tidligere end undervisningspligtens ophør i lighed med gældende forordnings § 28, stk. 3. Bestemmelsen i forslagets § 26, stk. 3, sigtes der til elever, for hvem der ønskes et andet uddannelses- eller oplæringsforløb, og som eventuelt har haft et forholdsvis begrænset udbytte af deres skolegang, og der forlanges derfor ikke gennemført en afsluttende evaluering i fuldt omfang, jf. forslagets § 18, stk. 6. I stedet fastsættes det i bestemmelsens sidste punktum, at det er en forudsætning, at der for disse elever planlægges og iværksættes et alternativt erhvervs- og uddannelsesforløb. Denne bestemmelse afspejler i vidt omfang allerede gældende praksis på området, men er indføjet i forordningsforslaget for at præcisere forældrenes og de kommunale myndigheders forpligtelse til på anden vis at sørge for elevens oplæring, hvis eleven fritages for almindelig undervisningspligt.
Ad § 27,
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 30.
Med henvisning til § 26, stk. 2 er der gjort opmærksom på, at et barns påbegyndelse af skolegangen under visse omstændigheder kan udsættes med 1 år. Der er derimod som hidtil ingen muligheder for tidligere skolestart. Der har tidligere været mulighed for at dispensere herfra, men denne dispensationsmulighed blev fjernet igen, fordi det viste sig, at den ikke var til at håndtere administrativt. Der vurderes heller ikke på nuværende tidspunkt at være tilstrækkelige ressourcer og faglig viden til at foretage nødvendige modenhedstests. Derudover vil en mulighed for tidligere skolestart kunne risikere at blive misbrugt for at lette presset på daginstitutionerne.
Ad § 28.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 29.
Med stk. 2 præciseres det, at skolegang uden for folkeskolen skal anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven bor. Skolegang uden for folkeskolen kan være undervisning i hjemmet eller anden undervisning, eksempelvis i friskoler og private grundskoler, hvor eleven modtager en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. § 25, stk. 1.
Ad § 29.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 33. I forhold til denne er der foretaget følgende ændringer:
Stk. 1, sidste punktum, i gældende bestemmelse udgår, da denne bestemmelse med det 10-årige skoleforløb ikke længere er relevant.
Der er en mindre sproglig justering i stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 er begrundet i hensynet til et smidigt skole-hjem samarbejde.
Ad kapitel 7
Kapitlet bygger på gældende forordnings kapitel 3. Bestemmelsen i sidstnævnte om læreres fritagelse for undervisning i kristendomskundskab udgår på grund af ændringerne i religionsundervisningens struktur og indhold, jf. bemærkningerne til forslagets § 13.
Ad § 30.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings §§ 23 og 24.
Stk. 1 er uændret i forhold til § 23, stk. 1 i gældende forordning, bortset fra, at det er præciseret, at anden uddannelse end læreruddannelsen skal være relevant i forhold til undervisning i folkeskolen. Som relevant uddannelse, der kan godkendes af landsstyret som berettigende til undervisning i folkeskolen, kan eksempelvis nævnes en udenlandsk læreruddannelse eller anden pædagogisk uddannelse.
Stk. 2 i den gældende forordning bortfalder, da ansættelse af skolernes personale i sin helhed er overgået til kommunerne, jf. § 43 stk. 2, nr. 2, og § 56, stk. 2, i gældende forordning, hvorfor landsstyret ikke længere skal fastsætte regler for ansættelse af de nævnte personalekategorier.
Bestemmelsen i stk. 2 er ny og giver mulighed for at ansætte personer med relevante kvalifikationer i et givet fag for kortere eller længere perioder. Der sigtes her fortrinsvis til det praktisk-musiske område under de lokale valg, hvor personer med en relevant uddannelse, eller relevante kvalifikationer i øvrigt - som håndværkere, kunstnere og musikere - kan forestå undervisningen. Ved længerevarende ansættelse bør de pågældende pålægges at modtage tilbud om et pædagogisk grundkursus.
Bestemmelsen i stk. 3 fastslår kommunernes ret til at lade personer med relevante kvalifikationer varetage undervisning i timer, der ikke kan besættes med personer med relevant uddannelse efter stk. 1 eller særlige kvalifikationer efter stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt de pågældende har relevante kvalifikationer. Der bør i denne forbindelse lægges vægt på såvel den pågældendes uddannelse som hidtidige erhvervserfaringer. Ved længerevarende ansættelse bør de pågældende pålægges at modtage tilbud om et pædagogisk grundkursus.
Bestemmelsen i stk. 4 erstatter gældende forordnings § 24 og er i sit indhold uændret i forhold til denne, bortset fra at det nævnte personale også ifølge forslaget vil kunne varetage de pædagogisk tilrettelagte frivillige aktiviteter efter § 9, stk. 7.
Ad kapitel 8.
Kapitlet bygger på gældende forordnings kapitel 6 om skolevæsenets ordning. Gældende forordnings § 34, stk. 1 udgår, idet landsstyrets bemyndigelse til at fastsætte overordnede rammer for folkeskolen fremgår klart af forslagets bemyndigelsesbestemmelser og derfor ikke behøver resumeres her. Gældende forordnings § 34, stk. 2 udgår ligeledes, idet kommunalbestyrelsens ansvar og beføjelser klart fremgår af forslagets § 38. Gældende forordnings § 34, stk. 3 erstattes af forslagets § 37.
Ad § 31.
Bestemmelsen svarer til gældende forordnings § 36.
Gældende forordnings § 36, stk. 1, nr. 1, samt stk. 2 udgår, idet specialundervisningen samles under ét under kommunen, jf. forslagets § 14 og § 33 stk. 1, nr. 1.
Forslagets stk. 1, nr. 1 og 3, er uændrede i forhold til gældende forordnings § 36, stk. 1, nr. 2 og 3. Den pædagogiske-psykologiske rådgivning har ifølge forslaget alene rådgivende funktion, jf. forslagets § 14 og bemærkningerne hertil samt forslagets § 33, stk. 1. nr. 1 og bemærkningerne hertil.
Forslagets stk. 1, nr. 2, er ny og indføjet som en følge af, at specialundervisningen iflg. forslaget skal henhøre under kommunerne, men at det vurderes mest hensigtsmæssigt også fremover at pålægge landsstyret oprettelse og drift af de særligt indrettede kostskoler.
Forslagets stk. 1, nr. 4, er omformuleret i forhold til gældende forordnings § 36, stk. 1, nr. 6, som en konsekvens af omformuleringen af forslagets § 21.
Forslagets stk. 1, nr. 5, svarer til gældende forordnings § 36, stk. 1. nr. 5, men præciserer i modsætning til denne målgruppen for virksomheden.
Forslagets stk. 1, nr. 6, erstatter gældende forordnings § 36, stk. 1, nr. 4, og omfatter tillige en forpligtelse for landsstyret til at gennemføre pædagogisk forskning og evaluering af folkeskolens virksomhed.
Gældende forordnings § 36, stk. 2, udgår som en konsekvens af forslaget om, at al specialundervisning lægges ind under de kommunale myndigheder, jf. forslagets § 14 og bemærkningerne hertil samt § 33, stk. 1, nr. 1.
Forslagets § 31, stk. 2. er nyt og forpligter landsstyret til at etablere et pædagogisk forsk-nings-, evaluerings- og uddannelsesinstitut til varetagelse af opgaverne anført i stk. 1, nr. 3 - 6, jf. de generelle bemærkninger til forslaget. I arbejdet med folkeskolereformen er det blevet klart, at der med henblik på udviklingen af undervisningen i folkeskolen er et stort behov for pædagogisk forskning og udviklingsarbejde og for løbende evaluering af folkeskolens virksomhed, jf. de generelle bemærkninger til forslaget. Samtidig har det været ønsket at styrke efter- og videreuddannelse af lærere og ledere ved i højere grad at gøre denne virksomhed forskningsbaseret.
Stk. 3. erstatter gældende forordnings § 36, stk. 3. I forhold til dette er der foretaget en indskrækning af de opgaver, der efter aftale kan overtages af kommunalbestyrelsen, til alene at omfatte pædagogisk-psykologisk rådgivning og særligt indrettede kostskoler. Begrundelsen herfor er, at det ikke skønnes hensigtsmæssigt eller realistisk at lade kommunen overtage opgaveløsningen på de øvrige områder. Dette forhindrer dog ikke kommunalbestyrelsen i af egen drift at igangsætte aktiviteter på de øvrige i stk. 1 nævnte områder.
Ad § 32.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 35.
Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at landsstyret fører tilsyn med kommunernes forvaltning af forordningen. Tilsynet medfører, at landsstyret vil kunne rette henstillinger til kommunalbestyrelserne, såfremt kommunernes forvaltning af forordningen findes stridende mod forordningens bestemmelser. Efterkommer kommunalbestyrelsen ikke henstillingen, vil landsstyret kunne indbringe spørgsmålet for Tilsynsrådet for Kommunerne.
Kompetencen til at afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, der må anses for nødvendige for at varetage landsstyrets opgaver efter forordningen omfatter både landsstyrets tilsynsopgave og de opgaver, der i øvrigt påhviler landsstyret i henhold til forordningens bestemmelser.
Ad § 33.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 37, og er ændret i forhold hertil på følgende punkter:
I stk. 1 nr. 1 omfatter henvisningen til specialundervisningen al virksomhed på området jf. bemærkningen nedenfor, og i øvrigt er der foretaget konsekvensrettelser af henvisningerne.
Det er fundet hesigtsmæssigt, at hele specialundervisningsområdet lægges ind under kommunerne med PPR som den rådgivende instans. Baggrunden herfor er blandt andet, at det i praksis i mange tilfælde ikke er muligt at sætte en klar grænse mellem de to former for specialundervisning - almindelig og vidtgående - da der er tale om et komplekst sæt af faktorer, der afgør hvilken form for støtte den enkelte elev har behov for, jf. bemærkningerne til forslagets § 14. Det er derfor det mest hensigtsmæssige, at opgaven løses af en og samme instans. Rådgivningsforpligtelsen foreslås dog fortsat pålagt landsstyret, jf. forslagets § 31, stk. 1, nr.1.
Hjemmelsbestemmelsen i stk. 2 er ændret, således at landsstyret kan, men ikke er forpligtet til at fastsætte regler på området.
Ad § 34.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 38. Hensigten med bestemmelsen er at skabe mulighed for, at kommunerne vil kunne indgå hensigtsmæssige aftaler om fælles varetagelse af opgaverne.
Ad § 35.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 39, bortset fra at "ældstetrinet" erstatter "elever på 10. - 12. klassetrin", og at udtrykket "en anden kommunes" i stk. 1 af rent sproglige grunde erstattet af "den anden kommunes".
Henvisning af en elev til undervisning uden for opholdskommunen fritager ikke opholdskommunen for at afholde udgifterne ved undervisningen.
Bestemmelsen giver derimod ikke ret til frit skolevalg for forældrene.
Med stk. 2 er anvendelsesområdet for bestemmelsen afgrænset til bestemte grupper af elever. Efter almindelige forvaltningsretlige principper bør forældrene høres, inden der træffes beslutning om henvisning.
Ad § 36.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 42. Bestemmelsen er fundet nødvendig for at sikre, at der også på skoler i områderne uden for den kommunale inddeling vil være en ansvarlig myndighed for skolevæsenet der.
Ad § 37.
Bestemmelsen svarer til gældende forordnings § 34, stk. 3, idet at der dog til "folkeskolens formål" er tilføjet "og grundlag" i overensstemmelse med formuleringen af forslagets § 2, samt at sidste komma i den gældende bestemmelse om skolebestyrelsens rolle er udeladt. Bestemmelsen er anført på dette sted for i forlængelse af bestemmelserne om, hvilke opgaver, der påhviler henholdsvis landsstyret og kommunalbestyrelsen, at præcisere den enkelte skoles ansvar i forhold til kommunalbestyrelsen. Ved den enkelte skole forstås skolens leder og undervisere samt skolebestyrelsen i forening. Skolebestyrelsen er ikke en juridisk enhed, og vil som sådan ikke kunne pålægges selvstændigt juridisk ansvar for skolens virksomhed. Skolebestyrelsen og de enkelte skolebestyrelsesmedlemmer har derimod et selvstændigt ansvar for egne beslutninger.
Ad kapitel 9.
Kapitlet svarer indholdsmæssigt til gældende forordnings kapitel 7.
Ad § 38.Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 43, bortset fra konsekvensrettelse af henvisningerne og konsekvensrettelser i overensstemmelse med forslagets indhold vedrørende skolestrukturen og læreplanerne.
Ad stk. 1.
Kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for kommunens skolevæsen betyder for det første, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at kommunens skolevæsen lever op til de krav og bestemmelser til folkeskolen, som fremgår af folkeskoleforordningen og regler udstedt i henhold hertil. Hovedparten af forordningens bestemmelser har karakter af rammebestemmelser. Hvor dette er tilfældet, kan kommunalbestyrelsen træffe konkrete beslutninger om kommunens skolevæsen eller fastlægge mindre vide rammer, blot disse beslutninger eller rammer ligger inden for forordningens overordnede rammer. Kommunalbestyrelsens rammer må imidlertid ikke være så snævre, at der ikke gives den enkelte skole såvel et pædagogisk som et økonomisk råderum. Kommunalbestyrelsens mål og rammer bør derfor fastsættes på en sådan måde, at skolebestyrelserne sikres reel indflydelse på skolens virksomhed.
Det overordnede ansvar betyder endvidere, at kommunalbestyrelsen skal stille de ressourcer til rådighed, som er nødvendige for at opfylde forordningens krav.
Kommunalbestyrelsens tilsyn med skolernes virksomhed betyder først og fremmest, at den har ansvar for, at skolerne lever op til de mål og rammer for folkeskolevirksomhed, der dels er fastlagt i folkeskoleforordningen og dels er fastsat af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens tilsyn med skolernes virksomhed indebærer, at den kan forlange alle de oplysninger fra skolerne, der er nødvendige for at udøve tilsynet. Kommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang foretage besigtigelse på skolerne, og kommunalbestyrelsen har ret og pligt til at gribe ind, såfremt en skole ikke lever op til forordningens krav, de krav der er fastsat med hjemmel forordningen eller de af kommunalbestyrelsen fastsatte krav. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid ikke omgøre en skoles beslutninger, hvis disse ligger inden for folkeskoleforordningens rammer, og de rammer der forud er fastsat af kommunalbestyrelsen. I disse tilfælde kan en omgørelse af beslutningen kun ske i forbindelse med en evt. klagesag, men kommunalbestyrelsen kan få indflydelse på fremtidige afgørelser ved at ændre rammerne for den enkelte skole.
Udover den generelle tilsynspligt har kommunalbestyrelsen efter første punktum endvidere en specifik forpligtelse til at påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen enten er optaget i en kommunal folkeskole eller opfylder undervisningspligten på anden måde.
Ad stk. 2.
Bestemmelsen afgrænser kommunalbestyrelsens specifikke kompetenceområder inden for folkeskolens lokale styrelse.
Efter nr. 1 har kommunalbestyrelsen kompetencen til at træffe beslutning om både bevillinger til det samlede kommunale skolevæsen og de økonomiske rammer for hver enkelt skole. Som bevillingsmyndighed fastsætter kommunalbestyrelsen bevillingsniveauet og detaljeringsgraden i skolens budget. Selve bevillingskompetencen kan ikke delegeres til skolebestyrelserne, men det er forordningens hensigt at fremme økonomisk og pædagogisk selvforvaltning på skolerne. Dette forudsætter, at kommunalbestyrelsen lader den enkelte skole disponere over et rammebeløb. Hvilke områder, et sådant rammebeløb skal omfatte, bestemmes af kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. være en ramme for de lærerløntimer, som skolen kan råde over.
Efter nr. 2 træffes beslutning om ansættelse og afskedigelse af både skoleledere og lærere af kommunalbestyrelsen. Ansættelseskompetencen for lærerne er pr. 1. januar 2001 overført fra Hjemmestyret til kommunerne, og ansættelses- og afskedigelseskompetencen for lærere og ledere i folkeskolen er herved blevet samlet ved een myndighed. Det skal i denne forbindelse dog bemærkes, at en decentral ansættelseskompetence ikke har medført, at den enkelte kommune også har fået kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår. Denne kompetence er fortsat landsstyrets.
For så vidt angår ansættelserne skal der forud herfor være indhentet en udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse. Hvis der er flere ansøgere til en stilling, påregnes skolebestyrelsens udtalelse at skulle omfatte mindst to ansøgere. Skolebestyrelsen kan frit foretage en prioritering af ansøgerne. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af skolebestyrelsens udtalelse.
Skolebestyrelsens udtalelsesret omfatter alene ansættelsessituationen, og der skal således ikke foreligge en udtalelse ved afskedigelse og ved uansøgt flytning af skoleledere og lærere. Skolebestyrelsen kan imidlertid efter forslagets § 42, stk. 11 af egen drift afgive en udtalelse til kommunalbestyrelsen også i disse situationer, men kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at indhente eller afvente en eventuel udtalelse fra skolebestyrelsen.
I nr. 3 anvendes i overensstemmelse med den foreslåede skolestruktur udtrykkene "trin" og “klasser” i stedet for “klassetrin”. Efter nr. 3 træffer kommunalbestyrelsen alle afgørelser om kommunens skolestruktur. En del af de områder, der tilsammen udgør kommunens skolestruktur er opregnet i bestemmelsen, men opregningen er ikke udtømmende. Forinden kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ændringer i kommunens skolestruktur, skal skolebestyrelsen ved den eller de berørte skoler have lejlighed til at udtale sig. Som det fremgår af forslagets § 39, stk. 3 skal alle beslutninger om skolestrukturen optages i bilaget til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Efter nr. 4 træffer kommunalbestyrelsen alle beslutninger vedr. rammer for: klassedannelsen, elevernes timetal, specialundervisningen mv. I modsætning til, hvad der gælder om skolestrukturen er der ingen krav til proceduren i forbindelse med ændring af rammerne for klassedannelsen mv. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter at indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen, og skolebestyrelsen vil af eget initiativ også kunne afgive en udtalelse, jf. forslagets § 42, stk. 11.
At der er tale om rammer betyder, at der skal gives den enkelte skole et vist råderum. Kommunalbestyrelsen skal således fastlægge rammer for elevtimetallet og bør ikke fastlægge timetal for fagene. Med hensyn til specialundervisningen tænkes f.eks. på fagenes timetal, koordination mv.
Efter nr. 5 træffer kommunalbestyrelsen endvidere beslutning om generelle retningslinier for skolernes virksomhed i samarbejde med det lokale folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde og andre kredse af interesserede borgere om varetagelse og koordinering af kulturelle aktiviteter. Der skal i denne forbindelse tages hensyn til, at de kulturelle aktiviteter ikke udbydes i ubillig konkurrence med private foreninger og andre kredse i kommunen. Det er en forudsætning for skolens samarbejde med lokalsamfundet, at kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for denne virksomhed. Skolebestyrelsen træffer i henhold til forslagets § 42, stk. 7 indenfor de af kommunalbestryrelsen fastsatte retningslinier beslutning om, hvorvidt skolens virksomhed skal omfatte varetagelse og koordinering af kulturelle aktiviteter.
Efter nr. 6 har kommunalbestyrelsen endelig kompetencen for så vidt angår alle andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle spørgsmål, der ikke er henlagt til andre myndigheder, herunder skolebestyrelserne og skolelederne. Ud over de i bestemmelsen nævnte eksempler vil også ferieplanen naturligt falde ind under kommunalbestyrelsens kompetence. Med hensyn til skolebiblioteker bemærkes, at afgørelser herom træffes på grundlag af de gældende bestemmelser om skolebiblioteker, jf. forslagets § 22 og de med hjemmel heri fastsatte administrative forskrifter.
Ad stk. 3.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 43, stk. 3. Som en følge af, at der foreslås centralt udarbejdede læreplaner, som er bindende og ikke - som de nuværende centralt udarbejdede læseplaner - vejledende, har skolebestyrelsen alene kompetence til at udarbejde tillæg til disse. Desuden skal skolebestyrelsen udarbejde forslag til egne læreplaner for de lokale valg, for hvilke der ikke fra centralt hold udarbejdes læreplaner, jf. forslagets § 13, stk. 2.
Ad stk. 4)
Delegation fra kommunalbestyrelsen til skolebestyrelsen er en såkaldt ekstern delegation. Omfanget af den eksterne delegation fra kommunalbestyrelsen kan være forskellig fra skole til skole. Det fremgår af forslagets § 39, stk. 2, at vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen skal indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelserne.
Det er i forhold til den gældende forordning fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at kommunalbestyrelsen heller ikke kan uddelegere sin tilsynsforpligtelse.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen som led i over- og underordnelsesforholdet kan delegere arbejdsgiverbeføjelser til skolens leder. Omfanget og grænserne for intern delegation, herunder til et udvalg under kommunalbestyrelsen eller til forvaltningen, fremgår iøvrigt af landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv.
Ad § 39.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 44, bortset fra konsekvensrettelse af henvisningerne og indsættelse af nyt nr. 4 vedr. kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt valg af forældrerepræsentanter skal ske ved forskudte valg, hvilket der i henhold til forslagets § 40, stk. 10 er mulighed for.
Folkeskoleforordningens bestemmelser om styrelsen af kommunernes skolevæsen er hovedsageligt udformet som rammebestemmelser. Udmøntningen af rammebestemmelserne sker i en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen, som vedtages af kommunalbestyrelsen. Forinden vedtagelse af styrelsesvedtægten eller ændringer heri skal skolebestyrelserne have lejlighed til at udtale sig. Hvis en ændring i styrelsesvedtægten kun berører en enkelt eller nogle få af kommunens skoler, er det kun disse, der skal have lejlighed til at udtale sig. Der er imidlertid intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen vælger at give samtlige skolebestyrelser mulighed for at fremkomme med en udtalelse. Der bør gives de berørte skolebestyrelser en rimelig frist til at udtale sig om ændringer i styrelsesvedtægten. Ændringer i styrelsesvedtægten kan foretages, når der er behov for det.
Antallet af forældrerepræsentanter afgøres af kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i forslagets § 40, stk. 2.
Efter bestemmelsen i forslagets § 40, stk. 4 kan kommunalbestyrelsen efter anmodning herom fra skolebestyrelsen bestemme, at en af kommunalbestyrelsen udpeget person deltager uden stemmeret i skolebestyrelsens møder.
Fremgangsmåden ved valg af lærer- og elevrepræsentanter fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. bemærkningerne til forslagets § 40. Fremgangsmåden ved valg af forældrerepræsentanter fastsættes derimod efter forslagets § 40, stk. 1, nr. 1 af landsstyret.
Opregningen i stk. 1 er ikke udtømmende. Udover det nævnte bør vedtægten bl.a. også indeholde bestemmelser om beslutningsproceduren i skolebestyrelserne, herunder indkaldelse af stedfortrædere, formandsvalg, mødernes afholdelse, beslutningsdygtighed mv.
Udover det i stk. 1 nævnte skal vedtægten efter stk. 2 endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelserne i medfør af forslagets § 38, tk. 4. Delegationsomfanget kan være forskellig fra skole til skole. Der henvises iøvrigt herom til bemærkningerne til forslagets § 38, stk. 4.
Efter stk. 3 skal vedtægten desuden i et bilag hertil indeholde de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen mv. efter forslagets § 38, stk. 2, nr. 3-6. Bilaget til styrelsesvedtægten har først og fremmest til formål at opfylde en informationsopgave over for folkeskolens brugere. Der gælder ingen formkrav for bilaget, og der gælder heller ikke særlige procedurekrav ved ændring af bilaget bortset fra beslutninger om ændringer i skolestrukturen, hvor skolebestyrelserne skal have lejlighed til at udtale sig, inden ændringen foretages, jf. forslagets § 38, stk. 2, nr. 3.
Efter stk. 4 pålægges der landsstyret en forpligtelse til at lade udarbejde en vejledende normalvedtægt. Denne normalvedtægt vil kunne danne udgangspunkt for kommunernes fastsættelse af egne vedtægter. Der er ved cirkulære nr. 2/1997 udsendt en sådan vejledende normalvedtægt.
Ad § 40.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 45.
Ad stk. 1.
I gældende forordnings § 45, stk. 1, 1. pkt., henvises til samme forordnings § 46, som giver kommunalbestyrelsen kompetence til at beslutte, at skolebestyrelsens opgaver på mindre skolesteder, skal varetages af bygdebestyrelsen. Denne bestemmelse udgår af forslaget med den begrundelse, at der fra flere af de pågældende bygdebestyrelser og fra bygdeforeningen (KANUNUPE) har været givet udtryk for generel utilfredshed med ordningen. Blandt andet har nogle af de berørte bygdebestyrelsesmedlemmer, som ikke selv har børn i skolen, ikke følt sig kompetente til at repræsentere forældrene. Desuden kan der opstå interessekonflikter i de situationer, hvor et medlem af bygdebestyrelsen samtidig er ansat som underviser på skolen, ikke mindst når den pågældende er beskikket som skoleleder. Endelig har man ikke fundet det rimeligt at pålægge bygdebestyrelserne opgaver, som de ikke har ladet sig vælge til at løse.
I stk. 1, nr. 1 afgrænses kredsen af stemmeberettigede og valgbare repræsentanter for forældrene. Udgangspunktet er et forældremyndighedskriterium, idet personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndighed over børn, der er indskrevet i skolen, kan stemme og vælges. Selv om forældrene er skilt, kan begge forældre være stemmeberettigede og valgbare, nemlig i de tilfælde, hvor der er aftalt fælles forældremyndighed. I bestemmelsens nr. 1, 1. pkt., er som noget nyt desuden tilføjet "eller plejetilladelse til" for på forordningsplan at præcisere, at denne gruppe indgår på linie med forældremyndighedsindehaver(e) ved skolebestyrelsesvalgene med hensyn til valgret og valgbarhed. Forældremyndigheds- indehaver(e) kan ikke samtidig deltage i valget.
Bestemmelsen i nr. 1, 2. pkt., indebærer en udvidelse af kredsen af personer, der kan vælges til skolebestyrelsen som forældrerepræsentanter. Dette imødekommer folkeskolereformens intentioner om i højere grad at inddrage lokalsamfundet i skolens virke og at give personer med tid og lyst til at gå ind i skolebestyrelsesarbejdet, som f.eks. andre familiemedlemmer, tidligere skolebestyrelsesmedlemmer, som ikke længere har børn i skolen, og andre lokale ressourcepersoner, mulighed herfor. Disse personer vil, når de vælges ind i skolebestyrelsen, være at betragte som forældrenes repræsentanter på lige fod med de øvrige forældrevalgte. Sidste pkt. i nr. 1, som giver landsstyret hjemmel til at fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, er uændret i forhold til gældende forordnings § 47, stk. 1, og er flyttet hertil for at samle bestemmelser om valg til skolebestyrelserne under et. I Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 20. august 1997 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen er der foretaget en nærmere definering af hvilke personer, der har valgret og valgbarhed.
I nr. 2 fastsættes, at kredsen af stemmeberettigede og valgbare lærerrepræsentanter – uændret i forhold til gældende bestemmelser – er samtlige lærere på skolen.
I nr. 3 fastsættes, at kredsen af stemmeberettigede og valgbare elevrepræsentanter – uændret i forhold til gældende bestemmelser - er alle eleverne på skolen. Der er principielt ingen nedre grænse for den alder, eleverne skal have for at være stemmeberettigede og valgbare.
Der findes ingen centralt fastsatte regler om valg af lærer- og elevrepræsentanter. De lokale regler om valg af lærer- og elevrepræsentanter fastsættes i vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Sammensætningen af skolebestyrelsens stemmeberettigede medlemmer fastlægges som udgangspunkt i stk. 1. Med denne sammensætning sikres det, at forældrerepræsentanterne udgør et flertal i skolebestyrelsen. Udgangspunktet kan fraviges efter stk. 2 for så vidt angår alle de repræsenterede grupper, efter stk. 3 for så vidt angår elevrepræsentationen. Udover de stemmeberettigede medlemmer deltager skolelederen og souschefen for denne uden stemmeret i skolebestyrelsens møder, jf. stk. 7. Derudover kan kommunalbestyrelsen efter anmodning herom fra skolebestyrelsen udpege yderligere en tilforordnet uden stemmeret, jf. stk. 4. Hermed er der udtømmende gjort op med skolebestyrelsens mulige medlemmer. Kommunalbestyrelsen har derfor ikke hjemmel til at tilforordne faste observatører.
Ad stk. 2.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 45, stk. 2, bortset fra at "klassetal" er konsekvensrettet til "antal trin og klassetal".
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tilpasse skolebestyrelsens størrelse under hensyntagen til skolens elevtal, antal trin, klassetal og lignende forhold. Bestemmelsen sikrer, at der selv ved en "reduceret" skolebestyrelse er flertal af forældrerepræsentanter.
Ad stk. 3.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 45, stk. 3.
Baggrunden for denne bestemmelse er, at det som udgangspunkt ikke findes hensigtsmæssigt med elevrepræsentation på skoler, hvor eleverne er så unge, at de vil have vanskeligt ved at medvirke i skolebestyrelsens arbejde. Efter 2. punktum kan kommunalbestyrelsen imidlertid efter indstilling herom fra skolebestyrelsen dog godkende, at der alligevel er elevrepræsentation i disse tilfælde.
Ad stk. 4.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 45, stk. 4.
Hensigten med bestemmelsen er at give skolebestyrelsen mulighed for igennem en af kommunalbestyrelsen udpeget tilforordnet at få en mere direkte forbindelse med den kommunale skolepolitik. Udpegelse forudsætter imidlertid en anmodning herom fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan på den anden side beslutte at undlade at lade sig repræsentere til trods for en anmodning herom. For bedst muligt at opnå formålet med bestemmelsen forudsættes det, at der så vidt muligt udpeges et kommunalbestyrelsesmedlem, og at der således kun bør udpeges et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, såfremt det ikke vil være praktisk hensigtsmæssigt med et kommunalbestyrelsesmedlem, eksempelvis for så vidt angår skolebestyrelser i bygder, der ikke har indvalgte medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Ad stk. 5.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 45, stk. 5.
Bestemmelsen fastslår, at alle skolebestyrelsens medlemmer har stemmeret. Ved medlemmerne forstås herved den afgrænsning, der er foretaget i stk. 1. For så vidt angår elevrepræsentanterne må disse efter stk. 12 imidlertid aldrig overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedr. enkelte elever eller lærere. Hver stemme tæller ligeligt.
Ad stk. 6.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 45, stk. 6.
Bestemmelsen sikrer, at skolebestyrelsens formand altid vil være en forældrerepræsentant, hvilket skal ses som udtryk for ønsket om at give forældrene betydende indflydelse i skolebestyrelsens arbejde. Alle stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen har ret til at deltage i valget af formanden - således også lærer- og elevrepræsentanterne.
Ad stk. 7)
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 45, stk. 7.
Som sekretær skal skolelederen varetage alle sædvanlige sekretæropgaver for skolebestyrelsen, herunder tage referat af møderne. Souschefens deltagelse uden stemmeret er begrundet i praktiske hensyn, herunder ønsket om at sikre kontinuitet, når skolelederen ikke har mulighed for at deltage.
Ad stk. 8.
Bestemmelsens 1. pkt. er uændret i forhold til gældende forordnings § 45, stk. 8, 1. pkt., og fastslår valgperioden for skolebestyrelsens medlemmer. Baggrunden for, at forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år er ønsket om give netop forældrerepræsentanterne en mere indgående indsigt i skolens virksomhed. Efter stk. 10 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der afholdes forskudte valg.
Bestemmelsens i 2.- og 3. pkt. erstatter gældende forordnings § 45, stk. 8, 2.- og 3. pkt. med den ændring, at det præciseres, at det alene er personer, der er ansat som undervisere på skolen, der ikke kan vælges som forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. Baggrunden herfor er, at det er denne gruppe af ansatte, der er valgbare som lærerrepræsentanter, og som derfor ville befinde sig i en dobbeltrolle i forhold til det repræsentative demokrati, og dermed være inhabile som forældrerepræsentanter i en overvejende del af skolebestyrelsens sager, hvis de indvælges i skolebestyrelsen som forældrerepræsentanter.
Bestemmelsen indebærer også, at såfremt en forældrerepræsentant får ansættelse på skolen i løbet af valgperioden, skal den pågældende udtræde af skolebestyrelsen. Personer der er ansat som undervisere på skolen har dog under alle omstændigheder, såfremt de i øvrigt er indehaver af forældremyndigheden over eller har plejetilladelse til et barn, der er indskrevet i skolen, stemmeret efter stk. 1.
Skolens teknisk-administrative personale, som ikke har valgret eller er valgbare som medarbejderrepræsentanter, har valgret og er valgbare til skolebestyrelsen på linie med andre forældre til skolesøgende børn.
Ad stk. 9.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 47, stk. 2, og er flyttet til nærværende paragraf for at samle alle bestemmelser vedrørende sammensætningen af og valg til skolebestyrelsen.
Bestemmelsen finder anvendelse, hvis en elev overflyttes til en anden skole eller afslutter skolegangen. Forældrerepræsentanten har i disse tilfælde ret til at blive fritaget fra sit hverv men ikke nogen forpligtelse til at nedlægge hvervet.
Henvisningen til landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer (valgloven) indebærer bl.a., at medlemskabet af skolebestyrelsen anses som et borgerligt ombud.
Ad stk. 10.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 45, stk. 9. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at det er kommunalbestyrelsen, der selv afgør om der ønskes forskudte valg, således at den ikke - som efter den gældende bestemmelse - skal søge godkendelse af landsstyret hertil.
Ad stk. 11.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 45, stk. 10.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det findes rimeligt, at de for de pågældende skoler valgte skolebestyrelsesrepræsentanter opretholder deres virke, selv om deres skole bliver sammenlagt med en anden skole. Ved udløbet af lærer- og elevrepræsentanternes valgperiode (1 år) foretages der nyvalg af disse på sædvanlig måde, jf. stk. 8.
Ad stk. 12.
Med formuleringen “vedrørende enkeltpersoners forhold” er der foretaget en udvidelse af personkredsen i forhold til gældende forordnings § 45, stk. 11, idet den også medtager andet personale end lærerne.
Bestemmelsen skal sikre, at elevrepræsentanterne aldrig må deltage i behandlingen af eller afstemningen i sager om enkeltpersoner, hverken vedr. elever, lærere eller andet personale. Dette er begrundet i hensynet til de enkelte elever.
Ad § 41.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 47, stk. 3, bortset fra konsekvensrettelse af udtrykkene "klassetal" til "antal trin og klassetal".
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at der ydes forældrerepræsentanterne en godtgørelse for deres deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet. Godtgørelsen fastsættes som et fast funktionsvederlag, hvis størrelse fastsættes af de enkelte kommunalbestyrelser under hensyntagen til skolens elevtal, klassetal og lignende forhold. Baggrunden herfor er, at der kan være stor forskel på omfanget af skolebestyrelsesarbejdet fra skole til skole. Funktionsvederlaget kan fastsættes som et periodemæssigt afgrænset vederlag (årligt/månedligt), pr. afholdt møde eller som en timesats. Funktionsvederlaget tilsigter at dække alt i forbindelse med deltagelsen i skolebestyrelsesarbejdet, og der er således ikke mulighed for tillige at yde kompensation for tabt arbejdsfortjeneste mv.
Der kan ikke ydes lærer- og elevrepræsentanter funktionsvederlag. For lærerrepræsentanternes vedkommende er det en tjenstlig forpligtelse at deltage i skolebestyrelsens møder.
Ad § 42.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til gældende forordnings § 48. I forhold hertil er der foretaget en række ændringer i skolebestyrelsens opgaver og beføjelser. Baggrunden for dette er, at det har været et generelt ønske at give skolebestyrelsen mere konkrete arbejdsredskaber og kompetencer som erstatning for de vanskeligt formulerbare og administrerbare principper. Dette har ikke mindst været fundet hensigtsmæssigt i lyset af forslagets intentioner, om en mere fleksibel og pædagogisk begrundet organisering og planlægning af undervisningen.
Ad stk. 1.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 48, stk. 1, bortset fra en konsekvensrettelse af henvisningen.
Bestemmelsen fastslår dels, at skolebestyrelsens virksomhed skal udøves inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, og dels at skolebestyrelsen skal føre tilsyn med den pågældende skoles virksomhed.
Tilsynsforpligtelsen vedrører hele skolens virksomhed, altså f.eks. også frivillige aktiviteter efter forslagets § 9, stk. 7. Bestemmelsen indebærer, at skolebestyrelsen kan tage alle spørgsmål af betydning for skolens virksomhed op til drøftelse med skolens leder,også selvom afgørelsen af disse spørgsmål henhører under lederens kompetence. Formålet med en sådan drøftelse kan bl.a. være at skabe grundlag for fastsættelse eller ændring af skolebestyrelsens mål eller retningslinier for skolens virksomhed. Tilsynsbeføjelsen indebærer også en ret for skolebestyrelsen til efter nærmere aftale med skolens leder at overvære undervisningen. Skolebestyrelsen kan dog ikke give direktiver med hensyn til undervisningen, men må rette henvendelse herom til skolens leder. Skolebestyrelsen udøver alene sin kompetence i møder. Skolebestyrelsen kan ikke omgøre en beslutning, der er truffet af skolens leder, ligesom den ikke kan pålægge skolens leder at træffe en bestemt beslutning.
Ad stk. 2.
Bestemmelsen er ny og regelfastsætter allerede gældende praksis, hvor skolebestyrelsen anvender målsætning som et redskab i skoleudviklingen. Det er hensigten, at skolebestyrelsen, på baggrund af de mere overordnede kommunale målsætninger, fastsætter konkrete skolemål, hvis opfyldelse det vil være forholdsvis lige til at evaluere.
Ad stk. 3.
Bestemmelsen er ny. Ordningen med, at skolebestyrelsen godkender skolens plan for undervisningen for det enkelte skoleår, erstatter den nuværende, hvor skolebestyrelsen fastsætter principper på de pågældende områder. Det er af flere grunde fundet mest hensigtsmæssigt, at skolebestyrelsen udøver sin indflydelse på undervisningens organisering mv. på denne i forhold til nu mere direkte måde.
Erfaringsmæssigt er udarbejdelse af principper for de pågældende områder både særdeles vanskelig og unødigt tidskrævende, et forhold, som den tilsigtede fleksible planlægning af undervisningen ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger forventelig ville gøre endnu mere mærkbart.
Den tilsigtede arbejdsform er i forvejen kendt fra skolebestyrelsernes godkendelse af skolens budget, og det er hensigten, at proceduren skal være den samme, således at skolelederen udarbejder udkast efter skolebestyrelsens anvisninger, at der indhentes udtalelser fra pædagogisk råd osv.
Endelig vil den godkendte plan for undervisningen samtidig i praksis udgøre en konkret handleplan for opfyldelsen af skolebestyrelsens mål for undervisningen.
Formålet med, at skolebestyrelsen godkender skolens plan for undervisningen for det enkelte skoleår, er, at sikre, at planen er i overensstemmelse med skolens målsætning og indsatsområder og med skolebestyrelsens generelle retningsliner for skolens virksomhed i øvrigt. Skolebestyrelsen har fortsat ikke kompetence til at træffe beslutninger i forbindelse med sager, der vedrører enkelte elever og lærere; dette er skolelederens kompetence, jf. § 43, stk. 2. Eksempelvis kan skolebestyrelsen således ikke afgøre i hvilken klasse den enkelte elev skal gå (nr.7), hvilke lærere der skal tage sig af hvilke klasser og fag (nr. 10), og hvem der skal på kursus (nr. 12).
Ad stk. 4.
Bestemmelsen er ny. Med hensyn til skolens øvrige virksomhed indebærer forslaget, at skolebestyrelsen skal fastsætte retningslinier - og ikke som nu principper - for denne. Erstatningen af begrebet "principper" med "retningslinier" tilsigter at give skolebestyrelsen et mere konkret arbejdsredskab. De foreslåede retningslinier skal ligesom de nuværende principper give skolens leder og lærere et vist råderum, men kan i højere grad end disse formuleres i form af generelle handlingsanvisninger - eksempelvis anvisninger på, som hovedregel hvordan og som minimum hvor ofte der skal holdes samråd med hjemmet om det enkelte barns skole- og uddannelsesforløb.
Ad stk. 5.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 48, stk. 3.
Den enkelte skoles budget udformes i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastlagte økonomiske rammer og de dertil knyttede forudsætninger. Det er en klar forudsætning for denne bestemmelse, at kommunalbestyrelsen skal fremme den økonomiske og pædagogiske selvforvaltning ved at lade den enkelte skole selv disponere over et rammebeløb.
Skolelederen har ansvaret for, at der udarbejdes et budgetforslag. Bestyrelsen bør dog på forhånd have drøftet retningslinier for anvendelsen af bevillingen og givet generelle anvisninger herpå. I den forbindelse bør skolebestyrelsen også sikre sig, at pædagogisk råd og elevrådet har haft lejlighed til at fremkomme med ønsker og anbefalinger. Hvis skolebestyrelsen ikke kan godkende skolelederens forslag, kan den pålægge lederen at udarbejde et nyt forslag, der er ændret på nærmere angivne punkter, men skolebestyrelsen kan også selv foretage omplaceringer inden for den givne bevillingsramme.
Ad stk. 6)
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 48, stk. 4, bortset fra at udtrykket ”undervisningsmaterialer” erstatter ”undervisningsmidler”, som en konsekvens af formuleringen af forslagets § 21.
Skolebestyrelsen godkender de undervisningsmaterialer, der kan anvendes på skolen. Ved undervisningsmaterialer forstås alle bøger, pjecer, bånd, film og videoer mm., der anvendes i undervisningen. Desuden godkender skolebestyrelsen de materialer, der må være på skolebiblioteket. Her er altså tale om et område, hvor skolebestyrelsen træffer konkrete afgørelser. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at skolebestyrelsen beslutter kun at tage stilling til visse undervisningsmaterialer, og overlader til skolelederen at træffe afgørelse om øvrige undervisningsmaterialer - evt. efter retningslinier udstukket af skolebestyrelsen.
Ad stk. 7.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 48, stk. 5.
Skolebestyrelsen har med denne bestemmelse fået kompetence til at godkende, hvorvidt skolen skal indgå i et særligt samarbejde med lokalsamfundet. Såfremt et sådant samarbejde etableres i skolens regie, skal det ske inden for retningslinier fastsat af skolebestyrelsen og inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier.
Ad stk. 8
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 38, stk. 2, nr. 2.
Ad stk. 9.
Bestemmelsen svarer til gældende forordnings § 48, stk. 7. Den ændrede kompetence på læreplansområdet er en konsekvens af den foreslåede læreplansstruktur, hvor der udarbejdes bindende læreplaner for de centralt fastsatte fag og fagområder, mens udarbejdelse af forslag til kommunalbestyrelsen til tillæg til disse og til læreplaner for de lokale valg pålægges den enkelte skole. Både tillæg til de centrale læreplaner og skolens læreplaner for de lokale valg skal være i overensstemmelse med folkeskolens formål og grundlag, jf. forslagets § 2, formålene for de enkelte trin og formålene med fag og fagområder, jf. forslagets § 13, stk. 1 samt med Grønlands forpligtelser i henhold til internationale konventioner, herunder særligt artikel 29 i FN’s konvention om barnets rettigheder.
Den nuværende ordning, hvor skolerne udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om samtlige læseplaner, indeholder formelt en større lokal kompetence, men i praksis har man ikke benyttet sig af denne kompetence, da man i alle tilfælde har valgt at følge de foreliggende vejledende læseplaner. Den foreslåede kompetence til skolebestyrelserne og kommunalbestyrelserne på læreplansområdet forventes derfor at give skolebestyrelsen en mere reel - og realistisk - mulighed for at udøve indflydelse på undervisningens indhold gennem læreplansudvikling.
Ad stk. 10.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 48, stk. 8.
Bestemmelsen indeholder alene ret til at afgive indstillinger, som kommunalbestyrelsen ikke er bundet til at godkende.
Ad stk. 11
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 48, stk. 9.
Bestemmelsen indeholder både en ret og en pligt for skolebestyrelsen til at afgive udtalelser.
Skolebestyrelsen vil med hjemmel i denne bestemmelse bl.a. kunne afgive udtalelser i forbindelse med afskedigelse af lærere og skoleledere. Kommunalbestyrelsen er imidlertid ikke forpligtet til at rette sig efter en sådan udtalelse og er ej heller forpligtet til at afvente en sådan udtalelse.
Ad stk. 12.
Bestemmelsen er ny. Årsberetningen skal tage udgangspunkt i skolens interne evaluering og samtidig tjene som et redskab for kommunalbestyrelsen i forholdet til den enkelte skole og som et led i det kommunale tilsyn med skolevæsnet. Desuden vil årsberetningen være et nyttigt instrument for informationsvirksomheden over for forældrene og det øvrige samfund med henblik på at skabe interesse for skolens virke. Det forventes, at årsberetningerne vil give kommunerne og også de centrale myndigheder gode muligheder for at følge udviklingen i reformen i tiden fremover.
Ad § 43.
Ad stk. 1.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 49 og § 50, stk. 1. Der er foretaget den ændring, at det ikke længere er noget krav, at lederen har undervisningskompetence. Det er herefter op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om ansøgeren til en sådan stilling har de fornødne kvalifikationer til at kunne varetage den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Skal lederen varetage undervisningsopgaver, skal lederen opfylde de herom fastsatte krav i § 30.
Skolens leder har ansvaret for, at skolens virksomhed lever op til folkeskolens formål inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Skolens leder har en pligt til at have føling med, hvad der sker på skolen, bl.a. ved at tage del i lærernes undervisning og til i samarbejde med lærerne at løse eventuelle problemer.
Skolens leder er således entydigt den, der har ansvar for den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Skolelederen skal herved sikre, at lærerne planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever, og at der finder en koordinering af undervisningen sted. Herudover er skolelederen sekretær for skolebestyrelsen, hvilket betyder, at skolelederen har ansvaret for udarbejdelse af oplæg til skolebestyrelsen, ligesom skolelederen forestår den konkrete udmøntning af skolebestyrelsens retningslinier og beslutninger. Skolelederen er desuden ansvarlig for, at de beslutninger, der træffes om skolens virksomhed, er lovlige og ligger inden for de rammer og retningslinier, der måtte være fastsat af henholdsvis kommunalbestyrelse og skolebestyrelse.
Hvis skolelederen finder, at en vedtagelse, som er truffet af skolebestyrelsen, er ulovlig eller ligger uden for kommunalbestyrelsens rammer, er lederen forpligtet til at undlade at udføre vedtagelsen og i givet fald til at sætte sin egen lovlige beslutning i stedet.
Skolens leder er medlem af det pædagogiske råd.
Ad stk. 2.
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende forordnings § 50, stk. 2.
At skolelederen leder og fordeler arbejdet betyder, at skolelederen har ansvaret for arbejdets fordeling mellem alle skolens ansatte. Skolelederen har altså f.eks. ansvaret for fagfordelingen mellem lærerne og placeringen af undervisningstiden. Beslutningerne træffes inden for de rammer, skolebestyrelsen har fastsat.
Skolelederens afgørelseskompetence vedr. skolens elever omfatter bl.a. konkrete dispensationer fra reglerne om undervisningspligtens opfyldelse, henvisning til specialundervisning og reaktioner ved ulovlige forsømmelser.
Ad stk. 3.
Bestemmelsen er medtaget for at præcisere, at skolelederen ganske vist har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, men at varetagelsen af denne funktion forudsætter et samarbejde herom med de ansatte. I rent pædagogiske spørgsmål vil samarbejdet naturligt foregå mellem skolelederen og det pædagogiske råd.
Ad stk. 4.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 50, stk. 4, og er ændret som en konsekvens af den foreslåede ændring i skolebestyrelsernes kompetence, således at skolelederen i stedet for forslag til principper udarbejder forslag til skolebestyrelsen til skolens plan for undervisningen for hvert skoleår og forslag til retningslinier for skolens øvrige virksomhed, jf. forslagets § 42, stk. 3 og 4.
Skolelederens forpligtelse til at udarbejde forslag til skolebestyrelsen vedr. skolens plan for undervisningen for hvert skoleår og retningslinier for skolens øvrige virksomhed samt forslag til skolens budget er ikke ensbetydende med, at skolelederen personligt skal udarbejde alle oplæg. Der er intet til hinder for, at forslagene udarbejdes af enkelte eller grupper af ansatte på skolen. Der er heller intet til hinder for, at medlemmer af skolebestyrelsen kan fremsætte egne forslag.
Gældende forordnings § 51, om skolelederens tilsyn med elevernes deltagelse i undervisningen og skolelederens pligt til at underette skolebestyrelsen om ulovligt fravær udgår, da ansvar og pligter i forbindelse med undervisningspligtens opfyldelse er reguleret i forslagets §§ 25, 28 og 38, stk. 1. Skolens leder, har den pædagogiske og administrative ledelse, og det ligger implicit heri, at lederen også skal sørge for tilsyn med, at eleverne deltager i undervisningen. Skolebestyrelsen kan, som et led i dens tilsyn, under alle omstændigheder udbede sig oplysninger om ulovligt fravær mv.
Ad § 44.
Bestemmelsen svarer til gældende forordnings § 52, idet der dog er indsat en ny bestemmelse (stk. 4), som pålægger pædagogisk råd at høre elevrådet, se nedenfor herom.
I henhold til § 18, stk. 7 i landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv. kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen kan således til enhver tid nedsætte forskellige rådgivende organer, herunder også hvis ønskeligt fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen, jf. forslagets § 39 stk. 1, nr. 5. Disse kan bl.a. omfatte forældrerepræsentanter, der er udpeget af skolebestyrelsen ved de enkelte skoler.
Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvorledes sammensætningen af eventuelle fælles rådgivende organer skal være. Som navnet siger, kan der alene være tale om rådgivende organer. De kan altså under ingen omstændigheder tillægges en egentlig beslutningskompetence.
Der kan desuden med hjemmel i landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv. oprettes fælles rådgivende organer med et funktionsområde, der rækker ud over folkeskolen, f.eks. et rådgivende organ, der har til opgave at fungere som koordinator mellem folkeskolen og socialområdet.
Med bestemmelsen i § 44 nedsættes der et bestemt rådgivende organ, nemlig et pædagogisk råd. Rådets sammensætning fastlægges i stk.1. Alle medlemmer af rådet har pligt til at deltage i dets møder. Rådet udgør en helhed og kan ikke deles.
Bestemmelsen i stk. 2 er uændret i forhold til gældende forordnings § 52, stk. 2. Det pædagogiske råds opgave er at rådgive skolens leder og samtidig være forum for pædagogisk debat og udvikling på den enkelte skole.
Bestemmelsen i stk. 3 er uændret i forhold til gældende forordnings § 52, stk. 3, hvorefter skolebestyrelsen kan pålægge lederen at indhente udtalelser fra rådet. I så fald er rådet også forpligtet til at udtale sig. Rådet kan også af egen drift udtale sig til skolebestyrelsen gennem skolens leder. Rådets udtalelser er imidlertid ikke et led i en foreskreven høringsprocedure, og udtalelserne har derfor ikke opsættende virkning. Skriftlige udtalelser fra det pædagogiske råd skal også fremsættes gennem skolelederen, der på denne måde får lejlighed til at knytte sine egne kommentarer til rådets udtalelser.
Bestemmelsen i stk. 4 er ny og pålægger pædagogisk råd en forpligtelse til at høre elevrådet i relevante spørgsmål. Formålet hermed er at styrke dialogen mellem pædagogisk råd og elevrådet og herigennem styrke sidstnævntes interesse for og indflydelse på beslutningstagningen.
Bestemmelsen i stk. 5 er uændret i forhold til gældende forordnings § 52, stk. 4. Efter bestemmelsen fastsætter det pædagogiske råd selv sin forretningsorden. Dette medfører bl.a., at rådet selv beslutter, hvem der skal være rådets mødeleder og hvor lang valgperioden for denne i givet fald skal være.
Ad § 45.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 53, og er uændret i forhold til denne, bortset fra, at der er tilføjet et nyt. stk. 4, som fastsætter skolebestyrelsens ret til at indhente udtalelser fra elevrådet, og elevrådets ret til af egen drift at henvende sig til skolebestyrelsen. I begge tilfælde skal dette foregå gennem skolelederen, parallelt med de tilsvarende regler for Pædagogisk Råd.
Bestemmelsen medfører en forpligtelse til nedsættelse af elevråd på hver skole, dog således at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at elevrådets opgaver ved mindre skoler skal varetages af hele elevforsamlingen. Det er eleverne selv, der afgør, hvorledes elevrådet skal sammensættes, og hvordan det skal vælges. Valg til elevrådet foregår normalt hvert år ved skoleårets start.
Der er ikke i lovgivningen fastsat andet om elevrådets opgaver end bestemmelsen i forslagets § 45, stk. 3, om at det skal være forum for drøftelser af elevernes interesser. Elevrådet vil natur-ligt være det organ, der varetager elevernes fælles interesser over for skolen og over for de kommunale myndigheder.
Kapitel 10.
Kapitlet er uændret i forhold til gældende forordnings kapitel 8.
Ad § 46.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 54.
Ad stk. 1)
Styringsprincipperne på folkeskoleområdet tilsigter, at de enkelte skoler i videst muligt omfang selv træffer konkrete afgørelser vedr. de enkelte elever. Disse afgørelser træffes af skolens leder, jf. § 43, stk. 2.
De afgørelser som skolerne træffer som 1. instans, skal ifølge forslaget kunne indbringes for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.
Med hensyn til prøvelsens omfang bemærkes, at bestemmelsen efter formuleringen ikke er begrænset til kun at vedrøre en legalitetsmæssig efterprøvelse af skolelederens afgørelse. Kommunalbestyrelsens efterprøvelse vil dog navnlig komme til at vedrøre det grundlag, som afgørelsen er truffet på: 1) om reglerne vedr. en foreskrevet fremgangsmåde er fulgt, 2) om de lovregler og andre forskrifter, der gælder for det pågældende sagsforhold, er rigtigt anvendt, og 3) ved afgørelser, hvor skønnet spiller en rolle, om skønnet er udøvet på en rimelig og loyal måde.
Beslutninger, som træffes af bestyrelserne på de enkelte skoler vedr. undervisningens organisering kan ikke påklages til anden myndighed. Skolebestyrelsens virksomhed kan ikke karakteriseres som afgørelser vedr. enkeltpersoner. Bestyrelsens beslutninger er dog underlagt kommunalbestyrelsens tilsyn. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skolebestyrelsen ikke er en del af den kommunale forvaltning. Tilsynsrådet vil derfor ikke kunne vurdere lovligheden af skolebestyrelsens virksomhed. Hvis der rejses tvivl om, hvorvidt skolebestyrelsens beslutninger ligger inden for gældende regler og/eller de af kommunalbestyrelsen fastlagte rammer, kan spørgsmålet rejses over for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i givet fald pålægge skolelederen at udføre en beslutning, som lederen har fundet ulovlig og derfor har afvist at udføre, men som efter kommunalbestyrelsens vurdering må anses for lovlig. Omvendt kan kommunalbestyrelsen også pålægge skolens leder at undlade at udføre en beslutning, som lederen finder lovlig, men som kommunalbestyrelsen på anmodning fra en eller flere skolebestyrelsesmedlemmer har vurderet og fundet ulovlig.
Forskelligt fra spørgsmålet om klageadgangen er spørgsmålet om beslutningens lovlighed. Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet, kan spørgsmålet om lovligheden forelægges for tilsynsrådet i henhold til reglerne herom i landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv.
De beslutninger, der træffes af kommunalbestyrelsen vedr. det kommunale skolevæsen - det vil typisk sige afgørelser i forbindelse med fastlæggelse af serviceniveauet i kommunen, fordeling af ressourcer til skolerne samt beslutninger som led i planlægningen og en nærmere gennemførelse heraf - kan efter forslagets formulering i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper ikke påklages til højere administrativ myndighed. Imidlertid vil kommunalbestyrelsens beslutninger på folkeskoleområdet, herunder afgørelser af klagesager, være omfattet af reglerne i landstingsloven om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv..
Ad stk. 2)
Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 er, at kommunalbestyrelsens afgørelser i disse tilfælde er truffet vedr. opgaver, der er henlagt til kommunalbestyrelserne efter aftale med landsstyret og dermed ud fra et delegationsprincip. I tilfælde af delegation vil man normalt kunne påklage en afgørelse til den uddelegerende, i dette tilfælde landsstyret.
Ad stk. 3)
Bestemmelsen i stk. 3 vil kunne anvendes til at indføre klageadgang til landsstyret over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen som 1. instans, hvis der i særlige tilfælde måtte vise sig at være behov herfor.
Ad kapitel 11.
Kapitlet svarer indholdsmæssigt til gældende forordnings kapitel 9.
Ad § 47.
Bestemmelsen erstatter gældende forordnings § 55, og er ændret i forhold hertil ved indføjelsen af “anlæg” og “drift i øvrigt” for at præcisere, at kommunernes forpligtelser gælder såvel anlægsudgifterne som driftsudgifterne, herunder udgifter til undervisning. Desuden er der i stk. 6 tilføjet en bestemmelse, der bemyndiger landsstyret til også at regulere driftsudgifterne pr. elev ved at fastsætte øvre og/eller nedre grænser for lærertimeforbruget pr. elev, jf. bemærkningerne herom til stk. 6.
Desuden er der indføjet nye bestemmelser i stk. 2-5, jf. bemærkningerneherom nedenfor.
Ad stk. 1)
Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at udgangspunktet er, at alle udgifter til folkeskolens virksomhed påhviler kommunerne. Udgangspunktet kan fraviges enten ved forordnings-bestemte regler herom eller ved indgåelse af aftaler herom mellem kommunerne og Hjemmestyret.
Det følger af grundlovens § 76, at folkeskolens undervisning af børn i den undervisningspligtige alder skal være vederlagsfri for forældrene, og at de nødvendige undervisningsmaterialer skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne.
Som eksempel på områder, hvor der er udtrykkelig hjemmel for, at udgifterne ikke påhviler kommunerne kan nævnes de i forslagets § 31 nævnte opgaver, som landsstyret har forpligtelse til at sørge for. Landsstyret vil imidlertid kunne indgå aftale med en kommune eller med kommunale fællesskaber om disses varetagelse af visse opgaver, jf. § 31, stk. 3. Der vil således kunne indgåes forvaltningskontrakter landsstyret og kommunerne imellem.
Bestemmelserne i stk. 2-5 er nye og er indføjet for at fastlægge, i hvilket omfang forældre kan tilpligtes at betale udgifter i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler og skolerejser.
Ad stk. 2)
De udgifter, der er omfattet af stk. 2 er nødvendige udgifter til ophold, transport, entreudgifter og lignende, hvilket allerede følger af forslagets § 1, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. En præcisering heraf er foretaget i stk. 3.
Ad stk. 3)
Efter bestemmelsen i stk. 3 har kommunalbestyrelsen direkte hjemmel til at bestemme, at forældre skal betale for deres børns forplejning på lejrskoler og skolerejser. Betalingen har karakter af en - eventuelt forudbetalt - refusion af de kommunalt afholdte udgifter hertil. Forældrenes udgift hertil må dog ikke være højere, end hvad en familie normalt har for et barn i den pågældende periode. Pålæg om, at forældrene skal afholde udgifterne til deres børns forplejning, anses ifølge forarbejderne ikke for at være i strid med Grundlovens § 76, hvorefter alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det har således altid været forudsat, at forældre afholder udgifterne til børnenes daglige madpakke, gymnastiktøj og skriveredskaber mv. Udgifter til den almindelige daglige forplejning er ikke i strid med kravet om udgiftsfri undervisning. Det samme gælder om forældrenes afholdelse af udgifterne til forplejning på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser - navnlig når udgifterne står i rimeligt forhold til de udgifter, familien under alle omstændigheder ville have til barnets forplejning.
Ad stk. 4)
Bestemmelsen i stk. 4 tager sigte på bl.a. indsamling eller aktiviteter, hvorved man tjener penge, som kan give eleverne mulighed for nogle yderligere oplevelser på turen, f.eks. en biograf- eller teatertur, som ligger uden for turens undervisningsmæssige formål. I forbindelse med aftale om tilvejebringelse af midler til rejsen bør samtidig aftales, hvorledes der skal forholdes med de indsamlede midler, såfremt rejsen ikke gennemføres, eller enkelte af de tilmeldte elever ikke deltager.
Ad stk. 5)
Bestemmelsen i stk. 5 fastslår, at ud over betaling for forplejningen kan der ikke påhvile forældrene nogen pligt til at bidrage økonomisk i forbindelse med en ekskursion, en lejrskole eller en skolerejse.
Ad stk. 6)
Bestemmelsen er en præcisering af gældende forordnings § 55, stk. 2. Bestemmelsen har til formål at give landsstyret mulighed for at sikre en vis minimumsstandard, blandt andet med hensyn til lærerdækningen.
Ad § 48.
Bestemmelsen i stk. 2, er, bortset fra konsekvensrettelsen af henvisningen, uændret i forhold til overgangsbestemmelsen i gældende forordnings § 56 stk. 3. Baggrunden herfor er, at anlægsforpligtelsen endnu ikke er overdraget til kommunerne, ligesom der heller ikke er aftalt noget tidspunkt herfor, se i øvrigt de generelle bemærkninger herom under afsnittet om implementering og videreførelse af reformen.
Ad § 49.
Ad stk. 1)
Ophævelsen af den gældende folkeskoleforordning sker samtidig med den nye forordnings ikrafttræden, dog med visse undtagelser, jf. bemærkningerne til stk. 2-4.
Samtidig ophæves forordningen om tilskud til elever, der er optaget i folkeskolens ældste klasser. Begrundelsen herfor er, at ordningen findes utidssvarende, jf. i øvrigt de generelle bemærkninger herom under afsnittet om de organisatoriske, administrative og økonomiske konsekvenser af reformen.
Ad stk. 2)
Den gældende folkeskoleforordnings § 10, stk. 5 og § 11 ophæves ikke. Dette skyldes, at der fortsat ønskes mulighed for at kunne oprette efterskoler for elever over den undervisningspligtige alder (§ 10, stk. 5) og for at yde tilskud til udgifter i forbindelse med efterskoleophold i Danmark, herunder hjemmel for landsstyret til at fastsætte regler for tildeling af tilskuddet. Den gældende bekendtgørelse om tilskud til efterskoleophold (bkg. nr. 4 af 21. februar 1997) forbliver i medfør af § 49, stk. 4 i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler i medfør af forordningen eller anden lovgivning.
Den gældende forordnings § 4 forbliver også i kraft. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at få færdiggjort et forslag til en ny forordning om fritidsvirksomhed, hvori bestemmelserne i den gældende folkeskoleforordnings § 4 skal indarbejdes som følge af disse bestemmelser i det foreliggende forslag er erstattet af bestemmelsen i § 9, stk. 7 om frivillige aktiviteter i skoletiden.
Ad stk. 3)
Ifølge § 48, stk. 1 sammenholdt med denne bestemmelse indføres den nye struktur og fagrække, således at den vil omfatte 1. til og med 6. årgang i skoleåret 2002/2003, mens elever, der i skoleåret 2002/2003 går på 7.- eller højere klassetrin, skal afslutte deres skoleforløb efter de nugældende bestemmelser. Den nye forordnings bestemmelser vil således være trådt i kraft gennem hele skoleforløbet med udgangen af skoleåret 2006/2007, når de sidste 11. klasser, der har fulgt den nuværende forordning, og den første 10. årgang, der er blevet undervist efter den nye forordning, afslutter deres skolegang samtidig. (Vedrørende sidstnævnte se i øvrigt de generelle bemærkninger herom under afsnittet om de organisatoriske, administrative og økonomiske konsekvenser.).
Skellet ved 6. årgang begrundes i den relativt store forskel på forslagets og gældende forordnings bestemmelser om undervisningens faglige indhold, og at elever på 7. og senere årgange derfor ikke ville kunne nå at blive i stand til at honorere de nye faglige krav.
Derimod vil der fra en rent faglig synsvinkel ikke være noget til hinder for, at undervisningen af disse elever organiseres efter forslagets principper om klasse- og holddannelse og organisering af undervisningen i fagdelte og ikke-fagdelte forløb mv., jf. § 4. Derfor vil kommuner, der ønsker helt eller delvist at indføre disse organisationsformer for elever, der går på 7. eller højere klassetrin i skoleåret 2002/2003, kunne søge landsstyret om tilladelse hertil i medfør af forslagets § 23 (efter dettes ikrafttrædelse) eller gældende forordnings § 22 (før forslagets ikrafttrædelse). Da det er ønsket, at kommunerne og de enkelte skoler går aktivt og fremadrettet ind i implementeringen af reformen, påregnes sådanne ansøgninger behandlet positivt.
Ad stk. 4)
Overgangsbestemmelsen, der medfører et lavere minimumslektionstal i overgangsperioden på 1.- 7. klassetrin, er begrundet i hensynet til at kunne finansiere merudgifterne i overgangsperioden.
Ad stk. 5)
Med bestemmelsen sikres det, at de administrative forskrifter, der er fastsat eller opretholdt i medfør af den gældende landstingsforordning forbliver i kraft.
Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaannut nr. x. xxx 2001-imeersumut missingersuutip oqaaseqaatitai.
Nalinginnaasumik oqaaseqaatit
Siunnersuutip saqqummiunneqarneranut tunulequttat.
Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut, kommuninik iluarsaaqqinnermi ataatsimiititaliap 1994-imi innersuussutai naapertorlugit, kingullermik 1997-imi nutarterneqarpoq tamatumalu kingunerisaanik meeqqat atuarfiata aqunneqarnerata aalajangersagartai nutaat atuutsinneqalerput. Taamanikkut nutarterinermut atatillugu Inatsisartut atuartitsinerup imaarisaanik aalajangersagartaanillu allanngortiterinissaq kissaatigisimanngilaat. Taamaattumik atuarfiup ilusaanik, atuartitsinerup imarisaanik aaqqissorneqarneranillu aalajangersakkat 1990-imi peqqussummik allanngortitsinermi akuersissutigineqarsimasut, tunngaviisigut pingaarnertigut allanngortinnagit atuutsiinnarneqarsimapput, nalilerneqarmat aalajangersakkat taakkua ima sivikitsigisumik atuussimasut, nalileqqinnissaannut nutarteqqinnissaannullu naammattunik tunngavissaqarani. Ilaatigut 1994-imi atuartunik qallunaatut ilitsoqqussaralugu oqaasilinnik aamma kalaallisut ilitsoqqussaralugu oqaasilinnik ataatsimoortillugit atuartitsineq aallartinneqarmat, meeqqat atuarfianni ataatsimoortitsineq oqaatsinillu atuartitsineq pillugit, ukiuni pingasuni ilisimatusarnerup ineriartortitsinerullu ingerlasimanerata nalunaarusiorneqarnera utaqqiumaneqarsimavoq. Nalunaarusiaq taanna Inatsisartunut, 1997-imi ukiakkut ataatsimiinneranni, saqqummiunneqarpoq. Ataatsimiinnermilu tassani aalajangiunneqarpoq, oqaatsitigut ineriartortitsinissamik suliniuteqartoqarnissaa, taassumalu saniatigut atuarfeqarnerup iluani atuartitsissutit tamarmik siunertarisamikkut imarisamikkullu iluarsartuunneqarnissaat, aamma peqqussummi atuartitsissutitut aalajangersakkat imarisaasa tamarmik nutarterivigineqarnissaat aalajangiunneqarpoq.
Tamatuma kingornatigut - ilaatigut ilinniartitsisut 1998-imi upernaakkut atorfinitsitsisarnermik mattussinerisa nassatarisaanik - 1998-imi aprilimi suleqatigiissitap, Kultureqarnermi, Ilinniartitaanermi Ilageeqarnermilu naalakkersuisumit pilersinneqartup ¿Meeqqanik Nuna Ineriartortinneqassaaq¿ suliaraa. Nalunaarusiap imarai atuarfeqarnerup iluani, piffissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit, inerisaanermi suliniutissatut siunnersuutit. 1998-imi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinnerminni innersuusutigaat, nalunaarusiami siunnersuutaasut ilaasa piviusunngortinneqarnissaat, tamatumalu saniatigut ilalersorneqarpoq, nalunaarusiaq atuartitsinerup inerisarneqarneranik suliniutaasunut, atuartitsinerullu imarisaasa aalajangersagartaasa nutarterneqarnissaannut suleriaqqinnissami tunngavissanut ilaatinneqassasoq.
__________________
UPA 2002/29
KIIIP J.nr. 51.01.01-04
Iluarsaqqiinermik pilersaarusiornerit, ataqatigiissaarinerit piviusunngortitsiniarnermilu suliassat, Inerisaavimmut suliassiissutigineqarput. Tamatuma malitsigisaanik sulisut amerlineqarput, Inerisaavik/Pilersuiffiullu siulersuisui KIIP-ip immikkoortortaqarfiinit allanit sinniisunik aamma IMAK-ip KANUKOKA-llu sinniisaannik amerlisinneqarlutik. Tamakkua saniatigut naalakkersuisunut ilaasortap pitsaassusissaq pillugu siunnersuisoqatigiit pilersippai, taakku ilinniartitsinermut immikkut ilisimasalinnik, nunani tamani akuerisaasunik sisamanik inuttaqarput, suliassaralugulu iluarsaaqqiinerup qanimut malinnaaffiginissaa aamma siunnersuinissaq ilitsersuinissarlu. Piareersaalluni aallarnisaanerup - misilittakkanik katersinermik, atuarfiup killiffia pillugu nalunaarusiornermik kiisalu nuna tamakkerlugu atuartut atuarfimmut isumaasa kissaataasalu misissorneqarneranik imaqartup - kingornatigut, 1999-imi septemberimi ataatsimeersuartitsisoqarpoq. Ataatsimeersuartitsinerup siunertaraa, suliamut attuumassuteqartut siunissamut takorluugaannik kissaataannillu katersuillunilu katiterinissaq. Ataatsimeersuarnermi nuna tamakkerlugu sumiiffinnilu ataasiakkaani naalakkersuinermik suliaqartut, angajoqqaat, ilinniartitsisut atuarfinnilu aqutsisut, suliamullu tunngasunik soqutigisaqarsinnaasut - ilaatigut IMAK aamma KANUKOKA - Namminersornerullutillu Oqartussat qullersaqarfiini allaffissornikkut aqutsisut sinniisaat kiisalu avataaniit siunnersuisartut alaatsinaatsitallu peqataapput. Ataatsimeersuarnermi iluarsaaqqinnermi suleriaqqinnissamut tunngavissatut innersuussutinik arlalinnik siunnersuuteqartoqarpoq.
Ataatsimeersuartitsinermi innersuussutit iluarsaaqqiilluni suliap ingerlaqqinnerani tigussaasunik siunnersuusiornissaat siunertaralugu ukiup 2000-ip aallartinnerani sisamanik suleqatigiissitaliortoqarpoq. Suleqatigiissitani peqataapput - KIIP-imi suliamik ilisimasaqartut saniatigut - Inerisaavik/Pilersuiffik, Ilinniarfissuaq, Inuutissarsiutinik ilinniaqqiffiit, GU, Ilisimatusarfik aamma Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, angajoqqaat, ilinniartitsisut atuarfinnilu pisortat, meeqqanillu paaqqinniffiit sinniisaat, kommunini allaffissornikkut aqutsisoqarfiit, inuutissarsiutinik ingerlataqartut, IMAK, KANUKOKA, Nunatsinni Sulisitsisut Kattuffiat, SIK, PIP-lu. Suleqatigiissitat suliaasa inerneri oqallissaarummi ¿Siunnerfik: Atuarfitsialak¿-mi saqqummersinneqarput. Oqallissaarut oqalliffinni assigiinngitsuni oqaluuserineqarpoq. Oktober 2000-imi nuna tamakkerlugu atuartunit peqataafigineqartumik ataatsimeersuartitsoqarpoq. 1999-imi ataatsimeersuartitsinermi peqataasut inuttaasa katiterneqarnerannut assingusumik inuttaqartumik, kiisalu nunaqarfiit kattuffiannit KANUNUPE-mit atuartullu sinniisaannit peqataaffigineqartumik november 2000-imi - tusarniaajutigaluni ataatsimersuartitsisoqarpoq. Tusarniaajutigaluni ataatsimeersuartitsinerup taassuma oqariartuutaanik pingaarnernik annertuumik tunngaveqarluni siunnersuusiaq manna suliarineqarpoq.
Atuarfik pillugu iluarsaaqqinnermut peqqussutissatullu siunnersuummut tunngatillugu allakkiat saqqummersitat
Saqqummersitat ataani pineqartut iluarsaaqqilluni sulineq pillugu nalunaarutaapput aamma/imaluunniit peqqussutissatut siunnersuutip suliarinerani tunuliaqutaasunut ilaallutik:
Nalunaarusiat il.il.
1) Meeqqanik nuna ineriartortinneqassaaq/Med børn skal land bygges; KIIP, april 98.
2) Atuarfitsialak sammitigu / Den gode skole temadage; 98-imi ukiakkut (nungupput),
3) Atuarfitsialak - Atuartut Atuarfitsialaat / Elevernes gode skole; Inerisaavik, 1999.
4) Atuarfitsialak - Meeqqat atuarfiat pillugu Kangerlussuarmi 8.-14. septembari 1999-imi ataatsimeersuarnermit/Rapport om folkeskolekonferencen den 8. til den 14. september 1999 i Kangerlussuaq ; Inerisaavik,1999.
5) Meeqqat atuarfiata killiffia pillugu nalunaarusiaq/Statusrapport for folkeskolen; Inerisaavik, januar 2000
6) Siunnerfik: Atuarfitsialak - Oqallisissiaq / På vej til Atuarfitsialak - Et diskussionsoplæg; Inerisaavik 2000.
7) Atuarfitsialak pillugu Kangerlussuarmi 16.-19. november 2000 tusarniaajutigaluni isumasioqatigiinnermi suleqatigiissitat nalunaarutaasa eqikkarneri / Sammendrag af gruppearbejderne under Atuarfitsialak-høringsseminaret i Kangerlussuaq 16.-19. Inerisaavik, november 2000 (nammineq naqitassatut saqqummersitaq)
8) Perorsaanikkut Institut pillugu nalunaarusiaq Eva Jørgensenimit suliaq.
9) Mappersagannguaq pertitigaq illunut tamanut agguaassaq: Atuarfitsialak - atuarfik pillugu peqqussutissatut siunnersuut
Aviisinut ilanngullugitt saqqummersitat
Nr. 1: Nunarsuarmi atuarfiit pitsaanersaat / Verdens bedste folkeskole.
Nr. 2: Atuarfitsialak / Den gode skole.
Nr. 3: Atuartoq qitiutillugu / Eleven i centrum.
Nr. 4: Atuartutsialaat Isumaqarput! / De gode elever Mener!
Tunngavissarsiorfiit allat
OECD: Kalaallit Nunaanni aningaasaqarniarneq: Siunissamut periusissiat, 1999.
Kalaallit Nunaanni aningaasarsiorneq pillugu siunnersuisoqatigiit:Kalaallit Nunaanni 2000-mi aningaasarsiornernikkut ineriartorneq
Kalallit Nunaanni meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut atugarisaat pillugu suleqatigiissitat nalunaarusiaat
Jørgen Møller Christiansen aamma El-Salanti: Meeqqat atuarfianni ulluinnarisaq ¿ ilinniartitsisut pisortallu tarnikkut sulinermi avatangiiserisaat, atugarisaat suleqatigiinnerallu, 2000.
Qulequtaq: Canadamut paasisassarsiorluni angalaneq. PI. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik/Pilersuiffik, box 1610, 3900 Nuuk, 2-1999.
Bellinghammimi isumasioqatigiinneq. PI. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik/Pilersuiffik, box 1610, 3900 Nuuk, 2-2000.
Tell me. I forget. Show me. I remember. Involve me. I understand. PI. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik/Pilersuiffik, box 1610, 3900 Nuuk, 1-2001.
Siunnersuutip ilusaa sannaalu
Siunnersuutip ilutsimigut annertunerusutigut peqqussutip atuuttup immikkoortiterneqarsimanera malippaa, taamaattorli peqqussutip atuuttup kapitaliisa siulliata aappaatalu imarisaat kapitalinut arlalinnut aggulullugit inissitsiterneqarsimapput. Ilanngullugu atuartitaasussaatitaaneq pillugu kapitali ilinniartitsisut pillugit kapitalip siornanut inissinneqarpoq. Siunnersuutip sannaa imaalerpoq:
Kapitali 1. Nassuiaataa
Kapitalip kapitalitut immikkoortutut peqqussutip atuuttup § 1, imm. 1-ia atuarfiup suuneranik nassuiaatitaqartoq taarserpaa.
Kapitali 2. Atuarfiup siunertaa tunngavialu
Kapitalip kapitalitut immikkoortutut peqqussutip atuuttup § 2-a atuarfiup siunertaanik imaqartoq taarserpaa atuarfiullu tunngavia pillugu aalajangersakkanik ilaneqarluni.
Kapitali 3. Atuarfiup ilusaa annertussusaalu
Kapitalip aalajangersakkat tamaasa atuarfiup ilusaanut annertussusaanullu tunngasut, peqqussummi atuuttumi kapitalini 2-mi 6-imilu eqqartorneqartut atuartitsinerup atuarfeqarfiullu aaqqissuunneqarneranut tunngasut katersorneqarfigai.
Kapitali 4. Atuartitsinerup imarisai, aaqqissorneqarnera piareersarneqarneralu
Kapitalip atuartitsinerup imarisaasa atuartitsissutinut ataasiakkaanut atuartitsissutinullu qanitariissunut kiisalu atuartitsinerup pingaarnerusutigut aaqqissorneqarnerata piareersarneqartarneratalu aalajangersagartai tamaasa katersorneqarfigai. Kapitalimi peqqussummi atuuttumi aalajangersakkat assingi kapitali 2-mi atuartitsinerup aaqqissorneqarneranik imaqartumi eqqartorneqartut aamma nassaassaapput.
Kapitali 5. Misiligutaasumik suliaqarneq
Kapitalip kapitalitut immikkoortutut peqqussummi atuuttumi § 22 taarserpaa.
Kapitali 6. Atuartitaasussaatitaaneq angajoqqaallu piginnaatitaaffii pisussaaffiilu
Kapitalip aalajangersakkat tamaasa atuartitaasussaatitaanermut taassumalu eqqortinneqarnissaanut kiisalu angajoqqaat pisussaaffiinut piginnaatitaaffiinullu tunngasut katersuuffigai. Kapitalimi aalajangersakkat peqqussummi atuuttumi kapitalimi 4-mi atuartitaasussaatitaaneq il.il kapitalimilu 5-imi torersaarnissaq, apersortinnissamut piareersarneq il.il. pillugit aalajangersakkat eqqartorneqartut nassaassaapput.
Kapitali 7. Ilinniartitsisut
Kapitalip peqqussummi atuuttumi kapitali 3 taarserpaa.
Kapitali 8. Atuarfeqarfiup aqunneqarnera
Kapitali imarisamigut peqqussummi atuuttumi kapitalimi 6-mi atuarfeqarfiup aaqqissugaaneranik imaqartumut naapertuuppoq.
Kapitali 9. Sumiiffinni ataasiakkaani aqutsineq.
Kapitali imarisamigut peqqussutip atuuttup kapitalianut 7-mut naapertuuppoq.
Kapitali 10. Naammagittaalliuteqartarneq pillugu malittarisassat
Kapitali imarisamigut allannguuteqarani peqqussutip atuuttup kapitaliata 8-aanut naapertuuppoq.
Kapitali 11. Aningaasalersuineq
Kapitali imarisamigut peqqussutip atuuttup kapitalianut 11-mut naapertuuppoq.
Kapitali 12. Atortuulersitsineq, ikaarsaariarneq atorunnaarsitsinerlu pillugit aalajangersakkat.
Siunnersuutip imarisai pingaarnerit
Siunnersuutip imarisai pingaarnerit ukuupput:
Atuarfeqarnerup tunngavissaanik, atuartut ilikkartinniarneqarnisaannik kiisalu atuartitsinermi atuarfiullu taamaaliornermini periusissatut tunngavissanik tunaartassaliorluni annertusaanikkut allanngortitikkanik anguniagassaliorneq.
Ukiuni qulini atuarneq, 1. - 9. klassimi atuartitaasussaatitaanermik imaqartoq, ukiorlu kingulleq nammineq piumassuseq naapertorlugu atuarfiulluni.
Annertuumik allanngortitamik atuarfeqarnermik ilusiliineq, ukiunik qulinik sivisussulimmik, alloriarfinnullu pingasunut namminersortunik anguniagassatut siunertaliukkanik erseqqissumik immikkoortitanik atuartitaanermik ingerlatsineq.
Eqaatsumik ukiumi atuarfiusumi, ilinniartitsissutit ataasiakkaat ilinniartitsissutillu qanitariissut eqqarsaatigalugit, ilinniartitsinermik pilersaarusiortarneq.
Atuartitsissutit imarisaannik ataqatigiissitsinikkut aaqqissuussisarnermik neruttuilluni iluarsartuusseqqinneq, oqaatsinik mernguernartunillu sammisaqartitsinermi nukittorsaaneq kiisalu IT-p atuartitsinermut tamarmut akulerunneqarnera.
Erseqqissumik qitiusumit sumiiffinnillu ataasiakkaanit atuartitsissutit imarisassaanik aalajangersaanermi pisussaaffinnik agguataarineq.
Immikkut atuartitsinerup aaqqissuunneqartarneranik pilersaarusiorneqartarneranillu allanngortitsineq.
Naliliisarnermi uppernarsaasersuinermilu periutsit annertuumik allanngortitat.
Atuartut ataasiakkaat siunnersorneqartarnerisa ilitsersorneqartarnerisalu nukittorsarneqarnerat.
Iluarsaaqqinnermut ilaatillugu atuarfiup siulersuisuisa suliassaasa pisussaaffiisalu aalajangersagartaannik tulluarsaaneq.
Inuit atuarfiup siulersuisuinut qinerneqarsinnaasut amerlineqarnerat.
Atuartut siunnersuisoqatigiivisa nukittorsarnerat.
Atuartitaasussaatitaaneq atuarfiullu ilusaa
Ukiunik qulinik sivisussusilimmik atuartarnissaq siunnersuutigineqarpoq, ukiuni 3-ni nukarlerni, ukiuni 4-ni akullerni ukiunilu 3-ni angajullerni atuarnermut aagguaanneqarsimasoq. Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfia pillugu inatsimmi nr. 579-imi 29. november 1978-imi (inatsit pisinnaatitsissut) allaqqavoq Kalaallit Nunaanni atuartitaasussaatitaaneq ukiunik 9-nik sivisussuseqartoq. Tamatuma kinguneranik siunnersuutigineqarpoq ukiut kingulleq nammineq piumassuseq tunngavigalugu atuarfiussasoq. Kisianni Naalakkersuisut kissaatiginartippaat Naalagaaffeqatigiinnermi oqartussaasut qinnuigineqarnisaat inatsisip pisinnaatitsissutip allanngortinneqarnissaanik siunnersuusioqqullugit, taamaaliornikkut atuartitaasussaatitaanerup sivitsorneqarnissaa periarfissiorneqarsinnaaqqullugu. Taamaassappat inatsisip pisinnaatitsissutip allannguutissaanut siunnersuut ersarissoq Inatsisartunut oqaaseqaateqarfigisassatut saqqummiunneqassaaq, siunnersuutip Folketingimi oqallisigineqalinnginnerani. Inatsit pisinnaatitsissut allanngortinneqarpat, Naalakkersuisut atuarfik pillugu peqqussutip allannguutissaanik siunnersuuteqassapput (ilimagineqarluni upernaakkut 2002-mi tamanna pisinnaasoq), peqqussutip nutaap 1. august 2002-mi atuutilerneraniilli atuartitaasussaatitaanerup ukiunik qulinik sivisussuseqarnissaa siunertaralugu.
Taamatut ilusiliinerup qularnaassavaa atuartut, ataatsimooqatigiinni erseqqissuni inissinneqarlutik alloriarfiillu naammassineri tamaasa inaarutaasumik nalilerneqartarlutik, atuarnerminnik ingerlatsisarnissaat, taamaaliornikkullu ingerlaavartumik atuartut ataasiakkaat atuarnerata ilikkagaqarniarneratalu siunertalimmik piareersaasiorneqarnissaa.
Atuarneq tamarmi ingerlaqatigiiffiussaaq, taamaalillunilu angajullerni atuartunik sammivinnut imikkoortiteraluni agguaanissaq atuartitsissutiniluunniit ataasiakkaani atuagassatigut assigiinngitsunik qaffasissulilersuinissaq pinngitsoorneqassalluni. Atuartut ataasiakkaat piginnaasaat aallaavigalugit atuarnermik ingerlatsinissaq immikkut ingerlaqatigiiliornikkut atuartunillu ataasiakkaanik tapersersuinikkut piviusunngortinneqassaaq.
Ingerlaqatigiinnik (holdinik) pilersitsisarneq aamma ukiumik atuarfiusumik eqaatsumik pilersaarusiortarneq
Siunnersuutip kingunerissavaa atuartitsinerup eqaatsumik, atuartitsissutinut agguakkamik atuartitsissutillu akimorlugit ingerlatsinertut aaqqissuunneqartalernera, atuartut pisariaqartitsinerat soqutigisaallu naapertorlugit ingerlaqatigiinnut nikerartunut agguaanneqartalissallutik. Ukiup atuarfiusup eqaatsumik piareersaasiortarnissaata siunertaraa ilikkagaqarniarnermi avatangiisinik ineriartortuartunik pilersitsinissaq, ilinniartitseriaatsimut nalinginnaanerusumut sungiusimasatsinnut - ¿skema ataaseq, klassi ataaseq, ilinniartitsisoq ataaseq, atuartitsissut ataaseq aamma akunneq ataaseq¿-mut taarsiullugu. Tamakkua saniatigut atuartut ataasiakkaat unamminartunik naapitsinissaminnik ikorfartorneqarnissaminnillu pisariaqartitsinerat annertunerusumik isumagineqarsinnaalissaaq, atuartullu ilikkagaqarniarnermini akisussaassusermik annertunerusumik tigusiniarneranut tunngavilersuisuussalluni atuartullu ilinniartinneqarnerminut ilinniagaqaqqinniarnerminilu piareersaasiornermini isumaqarnerusumik suleqataanissaminut akisussaaqataaneranik pilersitsissalluni.
Atuartitsissutit imarisaat aaqqissorneqarnerilu
Atuartitsinerup imarisai atuartitsissutinut atituumik tallimanut aaqqissorneqassapput:
Oqaatsit: kalaallit oqaasii, qallunaat oqaasii, tuluit oqaasii kiisalu allamiut oqaasiisa pingajui nammineq toqqagassatut.
Kulturimik inuiaqatigiillu: inuiaqatigiilerineq kiisalu upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu
Matematikki pinngortitarlu: matematikki pinngortitalerinerlu.
Inuttut inerikkiartorneq: peqqinneq, inooqatigiinnikkut misigissutsikkullu ilikkagaqarniarneq, ilinniagaqarnissamik inuutissarsiutissamillu qinersiniarnermi paasisitsiniaaneq kiisalu tarnikkut inuttullu inooqatigiineq pillugu sammisassat allat.
Sumiiffinni ataasiakkaani ilinniartitsissutissatut toqqakkat: atuartitsineq atuartitsissutinut mernguernartunut tunngassuteqartoq kiisalu kulturikkut, inuttut, inooqatigiinnikkut inuutissarsiutinullu tunngassuteqartunik aaqqissuussanut peqataaneq.
Siunnersuut malillugu oqaatsinik atuartitsineq annertuumik nukittorsarneqassaaq. Tuluttut atuartinneqarneq ukiut atuarfiusut sisamaanniit aallartereertassaaq, ukiullu atuarfiusut arfineq- pingajuanni allamiut oqaasiisa pingajui qinigassatut neqeroorutigineqartassapput, neqeroorutit taakkua tyskit tulorutsilluunniit oqaaserisinnaavaat, oqaatsilli allat aamma - periarfissat tunngavigalugit - neqeroorutigineqarsinnaapput. Oqaatsitigut atuartitsinerup nukittorsarneqarnissaanut aamattaaq ilaavoq, kalaallit oqaasii, qallunaat oqaasii - ilaatigullu tuluit oqaasii - atuartunut tamanut atuartitsinermi atorneqarsinnaasutut siunnersuutigineqarmata.
Inuiaqatigiit pillugit atuartitsineq kulturimik, oqaluttuarisaanermik, inuiaqatigiit pillugit atuartitsinermik inuiannullu tunngasunik nunalerutinik imaqarput. Atuartitsissutit ataasiakkaat atuarneq sivitsoriartortillugu atuartitsissutitut immikkoortutut erseriartussapput.
Pinngortitalerineq fysik/kemimik, uumassuseqartulerinermik pinngortitarlu tunngavigalugu nunalerutinik imaqarpoq. Atuartitsissutit ataasiakkaat taakku aamma atuarneq sivitsoriartortillugu atuartitsissutitut immikkuullarissutut erseriartussapput. Angajullerni atuartitsineq atuartitsissutinut ataasiakkaanut immikkoortiterilluni atuartitsinertut aaqqissorneqassaaq.
Inuttut inerikkiartorneq atuartitsissutaavoq nutaaq tassuunalu kissaataavoq atuartut imminnut tatiginerisa pitsanngorsarneqarnissaat, ilanngullugu anguniarneqarpoq, siunertalimmik ineriartorsinnaanissaat ilinniagariumasaminnillu angusiniarnermi suliniuteqalersinnaanissaminnut akisussaaqataasutut misigisimalersinneqarnisaat, kiisalu imminut allanullu paasinninnissamut sakkussaminnik ilinniartinneqarnissaat.
Atuartitsissutit sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat aqqutigalugit qularnaarniarneqarpoq atuartitsissutini mernguernartuni tamatigoortumik atuartitsisinnaaneq, atuartitsissutillu mernguernartut nalinginnaasumik paasineqartartut makkuusut timersorneq, erinarsorneq nipilersornerlu, mersorneq, sananeq iganerullu saniatigut allarpassuarnik ingerlatsiviusinnaapput soorlu makkuninnga, isiginnaartitsineq, qitinneq, qalipaaneq, assiliineq, tusagassiuutilerineq, sanalunneq, qaanniorneq qamusiornerlu, immakkut angalaarneq, aalisarneq piniarnerlu. Aammattaaq sumiiffinni toqqakkanut, atuartut ilikkagaqarniarnerannut ikorfartuutitut atuarfiup avataani atuartut ukiuinut naleqquttumik kulturimut, inooqatiginnermut inuutissarsiornermullu tunngasunik ingerlatsinerit atuartunit peqataaffigineqarneri, ilaatinneqarsinaapput.
Immikkut atuartitsineq
Siunnersuut naapertorlugu immikkut atuartitsisarneq tamarmiusoq - aaqqissorneqarnermigut aningaasalersorneqarnermigullu - kommunini oqartussaasunit tiguneqassasoq, taamaalilluni pisariaqarunnaarpoq immikkut atuartitsinerup erseqqissumik oqaatigineqarsinnaanngitsunik tunngavilinnik marlunngorlugu immikkoortitikkap peqqussutitigoortumik attatiinnarnissaa.
Taamaaliornerup siunertarinngilaa nalinginnaasumik annertusisamillu immikkut atuartitsisarnerup killilersorneqarnissaa. Atuartut taamatut atuartinneqartussatut nalilerneqartut siunnersuut naapertorlugu suli nalinginnaasumik immikkut atuartinneqartassapput.
Taamaattoq neriulluaatigineqarpoq, ullumikkut atuartitsisarnerup ilaa immikkut atuartitsisarnertut ingerlatsiviusartoq nalinginnaasumik atuartitsinerup iluani atuartut pisariaqartitaannik ingerlaqatigiinnik pilersitsinikkut piffissarlu aalajangersimasoq atorlugu eqikkakkanik eqimattakkaarluni il.il. pikkorissartitsisarnertut ingerlanneqarsinnaalissasoq.
Naliliisarneq uppernarsaasersuisarnerlu
Siunnersuutip kingunerissavaa naliliisarnerni periaatsitigut uppernarsaasersuisarnernilu ilusilersuinertigut annertuumik allanngortiterisoqarnissaa, atuarnerup nalaani ingerlaavartumik nalilersuisarnernik qitiusumiillu tamanut atortussatut naliliinissaq pillugu aalajangersakkanik tunngaveqartunik, alloriarfinni tamani atuarnermik naammassinninnermi, ingerlanneqartartussanik.
Qaffasissutsini tamani sumiiffinni ataasiakkaani qitiusumiillu aalajangikkanik ataatsimullu isiginninnermik tunngavilinnik naliliisoqartanissaa siunertaavoq, pingaartinneqarporlu atuartitsissutini pissarsiat inuttullu piginnaassutsinik pissarsiat naliliisarnerni ilaatinneqartassasut. Atuartoq naliliinermi peqataasassaaq, naliliinerullu anguniassavaa, atuartup ilinniagaqaqqinnissaminut piareersarnissaminut tunngavissaminik kalerrinneqarnissaa. Naliliinermi qitiutinneqassaaq atuartut imminnut tunngatitamik qanoq iliuuseqarnissatik pillugu pilersaarusiortarnissaat pilersaarusiarlu atuartup atuarnermini ingerlaqqinnissaminut kiisalu angajoqqaaminik atuarfimmillu oqaloqateqartarnissaminut tunngavigisassavaa.
Siunnersuisarneq ilitsersuisarnerlu
Siunnersuut malillugu atuartunut ataasiakkaanut siunnersuisarneq ilitsersuisarnerlu nukittorsarneqassapput. Taamaaliornissaq anguniarneqarpoq klasselærerip atuartunut ataasiakkaanut naleqqiullugu klassimullu naleqqiullugu akisussaaffiisa erseqqissarnerisigut.
Aqutsineq
Aqutsineq eqqarsaatigalugu tamatumunnga maleruagassat atuarfiit ataasiakkaat aqunneqarneranut tunngasut annertunngitsutigut iluarsiivigineqarsimapput. Atuartitsinerup imarisai aaqqissorneqarneralu pillugit allannguinissamik siunnersuutit tunngavigalugit, atuarfiup siulersuisuisa suliassaasa pisinnaatitaaffiisalu - ukiumoortumik atuartitsinerup pilersaarusiortarnissaa ilikkagassatullu pilersaarusiassat sananeqarnissaat eqqarsaatigalugit - pisariillisarneqarnissaa erseqqissarneqarnissaallu siunnersuutigineqarpoq. Tassunga ilaatillugu atuarfinni siulersuisunut qinigaasinnaasut inuttaasa, atuartuutiliinnaanngitsunut aammali inunnut allanut, amerlisinneqarnissaat aammaanneqarpoq. Tamanna iluarsaaqqiinermi, sumiiffinni ataasiakkaani innuttaasut atuarfeqarfiup ingerlanneqarneranut peqataanerulersinneqarnissaannut, anguniakkanut naammassinninniarnermut ilaasutut isigisariaqarpoq.
Siunnersuutip imarisaanut tunngasunik oqaaseqaatit allat
Nunaqarfinni atuarfiit
Ilusiliineq nutaaq nunaqarfinni atuartut atuartinneqarnerannut aamma sunniuteqartussaavoq. Atuartut tamarmik pitsaasumik atuartinneqarnissaminnut periarfissinneqarnissaat tunngaviuvoq. Iluarsaaqqiinerup piviusunngortiterneqarnerani isummat tunngavigaat, siunissami ungasissumut atuartitsinerup kommuninit annertunerujartuinnartumik iluaqutiginiarneqarnisaa, ilaatigullu ukiup atuarfiusup eqaatsumik piareersartarneragut ilinniartitsisarnerit piffissat ilaanni eqikkaalluni pikkorissartitsinertut ilusilikkat illoqarfinniit ilinniartitsisunik ilinniartitsisunillu tikeraartinit ingerlanneqarsinnaasarnissaat. Atuartunut amerlanernut suli pissarsinarnerpaagallassaaq illoqarfimmi atuarnermik inaarsisarnissaq, taamaattumik atuartup ilinniartitsisuisa angajoqqaavisalu ataatsimoorlutik nalilertariaqartassavaat, qaqugukkut atuartup ilikkagassatigut inooqatigiinnikkullu ineriartornermini illoqarfiup atuarfianut nuunnissaa pitsaanerpaassanersoq. Tassunga atatillugu pisariaqassaaq kommunini ataasiakkaani atuarfeqarnerup ilusaa atuartunullu inissiat initaasa amerlassusissaat ima piareersarneqarsimappata, annertunerusutigut atuartup angerlarsimaffiullu pisariaqartitaat kissaatigisaallu taamaaliornikkut eqqarsaatigineqarsinnaallutik.
Nammineq piumassutsimik sammisaqarneq
Kommuninik iluarsaaqqiinermi ataatsimiititaliap innersuussutai tunngavigalugit atuarfeqarnermi ingerlatsineq sunngiffimmik atuartitsinermik allanillu sammisassaqartitsinermik ilaqarunnaarpoq. Peqqussummi atuuttumi § 4 tunngavigalugu taamaaliortarneq sunngiffimmi atuartitsineq pillugu peqqussutissamut nutaassamut ilanngunneqarumaarpoq. Atuarfimmi piumassuseq naapertorlugu atuartitaaneq eqqarsaatigissagaanni, siunnersuummi periarfissiisoqarpoq, atuartut atuarnerup nalinginnaasup, nal. 8-miit-16-imut, nalaani namminneq qinikkaminnik perorsaanermik tunngavilimmik suliassaqartinneqarsinnaanerannik. Nammineq piumassuseq naapertorlugu sammisassaqartitaasarnissat siunertaraat atuartitsinerup ikorfartorneqarneratigut taperneqarneratigullu atuartup ulluinnarni inuunerata aaqqissugaanerata nalinginnaasup kiisalu atuartitsinerup nalinginnaasup imminnut ataqatigiissarnissaat.
Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussutissatut siunnersuut peqqussutissatut siunnersuut manna ilutigalugu Inatsisartunut saqqummiunneqarsinnaanngorlugu naammassineqarsinnaasimanngimmat, siunnersuutip matuma § 49-ani imm. 2-mi ikaarsaariarnermi malittarisassat ilanngunneqarput, taakkualu naapertorlugit peqqussutip maanna atuuttup § 4-aa atuutiinnarallassaaq, sunngiffimmi sammisassaqartitsisarneq pillugu nutaamik peqqussusiortoqarnissaata tungaanut. Ikaarsaariarnermi malittarisassat siunnersuummilu § 9, imm. 7 imminnut akerleriinngillat, akerlinialli piffissami ikaarsaariarfiusumi imminnut ikorfartoqatigiissallutik.
Iluarsaaqqinnerup piviusunngortiterneqarnerata suliassartaasalu ingerlateqqinneqarnissaat
Atuarfeqarfinnik iluarsartuusseqqittarnernit misilittakkat takutippaat, suliassanik piviusunngortiterinermi peqqissaartumik aaqqissuussilluni siunissarlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu suleriaaseqarnissaq pingaaruteqaluinnarlunilu pisariaqartoq.
Iluarsaaqqinnerup imarisaanut piareersaatit ilaattut ilinniartitsisunut pisortanullu, taakkua allannguinerit kingunerisassaannut piareersimatikkumallugit, pikkorissaanerit ilinniartitseqqinnerit qaffasinnerusunillu ilinniartitsinerit ingerlanneqalereerput.
Peqqussutissatut siunnersuutissap ilusilersorneqarneranut peqatigitillugu piviusunngortiterinissamik pilersaarusiaq suliarineqarsimavoq. Pilersaarusiaq inatsisitigut tunngavissat najoqqutassiassallu tamakkiisumik naammassineqarlutik suliarineqarnissaannik imaqarpoq, tassunga ilaatinneqarput siunissami qaninnerusumi ungasinnerusumilu suliniutissatut pilersaarusiat iluarsaaqqinnermi atuarfinnilu inerisaanissamik kissaataasut aallarnisarneqarnissaannut tapersersuutaasussat. Tamakkua ilaatigut makkuupput:
Paasissutissiinermik pikkorissaasarnissanillu sulinerup aallarnisarneqarnera
Atuarfiit pisortaannut, ilinniartitsisunut, atuarfiit siulersuisuinut, ingerlatsivinni pisortanut kommunalbestyrelsemilu ilaasortanut, piffissami peqqussutissap ukiakkut 2001-imi akuersissutigineqarnerata kinguninnguatigut 2002-milu atulernissaa sioqqullugu, paasissutissiinissanik pikkorissartinissanillu pisariaqartitsisoqarpoq.
Ilinniartitsisunut atuarfiillu pisortaannut pikkorissartitsisarneq, ilinniartitseqqittarneq annertunerusumillu ilinniartitsisarneq
Siunertaavoq siunissami taamatut ingerlatsinerit perorsaanermik institutissatut siunnersuutigineqartumit ingerlanneqartassasut, tak. ataani tamanna pillugu oqaaseqaatit siunnersuusiamilu § 31, imm. 2.
Iluarsaaqqinnerup kingunerisaanik, Inerisaaviup Ilinniarfissuullu pikkorissartitsinissanik neqeroorutaasa, pikkorissartitsinissanik pisariaqartitsilerumaarnissat ingerlaavartumik siunnerfigissavaat. Ukiumi atuarfiusumi 2000/2001-imi atuartitsissutinut ataasiakkaanut pikkorissartitsinerit nalinginnaasut avataasigut, ilinniartitseqqinnerit annertunerusumillu ilinniagaqartitsinerit makku aallarnisarneqareerput:
Qallunaat Nunaanni ilinniarfiit suleqatigalugit, Perorsaaneq pillugu diplomitaarniarluni ilinniagaqarnerit, makkuninnga imaqartut:
Qarasaasiarsornermik ilitsersuisussaatut ilinniarneq, ilinniartitsisut 16-it peqataaffigisaat
Atuarfinnik aqutsineq inerisaanerlu, ilinniartitsisut pisortallu 15-it peqataaffigisaat
Tarnip pissusai pillugit (psykologi), ilinniartitsisut 17-it peqataaffigisaat
Ilinniarfinnik aqutsineq, taanna ilinniartitsisunit pisortanillu 14 -init ukiut aappassaat ingerlanneqarpoq
Atuarfinnik inerisaaneq Simon Fraser University suleqatigalugu ingerlanneqartoq. Ukiumi atuarfiusumi 99/00 ilinniartitsisut 8¿t naammassivaat; ukioq manna ilinniartitsisut sisamat tamatumani pikkorissarnertik ingerlappaat
Ilinniartitsisut Canadamiut tikisitatut pikkorissaasoralugit pikkorissaanerit. Ukiumi atuarfiusumi 98/99-mi misiliutigalugu ingerlanneqarpoq, misilittakkallu pitsaasut tunngavigalugit ukioq atuarfiusoq 2000/2001 atuarfinnut tamanut pikkorissaanissaq neqeroorutaavoq.
Tuluit Nunaanni ilinniagaqarfik Pilgrims suleqatigalugu allamiut oqaasiinik ilinniartitseriaatsinik annertunerusumik pikkorissarnerit. Tuluit oqaasiinik ilinniartitsisunut pikkorissaaneq taanna 1999¿imili neqeroorutaavoq.
Atuartitsissutini pinngortitalerinermut tunngasuni pikkorissaanerit. Århus Dag -og Aftenseminarium aamma DanmarksTekniske Universitet suleqatigalugit ingerlanneqartut, taakkualu ineriartortinneqassapput atuartitsissutini taakkunani perorsaaneq pillugu diplom-itaarnissaq anguniarlugu.
Timelærerinik aaqqissuussaasumik pikkorissartitsinerit. Pikkorissaanerit taakku maanna misiliutitut ingerlanneqarput.
Ungasissumut attaveqaatit atorlugit pikkorissarneqarneq Danmarkimi perorsaaneq pillugu Universiteti suleqatigalugu.
Ukiumi atuarfiusumi 2001/2002¿mi ilaatigut nunaqarfinni atuarfiit aqutsisuinik pikkorissaanerit, inimi atuarfiusumi aqutseriaatsinik pikkorissaanerit (classroom-management) pinaveersaartitsinermullu tunngasunik pikkorissaanerit neqeroorutigineqassapput. Pikkorissaanernik neqeroorutissanut amerlissutitut ilanngunneqassapput qarasaasiarsornermut atuartitsissutinullu mernguernartunut pikkorissaanerit, nukarlernilu atuartitsisut ilinniartitsisunngorniarlutik ilinniaqqinnissaminnut periarfissinneqassapput.
Ukiumi atuarfiusumi 2002/2003¿mi ukiunilu tulliuttuni atuartitsissutini atuartitsissutinilu imminnut qanitariissuni nutaani pikkorissaanerit immikkut pingaartitatut ingerlanneqassapput.
Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarutaavoq sivisunerusumik annertunerusumillu ilinniaqqitarnerit Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaalernissaat, makkuuppullu:
Ukioq ataaseq atorlugu perorsaaneq pillugu diplomitaarniarluni ilinniartitaaneq nunatsinni pissutsinut naleqqussagaq - kalaallisut atuartitsinermi perorsaaneq pillugu diplomitaarniarneq tassani ilaatinneqarpoq.
Ukiuni marlunni perorsaaneq, tarnip pissusai, atuartitsinermik aaqqissueriaaseq atuartitsinermilu periaatsit pillugit masterinngorniarluni ilinniagaqarneq.
Siuliani eqqartorneqartut iluanni ilisimatuunngorniarluni (ph.d.) ilinniarneq.
Ilinniagaqarfinni tamakkunani nalilersuineq pingaartillugu ilisimatusartinneqartassaaq.
Tamatumunnga ilanngullugu pilersaarutigineqarpoq Ilisimatusarfimmi ilisimatusarfinnilu allani atuarfeqarfimmut naleqquttunik ilisimatusaatinik bacheloritut ilinniarsimasunut ukiumik ataatsimik marlunnilluunniit sivisussusilimmik atuartitsinerup aaqqissorneqartarneranik perorsaanermullu tunngasunik ilinniartitseqqinnissamik neqerooruteqarnissaq.
Ilinniartitsisunngorniarneq
Ilinniartitsisunngorniartarneq nutarterneqassaaq inerisarneqassallunilu ilinniartitsissunngorumaartussat iluarsaaqqinnerup kingunerisaanik suliassaminnut atuarfimmilu inerisaaqataanissaminnut piareersimalluaqqullugit. 2001-imi ukiakkut, ilinniartitsisunngorniartarneq pillugu nutarsaanissamik siunnersuusiortussamik, suleqatigiissitamik pilersitsisoqassaaq.
Perorsaanermik institutissaq
Iluarsaaqqiinissap piareersaasiorneqarneranut atatillugu sulianik killiffimmik nalunaarsuusiap piviusunngortinneqartup uppernarsarpaa - soorluttaaq OECD-p 1999-imi nalunaarusiaata Kalaallit Nunaatalu aningaasaqarnera pillugu Siunnersuisutut ataatimiititaliap nalunaarusiaata 2000-mi februarimi saqqummersup aamma erseqqissaavigigaat - atuarfiup ingerlanneqarnerata annertuumik pitsanngorsaavigineqarnissaa pisariaqartinneqartoq. Pissutsit tamaattut tunngavigalugit, peqqussutissatut siunnersuutip massuma, atuarfeqarnermi imarititat, suleriaatsit ulluinnarnilu periaatsit annertuumik allanngortiterneqarnissaat siunnersuuteqarfigaa. Iluarsaaqqiinerup taamatut annertutigisup pisariaqartippaa, iluarsaqqiineq eqqarsaatigisat malillugit suliarineqalissappat ingerlateqqinneqassappallu, nukinnik eqikkaanikkut, piareersarluakkamik tunaartaqarluartunillu ineriartortitsinissamik suliaqarnissaq. Piareersarluni sulinerup ersersikkiartuinnarsimavaa, suleriarfissani pingasuusuni makkunani immikkut suliaqarnissamik pisariaqartitsisoqartoq
naliliisarnermi uppernarsaasersuisarnermilu
perorsaaneq pillugu ilisimatusarnermi ineriartortitsinermilu
ilinniartitsisunik pisortanillu ilinniartitseqqittarnermi annertunerusumillu ilinniartitsisarnermi.
Suliaqarfissat pingasuusut taakku imminnut ataqatigiilluinnarput. Ataqatigiilluinnartut taakkua pillugit paasissutissanik katersineq, misissuineq paasissutissanillu tamakkuninnga nalilersueqqissaarneq, perorsaaneq pillugu ilisimatusarnermut paasissutissanillu immikkoortiterinermut ilaapput ulluinnarnilu sulineq pillugu sutigut ilisimatusartoqassanersoq ersersitsiniaqataasussaallutik, taamaaliornermut ilaatillugu ilikkagassatut pilersaarusianik atuartitseriaatsinillu ineriartortitsisoqassaaq, ineriartortitsinerlu sulisorisat ilinniarteqqinneqartarnerinut annertunerusumillu ilinniagaqarteqqittarnerinut suliaminnullu piukkunnarsartuarnerinut taammalilluni aallaaviusussaalluni.
Siunnersuut naapertorlugu, tak § 31, imm. 2, suliaqarfiusuni pingasuni taakkunani sulinissaq, perorsaaneq, naliliisarneq ilinniartitsisarnerlu pillugit institutimit ingerlanneqassaaq. (Perorsaaneq pillugu Intitut) Institutip suliassaasa makkua ilagissavaat:
ilinniartitaaneq tamarmiusoq pillugu paasissutissanik katersivissamik pilersitsineq ingerlatsinerlu
ilinniartitaanerit tamarmiusut eqqarsaatigalugit nalileeriaatsinik naliliisarnermilu atortussanik kiisalu uppernaasaariaatsinik ineriartortitsineq - tassunga ilaatillugit atuartut qitiusumit assigiinnik piumasaqaateqarfiusunik aalajangersagartalinnik atuartitaanerminni pissarsiarisartagaannik naliliisarneq kiisalu periaatsit atuarfiit iluminni piuartumik naliliisarnerminni uppernarsaasersuinerminnilu atugassaat, tak. siunnersuummi § 18.
perorsaaneq pillugu ilisimatusarneq nalunnaarsuinerlu atuarfimmi atuartitsinermik inerisaanissamik siunertaqartoq
ilikkagassatut pilersaarusianik ineriartortitsineq
atuartitsinermi atortussanik inerisaaneq IT-millu tunngavilimmik atuartitsinermik ineriartortitsineq
ilinniartitsisunik pisortanillu ilinniartitseqqittarneq annertunerusumillu ilinniartitsisarneq, (qulaani tamakkua pillugit eqqartorneqartut takukkit)
Institutip sulinerata kingunerisaanik naalakkersuinikkut allaffissornikkullu aalajangiinerit ilaatigut tunngavilersorneqarsinnaalissapput.
Perorsaanermik institutissap, Ilinniarfissuup Inerisaaviullu, Ilisimatusarfik suleqatigalugu, suliaassa annertusiartuaartinneqarnerisigut ataqatigiissarneqarnerisigullu, pilersikkiartuaarneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu institutissaq illutamigut aaqqissuussivigineqarnermigullu ilisimatusarfissap ataanut inissinneqartussatut naatsorsuutigineqarpoq.
Ukiumoortumik atuarfiit pisortaannik ataatsimeersuartitsisarnerit
Atuarfeqarneq pillugu iluarsaqqiinerup piviusunngortiterneqarnerata iluatsilluarnissaa qularnaarniarlugu pisariaqarluinnarpoq atuarfiit tamarmik sukumiisumik, aalajangersakkat nutaat kingunerisaanik allaffissorneq pillugu pissutsinik piareersagassanillu, paasissutissanik tuniorarneqartarnissaat, tamatumunnga atatillugu atuarfiit pisortaasa isumassarsioqatigiittarnissaat misilittagarilikkaminnillu imminnut tunioraqatigiittarnissaat ilaatinneqartassaaq. Tamanna pissutigalugu siunertarineqarpoq ukiumoortumik pikkorissartitsinernik imaqartitamik atuarfiit pisortaannut allaffissornikkullu aqutsinermi pisortanut, kommuninit tamanit inunnik marlunnik aallartitaqarfiusunik, ataatsimeersuartitsisoqartarnissaa, taammaliornermi iluarsaaqqinnerup ingerlanneqarnerani killiffigisat nalilersorneqartassammata ilanngullugulu perorsaaneq pillugu ineriartortitsinermut piareersaasiortarnermut naliliisarnermullu tunngasut eqqartorneqartassammata.
Qarasaasiarsorneq ungasissumullu attaveqaatitigut ilinniartitsineq
Susassaqarfik tamakkerlugu ¿ ilinniartitaanerup iluani attaveqaat ATTAT ilanngullugu ¿ TELE Greenland A/S-ip, kommunit KANUKOKA-p KIIIP-llu akornanni suleqatigiinnikkut sullisseriaatsip pitsaasup ineriartortittuarneqarnissaa siunertaavoq, tamatumanilu ilinniagaqarfinnut tamanut ingerlalluartumik sullissisinnaanissaq siunertaavoq. Atuarfiit siunissami atuartitsinermi najoqqutassaat, atuartitsinermi atortussiat, isumassarsiorfissatut atortussiat il.il. internettikkut pissarsiarineqarsinnaalissapput. Aammattaaq atuartut, ilinniartitsisut pisortallu tamarmik internet-imut e-mailimullu attaveqaateqarnissaat anguniagaavoq.
Atuarfinnit tamanit atuartitsisunik, qarasaasiamik pitsaalluinnartumik atuisinnaasussanik ilinniartitsisoqarnissaa pisariaqassaaq, tassungalu tunngatillugu atuarfinni qarasaasiarsornerup ineriartortinneqarneranut tapertatut qarasaasiarsornermut perorsaaneq pillugu diplom-itaaniarluni ilinniaqqiffissat aallartinneqareerput.
Qarasaasiaq atuartitsinermi atuartitsissutinut tamanut ilikkagaqarniarnermi atortut ilaattut ilaalersinneqassaaq kiisalu siunissami qarasaasiaq atuarfiit atuakkanik atorniartarfiisa perorsaaneq pillugu sullissinerisa pingaarnerit ilaattut ilanngunneqassalluni.
Ungasissumut attaveqaatitigut atuartitsineq annertusarneqassaaq inerisarneqarlunilu, taamaaliornikkut siunissami atuartut ilinniartitsisullu qarasaasiarsornermik atorluaalernissaminnut periarfissaqarlualeqqullugit. Minnerunngitsumik nunaqarfinni atuarfinni minnerusuni ilinniartitsinerup ilaatut ungasissumut attaveqaatitigut ilinniartitsineq siunissami atorluarneqarsinnaalissaaq.
Atuartitsinermi atortussiorneq
Maannakkut ingerlanneqalereersoq kalaallisut nutaanik ilinniusiorneq ingerlaannassaaq, ineriartorteqqinneqarluni annertusaavigineqarlunilu, atuartitsissutillu nutaat ¿Inuttut ineriartorneq¿ aamma ¿Upperisalerineq, isumaliutigeqqissaagassanillu sammmisaqarneq¿ ilinniusiorfigineqassapput.
Maannakkutuut annertutigisumik atuartitsissutinut ¿pinngortitalerinermut¿ tunngasunik ilinniusiornissaq pisariaqassanngilaq, atuartitsissummi tassani atuartitsineq annertunerusumik piviusut misileraanerillu tunngavigalugit ingerlanneqartassammat. Nunalli allamiut atuartitsissummi tassani ilinniusiaannik ilinniartitsisunut isumassarsiorfissatut atugassiaralugit kalaallisuunngortiterinissaq eqqarsaataavoq.
Aammattaaq atuarfimmi ilinniartitsisut isumassarsiorfigisassaattut atuartitsinermik aaqqissueriaatsinut/atuartitsinermilu periaasissanut tunngasunik atortussiortoqarnissaa pisariaqartinneqarpoq.
Takornartat oqaasiinik atuartitsinerup annertusaavigineqarnissaanut tunngatillugu tuluit oqaasinik atuartitsinermi atortussiornissaq pisariaqartinneqanngilaq, tassami nunani tuluttut oqaaseqarfiusuni ilinniusiat pitsaassut amerlasuullu pigineqareermata. Akerlianilli kalaallit qallunaallu oqaasiisa takornartat oqaasiisut atuartitsissutigineqarnissaanni atortussiornissaq salliutinneqassaaq.
Siunissami ilinniusiat amerlasuut internet aqqutigalugu iluaqutaasumik ilinniartitsisunit ataasiakkaanit pissarsiarineqarsinnaalissapput, aammattaaq attaveqaatip taassuma ilinniusiorluni suliaqarnermi siammarterinermilu annertuunerusumik atortorissaarutitut iluaqutigineqalernissaa siunertarineqarpoq.
Atuarfiit illutaat
Ineqarnermut Nunallu Iluani Piorsaanermut Pisortaqarfiup maanna atuarfeqarfiit illutamikkut nutaanik, iluarsaanernik allisarniarnerneqarnermikkullu sanaartorfigineqarnissaminnik pisariaqartitsinerat paasiniaaffigalugu misissuiffigeqqissaarpaa. Taamaaliornermi nutaamik sanaartoqqinnissat ilaatigullu illuutinik iluarsartuussinissat eqqarsaatigineqarput, kiisalu anguniarneqarpoq illuutit atuartitsinermi pitsaasumik avatangiiseqarnissamut pimasarisaasunut naleqqussarnissaat. Perorsaaneq tunngavigalugu avatangiisissatut piumasaqataasussanut tunngasut pillugit KIIIP aamma Inerisaavik suleqatigineqarput. Ilanngullugu suliani ataasiakkaani kommunit pineqartut suleqatigineqartarput.
Immikkut ittunik ineriartortitsinissat
Iluarsaaqqinnerup piviusunngortiterneqarnerata nalaani immikkorluinnaq iliuuseqarfigisassat makkunaniipput:
Ilikkagassatut pilersaarusianik inerisaaneq - atuartitsissutit nutaat imarisaannik aaqqissorneqarnerinillu pilersitsinissap pisariaqartippaa allarluinnarnik sukumiinerujussuarnillu ilusilinnik nutaanik ilikkagassatut pilersaarusiornissaq, maannakkumut piusunut naleqqiullugit ilinniartitsisunit atuartitsinissamut piareersaasiorluni sulinermi atortussatut atorneqarsinnaasunik.
Ineriartortitsinermi suleqatigiit - siunertaavoq sumiiffinni ataasiakkaani inuit suliassanik aaqqissueriaatsinillu nutaanik nalunngisaqarluinnartussat ilinniartinnissaat; taamaattumik pilersaarutaavoq kommunini tamani ineriartortitsineq pillugu suleqatigiissussanik ilinniartitaqarnissaq.
Nunaqarfinni atuarfiit - nunaqarfinni atuartitsinerup inerisarneqarnissaa immikkut malinnaavigineqarnissaminut pisariaqartitsissaaq taamaattumillu pilersaarutaavoq suliassamut siunnersuisussamik atorfinitsitsinissaq.
Atuartitsissutit mernguernartut pillugit - mernguernartut pillugit atuartitsineq atuartitsissutinut nutaanut atuartitsinermi ilaatitassatut eqqarsaataavoq aammalu sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutit imarisassaasa annertunersarissavaat; mernguernartut kulturilu pillugit sammisassat nukittorsarniarlugit, pilersaarutaavoq ukiuni pingasuni tamanna pillugu suliaqartussamik siunnersortimik atorfeqartitaqarnissaq.
Inerisaaviup sulisuinik piginnaanngorsaaqqinneq - Inerisaaviup sulisuisa siunissami naliliisarnermi, perorsaaneq pillugu ilisimatusarnermi, ineriartortitsinermi il.il. suliassat naammassiniartarneri peqataaffigisartussaavaat, tamannalu pillugu sulisut ingerlaavartumik taamatut sulinissaminnut piginnaanngorsartuarnissaat pisariaqarpoq.
Atuarfeqarneq pillugu iluarsaqqiinerup aqutsinikkut, allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu kingunerisassai
Piffissaq ilinniartitsisut suliffiat il.il.
Atuarfiup nutaamik ilusilimmik, pingasunik alloriarfilimmik atuartunillu klassinut ingerlaqatigiinnullu agguaasalernissamik kiisalu atuartitsinerup atuartitsissutinut ataasiakkaanut atuartitsissutillu akimorlugit eqaatsumik, aaqqissuunneqarnissaanik siunnersuutip pisariaqartilerpaa, piffissamik suliffiusussamik ukiumoortumik naatsorsueriaaseqarluni aaqqiisoqartalernissaa pillugu atuarfimmi ilinniartitsisut pisortallu nutaamik isumaqatigiissuteqarfigineqarnissaat. Isumaqatigiinniarnerit ukioq manna aallartinneqassapput. Aallaavittut piumasaqaataavoq piffissaq suliffik pillugu isumaqatigiissut nutaaq maannamut naleqqiullugu aningaasartuutaanerussanngitsoq.
Taamatut ilusiliinerup kingunerissavaa, atuartsisup maannakkumut naleqqiullugu atuartitsisarnini annertunerusumik alloriarfinni ataasiakkaani atuartitseqatini suleqatigalugit ingerlattalissagaa.
Ilinniartitsisut tiiminik atuinerat
Ilinniartitsisut tiiminik atuisarnerannut tunngatillugu aningaasaqarnikkut kommuninut Namminersornerusunullu kinguneriumaagai naatsorsorneqarput. Siunnersuutip tusarniaassutigineqarnerata malitsigisaanik Aningaasaqarnikkut Pisortaqarfik, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik kiisalu KANUKOKA ataatsimeeqatigiittarsimapput. Ataatsimiinnerit taakku tunuliaqutaralugit peqqussutissatut siunnersuutip aningaasaqarnikkut kinguneriumaagaanik naatsorsuinermi toqqammavissat isumaqatigiissutigineqarput, taakkualu aallaavigalugit kommuninut Namminersornerusunullu aningaasaqarnikkut siunnersuutip kinguneriumaagai missingersorneqarlutik.
Siunnersuummi takuneqarsinnaasutut piffissaq ikaarsaariarfik ukiunik 5-nik sivisussuseqassaaq (1. august 2002 - 31. juli 2007), piffissami tassani 7. klassimiit qummut atuartut malittarisassat maanna atuuttut naapertorlugit inaarsassavaat. Imaappoq aatsaat ukiumi atuarfiusumi 2007/2008-mi atuartut tamarmik tamakkiisumik peqqussut nutaaq naapertorlugu atuartinneqalissapput.
Peqqussutissatut siunnersuutip § 6, imm. 2-ni ukioqatigiiaani tamani tiimit ikinnerpaaffissaat aalajangersarneqarpoq. Ikinnerpaaffissaliussat taakku neqeroorutiginissaat kommunit pisussaaffigaat. Taamaammat § 6, imm. 2-mi tiimit amerlassusaat isigineqarsinnaapput tassaasut siunissami nuna tamakkerlugu tiimit ikinnerpaaffissaattut. Maannamutut kommunit tiiminik amerlanernik neqerooruteqarsinnaassapput.
Siunnersuummi tusarniaassutigineqartumi tiimit ikinnerpaaffissaattut siunnersuutit - annikitsitigut nikigassutit eqqaassanngikkaanni - nuna tamakkerlugu minnerpaaffiliussaasut maanna atuuttut assigaat. Imaappoq peqqussutissatut siunnersuummi tusarniaassutigineqartumi siunnersuutigineqarpoq tiimit ullumikkut 12. klassi ilanngullugu atuarnermut agguaanneqartartut siunissami ukiuni qulinut agguaanneqassasut. Tamanna anguneqarpoq ukioqatigiiaani ataasiakkaani tiimissat maannamut naleqqiullugit amerlineqarnerisigut.
Taamaammat piffissami ikaarsaariarfimmi tiimit ikinnerpaaffissaattut nalunaarsorneqartut peqqussummut atuuttumut naleqqiullugit amerlanerupput. Tamatumunnga pissutaavoq ukioqatigiiaani ataasiakkaani tiimissat amerlineqarsimammata, peqqussutissatut siunnersuutip nutaap ikinnerpaaffissaliussaanut naleqqiullugit, ilutigalugulu 11.-12. klassini - peqqussutip nutaap atuuttuulernerani 7. klassiniit qummut atuartut eqqarsaatigalugit - tiiminik atuisoqassalluni, klassit taakkua atuarnertik peqqussut atuuttoq naapertorlugu naammassisussaammassuk.
Taamaammat piffissami ikaarsaariarfimmi tiimit peqqussummi maanna atuuttumi amerlassusaat qaangingaatsiarlugit kommunit neqeroorutiginissaannut pisussaaffeqassapput.
Piffissami ikaarsaariarfimmi aningaasartuutaanerusussat ikilisarniarlugit siunnersuut kingusinnerusukkut allanngortinneqarpoq. Siunnersuummi iluarsartuuteqqitami matumani, tiimit amerlassusissaat aalajangersimasumik ikilisinneqarput, ukioqatigiiaani tamani tiimimik ataatsimik ilanngarneqarlutik, tamatumalu saniatigut piffissami ikaarsaariarfimmi aammattaaq 1. - 7. klassini tiimit sapaatip-akunneranut ataatsimik ilanngarneqarput. Taamaakkaluartoq sapaatip-akunneranut tiimissat klassit pineqartut peqqussut maanna atuuttoq naapertorlugu tiimissaannit amerlanerupput. Tassunga atatillugu aammattaaq eqqaamaqquneqarpoq, kommunit tiimit ikinnerpaaffissaannit amerlanerusunik tiimiliinissaminnut pisinnaatitaajuassammata. Tassunga tunngasumik eqqaaneqassaaq pissusiviusut ullumikkut atuuttut naapertorlugit tiimit atorneqartartut pinngitsoorani neqeroorutigisassanit amerlaneroqimmata, aamma kommunit piffissami ikaarsaariarfiusumissaaq immikkut aningaasaliiffigineqanngikkaluarlutik tiimit siunnersuummi siullermi ikinnerpaaffissaattut siunnersuutaasut neqeoorutigisinnaassammatigik.
Siunnersuummi iluarsartuuteqqitami aningaasartuutaanerusussat piffissami ikaarsaariarfiusumi ukiut 5-t tamaasa 6,7 mio-nit 8,6 mio-nillu akornanniissapput. Tapiissutitigut maannatut nalimmassaasoqassappat (70% miss.) nassatarissavaa ukiuni tulliuttuni 5-ni ukiut tamaasa 4,7 - 6,0 mio. kr. landskarsimut aningaasartuutaanerunissaat. Tamatumunnga sanilliunneqassaaq ukiumit atuarfiusumit 2007/2008-miit ukiut tamaasa annikinnerusumik aningaasartuutit tassaalissammata 8,9 mio. kr., tamatumalu nassatarisaanik kommuninut tapiissutit ikilinerat ukiut tamaasa 6,2 mio. kr-ulissammat.Imaappoq piffissami ikaarsaariarfimmi aningaasartuutaanerusut ukiut sisamangajaat ingerlaneranni matussuserneqarsinnaassasut, tamatumalu kingorna sipaakkat tiimit ikinnerpaaffissaasa amerlinissaannut atorneqarsinnaallutik - tamanna siunertamut naapertuuttut isigineqarpat.
Meeqqat atuarfiani klassini angajullerni atuartunut tapiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannik atorunnaarsitsineq:
Peqqussutip atorunnaarsinnartigut toqqaannartumik kommuninut tapiissutini 7 - 8 mio. kr. sipaarneqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut aaqqqissuussinerup atorunnaarneratigut atuarfinni kommunillu ingerlatsiviini allaffissornikkut ingerlatsinermi annertuumik sipaaruteqartoqassaaq.
Tapiissutit ukiumut aningaasarsiat aallaavigalugit annertussusilerneqartarput, taamaammat aaqqissuussinerup atorunnaarsinneratigut eqqugaanerpaasussat tassaapput isertitakinnerpaat. Maanna kisitsisaatigineqanngillat ilaqutariit qasserpiaat aaqqissuussinerup atorunnaarsinneratigut eqqorneqarumaarnersut, aamma aaqqissuussinerup atorunnaarsinnerata kinguneriumaagai qularnaatsumik naatsorsussallugit ajornarpoq. KANUKOKA suleqtigalugu misissorneqalerpoq ilaqutariit qassit aaqqissuussinerup atorunnaarsinneranik eqqugaajumaarnersut, tassunga atatillugu misissorneqassalluni ilaqutariit pineqartut isertitaannut tunngasut aamma illoqarfinnut nunaqarfinnullu agguaassimanerat. Misissuineq augustip naanerani/septemberip aallartinnerani naammassinissaa ilimagineqarpoq.
Piviusunngortitsiniarnermi ingerlatassat:
Iluarsaaqqinnerup kingunerisaanik piffissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit suliassanik ingerlatsineq annertusarneqassaaq, tamatumalu kingunerissavaa pikkorissartitsisarnermi, ilinniaqqitsitsisarnermi annertunerusumillu ilinniagaqaqqitsitsisarnermi, naliliisarnerni, ilisimatusarnermi allanillu sulianik aallartisaanermi aningaasartuutinik atuinerunissaq. Ukiuni 2002-miit 2005-imut annertunerusumik aningaasanik atuinerunissamut tamarmiusumut missingersuut ataani nalunaarsuiffimmi takuneqarsinnaavoq:
| Suliaq / ukioq | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 |
| Pikkorissartitsineq atuarfinni siulersuisut nunaqarfinni atuarfiit pisortaat timelærerillu ilinniartitsisut ilassutaasumik pikkorissarneri atuarfiit pisortaasa isumasioqatigiissinneri | 3.825.000 | 1870.000 | 3.800.000 | 735.000 |
| Ilisimatusarneq naliliinerlu ilisimatusarneq naliliisarfik | 3.250.000 | 3.280.000 | 2.900.000 | 3.295.000 |
| Inerisaanerit allat Ilikkagassatut pilersaarusianik inerisaaneq kommunini inerisaasut nunaqarfinnut siunnersorti mernguernartut pill. siunnersorti sulisunik ilinniartitseqqinneq DPU-mut immikkut aningaasartuutit il.il. | 2.925.000 | 2.000.000 | 2.400.000 | 1.870.000 |
| Katillugit | 10.000.000 | 7.150.000 | 9.100.000 | 5.900.000 |
Pikkorissartitsisarneq kiisalu ilinniaqqitsitsisarneq annertunerusumillu ilinniartitseqqittarneq
Peqqussutissap nutaap 2002¿mi atuutilinnginnerani paasissutissiinerit pikkorissaanerillu ingerlanneqartussat aallarnisarneqarnissaasa ataasiaannartumik aningaasaliinissaq pisariaqartippaat.
Ikaarsaariarnermi ilinniartitsisut pisortallu pikkorissartittarnerannut ilinniaqqittarnerannut qaffasinnerusumillu ilinniagaqaqqittarnerannut suliniutit amerlisinneqarnerat immikkut aningaasalersortariaqassaaq taamaaliornermilu ilanngunneqassapput nunaqarfinni atuarfiit pisortaasa timelærerillu pikkorissartinneqartarneri kiisalu atuarfiit pisortaasa pikkorissaatigalutik isumasioqatigiittarnissaat.
Perorsaaneq pillugu diplomitaarniarnerit, masterinngorniarnerit ph.d-tullu ilinniaqqittarnerit taamatut ilusilersorneqarsimatillutik amerlanerusunik aningaasaliinissamut pisariaqartitsissanngillat.
Naliliisarneq, uppernarsaasersuineq ilisimatusarnerlu
Siunnersuutip kingunerissavaa perorsaanermik institutip - qulaani eqqartorneqartutuut ilinniartitsisunik pisortanillu pikkorissartitsisarnerup, ilinniaqqitsitsisarnerup annertunerusumillu ilinniartitseqqittarnerup saniatigut - perorsaaneq pillugu ilisimatusarnerit atuartitsinermilu suliat pitsaassusaannik naliliisarnerit uppernarsaasersuinerillu suliarissagai. Taamaattunik suliaqarnissap aallartinneqarnissaanut, piffissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu ilisimatusarnermi, atorfinitsitassanik atorfinitsitsinermi naliliisarnernik uppernarsaasersuinermillu sulinissamut piareersaatinut aningaasaliinissat pisariaqartinneqarput.
Ilinniartitsisussanik ilinniartitsineq
Ilinniartitsisunngorniartarnerup allanngortinneqarnissaata siunnersuutigineqartup qanoq annertutigisumik aaqqissuussinikkut aamma/imaluunniit aningaasatigut pisariaqartitsiumaarnissaa maannakkut oqaatigineqarsinnaanngilaq.
Qarasaasianik atuineq
Qarasaasianik atuinerup annertusaaffiginerata atuarfimmik iluarsaaqqinneq kisiat tunngaviginngilaa, inuiaqatigiilli nalinginnaasumik ineriartortitaanerata ilaatut isigineqartariaqarluni. Tassunga tunngatillugu immikkut aningaasaliinerunissat qarasaasiarsornerup tungaatigut inuiaqatigiinnut tamakkiisumik aningaasaliinertut isigineqartariaqarput. Immikkut anguniarneqartariaqarpoq, nunaqarfiit tamaasa ungasissumut attaveqaatitigut ilinniartitsivineqarsinnaalernissaannut atugassanik aningaasaliisoqarnissaa.
Atuartitsinermi atortussat
Atuartitsissutinut atatillugu atortussanik aningaasartuuteqarnerunissaq naatsorsuutigineqanngilaq, tassami atuartitsissutinut nutaanut atortussanik pisariaqartitanik ineriartortitsinissaq sanaartornissarlu aningaasartuutitut ullumikkut atorneqartut nalilersoqqinneqarnerisigut matuneqarsinnaammat. Kisianni atuartitsinermi atortussanik inerisaaneq nutaaq siumut takorloorneqarsinnaavoq, maannakkullu aningaasatigut kingunerisinnaasai ataatsimut isigalugu naatsorsoruminaapput. Ilaatigut qarasaasiarsornerup ilinniusiornermi periarfissiineranik atorluaanerup kingunerisinnaavaa ilinniusianik pisinermi aningaasartuutit annikillisinneqarnerat.
Inuusuttunut ilinniarfinnut ingerlaqqittarneq
Iluarsaaqqinnermik piviusunngortitsinerup immikkut ittumik kingunerissavaa peqqussut maannakkut atuuttoq malillugu 11. klassimi atuartut kingulliit, aamma 10. klassimi peqqussut nutaaq malillugu atuartut siulliit, ukiumi atuarfiusumi 2006/2007-mi atuarnertik ataatsikkut naammassissammassuk. Tamanna ima paasisariaqarpoq ukioqatigiiaat marluiit ¿ atuartut tusintit marlussuit missiliorlugit amerlassusillit ¿ ilinniagaqarfinnut nangitsiviusunut ingerlaqqissasut. Taamaattumik pisariaqassaaq siumoortumik ilinniagaqarfiit taakkuninnga tigusisinnaassuseqarnissaasa qulakkeerniarnissaat atuartut taakku naammassisamik ilinniagaqartinneqarsinnaaqqullugit.
Tamatumunnga atatillugu misissorneqassaaq atuartut taamaaliornissaminnut piareersimasut 10. klassimiit ilinniaqqiffissanut allanut ingerlaqqissinnaanerannik periarfissiisoqarsinnanersoq. Nuummi atuartut GU-mut 10. klassimiit ikaarsaariarsinnaanerannik periarfissanik misiligaanissat piareersarneqarput, taamaaliornermilu misilittagaalersinnaasut piareersaatinut ilaatinneqarsinnaapput.
Pitsaassutsikkut iluaqutissarsiassat (pisariillisaanikkut iluaqutissarsiassat)
Atuartitsinerup eqaatsumik aaqqissuunneqartalerneratigut pisariillisaanikkut iluaqutissarsiat atuartunut pitsanngorsaatitut atorneqassapput.
Pitsaassutsikkut iluaqutissarsiat aallaavigaat ilinniartitsisut sulinerisa eqaatsumik aaqqissuunneqartalernissaat, ukioq kaajallallugu tiimissat tunngavigalugit pilersaarusiornikkut anguneqartussaq, tassungalu atalluni ilinniartitsisut alloriarfinni klassinilu suleqatigiiaarlutik atuartitsisalernissaat. Ukioq kaajallallugu tiimissat aallaavigalugit pilersaarusiornermi ajornanngilaq atuartut ingerlaqatigiit (holdit) amerlassusaasa nikerartinnissaat. Ilinniartitsisut suleqatigiit atuartitsinermi sammisassatut pilersaarusiukkat eqaatsumik peqataaffigisassavaat, taamaaliornikkullu qularnaarneqassalluni atuartut tamatigut ilinniartitsisoqatigiinnut ilaasut akornannit atuartinneqartarnissaat. Eqaassuseq suli annertunerulissaaq ilinniartitsisoqatigiit aningaasat ilinniartitsisunik taarteqarnermi atorneqartartut oqartussaaffigilerpatigik. Taamaalilluni ilimagineqarsinnaavoq siunissami tiimit atuartitsiviusut napparsimasoqarnera allamilluunniit peqquteqarluni sulinngitsoortoqarnera pissutigalugu taamaatiinnarneqartartut ikileriarnissaat.
Tusarniaaneq
Atuarfimmut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut una xx.xx 2001-imi tusarniaalluni makkununnga nassiunneqarsimavoq:
- Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiinut tamanut
- KANUKOKA
- KANUNUPE
- Qallunaat Nunaanni Ilinniartitaanikkut Ministeeriaqarfik
- Statsministerip Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu ataatsimiititaliaa
- IMAK
- PIP
- KIK
- DKIK
- Nunatsinni Sulisitsisut Kattuffiat
- SIK
- Utoqqaat Peqatigiiffiat
- Ilinniarfissuaq
- Ilisimatusarfik
- Knud Rasmussenip Højskolia
- Sulisartut Højskoliat
- Danmarks Pædagogiske Universitet
- Danmarks Tekniske Universitet
- Pitsaassuseq pillugu siunnersuisoqatigiit
- Siunnersuusiorluni sulinermi suleqatigiissitat sisamaasut ilaasortaanut tamanut
- Danmarks Lærerforening
- Skole og Samfund
- Innarluutillit Peqatigiiffiat
Siunnersuut kingusinnerusukkut Statsministeeriamut tusarniaassutigineqarpoq.
Tusarniaanermi akissutaasut
Tusarniaaffigisat oqaaseqaataat taakkununngalu tunngatillugu KIIIP-ip oqaaseqaatigisai suliamut atatillugu allaakkiami ataatsimut eqikkarneqarput, taanna KIIIP-imut saaffiginnilluni pineqarsinnaavoq. Taamaammat matumani taamaallaat ersersinneqassaaq, tusarniaaffigisat siunnersuut pillugu nalinginnaasumik ilalerillutik oqaaseqaateqarsimasut, tamatumalu saniatigut tulliuttumi oqaaseqaatigineqartut pingaarnersiorneqassapput:
Peqqussutip atuutilernissaata kinguartinnissaa:
KANUKOKA, IMAK aamma Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat (GA) assigiinngitsunik pissuteqarlutik peqqussutip atuutilernissaa kinguarteqqullugu inassuteqarput.
KANUKOKA-p oqaatigaa ukiumik ataatsimik kinguartitsinissamut pingaarutilinnik marlunnik pissutissaqartoq, tassaasut 1) ilikkagassatut pilersaarutit, atuartitsinissamik ilitsersuutit atuartitsinermilu atortussat inaarsarnissaannut pilersaarusiornissaq pilersaarutillu piviusunngortinnissaaa annertuumik ajornartorsiutaasoq aamma 2) peqqussutip aningaasaqarnikkut kinguneriumaagai erseqqissarneqanngitsut maannalu erseqqissarneqarsinnaanngikkallarlutik, tamannalu aatsaat pisinnaasoq pilersaarusiorneq ersarissoq piffissallu suliffissapnutaamik isumaqatigiissutigineqarnera piareerlutik imminnut sanilliunneqarsinnaalerpata. Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqassaaq atortussat naammassinissaannut pilersaarusiortoqareermat, taassumalu eqquutinneqarnissaa siunertarineqarmat. Aningaasaqarnikkutkinguneriumaagaanut tunngatillugu immikkut oqaaseqaatit innersuussutigineqarput.
IMAK-kip inassutigaa iluarsaaqqinneq piviusunngortikkiartuaarneqassasoq, misilittagaqalerneq ilutigalugu, soorlu misileraalluni ingerlatsinikkut, aningaasaqarnikkullu pisariaqartitat pissarsiarineqarnissaat ilutigalugu. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq tulleriiaartumik iluarsaaqqinnermik piviusunngortitsiartuaarneq aqukkuminaassaqisoq naligiinnginnernillu pilersitsissalluni. Tamatuma saniatigut eqqaaneqassaaq ikaarsaariarnermi aalajangersakkatigut ullormiit ullormut allanngortitsisoqarsinnaannginnera eqqarsaatiginerqareermat. Kiisalu atuarfiit ataasiakkaat annertuumik periarfissinneqarput ikaarsaariarneq aaqqissuussinnaallugu, sumiiffinni ataasiakkaani taamaaliornissamut periarfissat aallaavigalugilluinnarlugit.
Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata eqqaavaa, peqqussutip nutaap pitsaasumik aallarnisarneqarnissaa pingaarluinnartutut isigineqarmat iluatsitsiffiusutullu aallaqqaataaniilli misigineqallaqqunarmat, atuutilernissaanik 1. august 2002-miit 1. august 2003-mut kinguartitsinissaq immaqa eqqornerpaassasoq, ilinniartitsisut peqqussummik nutaamik paasinnilluarsimasut Atuarfitsialaallu imarisaanik tamakkiisumik ilisimasaqartut pisariaqartut atorfinitsinnissaat periarfissinneqarniassammat. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq pikkorissaanerit piviusunngortitsiniarnermilu suliniutit allat aqqutigalugit ilinniartitsisut atuarfik pillugu peqqussutip nutaap atuutilernissaanut piareersarniarneqarmata.
Immikkut atuartitsineq
KANUKOKA-p tusarniaanermut akissummini eqqaavaa kommunit annertusisamik immikkut atuartitsinermik tigusinissaat akerlerineqarmat, aamma sumiiffinni ataasiakkaani pisariaqartitat periarfissallu aallaavigalugit nammineerluni aalajangerneqartariaqarmat immikkut atuartitsinermut aningaasaliussat klassinik holdinilluunniit atuartitsinermut immikkoortissanersut. Tassunga atatillugu eqqaaneqassaaq peqqussummut tunngatillugu oqaaseqaatini allannguutissatut siunnersuut sooq siunnersuutigineqarnersoq nassuiarneqarmat. Taamaaliornermi ilanngunneqarpoq akisussaaffik, pisinnaatitaaffik akiliisussaanerlu imminnut malittariittariaqartut. Tamanna aamma tassaavoq kommuninik iluarsaaqqiilluni kommisionip pingaarnerusutigut tunngavigisaasa ilaat.
Meeqqat atuarfianni klassini angajullerni atuartut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata atorunnaarsinneqarnissaa
Aammattaaq KANUKOKA-p eqqaavaa, meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit tapiiffigineqartarnerat pillugu aalajangersakkat allanngortinneqassappata, tamanna pisariaqartoq ilaqutariit meerartallit tapiiffigineqartarnerat pillugu aalajangersakkat allanngortinneqarnerannut attuumassuteqartumik - atorunnaarsitsineq ilaqutariinnut meerartalinnut isertitakinnerusunut sunniuteqapilussaaq. Tamatumunnga atatillugu eqqaaneqassaaq, aaqqissuussinerup atorunnaarsinneqarnissaanik siunnersuummut tunuliaqutaammat aaqqissuussineq pisoqalisoorsimasutut isigineqarmat. Taamaattumik pissusissamisoorunnaarpoq aningaasat ikiorsiullugit meeqqat atuartitaanerminnut malinnaatinniarneqarnerannik naammassinninniarneq. Ukiut qulit atuartarnissamik aalajangersakkat eqqunneqarnerisigut aaqqissuussinerup taamaattup atorneqarsinnaanera taamaalilluni annikillisinneqareerpoq.
Ataatsimoortitsineq
KANUKOKA-p saqqummiuppaa isummerfigeqqullugu meeqqat sivikinnerusumik Kalaallit Nunaanniittartut tamakkiisumik akulerutsinnissaasa pinngitsoorani atuuttussatut aaqqitaanera siunertamut naapertuuttuunersoq. Taamatut immikkut aaqqissuussinissaq siunertamut naapertuuttut isigineqarsimanngilaq. Taamaaliornerup tunulequtaraa, atuartitsinermi oqaatsit pillugit aalajangersakkat nutaat atuartitsinerullu eqaatsumik atuartullu ataasiakkaat pisariaqartitaat tunngavigalugit aaqqissuunneqartarnissaanik periusissat kattukkaanni, sinaakkutissat atuartunut nunatsinni sivikikkaluartumik najugaqartunut pitsaasut pilersinneqareermata. Ilaatiguttaaq sioqqutsilluni nalileruminaattarpoq, atuartut sivikitsuinnarmik nunatsinniissanersut.
Atualernerup aallartittarneranut piffissaliussaq
KANUKOKA-p oqaatigaa ukiumik ataatsimik sioqqutsilluni atualertoqarsinnaasariaqartoq - meeraq taamaaliornissamut inerisimappat. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq siusinnerusukkut immikkut akuerineqarluni atualiaarnerusinnaaneq periarfissaqarsimasoq, periarfissarli tamanna peerneqarsimasoq - aqutariuminaaqisoq paasineqarmat. Ullumikkuttaaq meeqqap atualernissaminut inerisimaneranik pisariaqartumik misiliisarnissamut nukissatigut sillimmatigisat suliamullu atatillugu ilisimasat naammattut pigineqanngillat. Aammattaaq ernumagineqarsinnaavoq taama aaqqissuussinerup kommuninit angajoqqaanillu atornerlunneqarsinnaanera, meeqqerivinni inissaaleqititsinermut annikillisaatitut.
Atuartitaasussaatitaanerup annertussusaa
Statsministeeriap aamma Ilinniartitaanermi Ministeeriaqarfiup tusarniaanermut akissumminni oqaaseqaatigaat Namminersornerullutik Oqartussat ukiunik qulinik atuartitaasussaatitaaneq eqqussinnaassanngikkaat, tassami inatsisimmi pisinnaatitsissummi aalajangersagaammat meeqqat atuarfianni atuartitaasussaatitaaneq ukiunik qulingiluanik sivisussuseqartoq. Taamaammat KIIIP-ip siunnersuut allanngortippaa, ukioq kingulleq nammineq piumassuseq naapertorlugu pisussanngorlugu. Ilutigalugu ministeeriaqarfiit pineqartut isumaqatigiissuteqarfiginiarneqalerput inatsisip pisinnaatitsissutip allanngortinnissaanut periarfissarsiorluni, taamaaliornikkut Namminersornerullutik Oqartussat atuartitaasussaatitaanerup sivitsornissaanut aalajangersaasinnaaleqqullugit. Taama pisoqarpat Inatsisartut aalajangiffigisassatut siunnersuummik erseqqissumik saqqummiiffigineqassapput.
Ilinniartitaanermi ministeeriaqarfiup oqaaseqaatai allat:
Ilinniartitaanermi ministeeriaqarfiup tusarniaanermut akissumini eqqaavaa, siunnersuut saqqummiunneqartoq arlalitsigut pingaaruteqartutigullu Danmarkimi meeqqat atuarfiannit allaanerussuteqartoq. Tamakkua assersuusiorneqarput. Assersuutigineqartunut KIIIP-ip oqaaseqaatigisai suliamut atatillugu allakkiami qulaani pineqartumi ersipput. Taamaammat uani oqaaseqaatit pingaarnersaannaat ersersinneqassapput.
Oqaatsinut atuartitsinermi atorneqartunut tunngatillugu oqaatigineqarpoq, maluginiarneqarmat atuartitsinermi oqaatsit aamma tassaasinnaasut tuluit oqaasii aammalu tassunga atatillugu ministeeriaqarfiup naatsorsuutigigaa, Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiat pillugu inatsimmi nr. 577-imi, 29. november 1978-imeersumi § 9, imm. 1-imi qallunaat oqaasiisa sukumiisumik ilinniartitsissutigineqarnissaannik allassimasoq atuuttuassasoq. Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq piumasarineqartoq eqquutinneqarmat. Taamaalilluni siunnersuutip § 9, imm. 1-iani ersippoq atuartitsinermi oqaatsit tassaasut kalaallit qallunaallu oqaasii. Taamaalilluni qallunaat oqaasii atuartitsinermi oqaatsitut peqqussummut atuuttumut naleqqiullugu nuimanerusumik inissisimalerput. Tamatuma itisilerneqarneranut tunngatilligu § 9-mut oqaaseqaatit innersuunneqarput.
Aammattaaq eqqaaneqarpoq ilitsoqqussaralugu oqaatsit atuartitsissutigineqarnissaat pisussaaffiunngitsoq. Tamanna eqqorpoq, kisiannili peqqussummut maanna atuuttumut naleqqiullugu allannguisoqanngilaq, taannattaaq Ilinniartitaanermi ministeeriaqarfimmut tusarniaassutigineqarsimavoq taamanikkullu oqaaseqaateqarfigineqarsimanani. Ilitsoqqussaralugu oqaatsit atuartitsissutigineqarnissaannik kommunit pisussaaffilerneqannginnerannut pissutaavoq, atuartut kalaallisut qallunaatulluunniit ilitsoqqussaralugu oqaasiliunngitsut ilinniartitsisussaannik pisariaqartinneqartunik pissarsiniarnissaq ajornakusoortorujussuusinnaammat ajornavissinnaallunilumi. Tamatumunnga ilanngullugu eqqaasitsissutigineqassaaq atuartut kalaallisut qallunaatulluunniit ilitsoqqussaralugu oqaasiliunngitsut tamatumani pineqarmata. Kiisalu maannamut taamatut atuartitsisarnissamik pisariaqartitsisimaneq killilerujussuummat.
Aammattaaq eqqaaneqarpoq maluginiarneqartoq inaarutaasumik misilitsittarnerit atorunnaarsinniarneqartut, tamannalu Kalaallit Nunaanni ilinniarnertunngorniarfinni ilinniartunngortarneq aamma atuartitsissutit ataasiakkaat atuartitsissutigineqartarnerat pillugit Ilinniartitaanermi ministeeriaqarfiup nalunaarutaanut sunniuteqassammat taamatullu ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartunngortarneq pillugu nalunaarut nr. 742, 8. august 2000-imeersoq naapertorlugu Danmarkimi ilinniarnertuunngorniarfinni ilinniartunngortussanut sunniuteqassammat. Tassunga atatillugu eqqaaneqassaaq qanoq iliorluni naliliisoqartarnissaa erseqqissumik suli aalajangiunneqanngimmat. Siunnersuutaavoq tamanna pillugu Naalakkersuisut aalajangersagaliussasut. Malittarisassat taakkua aalajngersarneranni Danmarkimi malittarisassanut ataqatigiissaarisoqassaaq. Tassunga atatillugu aammattaaq eqqaaneqassaaq ikaarsaariarnermi malittarisassat pissutigalugit ¿ajornartorsiut¿ aatsaat ukiumi atuarfiusumi 2005/2006-imiit ¿atuutilersussaasoq¿.
Naggasiullugu Ilinniartitaanermi ministeeriaqarfiup eqqaavaa: ¿Ilinniartitaanermi ministeeriaqarfiup isumaa naapertorlugu siunnersuut annertungaarami, assinganik Danmarkimi iluarsaaqqiisoqassagaluarpat perorsaanikkut/suliamut atatillugu ilisimasalittatta akornanni tapersersorneqarnavianngikkaluarpoq.¿ Tamanna akissummi itisilerneqarsimanngilaq. Tassunga atatillugu eqqaaneqassaaq siunnersuummut ilaatigut tunngaviummata Danmarkimi inerisaalluni suliniutit siuarsimanerpaat ilutigalugulu Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiata iluarsaateqqinniarnerani Danmarkimi nunanilu allani ilisimaqarnerpaat isumasiortuarneqarsimammata, ilaatigut pitsaassuseq pilllugu siunnersuisartoqatigiit peqataaffiginerisigut.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit:
Kapitali 1-imut:
Kapitalip - peqqussummi atuuttumi kapitalimi immikkoortumi § 1, imm. 1-imi atuarfiup suuneranik aalajangersakkat - taarserpai.
§ 1-imut:
Aalajangersakkat taarserpaat maannamut peqqussutip atuuttup § 1-iata, imm. 1-ia atuarfiup suussusianik aalajangersagaasoq. Tassani erseqqissarneqarpoq atuarfik kommunip suliassarigaa, atuartitaanerlu akeqassanngitsoq, soorlu inatsimmi pisinnaatitsissummi taamatut aalajangersagaqartoq. Atuartitaanerup akeqanngitsuunissaata isumaanut innersuutigineqarput § 9, imm. 5 aamma 6 taakkununngalu ilaatillugit § 47, imm. 2-miit 5-imut. Atuarfik siunnersuut malillugu ukiut qulit atuarfiusartussaammat, atuarnerlu aallartittassammat meeqqap ukiumi arfinilinnik ukioqalerfiani aallartittassammat, maannamut peqqussutip atuartup atuartuussaguni aalajangersimasunik ukioqartussaatitaaneranik aalajangersagartai ilanngunneqanngillat. Siunnersuummi atuarfiup suuneranik aalajangersaanermi ilanngunneqarpoq atuarfik meeqqanut inuusuttunullu, atuartitaasussaatitaanerup ataaniittunik, atuarfiusoq.
Peqqussutip maannamut atuuttup § 1-imi imm. 2 aamma 3-mi oqaatsit pillugit aalajangersagartai peqqussummut siunnersuutip § 8-anit taarserneqarput.
Kapitali 2-mut:
Kapitalip kapitalitut immikkoortutut, peqqussummi atuuttumi § 2 atuarfiup siunertaanik tunngavianillu ilanngutaqarluni aalajangersakkat taarserpai.
§ 2-mut:
Aalajangersakkap peqqussutip maannamut atuuttup § 2-a taarserpaa, tassungalu naleqqiullugu annertuutigut allannguuteqarluni. Pissusissamisoorsorineqarsimavoq eqikkarluakkamik tunngaviusumik siunertaliornissaq, tassungalu ilaatillugit erseqqissunik atuartut ilikkagassaannut
tunngavissanik, ilinniartitsineq pillugu tunngavissanik atuarfiullu taamaaliornermi qanoq iliuuseqartarnissaanik ilanngussisoqartarnissaa siunnersuutaasimavoq. Aalajangersakkat taakku ingerlaannartumik, immikkoortuni ataasiakkaani atuartitsinermi siunertat ilusilersorneqarnerannut, atuartitsissutit ataasiakkaat atuartitsissutillu imminnut qanitariissut siunertaannut atuartitsinermilu anguniagassat siunertaasa immikkuualuttutut ilusilersorneqarneranni tunngaviussapput, tak. § 13. Aalajangersagaq FN-ip meeqqat piginnaatitaaffiinut tunngasunik aalajangersagaani isumaqatigiissutaasuni immikkoortoq 29-imit taperserneqarpoq.
Imm. 1-imi atuarfiup annertunerusutigut sulinermini anguniagassai nalunaarsorneqarsimapput.
Imm. 2-mi atuarfiup, atuartup ilikkagaqarniarnermini inuttut inooqataanermigullu piginnaasaminik ineriartortitsinermini, inerikkiartuutaasunik avatangiiseqarnissaanut pilersitsinissamik pisussaanera erseqqissarneqarpoq.
Imm. 3-mi erseqqissarneqarpoq atuarfiup qitiusumik pisussaaffigigaa, atuartut tunngaviusumik pisinnaasassanik iluaqutaasussanik, ilinniagaqarnissamut inuutissarsiutitaarnissamullu piareersarnermut kiisalu saqqummiusseriarsinnaanissaminnut piginnaasassaminnik inuiaqatigiinnilu inooqataanerminni atorsinnaasaminnik tamatigoortunik pissarsisinneqarnissaat. Oqaatigineqartoq ¿ilinniagaqarnissamut piareersarneq¿ aamma inuuneq tamakkerlugu ilinniartuarnissamut piareersarnerussaaq. Oqaatigineqartoq ¿inuutissarsiutitaarnissamut piareersarneq¿ paasineqassaaq aamma namminersortuulluni ingerlanissamut piareersarnerussasoq, tamatumunngalu ilaatillugu inuup nammineq suliffissamik aallartitseriarsinnaanera.
Imm. 4-mi oqaatigineqarpoq ulluinnarni atuarfimmi inooqatigiinnerup sulinerullu atuartut namminneq naleqassutsiminnik allallu naleqassusaannik ataqqinninnerat ineriartortitseqataaffigissagaa kiisalu akissussaassuseqarnermik suleqatiginnissinnaanermillu atuartut piginnaassusaat siuarsaaqataaffigissagaa.
Imm. 5-imi erseqqissarneqarpoq atuarfiup qitiusumik suliassamisut, atuartut kulturikkut inooqatigiinnikkullu ilisimasaasa inuiaqatigiinnullu akisussaassuseqarnerisa, ineriartortinneqarnissaat pisussaaffigigaa.
Kapitali 3-mut:
Kapitalimi atuarfiup ilusilerneqarneranik annertussusianillu aalajangersakkat tamaasa katersorneqarsimapput taakkulu peqqussutip atuuttup kapitaliini 2-mi 6-imilu eqqartorneqarput, imaqarlutillu ilinniartitsinerup atuarfeqarfiullu aaqqissugaanerat pillugu aalajangersakkanik.
§ 3-mut:
Ilusissatut siunnersuutigineqartup, atuartup atuarnermini ingerlatsinerata immikkoortiterneqarnermigut erseqqissuunissaa alloriarfiillu tamarmik naammassineqarneranni naliliisoqartarnissaa, qulakkiissavaa, tak. siunnersuummi § 18, taamaaliornikkut ingerlaavartumik, atuartut ataasiakkaat eqqarsaatigalugit, siunertalimmik atuarnerup ilikkagaqariartorniarnerullu pilersaarusiortuarnissaat anguniarneqarpoq.
Atuartitaanerup ukiumik ataatsimik marlunnilluunniit sivikillineqarnerata, maannamut ukiut aqqanillit aqqaneq-marlulluunniit atuartarnermut naleqqiullugu, kingunerissanngilaa atuarnerup suliassatigut imarisaata annikillisinneqarnissaa. Akerlianik atuartitaaneq eqikkagaanerusoq anguniarneqarpoq atuartut ilinniaqqinnissaannut ataqatigiissumik piareersarneqarnissaat taamaaliornikkut eqqarsaatigineqarluni.
Ukiup atuarfiusup siulliup nammineq piumassuseq tunngavigalugu ingerlanneqarsinnaaneranut tunngasut tunulequtaasunullu nassuiaatit nalinginnaasunik oqaaseqaatini tamatumunnga tunngasuni oqaaseqaatiniittut innersuussutigineqarput.
§ 4-mut:
Atuartitsinerup atuartitsissutinut atuartitsissutillu akimorlugit aaqqissuussaanera perorsaanikkut periutsinik tunngaveqarpoq. Taamaaliornerup eqaatsumik ukiumik atuarfiusumik pilersaarusiortarsinnaanissaq anguniarneqarpoq siunertarineqarporlu ilikkagaqarniarnermi avatangiisit ineriartortortuartut pilersinneqarsinnaanissaat. Taamaaliorneq meeqqat ataasiakkaat ineriartornissaminnut unamminartunillu pisariaqartitsinerannut ikorfartuinerussaaq, meeqqamullu imminut ilikkariartorniarnermi akisussaaqataanermik, suliassanik tunaartaqarluni sulinermut namminerlu peqataalluni ilikkariartornissamut ilinniagaqarniarnermullu ingerlatsiniarnermut tuniseqataassalluni.
Oqaatigineqartumi ¿atuartut klassinut inississorneqarnerat¿ erseqqissarneqarpoq klassi atuartut inooqatigiinnerminni pituttorfigissagaat. Oqaatigineqartumi ¿ atuartut atuartinneqassapput... ingerlaqatigiinni (hold-ini)..¿ aaliangerneqarpoq, atuartitsineq ingerlaqatigiinni pisassasoq, ingerlaqatigiillu atuartunit klassimit ataatsimit klassinilluunniit arlalinnit, pisariaqartitsineq soqutigisallu naapertorlugit, katiterneqarsinnaasut, taamaalillunilu ingerlaqatigiit inuttai klassimit ataatsimit tamarmiusumit pilersinneqarsinnaasut.
Atuarfiup nutaamik ilusilersorneqarnerata atuartitsinerullu nutaamik aaqqissugaanerata nutaamik sulinissaq pillugu ilinniartitsisut pisortallu akornanni isumaqatigiissusiortoqarnissaa nassatarissavaa, tamatumunnga atatillugu ilinniartitsisup maannakkumut naleqqiullugu atuartitsisarnini annertunerusumik alloriarfinni ataasiakkaani ilinniartitsisoqatini qanimut suleqatigalugit ingerlattalissavaa, tak. tamatumunnga nalinginnaasumik oqaaseqaatit aaqqissuussineq, allaffissorneq aningaasatigullu kingunerisassat ataanni allaaserineqartut.
Imm. 2 peqqussutip atuuttup oqaatsitigut inooqatigiinnikkullu ataatsimoortitsinermik siunertaanut erseqqissaataavoq, ilanngullugit tak. siunnersuummi § 8 imm. 1-imut oqaaseqaatit. Oqaatigineqartumi ¿amerlassusaannut naapertuuttumik agguaanneqarnissaat¿-ni isumagineqarpoq, atuartut kalaallisut ilitsoqqussaralugu oqaasillit atuartullu qallunaatut ilitsoqqussaralugu oqaasillit tamarmik klassinut ataasiakkaanut amerlassusertik naapertorlugu klassinut ataasiakkaanut amerlaqatigiissillugit naapertuuttumik agguarneqassasut. Atuarfimmi ukioqatigiinni ataatsini 40-nik atuartoqarpat, atuartullu ilaat 30-nik ilitsoqqussaralugu oqaaseqartuuppata ilaallu qulit allanik ilitsoqqussaralugu oqaaseqartuuppata, atuarfillu taakkuninnga inuttalinnik klassinik marlunnik pilersitsissappat, anguniarneqassaaq klassit marluk tamarmik ilitsoqqussaralugu kalaallisut oqaasilinnik 15-inik atuartulerneqassasut tallimanillu ilitsoqqussaralugu allatut oqaasilinnik tallimanik atuartulerneqassasut.
§ 5-imut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 19 taarserpaa. Atuartut amerlanerpaaffissaat 26-nut aalajangersarneqarpoq maannamut atuuttumi misilittakkallu naapertorlugit klassi atuartut ulluinnarni atuarfimmi inuunerminni pituttoqatigiiffigissappassuk amerlanerpaaffiusinnaasuummat.
§ 6-imut:
Aalajangersakkap maannamut peqqussutip atuuttup § 18-ia taarserpaa, allaassutigaluguli tiimit ikinnerpaaffissaasa tiimit atuartitsiffiusut 60 minutsikkaartut tunngavigalugit alloriarfinni tamani naatsorsorneqartalernissaat siunnersuutaammat. Atuartitsinerup nalunaaquttap- akunnikkaartumik naatsorsorneqartarnissaata kingunerisariaqanngilaa aamma atuartitsinerup taamatut sivisussusilikkamik ingerlanneqartarnissaa. Perorsaanermut tunngaviusut aallaavigalugit atuarfiit namminneq piareersarnerminni atuartitsisarnissat sivisussusissaat aalajangersartassavaat. Annerni taamaallaat atuartitsissutini pinngitsoorani atuartitsivissani atuartitsinissap sivisussusissaa nalunaarneqarsimavoq, tassami allamiut oqaasiisa pingajui nammineq toqqagassaammata. Taamaalilluni piffissap atuarfissap minnerpaaffissaa atuartunut taakkuninnga toqqagaqartunut qaffasinnerussaaq.
Atuartitsineq siunnersuummi § 15-imi § 16-imilu eqqaartorneqartoq, naammattusaammik ilitsoqqussaralugulu oqaatsinik atuartitsinermik imaqartoq, tiiminik atuartitsissutinik minnerpaaffissiinerup nalunaarneqartup nalinginnaasup avataaniippoq.
Imm. 3-mi aalajangersakkap periarfissiissutigissavaa, ingerlaqatigiinnik atuartortakitsunik pilersitsinermi perorsaaneq tunngavigalugu naliliinermi atuartitsissutini ataasiakkaani atuartitsissutiniluunniit qanitariissuni, tiiminik atugassanik ikilisaasinnaaneq. Taamaaliornerup periaaseq atuuttoq assigaa, klassinik atuartukitsunik pilersitsinermi tiiminik ikilisaaneq atuartitsissutini ataasiakkaani arlalinniluunniit atorneqartarmat, tak. KIIIP-ip kaajallaasitaa nr. 6/2000 tiiminik agguaassinermut ilitsersuutaasoq.
Aalajangersakkap imm. 4-mi eqqartorneqartup isumagaa, eqaatsumik piareersaasiortarnerup qularnaassagaa atuartut naammaginartumik sivisussusilimmik ullormut sapaatip-akunneranullu minnerpaaffissalimmik annerpaaffissalimmillu atuartinneqartarnissaat.
Siunnersuummi atuarneq tamaat tiimit atuartitaaffissat minnerpaaffissaat peqqussummi maanna atuuttumi atuarneq tamaat minnerpaaffissanit ikinnerulaarput. Piffissami ikaarsaariarfiusumi aammattaaq klassit siullit 7-t tiimissaat ikilineqarput. Tamatuma tunuliaqutaa pillugu oqaaseqaatini nalinginnaasuni siunnersuutip aningaasaqarnikkut kingunerisassai pillugit immikkoortoq innersuunneqarpoq.
Nukiit ilinniartitsisut tiimiinut manna tikillugu avitsilluni atuartitsisarnermut, immikkut aaqqissukkamik kalaallit oqaasiinik qallunaallu oqaasiinik atuartitsisarnermut 12. klassimilu atuartitsisarnermut, atorneqartartut taamaalillutik siunissami aamma ingerlaqatigiit (holdit) pilersinneqartarnissaannut atorneqartussatut ilanngunneqarsimapput.
§ 7-imut:
Peqqussummi atuuttumi § 17 taarserpaa.
Imm. 1-ip aallaavittut aalajangersarpaa sapaatip-akunneranut ulluni tallimani imaluunniit arfinilinni atuartitsisarnissaq toqqarneqassasoq.
Sapaatip-akunneranut ulluni tallimani atuartitsisarneq nalinginnaasumik qinerneqartarmat, imm. 2-mi aalajangersakkap atuarfiit sapaatip-akunneranut ulluni tallimani atuartitsisartut periarfississavai annertuumik eqaatsumillu pilersaarusiorsinnaanngorlugit, soorlu ilinniartitsisunik avataaniit tikeraartitanik atuisarnissamik kiisalu atuartunut immikkut pikkorissaanermik ingerlatsinissamik ilinniartitsisunullu immikkut aaqqissuussilluni ilinniartitseqqissinnaanissamik.
Imm. 3-p peqqussummi atuuttumi § 17, imm. 2 taarserpaa. Siunnersuutip anguniagaanut, ukiumik atuartitsiffissamik eqaannerusumik pilersaarusiortarnissamut naapertuuttumik kommunalbestyrelsinut aamma/imaluunniit atuarfinnut ataasiakkaanut maannakkut aalajangigassanngortinneqarpoq sapaatip-akunnerini qassini ukiumut atuartitsisoqartassanersoq, taamaalilluni tunngaviusumik sapaatip-akunnerini 40-ni atuartitsisarneq sanioqqunneqarsinnaasoq atorunnaarpoq. Aalajangersakkat maanna atuutut assiginagit siunnersuummi aalajangersakkat nassatarissavaat piffissaq minnerpaamik atuartitsiffissaq il.il. pillugit aalajangersakkat sanioqqunneqarsinnaajunnaarnerat.
Imm. 4 peqqussummi atuuttumi § 17, imm. 3-mut allannguuteqarani naapertuuppoq. Atuanngiffissanik Naalakkersuisut ukiup atuarfiusut sivisussusissaasa sinaakkuserneqartarnera maannamut atuuttutut aaliangersaavigisassavaa. Taamaalilluni periarfissaqarpoq ullut atuanngiffissat amerlassusissaanik aaliangersaasinnaaneq aammalu Naalakkersuisut inaarutaasumik misilitsittarnerit ingerlanneqarnissaat tunngavigalugu aasakkut atuanngiffissat atuarfinnu misilitsiffiusussanut tamanut atuuttussatut aallartiffissaat aalajangersaaffigisinnaavaat.
Kapitali 4-mut:
Kapitalimi aalajangersakkat atuartitsinerup imarissaanut atuartitsissutit ataasiakkaat atuartitsissutillu qanitariissut aaqqissugaanerannut tunngasut tamarmik katersorneqarsimapput, ilanngunneqarpullu atuartitsinerup annertunerusutigut aaqqisugaanera ilusilersorneqarneralu. Peqqussutip atuuttup kapitaliata aappaaniipput atuartitsinerup aaqqissugaanera pillugu aalajangersakkat sinnersuutip massuma assigisaanik imaqartut.
§ 8-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 1, imm. 2 aamma 3 taarserpai maangalu nuunneqarsimalluni, pissutigalugu atuartitsinermi oqaatsinik aalajangersakkat perorsaaneq pillugu atuartitsinerullu imarisaa pillugu isiginneriaatsimik tunngaveqarmata. Kalaallisut oqaatsit oqaatsitut pingaarnertut isigineqarnerat taamaalilluni allanngortinneqanngilaq, atuartulli ilinniagaqaqqinnissaminni oqaatsitigut piginnaasassaat eqqarsaatigalugu pisariaqartinneqarsimavoq oqaatsit arlallit atuartitsinermi atugassatut atuarfimmut eqqunneqareernissaat.
Imm. 1 malillugu kalaallit qallunaallu oqaasiisa atuartitsinermi atorneqarnissaasa ilitsoqqussaralugu oqaatsit atorlugit atuartitaanissaq qulakkiissavaa. Taamatuttaaq oqaatsit marluk atorlugit atuartitsinerup ilitsoqqussaralugu oqaaserinngisanik ilikkariartornissaq pitsaanerusumik periarfississavaa.
Aalajangersakkap kingunerissavaa naammattumik annertussusilimmik atuartunut tamanut qanorluunniit oqaatsinik tunulequtaqaraluartunut, oqaasertaartitsiniarluni oqaatsinik taakkuninnga marluinnik atuartitsinermi atuisussaatitaanermik pisussaatitaaneq. Taamaattumik siunertaanngilaq atuartitsineq tamatigut marlunnik oqaaseqarluni ingerlanneqartassasoq, siunertaavorli atuartup atuartulluunniit eqimattakkaat oqaatsit piginnaariigaat oqaatsillu pisariaqartitaat atorlugit atuartitsinermik ingerlatsisarnissaq.
Kalaallit oqaasiisa qallunaallu oqaasiisa atuartitsinermi atorneqarnerisa kinguneriinnassanngilaa, ilinniartitsisut atuartullu atuartitsinerup ingerlanerani oqaatsinik taakkuninnga marluinnik atuisarnissaat, kingunerisassaasali aamma ilagissavaat atuartitsinermi atortussianik aamma paasissutissianik oqaatsit taakku marluk atorlugit sanaanik, atuartitsinermi annertuumik atuisoqarnissaa. Tamatuma aammattaaq nassatarissavaa, ilinniartitsisut atuartitsinerminni oqaatsit arlaannik naammattumik atuisinnaanngikkaluarlutik taamaliornermikkut atuartitsinerminni oqaatsinik taakkuninnga ilaatitsisinnaanerat.
Atuartut kalaallisut oqaasillit oqaasiliunngitsullu akuleriissillugit maannamut aalajangiunneqarsimasutut atuartinneqartarnissaat tunngavigiinnarneqassaaq, tak. § 4, imm. 2, aamma kalaallit qallunaallu oqaasiisa atuartitsinermi oqaatsitut inissinnerisa, ilutigalugulu oqaatsinik atuartitsinerup atuartut pisariaqartitaat naapertorlugu ingerlaqatigiiaarilluni ingerlanneqarnissaata, oqaatsit marluiusut tamaasa periarfissilluassavaat, atuartullu tamaasa oqimaaqatigiimmik oqaatsit aappaannik pissarsinissaat periarfississallugu. Atuartut Kalaallit Nunaannut nuussimasut kalaallisullu piginnaasaqariinngitsut naammattusaammik kalaallisut atuartinneqarnissaat aamma periarfissaqartinneqassaaq, tak. § 15, imm 1, nr. 3, kiisalu atuartut ilitsoqqussaralugu kalaallisut qallunaatullu oqaasiliunngitsut, ilitsoqqussaralugu oqaatsiminnik ilinniartinneqartarnissaat periarfissaajuassalluni, tak. § 16.
Imm. 2 malillugu tuluttut oqaatsit aamma atuartitsinermi atorneqarsinnaapput.
Taamaaliorsinnaanerup siunertaraa oqaatsit taakku nalinginnaasumik, atuartitsinerullu
avataani, atuartunit atorneqarnermikkut ilikkariartuaarneqarnissaat. Atuartitsissutinik
tuluttuunik atuineq atuartitsinermi oqaatsinik taakkuninnga ilaatitsinertut isigineqassaaq.
§ 9-mut.
Aalajangersakkat nutaajupput, taakkunanilu alloriarfiit pingasuusut atuartitsinermi imarisassaasa aalajangersagartai katersorneqarsimapput.
Imm. 1-imi atuartinneqarnerup tamarmiusup ingerlanerani atuartitsissutit suunersut sinaakkusersorneqarsimapput.
Oqaatsinik atuartitsissutit allamiut oqaasiisa pingajuannik ilaneqarsimapput, taakkulu neqeroorutigineqassapput, tak. § 12-imut oqaaseqaatit. ¿Allamiut oqaasiisa pingajuannik¿ taasineq tunngaveqarpoq kalaallit oqaasiisa pingaarnertut isigineqarnerannik, tak. § 9, imm. 1 inatsimmi nr. 577 29. november 1978-imeersuni Namminersornerulluni Oqartussat pillugit. Qallunaat tuluillu oqaasii taamaalillutik kalaallit oqaasiinut naleqqiullugit allamiut oqaasiisa siulliattut aappaattullu isigineqarput.
Inuiaqatigiit pillugit atuartitsineq kulturimik, oqaluttuarisaanermik, inuiaqatigiit pillugit atuartitsinermik inuiannullu tunngasunik nunalerutinik imaqarput. Atuartitsissutit ataasiakkaat ilikkagassatut pilersaarusianiittut, tak. § 13, imm. 2, angajullerni immikkut atuartitsissutigineqarnissaat periarfissiissutigineqassaaq.
Pinngortitalerineq fysik/kemiimik, uumassuseqartulerinermik pinngortitaq tunngavigalugu nunalerutinik, ulloriariornermik teknologimillu imaqarpoq. Annerni atuartitsinermi atuartitsissutini ataasiakkaani pingaarnerusutut isigisani atuartitsissutinik immikkoortiterilluni atuartitsisoqartarsinnaanera ilaatinneqassaaq, tak. § 12, imm. 2.
Inuttut ineriartorneq atuartitsissutaavoq nutaaq, atuartitssutillu taassumap kissaatigisaasut naammassiniartussaavai atuartut imminnut ataqqinerisa annertusarneqarnissaat akisussaaqataanermik ilinniagaqarnissaat akisussaaqataallutillu anguniakkaminnik angusiniarnerminni suliniuteqalersinnaanissaminnut akisussaaqataasutut misigisimalersinneqarnissaat, kiisalu imminut allanullu paasinninnissamut sakkussaminnik ilinniartinneqarnissaat. Atuartitsissutit mannamut ilinniarneqartussat ukuusut: kinguaassiornermut tunngasunik nassuiaaneq, peqqinnissamik ilinniartitsineq, ilaqutariinnermut tunngasunik ilisimasaqarneq, inuulluarniutit aalakoornartut/ikiaroornartut pillugit paasititsiniaaneq, ilinniagaqarnissaq inuutissarsiutillu pillugit paasisitsiniaaneq aamma ilisimasassat sulinermut tunngasut saniatigut misigissutsit tarnillu pissusiinik sammisassat atuartullu nammineq inuttut ingerlaniarnermini piareersaasiortarnissaa ilaatinneqassapput.
Atuartitsissutit sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat aqqutigalugit qulanaarniarneqarpoq atuartitsissutini mernguernartuni tamatigoortumik atuartitsisinnaaneq, atuartitsissutillu makkuusinnaapput: erinarsorneq, isiginnaartitsineq, qitinneq, qalipaaneq, assiliineq, tusagassiuutilerineq, marriorneq, assassorneq, amerineq amernerlu mersorneq, sananeq sanalunnerlu, iganeq, qaanniorneq qamusiornerlu, immakkut angalaarneq, aalisarneq piniarnerlu kiisalu timersuutitoqqanik nutaanerusunillu timersorneq. Aammattaaq atuartut ilikkagaqarniarnerannut ilaatillugu sumiiffinni toqqakkanut ilaatinneqarsinaapput atuarfiup avataani atuartut ukiuinut naleqquttut kulturimut, inooqatiginnermut inuutissarsiornermullu tunngasut. Siunertarineqarpoq sumiiffinni ataasiakkaani periarfissat inuillu pisinnaasaqarluartut atuartitsissutit qulaani taaneqartut ingerlanneqarneranni atorluarneqarnissaat. Sumiiffinni ataasiakkaani toqqakkat ukioqatigiiaani nukarlerni annertunerusumik atuarfinnit aalajangerneqartassapput, alliartornerannili atuartut namminneq kissaataat tunngaviussallutik.
Imm. 2-mi erseqqissarneqarpoq atuartitsissutini suugaluartuniluunniit mernguernartulerineq atuartitsinermi pinngitsoorani ilaatinneqassasoq. Taamaaliornerup tunngavigaa atuartitsissutinik suugaluartuniluunniit ilinniartitsinermi aallaaviusarmat, mernguernartut ilikkarniarnermut ikorfartuutaasarnerat, aamma atuartitsineq sunaluunniit imminermini mernguernartunik imaqartarmat. Mernguernartulerineq atuartitsissutinut ilikkagassatut pilersaarutini tamani ilaatinneqartussatut suliarineqassaaq.
Imm. 3-mi erseqqissarneqarpoq atuartitsissutini tamani IT atuartitsinerup ilaatut atuartitsinermilu atortutut ilaatinneqassasoq. IT ullutsinni atortuuvoq sutigut tamatigut atorneqartoq soorlu ilinniartitaanermi, inuutissarsiutinik ingerlatsinermni inuiaqatigiittullu inuunermi tamarmi, taamaattumillu tamanna atuartut atuartinneqarneranni ersersinneqassaaq. IT-mik suliaqarneq atuartitsissutinut ilikkagassatut pilersaarutini tamani ilaatinneqartussatut suliarineqassaaq.
Imm. 4-mi erseqqissarneqarpoq piffissap atuartitsinermut atorneqartup ilaa allatut aaqqissuussinermik ingerlataqarluni atorneqassasoq, imaappoq periaasitoqqat klassikkaartumik atuartitsissutikkaartumillu atuartitsinerit assiginagit. Tamatumani siunertaavoq atuartut suleriaatsinik suleqatigeeriaatsinillu assigiinngitsunik amerlasuunik ilinniartinneqarnissaat aammalu atuartitsissutit ataasiakkaat ataqatigiinnerannik paasisaqarnissaat, kiisalu aalajangersimasunik sammisassanik itisilerinissamut periarfissinneqarnissaat.
Imm. 5-imi 6-imilu aalajangersakkani atuartut angalasarneri, paasisassarsiorluni angalasarnernut, tammaarsimaarnernut, atuartut pinngitsoorani peqataaffissaannut, atuaqatigiillu angalaaqatigiitsinneqarnerannut, piumassuseqarneq tunngavigalugu peqataaffigineqarsinnaasunut, immikkoortiterneqarput.
Imm. 5 tunngavigalugu angalanerit soorlu oqaatsit pillugit atuartunilluunniit paarlaasseqatigiinneq tunngavigalugit klassikkaarluni imaluunniit ingerlaqatigiikaarinikkut (hold-ikkaarluni) angalanertut aaqqissuunneqarsinnaapput, taamaaliornerni atuartitsineq angalanernut ilaatinneqassappat. Taamaattumik taamaaliornerni atuartut atuartussaatitaapput.Pissutsit immikkut ittut tunngavigalugit atuarfiup pisortaata atuartup peqataanngitsoornissaa akuersissutigisinnaavaa. Taamaattoqartillugu atuarfiup atuartoq immikkut aaqqissuussamik atuartissavaa. Kommunalbestyrelsi anguniagassanik sinaakkutissanillu aalajangersaassaaq, tassungalu atuarfiup taamaaliortitsisarnermini aningaasartuutissatut sinaakkutissai ilanngunneqassapput. Tamatuma kingunerissavaa kommunalbestyrelsip sinaakkusersortariaqarmagu atuarfiit ataasiakkaat atuartitsinerup ilaata qanoq annertutigisup atuartut angalasernerinut, paasisassarsiorluni angalasarnernut atuaqatigiillu angalaaqatigiinnerannut, atorneqartarnissaa. Taamaaliortarneq atuarfiup atuartitsinissaminut § 42, imm. 3 tunngavigalugu pilersaarusiaanut atuarfimmilu siulersuisut akuerisassaanut ilaatinneqassaaq. Akiliuteqartarnissamut apeqqutit § 47, imm. 2-miit 5-mut aalajangersakkat tunngavigalugit iluarsiivigineqartassapput.
Imm. 6-imi aalajangersakkap, atuarfiup atuartut angalasarnissaannik, atuartitsinermut nalinginnaasumut illuatungiliutitut, periarfissiinissaa tunngavilerpaa. Angalanerup siunertaa atuarfiup siunertaata iluaniissaaq kisiannili klassimi ingerlaqatigiinnilu nalinginnaasumik atuartitsinermut taputartuunneqassanani. Atuartut taamatut peqataanissaat atuartitsinerup ingerlaneranut nalinginnaasumut malinnaanissamut millisaataasanngilaq. Assersuutigalugu atuartut erinarsoqatigiivi nunanut allanut unammiartorsinnaapput kiisalu klassit ingerlaqatigiilluunniit kulturi pillugu paasisassarsiorlutik illoqarfissuarnut angalasinnaapput. Atuaqatigiit angalaqatigiinnerat nammineq piumassuseq naapertorlugu peqataaffigineqarsinnaavoq. Atuartut angalanernut taamaattunut peqataanngitsut, atuarfiup immikkut aaqqissuussiffigalugit atuartissavai. Kommunalbestyrelsip taamaaliorsinnaanermut sinaakkusiussaasa iluanni atuarfiup siulersuisui malittarisassiorsinnaapput. Akiliuteqarnissamut apeqqutit § 47, imm. 2-miit 5-imut aalajangersakkat tunngavigalugit iluarsiivigineqartassapput.
Imm. 7-imi aalajangersakkap atuartut pinngitsoorani atuartitaanissap siornatigut kingornatigullu, sammisassaqartitaanissamik neqeroorfigineqarnissaannut periarfissippai. Sammisaqartitsinerit perorsaaneq pillugu anguniagassanik aalajangersimasunik angusaqartitsiniarnertut piareersarneqarsimassapput, atuartitsinermullu nalinginnaasumut ikorfartuutaallutillu ilassutaassapput. Assersuutigalugu suliaqartitsinerit atuartut mernguernartut pillugit itinerusumik sammisaqarsinnaanerannik periarfissiissapput, ilaatigullu angerlarluni ilinniagassanik allanillu suliassanik ikiorsiinertut ingerlanneqarsinnaallutik. Aalajangersagaq taamaalilluni maannamut atuuttunik isornartorsiorneqartuartunillu, atuarfimmi paaqqinnittarnernik aaqqissuussinissamut tunngavissiinngilaq. Taamaalilluni aalajangersakkap qularnaagassatuaraa, atuartut akunnerni pinngitsooratik atuartinneqarfissamik siuliini kingorninilu pitsaasumik neqeroorfigineqarnissaat.
Aalajangersakkap siunertarinngilaa Inatsisartut sunngiffik pillugu peqqussutaata neqeroorutitaasa ikilisarneqarnissaat. Tamatumunnga ilanngullugu § 49, imm. 2-mi ikaarsaariarnermi aalajangersakkat, aalajangersakkallu allat tamatumunnga tunngasut, innersuussutigineqarput.
§ 10-mut,11-imut 12-imullu.
Aalajangersakkat nutaajupput imarisamikkullu maannamut atuuttunut §§-inut 5, 6, 7 aamma 8-mut taartaallutik. Atuartitsissutit immikkoortiterneqarnerat peqqussutissamut siunnersuummi ilanngussami 1-imi takuneqarsinnaapput.
Siunertaavoq nukarlerni atuartitsineq annertunerusutigut atuartitsissutinik ataasiakkaanik atuartitsinertut ingerlanneqassanngitsoq, ingerlanneqassasorli soorlu atuartitsissutit ataasiakkaat akimorlugit, qulequttat ataasiakkaat tunngavigalugit piareersariikkanillu anguniagaqarluni qulequtsiillunilu ingerlatsinikkut, tak. § 9, imm. 4.
Atuartitsissutinik aaqqissuussinissamik siunnersuutip tunngavigaa ukiukinnerusunik atuartitsinermi atuartitsissutinik aalajangersimasunik annertunerusumik isiginnilluni atuartitsissutinillu qanitariissunik atuartitsisarnissaq, atuarnerlu sivitsoriartortillugu atuartitsissutinut ataasiakkaanut ersarinnerusumik immikkoortitsinissaq angujartuaarneqassasoq. Taamaaliornissamut ilitsersuutit qanorlu iliuuseqarluni taamaaliornissamut tikkuussissutit ilikkagassatut pilersaarusianut ilanngullugit suliarineqassapput.
Kalaallit qallunaallu oqaasiinik atuartitsineq ukiup atuartinneqarfiup siulliup aallartinneraniit ingerlanneqalereertassaaq. Taamaaliornermut ilaatillugu tuluit oqaasiinik allamiullu oqaasiinik sammisaqartitsilluni ineriartortitsinikkut oqaasertaartitsiniarnermik aaqqissuussisoqartassaaq. Sammisaqartitsinerit siunertaraat atuartut oqaatsinik allanik oqaatsitut nalinginnaasumik atuartinneqarfiginngisaminnik, tusarnaarnissaminnut misilittaanissaminnullu sungiussitinniarnissaat, assersuutigalugu erinarsorneq pinnguarnerlu aqqutigalugit. Tuluttut atuartinneqarneq ukiut atuarfiusut sisamaanniit aallartittassaaq, ukiullu atuarfiusut arfineq- pingajuanni allamiut oqaasiisa pingajui qinigassatut neqeroorutigineqartassapput. Neqeroorutit taakku tyskit franskilluunniit oqaaserisinnaavaat, oqaatsilli allat aamma ilinniartitsisussanik pissarsisinnaaneq apeqqutaatillugu neqeroorutigineqarsinnaapput.¿Oqaatsit pingajuattut¿ oqaatigineqartup tunulequtaa § 9, imm. 1-imi takuneqarsinnaavoq.
Kalaallit oqaasiinik ilikkagassatut pilersaarutinut ilitsoqqussaralugu kalaallisut oqaaseqanngitsunut kalaallit oqaasiinik atuartitsinissaq pillugu tapiummik ilanngussisoqassaaq, taamatullu qallunaat oqaasiinik ilikkagassatut pilersaarutinut qallunaatut oqaasillit qallunaat oqaasiinik atuartinneqartarnissaat pillugu tapiummik ilanngussisoqassalluni.
Nukarlerni upperisalerinermik isumalioqqissaarnermillu ilinniartitsineq annertunerusutigut kristumiussuseq pillugu ulluinnarnilu ileqqorisassat pillugit oqaloqatigiinnernik aallaaveqassapput. Akullerni ilinniartitsinermi kristumiussusiinnaanngitsumik, upperisalli allat aamma pillugit ilinniartitsisoqartassaaq, kiisalu isumalioqqissaarnermi ileqqussarititalerinermi ileqqorissaarnissamullu tunngasut apeqqutit nalinginnaasut ilinniartitsinermi ilaatinneqartassallutik, angajullernili tamakkua saniatigut aamma isumalioqqissaarnermut tunngasut upperisanit aallaaveqanngitsut silarsuarmillu avatangiisitsinnik paasinneriaatsit allat ilaatinneqartassallutik.
Taaguutit upperisalerineq aamma isumalioqqissaarneq maannamut taaguutaasut kristumiussuseq pillugu ilisimasassat aamma upperisarsiorneq taarserpaat. Taamaaliornikkut kristumiussutsimik ilinniartitsinerup pingaartinneqarnerata millisarneqarnissaa siunertarineqanngilaq, atuartitsissutilli eqqartugaasa saqqummersinniagaasalu annertunerulersinneqarnissaat pineqarluni, aamma tak. § 13-imut oqaaseqaatit.
Inuiaqatigiilerinermi pinngortitalerinermilu atuartitsineq pillugit tak. § 9-mut oqaaseqaatit.
Atuartitsissutit qanitariissut inuttut inerikkiartorneq aamma sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat atuartitsissutigineqarnissaat pillugit aamma tak. § 9-mut oqaaseqaatit.
Aalajangersakkani atuuttuni atuartut angajulliit sammivinnut assigiinngitsunut agguarneqartarnerat atorneqassanngilaq. Atuartup nammineq atuartitsinermi unamminartitaminik ingerlatsiniarnera ingerlaqatigiiaarinikkut atuartorlu peqatigalugu atuartitsinissamik piareersaasiornikkut anguniarneqarsinnapput.
§ 13-imut:
Aalajangersakkap imarisamigut taarserpaa peqqussummi maannamut atuuttumi § 9, imm. 2.
Kristumiussutsimik atuartitsinerup siunertaa peqqussummi maannamut atuuttumi § 9-mi imm. 1-imi nalunaarneqarsimasoq peerneqarpoq, atuartitsissutit upperisalerineq aamma isumalioqqissaarneq siunissami ersersinniakkamikkut annertunerulersinneqassammata taassumalu avataatigut ilisimasaqalerfigalugu atuartitsissutitut allatulli ilaatinneqalissammata, tak. oqaaseqaatit §§ 10-miit 12-mut tunngasut. Atuartitsissutip nukittorsarneqarnerata malitsigisaanik atuartitsissutillu akimorlugit aaqqissuussisarnissamik anguniakkat tunngavigalugit atuartitsissut atuartitsissutinut allanut ilaatinneqartartussaammat, tak. § 9 , imm. 4, peqqussummi atuuttumi §§ 14 aamma 25, atuartut ilinniartitsisullu kristumiussutsimik atuartitsinermi ingerlatsinngitsoorsinnaanerannut periarfissiisimaneq siunnersuummut ilanngunneqanngilaq. Taamaaliornermi siunertaavoq, atuartitsinerup upperisamik nassuerutiginninnertut ingerlanneqannginnissaa, upperisarsiornerlu pillugu atuartitsinerup aallarnerneraniit atuartut erseqqissaavigineqassammata, upperisanik allanik peqarmat, taakkualu allatulli ataqqisariaqarmata.
Naalakkersuisut alloriarfinni ataasiakkaani annertunerusutigut atuartitsinermi anguniagassanik pilersitsinissaat nutaajuvoq. Taamaaliornermi siunertaavoq alloriarfiit ataasiakkaat atuartut ukiuinut naapertuuttumik perorsaanermillu tunngaveqartumik alloriarfimmullu tulliuttumut erseqqissumik ikaarsaariarfissalinnik ilisarnaquserneqarnissaat, anguniagassallu taakku alloriarfiit tamarmik naammassineqarneranni naliliisarnernut annertunerusutigut tunngavigineqarnissaat, tak. siunnersuummi § 18, imm. 3 aamma 4.
Ilikkagassatut pilersaarutit qitiusumiit atuartitsissutitut aalajangersarneqarsimasut, atuarfinnit tamanit malinneqartussaapput. Sumiiffinni ataasiakkaani oqartussaaqataaneq piviusunngortinneqartassaaq taakkununnga tapiutissatut atuarfiit ataasiakkaat aalajangersagaliornerisigut aamma sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat pillugit atuarfiit ilikkagassatut pilersaarusiornerisigut, tak. § 42, imm. 9. Perorsaanermik institutissatut siunnersuutigineqartup, tak. siunnersuummi § 31, imm. 2 nalinginnaasumillu siunnersuummut tassunga oqaaseqaatit, suliassarissavai ilikkagassatut pilersaarutit ingerlaavartumik inerisarneqarnissaat kiisalu sumiiffinni ataasiakkaani ilikkagassatut pilersaarusiassat ilitsersuusiorneqartarnissaat.
Peqqussummi atuuttumi § 9, imm. 2, Naalakkersuisut siunnersuutaasunik tiiminik agguaassinissaq pillugu maleruaqqusaannik imaqartoq, siunnersuummi ilanngunneqanngilaq, tassami ilinniartitsissutissani ataasiakkaani qanoq annertutigisumik atuartitsisarnissaq atuarfimmit, atuartut pisariaqartitsinerat ilikkagassatullu pilersaarusiat anguniagassartai immikkuualutut tunngavigalugit, aaliangersarneqarsinnaammat.
§ 14-imut:
Aalajangersakkap maannakkut peqqussummi atuuttumi § 12 taarserpaa. Aalajangersakkani maannamut atuuttuni nalinginnaasumik immikkut atuartitsineq (imm. 1) annertusisamillu immikkut atuartitsineq (imm. 2) immikkoortinneqarsimapput. Immikkoortitsineq tamanna siusinnerusukkut nalunaarutitut ilusilikkamik aalajangersagartaqarsimavoq, peqqussummulli 97-imeersumut innersuussutaanerulluni ilanngunneqarsimalluni, tassami peqqussutip taassuma akuersissutigineratigut maannamut suliassanik akisussaaffinnillu agguaassisarneq atulersinneqarpoq. Tamatuma kinguneranik nalinginnaasumik immikkut atuartitsineq maannamut kommunalbestyrelsinit annertusisamillu imikkut atuartitsineq Nallakkersuisunit akisussaaffigineqarput.
Siunnersuummi maani siunnersuutigineqarpoq immikkut atuartitsisarneq tamarmiusoq kommunini oqartussaasunit tiguneqassasoq, tak. siunnersuummi § 33, imm. 1, nr. 1, taamaalilluni immikkut atuartitsinerup erseqqissumik tunngavilinnik immikkoortitigaanngitsup attatiinnarnissaa pisariaqarunnaarpoq.
Siunnersuutip § 14, imm. 1-iani immikkut atuartitassat nalunaarneqarsimapput. Atuartitaasussatut nassuiakkat peqqussummi atuuttumi annertusisamik immikkut atuartinneqartussanik nassuiaanermi tikkuarneqartunut naapertuupput. Taamaaliornerup siunertarinngilaa nalinginnaasumik immikkut atuartitsisarnerup atorunnaarsinneqarnissaa. Atuartut taamatut atuartinneqartussatut nalilerneqartut, siunnersuut naapertorlugu nalinginnaasumik immikkut atuartinneqartassapput. Akerlianik erseqqissarneqarpoq immikkut aaqqissuussilluni atuartitsisarneq, assersuutigalugu klassikkaartumik pikkorissartitsisarneq, ullumikkut immikkut atuartitsinerup ataaniitinneqartartoq, atuartunullu immikkut atuartinneqartariaqanngikkaluanut aamma atuartitsiviusartoq, siunissami atuartitsinerup nalinginnaasup iluani ingerlanneqarsinnaasoq, tamannalu atuartut pisariaqartitaannik ingerlaqatigiinnik pilersitsinikkut piffissarlu aalajangersimasoq atorlugu eqikkakkanik pikkorissartitsisarnertut, pisariaqartitsinermik naliliineq naapertorlugu ingerlanneqartarsinnaavoq. Immikkut atuartitsisarneq siunnersuut malillugu atuartunut ilikkarniarnerminni ajornartorsiutilinnut tamanut tunngatinneqartuassaaq, ajornartorsiutit tamakku inooqatigiinnikkut, timikkut tarnikkulluunniit ajornartorsiutinik tunngaveqaraluarpata, taamaalillunilu atuartup nammineq pisariaqartitsinera naapertorlugu nalinginnaasutut annertusisatulluunniit immikkut atuartitsinertut ingerlanneqartuassalluni.
Kommuninik iluarsaaqqinnermi tunngaviusut naapertorlugit, aalajangersaanermik oqartussaasoq aamma aningaasatigut nammagassanik nammagaqartussaavoq, tamannalu naapertorlugu siunnersuutaavoq siunissami kommunit immikkut atuartitsisarnermik oqartussaaneq tamatumalu kingunerisassai tamaasa tigussagaat. Naalakkersuisut perorsaaneq aamma tarnip pissusii pillugit siunnersuinermik ingerlatsiuassapput, siunnersuulli naapertorlugu PPR taamaallaat siunnersuisartussatut inissinneqassaaq, tak. siunnersuummi § 33, imm. 1 nr. 1-imut oqaaseqaatit. Taamaaliornermut atatillugu neriuutigineqarpoq siunnersuut malillugu ingerlatsisussat ingerlatsinerminni aningaasanik atuilluarnerunissaq angusinnaassagaat. Aalajangiinerit aalajangiisussamit ataasiinnarmit aalajangerneqaraangata, suliassamik ingerlatsineq eqaannerusoq sukkanerusorlu periarfissinneqartarpoq, taamaalillunilu atuartut ataasiakkaat pisariaqartitaat naapertorlugit aalajangikkap piviusunngortinniarneqarnera sukkanerulersarluni.
§ 15-imut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 13, imm. 1 taarserpaa, allannguutaavorli ullumikkut pissutsit atuuttut naapertorlugit kikkut aalajangersakkami pineqarnersut immikkuualuttutigut erseqqissaavigineqarmata. Oqaasertaasa nutaatut naammattusaammik atuartitsineq pisussaaffinngortippaa, ilaatigut atuartut - nunaqarfimminni atuarfimmi atuartitsissutinik nalinginnaasunik tamakkiisumik atuartinneqarnissaminnut periarfissinneqarsimanngitsut - naammattumik atuartitaanissaat qularnaarniarlugu. Peqqussummi maannamut atuuttumi § 13, imm. 2 aamma 3-mi aalajangersakkat, immikkut ittumik kalaallit oqaasiinik qaalunaallu oqaasiinik atuartinneqarsinnaanermik imaqartut atorunnaarput, oqaatsini taakkunani atuartup piginnaasai tunngavigalugit atuartitaaneq naammattoq, atuartitsissutinut nalinginnaasunut ilanngunneqarsimammat, tak. §§ 10, 11 aamma 12. Atuartut kingusinnerusukkut avataaniit tikittut kalaallit oqaasiinik naammattusaammik atuartinneqartassapput aalajangersakkami maani imm. 1, nr. 3 tunngavigalugu, kiisalu atuartut kingusinnerusukkut avataaniit tikittut, kalaallit qallunaallu oqaasiinik ilitsoqqussaralugu oqaasiliunngitsut, aalajangersakkami imm. 1, nr. 2 tunngavigalugu qallunaat oqaasiinik naammattusaammik atuartinneqartartussaapput. Naammattusaammik atuartitsineq aalajangersagaq manna naapertorlugu ingerlanneqartoq, piffissami atuartup minnerpaamik atuartinneqarfissaata avataani nalinginnaasumik pisassaaq, tak. § 6.
Oqaatigineqartumi ¿...kallartut¿ siunertaqarluni nalunaarneruvoq, tassami eqqarsaatigineqanngimmata atuartut nalinginnaasumik atuartitsinermut malinnaaniarnerminni katatassarinngisaminnik ajornartorsiuteqartut. Ajornartorsiuteqarallarnermik nalliliiniarnermi ajornartorsiutit pilersimanerannut peqqutigineqartut taputartuullugit naliliisoqartassaaq. Qallikkut pissutsit ajornartorsiutit tunngaviuppata, atuartut piginnaassusaannik tunngaveqarnatik, naammattusaammik atuartitsineq anguniarneqassaaq. Taamaakkaluartoq naammattusaammik atuartitsinerup sivisussusissaa sinaakkusersorneqarsinnaanngilaq atuartup pineqartup pisariaqartitaanut naapertuuttuutinniarneqassammat.
§ 16-imut:
Aalajangersakkap allannguuteqarani peqqussummi maannamut atuuttumi § 13, imm. 4 assigaa, oqaasertaasa erseqqissarneqarsimanerat eqqaassanngikkaanni. Aalajangersagaq ulluinnarni qaqutiguinnaq atorneqartartussatut nalilerneqarpoq, peqqutigalugu pineqartut ikittuinnaammata amerlanertigullu naammattumik atuartitsisinnaasunik pissarsisinnaasarnissaq ajornakusuussammat.
§ 17-imut:
Aalajangersagaq nutaajuvoq.
Imm. 1 aamma 3 eqqarsaatigissagaani aalajangersakkat assingi meeqqat atuarfianni misilitsittarneq pillugu il.il. nalunaarummi suli atuuttumi aalajangersarneqarsimapput. Nalilerneqartarnerup kingunerisaanik ilinniartitsisut, atuartut ataasiakkaat atuartullu eqimattakkaat suleqatigiinnerisigut, atuartitsinerup piareersarneqartarnerata ingerlanneqartarneratalu pisarnissaanik erseqqissaataavoq kiisalu erseqqissarneqarsimavoq atuarfiup pisortaata atuartitsinerup atuartunut tamanut unamminartoqartinneqarluni aaqqissorneqarnissaa akisussaaffigigaa.
Imm. 4-mi aalajangersakkap nutaatut pisussanngortippaa, atuartut tamarmik akuttunngitsumik atuartinneqarnerminnik ilinniagaqaqqinnissaminnillu pilersaarusiortarnissaat. Taamaaliornermi siunertaavoq, atuartut namminneq ineriartornissartik ilikkarniarnertillu tamatumunngalu akisussaaqataanertik ilisimaarilissagaat. Tassunga atatillugu pilersaarusiaq naliliisarnermi piuartumi sakkussatut atorneqartassaaq kiisalu atuartup atuartitaanermini atuarfimmit nalilerneqartumik pissarsiarisaasa angajoqqaanut kalerriunneqartarnerannut tunngavissatut atorneqartassalluni tak. § 18, imm. 1 aamma 2.
§ 18-imut:
Aalajangersagaq nutaajuvoq peqqussummilu atuuttumi § 16 taarserlugu.
Qaffasissutsini tamani sumiiffinni ataasiakkaani qitiusumiillu aalajangikkanik ataatsimullu isiginninnermik tunngavilinnik naliliisoqartarnissaa siunertaavoq, pingaartinneqarporlu atuartitsissutini ilisimalikkat, piginnaassutsinik pissarsiat inuttullu pisinnaassutsinik pissarsiat nalilerneqartarnissaat. Atuartoq naliliinermi peqataasassaaq, naliliinerullu anguniassavaa, atuartup ilinniagaqaqqinnissaminut piareersarnissaminut tunngavissaminik nalunaarfigineqartarnissaa. Nalileeriaatsit atuartitseriaatsillu nutaat atorneqartalissapput, taakulu ilaatigut atuartup ilikkagassatut pilersaarusiaq aallaavigalugu tigussaasumik suliaasa nalilernerannik aallaaveqassapput. Perorsaanermik institutissatut siunnersuutigineqartup, tak. siunnersuummi § 31, imm. 2 nalinginnaasumillu siunnersuummut tassunga oqaaseqaatit, suliassarissavai nalileeriaatsit, naliliilermi sakkussatut atugassat uppernarsaasersueriaatsillu pisariaqartitat ingerlaavartumik inerisarneqarnissaat.
Imm. 1-imut tunngatillugu meeqqat atuarfianni misilitsittarneq pillugu il.il. nalunaarummi atuuttumi aalajangersakkat assingi aalajangersarneqarsimapput. Ilikkagassatut pilersaarusiat ilikkagassatut anguniagassartaat, tak. § 13, imm. 2, naliliisarnermi ingerlaavartumi ilaatigut tunngavigineqartassapput. Oqaaseqatigiinni kingullerni Naalakkersuisut periarfissinneqarput ingerlaavartumik naliliisarneq pillugu erseqqinnerusunik maleruagassaliornissamut, tassunga ilanngullugit naliliisarnerup ilusissai imassaalu kiisalu qanoq iliorluni ingerlaavartumik naliliisarneq qanoq ingerlanneqartassanersoq.
Imm. 2-mi erseqqissarneqarpoq, atuartup iliuuserisassatut pilersaarusiaa atuartup atuarnermini pissarsiaqarnera pillugu atuarfiup naliliineranik angajoqqaat nalunaarfigineqartarnerannut ilanngunneqartassasoq. Oqaaseqatigiinni kingullerni Naalakkersuisut periarfissinneqarput angajoqqaanik atuartunillu atuartup atuarnerminik pissarsiaanik naliliisimanermik kalerriisarneq pillugu maleruagassiornissamut, tamatumunnga ilanngullugit kalerriisarnerup ilusaa aamma imarisai qanorlu iliorluni qanorlu akulikitsigisunik kalerriisarnissaq pisassasoq.
Perorsaanermik instituti naliliinermut ilitsersuusiornissamik, imm. 1-imi 2-milu aalajangersakkat tunngavigalugit, suliassinneqassaaq.
Naggataarutaasumik naliliinerit, qitiusumit aalajangersakkat, alloriarfiit siulliit marluk naammassineqarneranni pisartussat eqqunneqarnissaannik siunnersuut nutaajuvoq, tak. imm. 3. Naliliineq taanna, ingerlaavartumik naliliisarsimanerit inernerinik piffissamilu tassani atuartup atuarnermini pissarsiarisimasaasa nalilerneqarneranik, tunngaveqartinneqassaaq. Atuartup atuarnermini pissarsiarisimasaanik naliliineq, qitiusumit tamanut atortussatut naliliinissaq pillugu aalajangersakkat tunngavigalugit, ingerlanneqartassaaq. Perorsaanermik instituti ingerlaavartumik atuartitsissutit pillugit naliliinerit inernerisa paasissutissartaannik katersuillunilu nalilersuisassaaq, tamatumunngalu atatillugu ukiut tamaasa atuartitsissutini ukiumi tassani misilitsiffiusussatut aalajangikkani naliliinermi atugassanik immikkut ilusilikkanik saqqummersitsisassalluni. Imm. 3-mi oqaaseqatigiinni siullerni aalajangersarneqarpoq, naliliinerup tamakkiisup siunertarigaa atuartup atuaqqinnissaanut ingerlaqatigiinnullu (holdinut) inissinneqartarnissaanut il.il. pilersaarusiornissap tunngavissinneqarnissaa. Aalajangersagaq atuartup alloriarfimmiit alloriarfiup tullianut nikinngitsoornissaanut tunngavissiinngilaq.
Angajullerni atuarneq atuartup atuartitsissutini atuartinneqarfigisimasamini tamani pissarsiaanik ataatsimoortumik naliliinermik inaarneqartassaaq. Naliliineq tamanna, ingerlaavartumik naliliisarsimanerit inernerannik, piffissamilu tassani atuartup atuartitsissutini ataasiakkaani atuarnermini pissarsiarisimasaasa nalilerneqarneranik tunngaveqartinneqassaaq, tak imm. 4. Atuartup atuarnermini pissarsiarisimasaanik naliliineq, qitiusumit tamanut atortussatut naliliisarneq pillugu aalajangersakkat tunngavigalugit ingerlanneqartassaaq. Perorsaanermik instituti ingerlaavartumik atuartitsissutit pillugit naliliinerit inernerisa paasissutissartaannik katersuillunilu nalilersuisassaaq, tamatumunngalu atatillugu ukiut tamaasa atuartitsissutini ukiumi tassani misilitsiffissatut aalajangikkani naliliinermi atortussanik immikkut ilusilikkanik saqqummiisassalluni. Atuartup atuartitsissutini ataasiakkaani atuartinneqarfigisimasamini pissarsiarisimasaanik inaarutaasumik naliliinerit, Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnernut maannakkut atuuttunut taartaapput. Naatsorsuutigineqarpoq, suli oqaluttariarsorluni allattariarsorlunilu naliliinerit atorneqartarnisaat, ingammik piginnaassutsimik killiffiit nalilerneqarnerini. Naalakkersuisut periaatsit sorliit taamaaliornerni atorneqartarnissaat erseqqinnerusumik aalajangersagaliussavaat.
Atuartup kissaatigisaa naapertorlugu paasissutissanik pisariaqartitanik allanik ilanngussisoqarsinnaanera pillugu imm. 5-imi 6-imilu aalajangersakkat qularnaassavaat, atuartup atuarnerminik pissarsiaqarneranik uppernarsaasiinerup tamakkiisuunissaa. Paasissutissat allat atuartup kulturikkut, inooqatigiinnikkut inuutissarsiutinullu tunngasunik ingerlatsinermi kiisalu atuartut siunnersuisoqatigiivini atuarfiullu siulersuisuini sulinermi peqataasimaneranik ilaatigut imaqarsinnaapput.
§ 19-imut:
Aalajangersagaq nutaajuvoq. Aalajangersagaq atorlugu peqqussummi aalajangersarneqarpoq, klassit tamarmik immikkut klasselærereqartinneqarnissaat, tamatumunngalu ilanngullugu aalajangersarneqarput klassilærerip suut akisussaaffiginerai suullu suliassarinerai.
Imm. 2-mi aalajangersakkap kingunerissavaa klasselærerip atuartut ataasiakkaat atuartitaanerisa pilersaarusiorneqarnissaat akisussaaffigissagaa kiisalu klassip atuartut tamaasa toqqissinartumik aaqqissorluakkamillu atuarnissamut iluarsartuussinissamut qitiusumik sinaakkutaanissaa.
§ 20-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttummi § 10 taarserpaa. Imm. 5-imi kommuneqarfigisap akiliisarnissaanik aalajangersagaq immikkut atuartitsinermik ingerlatsinerup tamarmiusup, siunnersuullu naapertorlugu aningaasalersuisarnerup, kommuninut nuunneqarnisaanik tunngaveqarpoq, tak. § 33, imm. 1, nr. 1.
Atuarfiit angerlarsimaffiisa, ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffiit nerisaqarfiuutigalutillu atuartunik angerlarsimaffiit siunertaraat peqqussut malilluni atuartut sumiiffimminni atuarnermik neqeroorfigineqarsinnaanngitsut atuartinneqarnissaat. Tamanna pisarpoq nunaqarfinni arlalinni pissutsit tunngavigalugit piviusumik atuartitsinissaminnut atuartitsissutissanillu naammattunik neqerooruteqarnissaminnut illoqarfinnilu atuartut periarfissinneqarsinnaanerannut naapertuuttumik periarfissaqanngitsunut.
Peqqussutip atuuttup § 10-ata, imm. 5-a aamma § 11, efterskolinik pilersitsisinnaanermik Danmarkimilu efterskolini atuarnermi aningaasatigut tapiissuteqarsinnaanermik imaqartut atorunnaarput, aalajangersakkat taakku atuarfimmut tunngassuteqanngimmata. Naatsorsuutigineqarpoq siunissami inatsisiliornissamut allamut aalajangersakkat taakku ilanngunneqarumaartut. Allaffissornikkut maleruagassat tamatumunnga tunngasut atuuttuugallassapput atorunnaarsinneqarnissamik imaluunniit allanngortinneqarnissamik tungaannut, tak. § 49, imm. 5.
§ 21-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 20 assigaa, taamaallaalli Kalaallit Nunaanni Meeqqat Atuarfiat pillugu inatsimmi nr. 579 29. november 1978-imeersumi § 4 naapertorlugu qallunaatuuani oqaaseq ¿undervisningsmidler¿ taarserneqarpoq uannga: ¿undervisningsmaterialer¿.
§ 22-mut:
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 21-imi aalajangersagaasumut naleqqiullugu allannguuteqarpoq imm. 2-mi anguniagassatut aalajangersaasoqarmat. Anguniagassatut aalajangersaanermi, Kulturimut Atuartitaanermullu Pisortaqarfiusup Inatsisartut atuakkanik atorniartarfeqarneq pillugu peqqussusiaa tunngavigalugu atuarfinni atuakkanik atorniartarfeqarneq pillugu kaajallaasitaata imarisai, kaajallaasitaq nr. 20/1980, peqqussummut aalajangersaganngorlugit ikkunneqarput.
Kapitali 5-imut:
Kapitalip immikkut kapitalitut peqqussummi atuuttumi § 22 taarserpaa.
§ 23-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 22 allannguuteqarani assigaa, taamaallaat aalajangersagaq peqqussummut siunnersuutip kapitalilersorneqarneranut naleqquttunngorsarlugu inissitaalluni.
Aalajangersakkap Naalakkersuisut periarfissippai, atuarfiup siunertatut sinaakkutaasa iluanni, atuarfiup ilusaata annertussusaatalu atuartitsinerullu imarisaasa, aaqqissorneqarnirata iluarsartuunneqarneratalu maleruagassartaanik uniuisinnaanermut akuersisinnaanerannik.
Kapitali 6-imut:
Atuartitaasussatitaanermut taassumalu eqqortinneqarnissaanut aamma angajoqqaat pisinnaatitaaffiinut pisussaaffiinullu aalajangersakkat tamarmik kapitalimi tassani katersorneqarsimapput. Peqqussummi atuuttumi aalajangersakkat, kapitalimi 4-mi atuartitaasussaatitaanermut il.il. tunngasut aamma kapitalimi 5-imi torersaarnissamik, apersortinnissamut piareersarnermik il.il. imaqartut assingi nassaassaapput. Atuartitaasussaatitaanermik naammassinninnissamik aalajangersakkat eqqarsaatigalugit peqqussummi atuuttumi § 14 atorunnaarput, atuartut kristumiussutsimik atuartinneqanngitsoornissaminnut periarfissaat upperisaq pillugu atuartitsisarnerup ilusaanik imarisaanillu allanngortitsineq tunngavigalugu, tak. siunnersuutip § 13-ianut oqaaseqaatit. Peqqussummi atuuttumi § 32, apersortinnissamik piareersartarnermik imaqartoq aamma atorunnaarpoq, tassami aalajangersakkat tamatumunnga tunngasut atuarfimmut tunngassuteqanngimmata ilagiilli pillugit inatsisiliornermi aalajangersarneqartussaammata.
§ 24-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 26 assigaa.
Aalajangersagaq atuuppoq meeraq qallunaat nunaanni innuttaagaluarpalluunniit. Atuartitaasussaanermulli meeqqap pisinnaatitaanera, maani nunami najugaqarsinnaaneranik tunngaveqartinneqassaaq.
Qaammatinik arfinilinnik piumasaqaataasoq qallunaat atuarfeqarnermut inatsisaani aalajangersakkanut naapertuuppoq.
§ 25-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 27 taarserpaa. Tassunga naleqqiullugu makku allanngortinneqarsimapput:
Imm. 1-imi erseqqissarneqarpoq atuartitaasussaatitaanermut pisussaaffeqarneq aamma atuartinneqarnissamut pisinnaatitaaffiummat. Taamaattumik atuarfiup pisussaaffigaa atuarnerup nalaani atuartup sulinissamini eqqissisimanartumiitinneqarnisaata maleruaqqusaasunillu malitaqarnisaata anguneqarnissaa, ilanngullugulu atuartup atuarnermik malinnaasinnaanissaa atuartunillu allanit akornusersorneqannginnissaa.
Tassunga atatillugu imm. 2 ilanngunneqarpoq, tassanilu Naalakkersuisut pisinnaatinneqarput, atuartitaanerup ingerlanneqarnissaa atuarnerullu nalaani atuarfiup atuartunik nakkutilliisussaatitaanera pillugit malittarisassanik aalajangersaanissamut. Imm. 2-p, peqqussummi atuuttumi § 31, torersaarnissamik malittarisassanik imaqartoq taarserpaa.
§ 26-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 28 taarserpaa.
Imm. 1-imi atuartitaasussaatitaaneq aalajangersarneqarpoq , maleruagassani atuuttuni piffissamik aalajangersakkat malillugit. Atuartitaasussaatitaaneq maannakkumisut taamaallaat klassini siullerni qulingiluani piumasaqaataavoq, tassami atuartitaasussaatitaaneq Kalaallit Nunaanni atuarfeqarneq pillugu inatsit naapertorlugu ukiunik qulingiluanik sivisussuseqarmat. Klassit kingullersaata tamatumunnga ilaatinneqannginnerata kingunerissavaa, angajoqqaat namminneq qinersinnaamassuk meeraq ukiuni quliniluani atuartitaareernermi kingornagut atuaqqissanersoq.
Imm. 2-mi kingusinnerusukkut atualersinnaanermik aalajangersagaq pioreersoq allanngortinneqanngilaq, meeqqallu assigiinngitsumik sukkassusilimmik inerikkiartortarnerannik ukioqatigiikkaluarlutillu piffissani assigiinngitsuni atuarlernissamut piareersimalertarnerannik peqquteqarluni.
Taamatuttaaq imm. 3-mi, maannamut piffissaq atuartitaasussaatitaaffik ukiumik ataatsimik sioqqullugu atuartuujunnaarsinnaanermik periarfissaq atuutitiinnarneqarpoq, tak. peqqussummi atuuttumi § 28, imm. 3. § 26, imm. 3-mi aalajangersakkani pineqarput atuartut allamik ilinniagaqarnermik ilinniartinneqarnermilluunniit ingerlatsinissaannik kissaateqarfigineqartut, tassaasinnaalutillu atuartut atuarnerminni annertunngitsumik pissarsiaqarsimasut, taamaammallu inaarutaasumik tamakkiisumik misilinneqarnissaminnut piumaffigineqanngitsut, tak. siunnersuummi § 18, imm. 6. Tassunga taarsiullugu aalajangersakkap oqaaseqatigiittaani kingullermi aalajangersarneqarpoq, atuartunut taakkununnga immikkut ittumik inuutissarsiutitaarniarluni ilinniagaqarniarlunilu pilersaarusiortoqarlunilu piviusunngortitsiniarluni aallartitsisoqassasoq. Aalajangersakkap taassuma annertunerusutigut periaatsit ullumikkut atorneqartut naapertorpai, peqqussutissatulli siunnersuummut ilanngunneqarluni angajoqqaat kommunimilu oqartussaasut, atuartup nalinginnaasumik atuartitaasussaatitaanerata kipitinnerani allatut iliornikkut atuartup ilinniartinneqarnissaanut pisussaaffeqarnerat erseqqissarumallugu.
§ 27-mut:
Aalajangersagaq allanngortinneqanngilaq peqqussummilu atuuttumi § 30-imut naapertuulluni.
§ 26, imm. 2-mut innersuussilluni uparuarneqarpoq, atuartup atualernissaralua pissutsit immikkut ittut tunngavigalugit ukiumik ataatsimik kinguartinneqarsinnaasoq. Akerlianik maannakkutut periarfissiisoqanngilaq siusinnerusukkut atualersinnaanermik. Aalajangersamut tamatumunnga siornatigut sanioqqutitsisinnanermik periarfissaqartitsisoqarsimavoq, sanioqqutsitsisinnanermilli periarfissaq, allaffissornikkut aqunneqarsinnaannginnera pissutigalugu, atorunnaarseqqinneqarsimavoq. Aammattaaq maannamut naliliinerup takutippaa maannakkut naammattunik akissaqartoqaranilu ima nalunngisaqartoqartigilersimasoq perorsimassutsimik pisariaqartitanik naliliisinnaanngortoqarsimalluni. Taamatuttaaq siusinnerusukkut atualersitsisinnaanerup atornerlunneqarnissaa annilaanganartinneqarpoq ilaatigut meeqqanik paaqqinnittarfiit inissaaleqititsinerata ikiorserneqarsinnaaneranik iluaalatsitsiniartoqalerluni.
§ 28-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 29 assigaa.
Imm. 2-kkut erseqqissarneqarpoq, atuarfiup avataani atuarneq najugarisami kommunalbestyrelsinut kalerriunneqassasoq. Atuarfiup avataani atuartitaaneq pisinnaavoq angerlarsimaffimmi, atuarfinni pisortanut attaveqanngitsuni imaluunniiit tunngaviusumik atuarfinni namminersortuni, taakkunani atuartoq atuartinneqartussaammat atuarfimmi atuartitsinermut piumasaqaataasunut naapertuuttunik, tak. § 25, imm. 1.
§ 29-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 33 taarserpaa. Tassunga naleqqiullugu makku allanngortinneqarsimapput:
Peqqussummi atuuttumi imm. 1-imi oqaaseqatigiit kingulliit atorunnaarput, ukiuni qulingiluani atuartitaasussaatitaanerup aalajangersarneqarneratigut pisariaqarunnaarmata.
Imm. 2-mi oqaatsitigut annikitsumik iluarsiineqarpoq.
Imm. 2-mi aaliangersakkap atuarfiup angerlarsimaffiullu eqaatsumik suleqatigiissinnaanissaat tunngavigaa.
Kapitali 7-imut:
Kapitalip peqqussutip atuuttup kapitalia 3 tunngavigaa. Ilinniartitsisut kristumiussutsimik atuartitsinngitsoornissaminnut periarfissaat upperisaq pillugu atuartitsisarnerup ilusaanik imarisaanillu allanngortitsineq tunngavigalugu, tak. siunnersuutip § 13-ianut oqaaseqaatit, atorunnaarpoq.
§ 30-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi §§ 23 aamma 24 taarserpai.
Imm. 1 peqqussummi atuuttumi § 23 imm. 1-imut naapertuuppoq, taamaallaat erseqqissarneqarsimavoq, atuarfimmi atuartitsinermi ilinniartitsisutut ilinniagaqarsimanerup saniatigut ilinniagaqarsimaneq allaagaluartoq naleqquttuusinnaasoq. Naleqquttunik ilinniagaqarsimasut Naalakkersuisunit akuerineqarsinnaasut atuarfimmilu atuartitsisinnaanermik periarfissiisut assersuutigalugu nunani allani ilinniartitsisutut ilinniarsimasuusinnaapput imaluunniit allanik perorsaanermik tunngavilimmik ilinniagaqarsimasuusinnaapput.
Peqqussummi atuuttumi imm. 2 atorunnaarpoq, tassami atuarfeqarfimmi atorfinitsitsisarneq tamarmiusoq kommuninut nuunneqarmat, tak. peqqussummi atuuttumi § 43 imm. 2, nr. 2 aamma § 56, imm. 2, taamaalilluni Naalakkersuisut qanoq ililluni sulisunik eqqartorneqartunik atorfinititsisarnissaq aalajangersaaffigisarunnaassavaat.
Aalajangersakkami imm. 2 nutaajuvoq periarfissiillunilu inunnik naleqquttumik atuartitsissutissani aalajangersimasuni piginnaassusilinnik piffissami sivikinnerusumi sivisunerusumiluunniit atorfinitsitsisinnaanermik. Tamatumani eqqarsaatigineqarnerupput mernguernartulerinerit sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat ataanniittut, taamaalilluni inuit naleqquttumik ilinniagaqarsimasut - soorlu assassornermik ilinniagallit, eqqumiitsuliortut nipilersortartullu - atuartitsinermik ingerlatsisinnaanngorlugit. Sivisunerusumik atorfinitsitsisoqassappat taamatut atorfinitsinneqartoq perorsaaneq tunngavigalugu tunngaviusumik pikkorissartinneqarnissaminut piumaffigineqassaaq.
Imm. 3-mi aalajangersarneqarpoq kommunit, inunnik naleqquttunik piginnaassusillinnik, nalunaaquttap akunneranut akilerlugit, imm. 1 naapertorlugu ilinniagaqarsimasunit imaluunniit imm. 2 naapertorlugu naleqquttunik piginnaassusilinnit atuartitsissutigineqarsinnaanngitsunit, ilinniartitsisutut atorfinitsinneqarsinnaanerat. Taamaaliornermi pingaartinneqassapput inuit taakkua ilinniagaqarsimanerat sulinerminnilu misilittagarilersimasaat. Sivisunerusumik atorfinitsitsisoqassappat taamatut atorfinitsinneqartoq perorsaaneq tunngavigalugu tunngaviusumik pikkorissartinneqarnissaminut piumaffigineqassaaq.
Imm. 4-imi aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 24 taaserpaa, tassungalu naleqqiullugu imarisamigut allannguuteqarani, taamaallaat sulisut pineqartut siunnersuut naapertorlugu § 9, imm. 7-imi nammineq piumassutsimik sammisinnaasanik perorsaaneq tunngavigalugu aaqqissuussaasunik aamma ingerlatsisinnaanissaat ajornartinneqarani.
Kapitali 8-mut:
Kapitalip peqqussutip atuuttup kapitaliata arfernani atuarfeqarnerup aaqqissuussaanera pillugu eqqartorneqartut tunngavigai. Peqqussummi atuuttumi § 34, imm. 1 atorunnaarpoq, tassami Naalakkersuisut atuarfeqarneq pillugu annertunerusutigut sinaakkusersuisinnaanerat siunnersuutip piginnaatitsilluni aalajangersagartaani erseqqissarneqarsimammat, maanilu erseqqissaqqittariaqarani. Aammattaaq peqqussummi atuuttumi § 34, imm. 2 atorunnaarpoq, tassami kommunalbestyrelsip pisussaaffii piginnaatitaaffiilu siunnersuutip § 38-iani erseqqimmata. Peqqussummi atuuttumi § 34, imm. 3 siunnersuummi § 37-p taarserpaa.
§ 31-mut:
Aalajangersakkat peqqussummi atuuttumi § 36-mut naapertuupput.
Peqqussummi atuuttumi § 36, imm. 1, nr. 1 aamma imm. 2 atorunnaarput, tassami immikkut atuartitsisarneq tamarmi kommuninut inissinneqarmat, tak. siunnersuummi § 14 aamma § 33 imm 1, nr. 1.
Siunnersuummi imm. 1, nr. 1 aamma 3 allanngunngillat peqqussummilu atuuttumi § 36, imm. 1, nr.2-mut aamma 3-mut naapertuullutik. Perorsaanermik aamma tarnip pissusaanik siunnersuinerup aalajangersagassatut siunnersuummi taamaallaat siunnersuinermik ingerlatsinertut inissisimanissaa siunniunneqarpoq, tak. § 14 tassungalu tunngasumik oqaaseqaatit kiisalu siunnersuummi § 33, imm. 1, nr. 1 tassungalu tunngasumik oqaaseqaatit.
Siunnersuummi imm. 1, nr. 4-mi oqaasertat peqqussummi atuuttumi § 36, imm. 1, nr. 6-imut naleqqiullugit allanngortinneqarsimapput, tamannalu siunnersuummi § 21-p allatut oqaasertalerneqarsimaneranik tunngaveqarpoq.
Siunnersuummi imm. 1, nr.5, peqqussummi atuuttumi § 36, imm. 1, nr. 5 assigivaa, tassungali naleqqiullugu taamatut suliniuteqarnermi sulissunniakkat kikkuunersut erseqqissarneqarsimallutik.
Siunnersuummi imm. 1, nr. 6 peqqussummi atuuttumi § 36, imm. 1, nr. 4-mut taartaavoq, ilanngunneqarporli Naalakkersuisut atuarfeqarnermi ingerlatsineq pillugu perorsaanermut naliliisarnermullu tunngasunik ilisimatusartitsinissamut pisussaaffeqarnerat.
Peqqussummi atuuttumi § 36, imm. 2 atorunnaarpoq, tamannalu immikkut atuartitsinerup tamarmiusup kommunini oqartussanut tunniunneqarnissaanik tunngaveqarluni, tak. siunnersuummi § 14, tassungalu tunngasumik oqaaseqaatit kiisalu § 33, imm. 1, nr. 1.
Siunnersuummi § 31, imm. 2 nutaajuvoq, Naalakkersuisullu tassani pisussaatinneqarput perorsaanermut, naliliisarnermut ilinniartitsinermullu tunngasunik ilisimatusarfissamik, imm. 1-imi nr. 3-miit 6-mut, tak. siunnersuummut nalinginnaasumik oqaaseqaatit, allassimasutut suliassaqartumik pilersitsinissaannik. Atuarfeqarfiup iluarsartuuteqqinnerani erseqqissisimavoq, atuarfeqarfimmi atuartitsinerup inerisarneqarnerani annertuumik perorsaanermik ilisimatusartitsinissamut ineriartortitsinissamullu kiisalu atuarfeqarnerup ingerlaneranik naliliiuarnissamik pisariaqartitsisoqartoq, tak. siunnersuummi nalinginnaasumik oqaaseqaatit. Ilanngullugu kissaatigineqarsimavoq ilinniartitsisussanik ilinniartitsinerup kiisalu ilinniartitsisunik pisortanillu ilinniartitsisarnerup annertunerusumillu ilinniartitseqqittarnerup, ilisimatusarnermik tunngaveqarluni nukittorsarneqarnissaat.
Imm. 3 peqqussummi atuuttumi § 36, imm. 3-mut taartaavoq. Tassunga naleqqiullugu suliassat, isumaqatigiinnikkut kommunalbestyrelsimit oqartussaaffigisassanngortinneqarsinnaasut ikilisinneqarput, taamaalillunilu taamaallaat perorsaanermik aamma tarnip pissusaanik siunnersuineq aamma atuarfiit ineqarfiuutigisut immikkut aaqqissussat kommunalbestyrelsinit oqartussaaffigineqarsinnaalissallutik. Tamatumunnga pissutaavoq kommunit suliassanik eqqartorneqartunik allanik tigusinissaat piviusorsiorpalaartuunngitsutut siunertanullu naapertuutinngitsutut nalilerneqarmat. Taamaakkaluartoq kommunalbestyrelsi nammineerluni suliassanik allanik imm. 1-imi eqqartorneqartunik aallartitsinissaminut killilersorneqanngilaq.
§ 32-mut:
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 35-mut taartaavoq.
Siunertamut naleqquttuutinneqarsimavoq erseqqissassallugu Naalakkersuisut kommunit peqqussummik ingerlatsinerannik nakkutilliinissaat. Nakkutilliinissap kingunerissavaa Naalakkersuisut kommunalbestyrelsinut innersuussutinik tunisisarsinnaanissaat, kommunit peqqussummik atuutsitsinerminni peqqussutip aaliangersagartaanik uniuippata. Kommunalbestyrelsip innersuutit malinngippagit, Naalakkersuisut Kommuninut Nakkutilliisoqarfimmut apeqqummik ingerlatitseqqissinnaapput.
Kommunalbestyrelsimut paasissutissanik Naalakkeruisut suliassaminnik naammassinnikkumallutik pisariaqartitaminnik piumasaqarsinnaanerat nakkutilliiniarnermi suliassanut suliassanullu allanut peqqussutip aaliangersagartaanut tunngaveqartunut atuuppoq.
§ 33-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 37 taarserpaa, tassungalu naleqqiullugu makkunatigut allannguuteqarluni:
Imm. 1, nr. 1-ip immikkut atuartitsisarneq pillugu tassungalu tunngasumik suliassat tamaasa aalajangersaaffigivai, tak. tassunga tunngasumik massuma ataani oqaaseqaatit, aammattaaq innersuussutitit naleqqussarneqarput.
Pissusissamisoorsorineqarpoq immikkut atuartitsisarnerup tamarmiusup kommuninit oqartussaaffigineqalernissaa, PPR siunnersortitut inissillugu. Tamatumunnga ilaatigut tunngaviuvoq pissusiviusut naapertorlugit immikkut atuartitsisarnerit assigiinngitsut ¿ nalinginnaasumik imaluunniit annertusisamik - erseqqissumik immikkoortinneqarsinnaannginnerat, tassami pissutsit assigiinngitsorpassuit atuartup ikiorserneqarnissaminik pisariaqartitsineranut aalajangiisuusarmata, tak. siunnersuummi § 14-imut oqaaseqaatit. Taamaattumik suliassap oqartussaaffimmit ataasiinnarmit isumagineqarnissaa siunertamut naapertuunnerpaavoq. Taamaattoq siunnersuisussaatitaanerup Naalakkersuisuniiginnarnissaa siunnersuutigineqarpoq, tak. siunnersuummi § 31, imm. 1, nr. 1.
Imm. 2-mi pisinnaatitaaffik allanngortinneqarsimavoq, taamaalillunilu Naalakkersuisut pisinnaatinneqarput pisussaatinneqaratilli, pineqartumi aalajangersagaliorsinnaanermut.
§ 34-mut:
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 38-mut allannguuteqarani naapertuuppoq. Aaliangersakkap tunulequtaraa suliassanik ataatsimoorussinnaasanik suleqatigiilluni naammassiiniaqatigiissinnanermut isumaqatigiissuteqarsinnaaneq taamaaliornikkut periarfissinneqarmat.
§ 35-mut:
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 39-mut allannguuteqarani naapertuuppoq, taamaallaat ¿angajulliit¿ taarserpaat ¿atuartut 10.- 12. klassini atuartut¿, oqaaseqatigiillu ¿kommunimi allami...¿ imaalerlutik: ¿kommunip allap...¿, oqaatsitigut iluarsiineq pissutigalugu taarserneqarlutik.
Atuartup kommunimi najugaqarfigisami avataani atuartitaanissaanik innersuunneqarnerata kingunerissanngilaa kommunip najugaqarfigisaata atuartup atuartitaaneranut aningaasartuutissaraluaminik nammataqanngitsoorneranik.
Aaliangersakkap akerlianik angajoqqaat atuarfimmik piumasaminnik qinersisinnaanerannik ammaassiffiginngilai.
Maleruagassap imm.-ata 2-ata atuartunut ataatsimoortunut aalajangersimasunut atorneqarsinnaanera sinaakkuserpaa. Allaffissornikkut periartaatsit nalinginnaasut tunngavigalugit angajoqqaat innersuussinissamik aalajangiinnginnermi tusarniarneqartarnissaat inassutigineqarpoq.
§ 36-mut:
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 42-mut allannguuteqarani naapertuuppoq.Aaliangersagaq pisariaqartuutinneqarsimavoq eqqanaarumallugu kommunit aggorneqarnerisa avataanni atuarfeqarfinnut akisussaasunik pisortaqarnissaq anguniarlugu.
§ 37-mut:
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 34, imm. 3-mut naapertuuppoq, taamaattorli ¿tunngavialu¿ ¿atuarfiup siunertaa¿-nut siunnersuummi § 2-mut naapertuuttumik oqaasertalerlugu ilanngunneqarsimalluni, maannakkullu aalajangersakkami atuuttumi uniffik kingulleq ilaasoq atuarfiit siulersuisuisa inissisimanerat ilanngunneqarani. Aalajangersagaq tassungarpiaq inissinneqarsimavoq aalajangersakkani erseqqissarumallugu, suliassat sorliit Naalakkersuisunit kommunalbestyrelsinillu suliarineqassanersut, taamaalillunilu atuarfiit ataasiakkaat atuarfeqarnerup aqunneqarneranut kommunalbestyrelsinut akisussaaffiinik erseqqissaajumalluni. Atuarfinnik ataasiakkaanik eqqartuineq paasineqassaaq atuarfiup pisortaa, atuartitsisui atuarfiullu siulersuisui peqatigiillutik. ¿Atuarfiup siulersuisui¿ inatsisitigoortumik ataasiusutut isigineqarsinnaanngillat, taamaattumillu inatsisitigut immikkut atuarfiup ingerlanneqarnera pillugu akisussaatinneqarsinnaanatik. Taamaakkaluartoq atuarfiup siulersuisui siulersuisunilu ilaasortat ataasiakkaat namminneq aaliangikkatik pillugit immikkut tamarmik akisussaatinneqarsinnapput
Kapitali 9-mut.
Kapitali imarisamigut peqqussutip atuuttup kapitalianut 7-imut naapertuuppoq.
§ 38-mut:
Aalajangersakkap allannguuteqarani peqqussummi atuuttumi § 43 assigaa, taamaallaat innersuutit naleqqussarneqarput kiisalu iluarsiissutitut allannguutit atuarfeqarnerup ilusaanut ilikkagassatullu pilersaarutinut naleqquttunngorlugit iluarsiivigineqarlutik.
Imm. 1-imut.
Kommunip atuarfeqarfiani kommunalbestyrelsip pingaarnerusutigut akisussaaffeqarnera siullermik tassaavoq kommunalbestyrelsip qulakkiissagaa kommunip atuarfeqarfiata meeqqat atuarfiannut piumasaqaatit aalajangersakkallu atuarfik pillugu peqqussummi aalajangersarneqarsimasut malittarisassallu allat taanna tunngavigalugu aalajangersarneqarsimasut eqqortillugit malissagai. Peqqussummi aalajangersakkat arlallit sinaakkutissanngorlugit aalajangersakkatut ilusilerneqarsimapput. Taamaattoqartillugu kommunalbestyrelsi kommunip atuarfeqarfia pillugu erseqqissunik aalajangiisinnaavoq imaluunniit sinaakkutissanik atitunnginnerusunik aalajangersaasinnaalluni, aalajangiinerit sinaakkutissalluunniit taakku peqqussutip pingaarnerusutigut sinaakkutissiissutaasa iluaniiginnarpata. Kisianni kommunalbestyrelsip sinaakkutissiissutai ima annikitsigissanngillat atuarfinni ataasiakkaani perorsaanikkut aningaasaqarnikkullu nammineersinnaanermik periarfissaarutsitsillutik. Taamaattumik kommunalbestyrelsip anguniagai sinaakkutissarititaalu aalajangersarneqartariaqarput atuarfimmi siulersuisut piviusumik sunniuteqaqataasinnaanerat qulakkeerlugu.
Aammattaaq pingaarnerusutigut akisussaaffeqarnerup kinguneraa peqqussutip piumasaqaatai eqqortinniarlugit nukissat aningaasallu pisariartinneqartut kommunalbestyrelsip atugassiissutigissagai.
Atuarfiit sulinerannik kommunalbestyrelsip nakkutilliinera pingaarnerpaamik tassaavoq atuarfiit meeqqat atuarfiata sulinerani anguniagassarititaanut sinaakkutissiissutaanullu naapertuuttumik ingerlatinneqarnerinut akisussaaneq, taakkulu ilaatigut meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi ilaatigullu kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqarsimapput. Kommunalbestyrelsip atuarfimmi sulinermik nakkulliisuunerata kingunerisaanik paasissutissat nakkutilliinermik ingerlatsinissami pisariaqartinneqartut kommunalbestyrelsip atuarfinni pissarsiariniarsinnaavai. Pisariaqarnera tunngavigalugu kommunalbestyrelsip atuarfiit misissuataarivigisinnaavai, atuarfiullu peqqussummi piumasarineqartut, peqqussut tunngavigalugu piumasarineqartut imaluunniit piumasaqaatit kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqarsimasut eqqortinngippagit kommunalbestyrelsi akuliunnissaminut pisinnaatitaallunilu pisussaatitaavoq. Taamaattorli atuarfiup aalajangiineri kommunalbestyrelsip atorunnaarsillugit allamik aalajangiisinnaanngilaq, aalajangiinerit taakku meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip sinaakkutissarititaasa sinaakkutissallu kommunalbestyrelsimit siumut aalajangersarneqareersimasut iluanniippata. Taamatut pisoqartillugu aalajanngiinerup atorunnaarsinneqarnera allamillu aalajangiisoqarnera maalaarnikkut pisinnaavoq kommunalbestyrelsili atuarfiit ataasiakkaat sinaakkutissaasa allanngortinneqarnerisigut siunissami aalajangiisarnernut sunniuteqalersinnaavoq.
Oqaaseqatigiit siulliit malillugit nalinginnaasumik nakkutilliisussaatitaanerup saniatigut meeqqat kommunimi najugaqartut kommunip atuarfiani atuartussatut allatsissimasut imaluunniit atuartitaasussaatitaanermik allatigut naammassinnissimasut tamarmik atuartinneqarnerat nakkutigissallugu kommunalbestyrelsi immikkut pisussaaffeqarpoq.
Imm. 2-mut.
Aalajangersakkap taassuma sumiiffinni ataasiakkaanni meeqqat atuarfianni kommunalbestyrelsip immikkut oqartussaaffeqarfii killissalersorpai.
Nr. 1 malillugu kommunalbestyrelsi kommunip atuarfeqarfianut tamarmiusumut aningaasaliissutit aamma atuarfinnut ataasiakkaanut aningaasatigut sinaakkutissat pillugit aalajangiisarnissaminut oqartussaaffeqarpoq. Aningaasaliisarnermi oqartussatut kommunalbestyrelsip aningaasaliissutit amerlassusissaat aamma atuarfiup missingersuutaasa qanoq immikkuualuttulersugaatiginissaat aalajangersartarpai. Aningaasaliissuteqartarnermut oqartussaaffik immini atuarfinni siulersuisunut tunniunneqarsinnaanngilaq, kisianni peqqussummi siunertarineqarpoq atuarfinni aningaasatigut perorsaanikkullu nammineerluni ingerlatsineq siuarsarneqassasoq. Taamaassappat pisariaqarpoq kommunalbestyrelsip atuarfinnik ataasiakkaanik aningaasatigut sinaakkutissanik aqutsisitsinissaa. Suliassaqarfiit sorliit aningaasatigut sinaakkutissani taamaattuni ilaatinneqassanersut kommunalbestyrelsimit aalajangerneqartarpoq. Taakku asserssuutigalugu tassaasinnaapput ilinniartitsisut akissarsiaannut sinaakkutissaat, atuarfiup nammineq aqussinnaasai.
Nr. 2 malillugu atuarfinni pisortanik ilinniartitsisunillu atorfinitsitsinissaq soraarsitsinissarlu kommunalbestyrelsimit aalajangerneqassaaq. Ilinniartitsisut eqqarsaatigalugit atorfinitsitsinissamut oqartussaaffik Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninut nuunneqassasoq matumuuna siunnersuutigineqarpoq, taamaaliornikkullu atorfinitsitsisarnermut soraarsitsisarnermullu oqartussaaffik oqartussaasumi ataatsimi katersorneqassaaq. Taamaattoq tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq, siamasissumik atorfinitsitsisinnaanerup malitsiginngimmagu, kommunit ataasiakkaat akissarsiat atorfinitsitaanerlu pillugit aalajangiinissamut oqartussaaffilerneqarnerat. Taamatut oqartussaaffeqarneq Naalakkersuisuiniittuassaaq.
Atorfinitsitsinerit eqqarsaatigalugit atorfinitsitsinissaq sioqqullugu atuarfiup siulersuisui pineqartut oqaaseqaateqartinneqarsimassapput. Atorfimmut ataatsimut qinnuteqaateqartut arlaliuppata atuarfiup siulersuisui qinnuteqaateqartunut ikinnerpaamik marlunnut oqaaseqaateqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Qinnuteqaateqaartut qanoq tulleriinnilersorneqarnissaat atuarfiup siulersuisuisa namminneq aalajangersinnaavaat. Kommunalbestyrelsi atuarfiup siulersuisuisa oqaaseqaataannit qilersorneqarsimanngilaq.
Atuarfiup siulersuisuisa oqaaseqaateqarsinnaatitaanerat atorfinitsitsinerinnarnut tunngassuteqarpoq, taamaattumillu atuarfiit pisortaannik ilinniartitsisunillu soraarsitsinermi qinnutigineqanngitsumilluunniit nuutsitsinermi oqaaseqaateqartinneqartussaanatik. Taamaattorli atuarfimmi siulersuisut siunnersuummi § 42 imm. 11 tunngavigalugu nammineq siuliniuteqarnermikkut pisuni aamma taamaattuni kommunalbestyrelsimut oqaaseqaateqarsinnaapput, kisianni kommunalbestyrelsi atuarfiup siulersuisuinik oqaaseqaateqartitsinissaminut taakkuluunniit oqaaseqaataasa utaqqimaarnissaannut pisussaaffeqanngilaq.
Nr. 3-mi, atuarfeqarnerup ilusilersugaanera siunnersuutigineqartoq malillugu, oqaatsit ¿alloriarfiit¿ aamma ¿klassit¿ atorneqarput ¿ukioqatigiiaat¿-nut taarsiullugit. Nr. 3 malillugu atuarfiup ilusiligaanera pillugu aalajangigassat tamaasa kommunalbestyrelsip aalajangiivigisartussaavai. Suliassaqarfiit ataatsimoorlutik kommunimi atuarfiup ilusaanik pilersitsisut ilaat aalajangersakkami taakkartorneqarsimapput, tamakkiisuunatilli. Kommunimi atuarfeqarfiup ilusaani allannguutissat pillugit kommunalebstyrelsip aalajangiinnginnerani atuarfiup pineqartup siulersuisui imaluunniit atuarfinni pineqartuni atuarfiit siulersuisui oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissaqartinneqassapput. Siunnersuummi § 39 imm. 3-mi allassimasutut atuarfiup ilusaa pillugu aalajangiinerit tamarmik kommunimi atuarfeqarfiup aqunneqarnera pillugu ileqqoreqqusanut ilanngussatut ilanngunneqassapput.
Nr. 4 malillugu klassinik pilersitsineq, atuartut nal. akunnerini qassini atuartarnissaat, immikkut atuartitsineq il.il. pillugit sinaakkutissatut aalajangigassat tamarmik kommunalbestyrelsimit aalajangiivigineqartussaapput. Atuarfiup ilusaa pillugu malittarisassanut atuuttunut akerliusumik klassinik pilersitsineq il.il. pillugu sinaakkutissat allanngortinneqarnerannut atatillugu piumasaqaateqartoqanngilaq. Kisiannili atuarfiup siulersuisuisa kommunalbestyrelsimit oqaaseqaateqaqqunissaannut akornutissaqanngilaq, aammattaarlu atuarfiup siulersuisui namminneq suliniuteqarnermikkut aamma oqaaseqaateqarsinnaallutik, tak. siunnersuummi § 42 imm. 11.
Sinaakkutissat pineqarnerat isumaqarpoq atuarfiit ataasiakkaat naammineersinnaassuseqarnissaannut periarfissaqartitsisoqassasoq. Taamaalilluni kommunalbestyrelsip atuartitsissummit atuartitsissummut nal. akunneri atuartitsivissat tamakkiisumik aalajangersaavigisinnaanngilai. Immikkut atuartitsineq assersuutigalugu atuartitsissutini nal. akunneri atuartitsiviusut, ataqatigiissaarineq aamma atuartitsissutit nammineq toqqarneqarsinnaasut qanorlu annertutigisumik neqeroorutigineqarnerat eqqarsaatigineqarput.
Nr. 5 malillugu atuarfiup ingerlatsinera pillugu tunaartarisassanik nalinginnaasunik aammattaaq kommunalbestyrelsi aalajangiisinnaavoq sumiiffinni ataasiakkaani innuttaasunut qaammarsaanermik suliaqartut, peqatigiiffiit, nammineq piumassuseq tunngavigalugu meeqqanut inuusuttunullu suliniuteqartut innuttaasullu soqutiginnittut allat suleqatigalugit kulturikkut ingerlatat isumagineqarnerat ataqatigiissaarneqarnerallu pillugit. Tamatumunnga atatillugu kulturikkut ingerlatat taakku peqatigiiffiit namminersortut kommunimilu suliniuteqartut allat akornanni kusanaatsumik equngasumillu unammillernikkut aaguataarneqannginnissaat eqqarsaatigineqartariaqarpoq. Sumiiffinni ataasiakkaani atuarfiup innuttaasunik suleqatiginninnerani tunngaviussussaq tassa kommunalbestyrelsip taamatut ingerlatsineq pillugu tunaartarisassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasimanera. Siunnersuummi § 42 imm. 7 tunngavigalugu tunaartarisassat kommunalbestyrelsip aalajangersarsimasaasa iluanni atuarfiup siulersuisuisa aalajangissavaat atuarfimmi ingerlatsinermi kulturikkut ingerlatat isumagineqarnerat ataqatigiissaarneqarnerallu ilaatinneqassanersut.
Nr. 6 malillugu apeqqutini atuarfinnit ataasiakkaanit isumagisassaanngitsuni tamani kommunalbestyrelsi inaarutaasumik oqartussaassuseqarpoq. Tassa imaappoq aalajangersagaq taanna tunngavigalugu apeqqutini oqartussanut allanut inissinneqarsimanngitsuni tamani alajangiinissaminut kommunalbestyrelsi oqartussaassuseqartoq, matumani atuarfiup siulersuisui atuarfinnilu pisortat oqartussaassuseqarfii ilanngullugit. Aalajangersakkami assersuutitut taaneqarsimasut saniatigut atuanngiffissat pillugit pilersaarusiaq aamma kommunalbestyrelsip oqartussaassuseqarfiini pissusissamisoortumik ilaavoq. Atuarfiinni atuakkanik atorniartarfinnut atatillugu oqaatigineqassaaq taakku pillugit aalajangiisarnerit atuarfinni atuakkanik atorniartarfiit pillugit aalajangersakkat atuuttut tunngavigalugit pisartussaammata, tak. siunnersuummi § 22 maleruaqqusallu taanna inatsisitigut tunngavigalugu aalajangersarneqarsimasut allat.
Imm. 3-mut.
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 43, imm. 3 taarserpaa. Taamaaliornerup kinguneraa ilikkagassatut pilersaarusiat, pinngitsooratik - maannakkutut atuartitsinermi najoqqutassat qitiusumit pilersinneqarsimasut ilitsersuutaasullu assiginagit - malinneqartussanngormata, atuarfiullu siulersuisui taamaallaat taakkununnga tapiutissatut malittarisassanik sanasinnaanissamut pisinnaatitaammata. Tassunga ilanngullugu atuarfiup siulersuisui sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarusianik siunnersuutaasunik sanasinnaapput tamakkua qitiusumit sananeqartussaanngimmata tak. siunnersuummi § 13, imm. 2.
Imm. 4-mut.
Kommunalbestyrelsip oqartussaaffiinik atuarfiup siulersuisuinut nuussineq oqartussaaffimmik avammut nuussinertut taaneqartarpoq. Kommunalbestyrelsip oqartussaaffiinik avammut nuussinerup annertussusia atuarfimmit atuarfimmut assigiinngissinnaavoq. Siunnersuummi § 39 imm. 2-mi allassimavoq kommunip atuarfeqarfiata aqunneqarnera pillugu ileqqoreqqusat oqartussaaffiit atuarfiup siulersuisuinut nuunneqarsimasinnaasut allaaserineqarnerinik imaqassasut.
Peqqusummut atuuttumut tunngatillugu pissusissamisoortinneqarpoq erseqqissassallugu kommunalbestyrelsi aamma nakkutilliisussaatitaanerminik tunniussisinnaanngimmat.
Aalajangersakkatut siunnersuutigineqartoq taanna qullersaqarnerup allersaqarnerullu ilaatut kommunalbestyrelsip atuarfiup pisortaanut sulisitsisutut pisinnaatitaaffinnik tunniussisinnaaneranut akornutaanngilaq. Nammineq ilumi oqartussaaffimmik nuussinerup annertussusia, matumani kommunalbestyrelsip ataani ataatsimiititaliamut imaluunniit ingerlatsiveqarfimmut nuussineq ilanngullugit eqqarsaatigalugit, kommunalbestyrelsit nunaqarfinnillu aqutsisut pillugit Inatsisartut inatsisaanni aamma allassimavoq.
§ 39-mut.
Aalajangersagaq peequssutip atuuttup § 44-anut allannguuteqarani naapertuuppoq, innersuussutilli taamaallaat iluarsaanneqarsimallutik kiisalu imm. 4 nutaaq, kommunalbestyrelsip atuarfimmi sinniisuutitassanik qinersinernik kipungasunik pisoqartarnissaanik aaliangiisinnaanera, ilanngunneqarsimalluni, tamannalu siunnersuummi § 40, imm. 10-mi periarfissaqartinneqarpoq.
Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi kommunit atuarfeqarfiata aqunneqarnera pillugu aalajangersakkat annertunerusutigut sinaakkutissatut aalajangersagaapput. Sinaakkutissatut aalajangersakkat piviusunngortinneqarnerat kommunip atuarfeqarfia pillugu ileqqoreqqusat aqqutigalugit pisussaavoq, taakkulu kommunalbestyrelsimit akuerineqartussapput. Aqutsineq pillugu ileqqoreqqusat akuerineqannginnerini allanngortinneqannginneriniluunniit atuarfinni siulersuit oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissaqartinneqassapput. Aqutsineq pillugu ileqqoreqqusani allannguut kommunip atuarfianut ataatsimut imaluunniit atuarfinnut ataasiakkaannguanut taamaallaat tunngassuteqarpat atuarfiup siulersuisui eqqorneqartut kisimik oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissinneqassapput. Kisiannili atuarfiunni siulersuisut tamarmik oqaaseqartinneqarnissaannut kommunalbestyrelsip periarfissiinissaa akornutissaqanngilaq. Aqutsineq pillugu ileqqoreqqusani allannguutit oqaaseqaateqarfiginissaannut atuarfiup siulersuisui eqqugaasut naammaginartumik piffissalerneqartariaqarput. Pisariaqartinneqarpat aqutsineq pillugu ileqqoreqqusat allanngortinneqarsinnaapput.
Angajoqqaat ilaasortaatitaasa qassiussusissaat siunnersuummi § 40 imm. 2-mi aalajangersagaq malillugu kommunalbestyrelsimit aalajangerneqassaaq.
Siunnersuummi § 40 imm. 4 malillugu atuarfiup siulersuisuisa taamatut piumasaqarnerisigut kommunalbestyrelsip aalajangersinnaavaa inuk kommunalbestyrelsimit toqqarneqartoq atuarfiup siulersuisuisa ataatsimiinnerini taaseqataasinnaatitaanani peqataasassasoq.
Ilinniartitsisut atuartullu ilaasortaatitassaannik toqqaasarnermi periusissat kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqassapput, tak. siunnersuummi § 40. Angajoqqaalli ilaasortaatitaannik toqqaasarnermi periusaasussat Naalakkesuisunit aalajangersarneqassapput, tak. siunnersuummi § 40, imm. 1 nr. 1.
Imm. 1-imi taagorneqartut tamakkiisuunngillat. Taaneqartut saniatigut ileqqoreqqusat taakku atuarfinni siulersuisuni aalajangeeriaatsit pillugit aalajangersakkanik aamma imaqartariaqarput, matumani sinniisissanik aggeqqusineq, siulittaasumik qinersineq, ataatsimiinnerit ingerlanneqartarneri, aalajangiisinnaassuseqarneq il.il. eqqarsaatigalugit.
Imm. 1-imi taaneqartut saniatigut imm. 2 malillugu ileqqoreqqusani piginnaatitaaffiit siunnersuummi § 39 imm. 4 malillugu atuarfinni siulersuisunut oqartussaaffigilersillugit tunniunneqarsinnaasut allaaserineqarneri aamma ilaatinneqartariaqarput. Oqartussaassusermik tunniussinerit atuarfimmit atuarfimmut assigiinngissinnaapput. Tamanna pillugu siunnersuummi § 38 imm. 4-mut oqaaseqaatit innersuussutigineqarput.
Aammattaaq imm. 3 malillugu ileqqoreqqusanut ilanngussani kommunalbestyrelsip atuarfimmik ilusilersuineq pillugu siunnersuummi § 38, imm. 2 nr. 3-miit 6-imut malillugu aalajangiineri ilaatinneqartariaqarput. Aqutsineq pillugu ileqqoreqqusanut ilanngussakkut pingaarnerpaamik siunertarineqartoq tassaavoq meeqqat atuarfiannik atuisunut paasissutissiinissamik suliassap naammassiniarneqarneqarnera. Ilanngussat qanoq iluseqarnissaanut immikkut piumasaqaateqanngilaq, taamatuttaarlu ilanngussat allanngortinneqarnissaat pillugu periutsinik immikkut ittunik piumasaqaateqartoqarani, atuarfiup ilusilersugaanerani allannguutit pillugit aalajangiinerit eqqaassanngikkaanni, tassani allanngortitsisoqartinnagu atuarfinni siulersuisut oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissaqartinneqartussaammata, tak. siunnersuummi § 38, imm. 2 nr. 3.
Imm. 4 malillugu Naalakkersuisut ileqqoreqqusaliassanut nalinginnaasunut najoqquttassiornissaminnut pisussaaffilerneqarput. Ileqqoreqqusat nalinginnaasut taakku kommunip nammineq ileqqoreqqusaminik aalajangersaanerani allaavigineqarsinnaapput. Kaajallaasitakkut nr. 2/1997-ikkut ileqqoreqqusat taakku nalinginnaasumik najoqqutassiaasut saqqummersinneqarsimapput.
§ 40-mut.
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 45 taarserpaa.
Imm. 1-imut.
Peqqussummi atuuttumi § 45, imm. 1, killiffik 1-imi, peqqussummi taassani § 46-mut innersuussineqarpoq, tassanilu kommunalbestyrelsi piginnaatinneqarpoq atuarfiup siulersuisuisa, atuartitsiviusuni minnerusuni, suliassaannik nunaqarfinni aqutsisunut tunniussinissamut aalajangiisinnaanermut. Aalajangersagaq siunnersuummi ilanngunneqarsimanngilaq tamatumanilu pissutigineqarpoq, nunaqarfinni aqutsisuniit arlalinniit aammalu nunaqarfiit peqatigiiffianniit (KANUNUPE) aaqqissuussinermik tamassuminnga nammaginninnginnermik nalunaaruteqartoqarsimanera. Ilaatigut nunaqarfinni aqutsisuni ilaasortat atuarfimmilu atuartuuteqanngitsut, angajoqqaanut sinniisuunissaminnut piginnaassuseqartutut misigisimasimanngillat. Tassunga ilanngullugu nunaqarfimmi aqutsisuni ilaasortaq atuartitsinermik suliaqartuutillugu soqutigisanik aporaattoqarsinnaasarpoq, minnerunngitsumik taanna atuarfimmi pisortatut ivertinneqarsimappat. Kiisalu naammaginartinneqanngilaq nunaqarfinni aqutsisut qinigaanermikkut suliassatut naammassiniagassarinngisaminnik suliassinneqarpata.
Imm. 1 nr. 1-imi angajoqqaat sinniisussaattut qinigaasinnaatitaasut qinersisinnaatitaasullu killiliiffigineqarsimapput. Angajoqqaajusutut piginnaatitaaffeqartut aallaaviupput, tassami inuit, qinersinerup nalaani meeqqanik atuartunik angajoqqaajussuseqartut, qinerneqarsinnaallutillu qinigaasinnaatitaammata. Angajoqqaajusut avissimagaluarunilluunniit tamarmik qinersisinnaatitaallutillu qinigaasinnaatitaapput, ataatsimoorussamik meeqqamut angajoqqaajusutut piginnaatitaaffeqarunik. Nr. 1-imi killiffik 1-imi aalajangersakkami ilanngunneqarsimavoq ¿imaluunniit meeqqanut paaqqinnittussatut akuerisaasut¿ erseqqissarumallugu, inuit taakku angajoqqaatut oqartussaassuseqartutulli atuarfiit siulersuisuinut qinersisinnaallutillu qinigaasinnaammata. Angajoqqaatut oqartussaasut qinersinermi tassani peqataasinnaatitaanngillat.
Aalajangersakkap imm.-ani nr. 1-imi nr. 2-mi atuarfiup siulersuisuinut inuit qinigaasinnaasut amerlisinneqarsimapput. Taamaaliornerup atuarfeqarneq pillugu iluarsaaqqinnermi siunertani anguniagassatut kissaataasut akuersussavai, tassa sumiiffinni ataasiakkaani inuit piffissaqartut piumasullu atuarfiup ingerlanneqarneranut peqataanerunissaannik periarfissillugit, taamaaliornikkullu ilaqutaasut allat, atuarfiup siulersuisuinut ilaasortaanikkut atuartunilli meerartaqarunnaarsimasut sumiiffimmilu piginnaassusillit allat suliamut peqataasinnaanngorlugit. Inuit tamakkua atuarfiup siulersuisuinut qinigaagunik angajoqqaat sinniisuutitaat allat assigalugit ilaasortaalissapput. Nr. 1-imi killiffik kingulleq, Naalakkersuisunut angajoqqaat sinniisaannik atuarfiup siulersuisuinut qinersisarnermi maleruagassaliorsinnaanermut piginnatitsissut, peqqussummi atuuttumi § 47, imm. 1-imut naleqquppoq allannguuteqaranilu, tassungalu nuunneqarsimalluni atuarfimmi siulersuisunut qinersisarnermi maleruagassat ataatsimoortikkumallugit. Namminersornerullutik Oqartussat peqqussutiliaanni nr. 16 20. august 1997-imeersumi, atuarfiit siulersuisuinut ilaasortassanik qinersinermik imaqartumi, erseqqinnerusumik inuit kikkut qinigaasinnaanerat qinersisinnaanerallu aalajangersaavigineqarsimavoq.
Nr. 2-mi - maleruagassanut maannakkumut atuuttunut naapertuuttumik - aalajangersarneqarpoq ilinniartitsisut tamarmik ilinniartitsisut sinniisuutitaannut qinerneqarsinnaallutillu qinersisinnaassasut.
Nr. 3-mi - maleruagassanut maannakkumut atuuttunut naapertuuttumik - aalajangersarneqarpoq atuartut tamarmik atuartut sinniisuutitaannut qinerneqarsinnaallutillut qinersisinnaassasut. Tunngaviusumik atuartut ukiuisa amerlassusaat qinersisinnaatitaanermut qinigaasinnaatitaanermullu apeqqutaatinneqassanngillat.
Ilinniartitsisut atuartullu sinniisuutitassaanik qinersisarneq pillugu qitiusumit aalajangersakkanik peqanngilaq. Sumiiffinni ataasiakkaani atuartut ilinniartitsisullu sinniisuutitaannut qinersisarnerni aalajangersakkat kommunit atuarfeqarfiini aqutsinermut maleruagassaliani aalajangersarneqarsimapput.
Imm. 1-imi aallaaviusumik atuarfimmi siulersuisut taasisinnaatitaasut katiterneqarnerat aalajangersaavigineqarsimavoq. Katiterinermi tassani eqqanaarneqarpoq angajoqqaat sinniisuutitaasa amerlanerussuteqartuarnissaat. Aalaaviusoq , sinniisuutitaqartut tamaasa eqqarsaatigalugit , imm. 2, tunngavigalugu sanioqqunneqarsinnaavoq, imm. 3-lu tunngavissiivoq atuartut sinniisuutitannik taamaaliorsinnaanermut. Ilaasortat taasisinnaatitaasut saniatigut atuarfiup pisortaa taassumalu tullersortaa taasisinnaatitaanatik ataatsimiinnermi peqataasassapput, tak. imm. 7. Tamatuma saniaatigut kommunalbestyrelsi atuarfiup siulersuisuinit saaffigineqarnini tunngavigalugu taaseqataasinnaanngitsumik toqqaasinnaavoq, tak. imm. 4. Taamaalilluni tamakkiisumik atuarfiup siulersuisuisa ilaasortarisinnaasai nalunaarsorneqarsimapput. Taamaattumik kommunalbestyrelsi tunngavissaqanngilaq aalajangersimasumik malinnaatitassaminik taaseqataasinnaanani ilaasortassamik toqqaasinnaanerminik.
Imm. 2-mut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 45, imm. 2-mut allannguuteqarani naapertuuppoq, taamaallaalli ¿klassit amerlassusaat¿ taarserneqarpoq imaalerluni: ¿alloriarfiit klassillu amerlassusaat¿.
Aalajangersakkap kommunalbestyrelsi periarfissippaa atuarfiup siulersuisuini ilaasortassat amerlassusissannik, atuarfiit atuartoqassusiat, alloriarfiit amerlassusiat, klassit amerlassusaat pissutsillu tamatumunnga assingusinnaasut allaat tunngavigalugit, iluarsiinissamut.
Imm. 3-mut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 45, imm. 3 -mut allannguuteqarani naapertuuppoq.
Aalajangersakkap taassuma tunuliaqutigaa, aallaavittut isumaqartoqarmat siunertamut naleqqutinngitsoq atuarfinni meeraavallaanik tamannalu pillugu atuarfiup siulersuisuini sulinermut malinnaaniapiloortussanik atuartoqartuni atuarfiup siulersuisuini atuartut ilaasortaatitaqassappata. Kisianni naggatit aappaanniit aallaqqasut naapertorlugit kommunalbestyrelse pisinnaatitaavoq - atuarfiup siulersuisuisa inassuteqareernerisigut - atuartut ilaasortaatitarnissaat akuerissallugu.
Imm. 4-mut.
Aalajangersagaq allanngorani peqqussutip atuuttup § 45, imm. 4-aanut naapertuuppoq.
Aalajangersakkap siunertaraa atuarfimmi siulersuisut kommunalbestyrelsimit ataatsimeeqataasartussatut toqqakkakkut atuarfeqarnermi politikkimut toqqaannarnerusumik attaveqaateqartinneqarsinnaanerat. Tammatut toqqaanissap pisariaqartippaa atuarfiup siulersuisuisa taamatut piumasaqarluni saaffiginninnissaa. Kommunalbestyrelsip aappaatigut aalajangersinnaavaa saaffigineqaraluarluni sinniisutitaqanngitsoornissani. Aalajangersakkap siunertaa pitsaanerpaamik anguniarlugu pisariaqartinneqarpoq, sapinngisaq naapertorlugu kommunalbestyrelsimi ilaasortamik taamatut toqqagaqarnissaq, taamaallaallu kommunalbestyrelsimut ilaasortaanngitsumik toqqaasoqarsinnaasoq periarfissat pissutsit tunngavigalugit ajornarpata, soorlu nunaqarfinni atuarfiit siulersuisui pineqartillugit, nunaqarfimmiut kommunalbestyrelsimut sinniisuutitaqanngippata.
Imm. 5-imut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 45, imm. 5-imut allannguuteqarani naapertuuppoq.
Aalajangersakkap naqissuserpaa, atuarfiup siulersuisuini ilaasortat tamarmik taasisinnaatitaanerat. Ilaasortat kikkuunersut imm. 1-imi killiliussat tunngavigalugit paasineqassapput. Taamaattoq atuartut sinniisuutitaat eqqarsaatigalugit, imm. 12 tunngavigalugu, suliassani ataasiakkaani ilinniartitsisunut atuartunullu tunngassuteqartuni eqqartuinermi peqataasinnaatitaanngilluinnarmata. Taasinermi taasinerit tamarmik atortussatut naligiissinneqassapput.
Imm. 6-imut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 45, imm. 6-imut allannguuteqarani naapertuuppoq.
Aalajangersakkap eqqanaarpaa atuarfiit siulersuisuisa siulittaasussaat tamatigut angajoqqaanit sinniisuutitaassasoq, tamannalu angajoqqaat oqartussaaqataanerunissaannut anguniakkamut ersiutaatinneqarpoq. Atuarfiit siulersuisuini ilaasortat taasisinnaatitaasut tamarmik siulittaasussarsiornermi qinerseqataasinnaatitaapput taamaalilluni ilinniartitsisut atuartullu sinniisuutitaat qinerseqataasinnallutik.
Imm. 7-imut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 45, imm. 7-imut allannguuteqarani naapertuuppoq.
Atuarfiup pisortaata atuarfiup siuleruisuisuini allatsitut suliassat tamaasa isumagisussaavai, ataatsimiinnermi imaqarniliuineq ilanngullugu. Tullersortaata taasisinnaatitaanani ataatsimeeqataasarnissaa ulluinnarni pissutsinik pisariaqartitanik tunngaveqarpoq, tassami eqqanaarniarneqarmat ataavartumik sulisinnaaneq, atuarfiup pisortaa ataatsimiinnermi peqataasinnaanngikkaluarpalluuniit.
Imm. 8-mut.
Nr. 1-imi aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 45, imm. 8 nr. 1-imut allannguuteqarani naapertuuppoq, tassanilu aalajangersarneqarpoq atuarfiup siulersuisuisa qinigaaffiisa sivisussusisaat. Angajoqqaat siulersuisuni qinigaaffiisa ukiunik sisamanik sivisussuseqartitaanerat, angajoqqaat sinniisuutitaasa atuarfiup ingerlanneqarneranik itinerusumik paasisimasaqalernissaannik siunertaqarpoq. Imm. 10 tunngavigalugu kommunalbestyrelsi kipungasumik qinersisoqartarnissaanik aalajangiisinnaavoq.
Imm. 2-mi 3-milu aalajangersakkat peqqussumi atuuttumi § 45, imm. 8 nr. 2 aamma 3 taarserpaat, allannguutaavorlu erseqqissarneqarmat, inuit atuarfimmi atuartitsisutut suliffeqartut kisimik qinigaasinnaatitaanngimmata. Taamaaliornerup tunulequtaraa sulisut taakkuummata atuartitsisut ilaasortaatitaattut qinerneqarsinnaasut, atuarfiullu siulersuisuinut angajoqqaat ilaasortaatitaattut qinerneqassagaluarunik, qinigaalluni oqartussaaqataaffimmi tassani marloqiusamik inissisimalissammata, taamaalillutillu angajoqqaat sinniisaattut atuarfimmi siulersuisut suliaannut amerlanernut peqataasinnaatitaajunnaassammata.
Aalajangersakkap aamma kingunerissavaa, angajoqqaat sinniisuutitaat qinigaaffiup nalaani atuarfimmi atorfinissagaluarunik, atuarfiup siulersuisuinit tunuartariaqarnerat. Inuit atuarfimmi ilinniartitsisutut atorfeqaraluarunilluunniit, atuarfimmi atuartunik angajoqqaatut angajoqqaarsiatulluunniit pisinnaatitaaffeqarunik, imm. 1 naapertorlugu qinersisinnaatitaammata
Atuarfimmi teknikkikkut allaffissornermillu suliallit suleqataasunillu sinniisussatut qinerneqarsinnaanngitsut, akerlianik atuarfiup siulersuisuinut angajoqqaat allat atuartuutillit assigalugit qinersisinnaallutillu qinigaasinnaatitaapput.
Imm. 9-mut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 47, imm. 2-mut allannguuteqarani naapertuuppoq, uungalu aalajangersakkamut nuunneqarluni atuarfiit siulersuisuisa inuttalersorneqarnerannut qinerneqartarnerannullu aalajangersakkat tamaasa ataatsimoortikkumallugit.
Aalajangersagaq atuutsinneqassaaq, atuartoq atuarfimmut allamut nuuppat imaluunniit atuarnini naammassippagu. Taamaattoqartillugu angajoqqaat sinniisuutitaat taanna ilaasortaanerminit tunuarsinnaatitaavoq tunuarnissaminulli pisussaatitaanani.
Inatsisartut kommunalbestyrelsinut, nunaqarfinni aqutsisunut ilagiillu sinniisuinut qinersisarnermut inaatsisaannut (qinersinermi inatsit) innersuussineq kinguneqassaaq, atuarfiup siulersuisuini ilaasortaaneq pisortatigoortumik pisussaafiligaanertut isigineqassammat.
Imm. 10-mut.
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 45, imm. 9 taarserpaa. Aalajangersakkamut tunngavigitinneqarpoq pissusissamisoortutut isigineqarmat kommunalbestyrelsi nammineerluni qinersinernik kipungasunik kissaateqarnerluni aalajangertassappat, taamaalillunilu - maannakkut aalajangersakkani atuuttutut - Naalakkersuisunut akuerineqarnissaminik qinnuteqartariaarutissalluni.
Imm. 11-mut.
Aalajangersakkat peqqussummi atuuttumi § 45, imm. 10-mut naleqqiullugu allannguuteqanngilaq.
Aalajangersakkap tunngavigaa, pissusissamiisoortuutinneqarmat atuarfinni pineqartuni atuarfiup siulersuisuinut ilaasortassatut qinerneqartut sulinertik ingerlatiinnassappassuk, atuarfik qinigaaffitsik atuarfimmut allamut kattunneqaraluarpalluunniit. Atuartut ilinniartitsisullu sinniisaasa qinigaaffiata sivisussusaata naammatsinneratigut (ukioq ataaseq) sinniisussanik nutaanik pissusissat malillugit qinersisoqartassaaq, tak. imm. 8.
Imm. 12-imut.
¿ Inunnut ataasiakkaanut tunngassuteqartut¿ -mik oqaasertaliinikkut inuit peqqussummi § 45, imm. 11 tunngavigalugu pineqartut amerlisinneqarput, taamaalilluni sulisut allat, ilinniartitsisuinnaajunnaarlugit, ilanngunneqarmata.
Aalajangersakkap eqqanaartussaavaa atuartut sinniisuutitaasa suliassani inunnut ataasiakkaanut tunngassuteqartuni, atuartunut, ilinniartisisunut sulisunulluunnit allanut attumassuteqartuni, suliaqarnerni taasisitsinernilu peqataasinnaannginnissaat. Taamaaliornermi atuartut ataasiakkaat sianigineqarnissaat eqqarsaatigineqarpoq.
§ 41-mut:
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 47, imm. 3-mut naleqqiullugu allannguuteqanngilaq, taamaallaat oqaatsit ¿klassit amerlassusaat¿ taarserneqarpoq imaalerluni: ¿alloriarfiit klassillu amerlassusaat¿.
Aalajangersakkap siunertaraa qularnaassallugu angajoqqaat ilaasortaatitaasa atuarfiup siulersuisuini sulinermut peqataanerminni akissarsiaqartinneqarnissaat. Akissarsiat suliamut akiliutitut aalajangersimasumik annertussusilikkatut tunniunneqartassapput, taakkualu annertussusissaat kommunalbestyrelsit ataasiakkaat aalajangertassavaat, atuarfiup atuartuisa amerlassusaat, klassit amerlassusaat pissutsillu assingusut toqqammavigalugit. Tamatumunnga tunuliaqutaavoq atuarfiit siulersuisuini sulinerup annertussusaa atuarfimmiit atuarfimmut assigiinngissuteqarsinnaaqimmat. Sulinermi akissarsiat aalajangiunneqarsinnaapput piffissami aalajangersimasumi (ukiumut/qaammammut), ataatsimiinnerit tamaasa tiimimulluunniit akissarsiatut. Sulinermi akissarsiatigut atuarfiup suiulersuisuini sulinermut peqataanerup tamakkiisumik matussuserneqarnissaa siunertaanngilaq, taamaammat akissarsianut ilutigitillugu sulinermi annaasaqarnersiutit il.il. matussuserneqarnissaat periarfissaqanngilaq.
Ilinniartitsisut atuartullu ilaasortaatitaat sulineranni akissarsiaqartinneqarsinnaanngillat. Ilinniartitsisut ilaasortaatitaannut atuarfiup siulersuisuisa ataatsimiinnerinut peqataaneq sulinermut atatillugu pisussaaffiuvoq.
§ 42-mut:
Aalajangersagaq imarisamigut peqqussummi atuuttumi § 48-mut naapertuuppoq. Tassunga naleqqiullugu atuarfiup siulersuisuisa suliassaannik pisinnaatitaaffiinillu arlalinnik allanngortitsisoqarsimavoq. Tamatumunnga tunngaviuvoq nalinginnaasumik kissaatigineqarsimammat atuarfiup siulersuisuisa tigussaanerusunik, tunngaviusumik periusissanut oqaasertaleruminaatsunut aqukkuminaatsunullu taartissanik, sulinerminni sakkussaminnik piginnaatitaaffissaminnillu tunineqarnissaat. Siunnersuutip isumaanut, eqaannerusumik perorsaanerlu pillugu tunngavilersugaanerusumik atuartitsinermik aaqqissuussisarnissamut piareersaasiortarnissamullu tunngatillugu taamaaliornissaq pitsaanerpaatinneqarsimavoq.
Imm. 1-imut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 48, imm. 1-imut naleqqiullugu allannguuteqanngilaq taamaallaat innersuussutit iluarsineqarsimapput.
Aalajangersakkap ilaatigut erseqqissarpaa atuarfiup siulersuisuisa sulinerat kommunalbestyrelsip anguniagassaliaasa sinaakkusiaasalu iluanni pissasoq ilaatigullu aalajangersarlugu atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup pineqartup ingerlatsinera nakkutigisarissagaa.
Nakkutilliinermik pisussaaffeqarnermi atuarfiup sulinera tamarmi pineqarpoq, imaappoq assersuutigalugu siunnersuutip § 9-ani, imm. 7 naapertorlugu nammineq piumassutsimik sammisaqartarnissamut tunngasut. Aalajangersakkap kinguneraa atuarfiup siulersuisuisa apeqqutit atuarfimmi sulinermut pingaaruteqartut tamaasa atuarfiup pisortaanut oqaloqatigiissutissatut saqqummiussinnaammatigit, apeqqutini taakkunani aalajangiinermut oqartussaassuseqarneq atuarfiup pisortaaniikkaluarpalluunniit. Taamatut oqaloqatigiinnermi siunertarineqartoq ilaatigut tassaasinnaavoq atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup sulinermini anguniagassaanik tunaartarisassaanillu aalajangiinissamut allannguinissamulluunniit tunngaviliinissaq. Nakkutilliinissamik piginnaatitsinerup aamma kinguneraa atuarfiup siulersuisuisa atuarfimmi pisortaq erseqqinnerusumik isumaqatigiissuteqarfigereerlugu meeqqat atuartinneqarneranni najuussinnaatitaanerat. Kisianni atuarfiup siulersuisui atuartitsinermut atatillugu naalakkiuteqarsinnaanngillat, tamannali pillugu atuarfiup pisortaanut saaffiginnittariaqarlutik. Atuarfiup siulersuisuisa oqartussaassuseqarnertik ataatsimiinnerni taamaallaat atorsinnaavaat. Atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup pisortaataa aalajangigaanik allanngortitsisinnaanngillat, taamatuttaarlu atuarfiup pisortaa aalajangersimasumik aalajangeeqqusinnaanagu.
Imm. 2-mut.
Aalajangersagaq nutaajuvoq, periaatsillu atorneqareersut, tassa atuarfiup siulersuisuisa anguniagassat atorlugit atuarfinnik ineriartortitsisarnissaat maleruagassaliuunneqarsimalluni. Siunertaavoq atuarfiup siulersuisuisa kommunimi annertunerusutigut anguniagassat tunngavigalugit, atuarfiit anguniagassaat aalajangersartassagaat, taakkulu naammassiniarneqartarnerat taamaalilluni nalilersoruminarsissaaq.
Imm. 3-mut.
Aalajangersagaq nutaajuvoq. Atuarfiup siulersuisuisa ukiut tamaasa atuartitsinissamik piareersaatinik akuersisarnissaat nutaajuvoq, maannamullu atuuttunut, atuarfiup siulersuisuisa pineqartuni tunngaviusumik periusissanik aalajangersaasarnissaannut taartaalluni. Arlalinnik pissuteqartumik pitsaanerpaatinneqarsimavoq atuarfiup siulersuisuisa atuartitsinerup aaqqissorneqarneranut il.il. maannamut pissutsinut atuuttunut naleqqiullugu, toqqaannarnerusumik sunniuteqarsinnaalernissaat.
Misilittakkat naapertorlugit pineqartuni tunngaviusunik periusissaliortarneq ajornakusoortorujussuuvoq, pisariaqanngikkaluamillu piffissaajaataasarluni aammalumi atuartitsinerup atuartut ataasiakkaat pisariaqartitaat tunngavigalugit eqaannerusumik piareersaasiorneqartalernerata, tunngaviusumik periusissaliortarnerup pisariaqanngikkaluamik piffissaajaataasarnera malunnarnerulissavaa.
Suleriaaseq anguniarneqartoq atuarfiup siulersuisuisa, atuarfiup isertitassatigut aningaasartuutissatigullu pilersaarusiaanik akuersisarnerminni nalunngereerpaat, siunertaavorlu taamaaliorluni ingerlatsinermi periaatsit allanngortinneqassanngitsut, taamaalillunilu atuarfiup pisortaa, atuarfiup siulersuisuisa innersuuteqarnerisigut missingersuusiortassaaq, perorsaanermilu siunnersuisoqatigiit tamatumunnga tunngasumik oqaaseqaatissaminnik il.il. piumaffigineqartassallutik.
Atuartitsinermut piareersaasiaq akuerisaq ilutigiinnarlugu atuarfiup siulersuisuisa atuartitsinermi anguniagaasa piviusunngortinneqarnissaannut piareersaasiatut tigussaasutut atuussinnaavoq.
Atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup ukiut tamaasa atuartitsinissaq pillugu pilersaarusiaanik akuersisarnissaasa siunertaraat qularnaassallugu pilersaarutip atuarfiup anguniagaanut suliniuteqarfiginiagaanullu kiisalu atuarfiup siulersuisuisa allatigut atuarfiup ingerlatsinera pillugu nalinginnaasumik tunaartarisassaliaannut naapertuuttuunera. Atuarfiup siulersuisuisa atuartunut ilinniartitsisunullu ataasiakkaanut tunngatillugu suliassat pillugit aalajangiisinnaatitaannginnerat suli atuuppoq; tamanna atuarfiup pisortaata pisussaaffigaa, tak. § 43, imm. 2. Assersuutigalugu atuarfiup siulersuisuisa atuartut ataasiakkaat klassimi sorlermiinnissaat (nr. 7), ilinniartitsisut kikkut klassini atuartitsissutinilu aalajangersimasuni sorlerni atuartitsisassanersut (nr. 10) kikkullu pikkorissarnernut peqataassanersut (nr. 12) aalajangersinnaanngilaat.
Imm. 4-mut.
Aalajangersagaq nutaajuvoq. Atuarfiup suliassai allat eqqarsaatigissagaanni siunnersuutip kingunerissavaa, atuarfiup siulersuisuisa maleruagassanik (tunaartassanik) - maannakkutut tunngaviusumik periusissaanngitsunik - pilersitsisarnissaa. ¿Tunngaviusumik periusissat¿ ¿maleruagassanik¿ taarserneqarnerata siunertaraa, atuarfiup siulersuisuisa sulinerminni tigussaanerusunik sakkussaqalernissaat. Maleruagassat siunnersuutigineqartut tunngaviusumik periusissat atuuttut assigisaannik, atuarfiup pisortaa ilinniartitsisuilu namminneerlutik aalajangiinissaannut periarfissaqartissavaat, kisiannili tunngaviusumik periusissanut sanilliullugu nalinginnaasumik qanoq iliuuseqarnissamik innersuussutitut oqaasertalersorneqarsinnaanerulissallutik - assersuutigalugu atuartunut ataasiakkaanut atatillugu atuarfiup angerlarsimaffiullu qanoq ilusilikkanik qanorlu akulikitsigisunik meeqqap atuartinneqarnera ilinniagaqarneralu pillugit naapeqatigiittarnissaat maleruagassiorneqarsinnaavoq.
Imm. 5-imut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 48, imm. 3-mut naleqqiullugu allannguuteqanngilaq.
Atuarfiit ataasiakkaat aningaasaqarnikkut missingersersuutaat kommunalbestyrelsip aningaasaqarnikkut sinaakkusiussaasa taakkununngalu atatillugu piumassaanut naapertuuttumik ilusilersorneqassapput. Aalajangersagaq taanna piviusunngussappat kommunalbestyrelsip aningaasaqarnikkut perorsaanermullu tunngasutigut nammineersinnaanissaq erseqqissumik siuarsartariaqarpaa, atuarfiit ataasiakkaat aningaasatigut sinaakkusiussat iluanni namminneq aalajangiisinnaatillugit.
Aningaasartuutissat isertitassallu missingersuutitut siunnersuusiornissaat atuarfiup pisortaata akisussaaffigaa. Taamaattorli aningaasaliissutit atorneqarnissaannut tunaartarisassat atuarfiup siulersuisuisa siumoortumik oqaluuserereersimasariaqarpaat, aningaasallu qanoq atorneqarnissaat pillugu nalinginnaasumik innersuussuteqareersimasariaqarlutik. Tassunga atatillugu aammattaaq atuarfiup siulersuisuisa qulakkeereersimasariaqarpaat perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit atuartullu siunnersuisoqatigiivisa kissaateqarnissaminnut inassuteqarnissaminnullu periarfissinneqarnissaat. Atuarfiup pisortaataa siunnersuutai atuarfiup siulersuisuisa akuerisinnaanngikkunikkit atuarfimmi pisortaq nutaamik, immikkoortutigut erseqqinnerusumik taaneqarsimasutigut, allannguuteqarsimasunik siunnersuusioqqussinnaavaat, kisianni aamma atuarfiup siulersuisui aningaasaliissutigineqarsimasut sinaakkutissaasa iluaanni namminneerlutik nikerartitsisinnaapput.
Imm. 6-imut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 48, imm. 4-mut naleqqiullugu allannguuteqanngilaq. taamaallaalli qallunaatuuani oqaaseq ¿undervisningsmidler¿ taarserneqarpoq uannga: ¿undervisningsmaterialer¿, siunnersuumi § 21-mi oqaasertaliussat kingunenrisaannik.
Atuartitsinermi atortussat atuarfimmi atorneqarsinnaasut atuarfiup siulersuisuinit akuerineqartussaapput. Atuarfimmi atortussat tassaatinneqarput atuakkat, quppersakkat, båndit, filmit videollu il.il. - atuartitsinermi atorneqartartut tamarmik. Aammattaaq atortussat atuarfiup atuakkanik atorniartarfiani pigineqarsinnaasut atuarfiup siulersuisuinit akuerineqartussaapput. Tassa tassani suliassaqarfik atuarfiup siulersuisuisa erseqqissumik aalajangiiffigisinnaasaat pineqarpoq. Kisianni taamaattoqarnera atuartitsinermi atortussat ilaannaat pillugit atuarfiup siulersuisuisa isummersinnaanerannut akornutaanngilaq, atuartitsinermilu atortussat sinneri allat pillugit atuarfiup pisortaa aalajangiisussanngortissinnaallugu - pisariaqarpat atuarfiup siulersuisuisa tunaartarisassaliaat malillugit.
Imm. 7-imut.
Aalajangersagaq peqqussutip maanna atuuttup § 48, imm. 5-ianut naleqqiullugu allanngunngilaq.
Aalajangersakkakkut tassuuna atuarfiup siulersuisui, sumiiffinni inuiaqatigiinnik qanoq annertutigisumik atuarfiup immikkut suleqateqarnissaa pillugu akuersinissamut oqartussaaffilerneqarput. Taamatut suleqatigiinneq atuarfiup ataani pilersinneqassappat, tunaartarisassat atuarfiup siulersuisuinit aalajangersarneqarsimasut aamma tunaartarisassat kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqarsimasut iluanni pissaaq.
Imm. 8 -mut.
Siunnersuummi § 38, imm. 2, nr. 2-mut oqaaseqaatit innersuussutigineqarput.
Imm. 9 -mut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 48, imm. 7-mut naapertuuppoq. Ilikkagassatut pilersaarutinut tunngasunut oqartussaaffeqarnerup allanngortinneqarnera, ilikkagassatut pilersaarusiortarnermut siunnersuutip kinguneraa, tassami ilikkagassatut siunnersuutit qitiusumit atuartitsissutit atuartitsissutillu qanitariissut pillugit aalajangersakkat pinngitsoorani malitassatut isigineqarput, taamaaliornerullu saniatigut atuarfiit ataasiakkaat, sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassanut atuartitsinermi ilikkagassanik piareersaasiornissamut piumaffigineqarput. Ilikkagassatut qitiusumik pilersaarutinut tapiutit, atuarfiullu sumiiffinni ataasiakkaani toqqagassat pillugit ilikkagassatut pilersaarutai, atuarfeqarnerup siunertaanut tunngaviinullu naapertuuttuussapput, tak. siunnersuummi § 2, alloriarfinni ataasiakkaani siunertanut aammalu atuartitsissutit atuartitsissutillu qanitariissut siunertaannut naapertuuttuussallutik, tak. siunnersuummi § 13, imm. 1. kiisalu Kalaallit Nunaata nunat tamat akornanni isumaqatigiissutinut pisussaafiinut, ingammik aalajangersagaq FN-ip meeqqat piginnaatitaaffiinut tunngasunik aalajangersagaani isumaqatigiissutaasuni immikkoortoq 29-i tuungavigalugu aalajangersagaasunut naapertuuttuussalluni.
Periaaseq maannamut atorneqartoq, tassa atuarfiit atuartitsissutini tamani najoqqutassanik kommunalbestyrelsimut siunnersuusiortarnerat, tunngavimmigut sumiiffinni ataasiakkaani oqartussaaqataanerutitsisussaavoq, pissusiviusulli naapertussagaanni periarfissaq taanna atorneqarsimanngilaq, tamatigummi atuartitsissutinut pilersaatit pioreersut malinneqartarsimammata. Atuarfiup siulersuisuinut kommunalbestyrelsimullu, atuartitsissutit anguniagassartaannik pilersitsinissamut pisussaanermik tunniussinissap siunnersuutigineqartup, kommunalbestyrelsit piviunerusumik uppernarnerusumillu atuartitsinerup imaanik ilikkagassatut pilersaarutinik ineriartortitsineq aqqutigalugu sunniuteqarnissamut periarfississavai.
Imm. 10 -mut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 48, imm. 8-mut allannguuteqarani naapertuuppoq.
Aalajangersakkami taamaallaat pineqarpoq inassuteqarsinnaatitaaneq, kommunalbestyrelsip akuerissallugu pisussaaffiginngisaa.
Imm. 11-mut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 48, imm. 9-mut allannguuteqarani naapertuuppoq.
Aalajangersakkap atuarfiup siulersuisuisa oqaaseqaateqarnissaminnut pisinnaatitaaffeqarnerat pisussaaffeqarnerallu imarai.
Aalajangersagaq taanna inatsisitut tunngavigalugu atuarfiup siulersuisui ilaatigut ilinniartitsisunik atuarfiullu pisortaanik soraarsitsinermut atatillugu oqaaseqaateqarsinnaassapput. Kisiannili oqaaseqaatit taamaattut malinnissaannut imaluunniit utaqqimaarnissaannut kommunalbestyrelsi pisussaaffeqanngilaq.
Imm. 12-imut.
Aalajangersagaq nutaajuvoq. Ukiumut nalunaarusiaq atuarfiup ilumini nalilersuineranik tunngaveqassaaq ilanngullugulu kommunalbestyrelsip atuarfinnut ataasiakkaanut attaveqarnermini atuarfeqarfimmillu kommunitut nakkutilliisussaatitaanermini sakkugisinnaavaa. Tamatumunnga atatillugu nalunaarusiaq angajoqqaanut inuiaqatigiinnullu atuarfiup atuunneranut soqutiginnilersitsiniarluni, paasisitsiniaanermi sakkutut atorneqarsinnaavoq. Neriuutigineqarpoq ukiumoortumik nalunaarutit, kommunit qitiusumilu aqutsisut, iluarsaaqqinnerup qanoq ingerlanneqarneranik malinnaanissaannut periarfississagai.
§ 43-mut:
Imm. 1-imut.
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 49 aamma § 50, imm. 1 taarserpai, tassani allannguutaavoq, piumasaqaataajunnaarmat atuarfiup pisortaata atuartitsinermik piginnaasaqartuunissaa. Tamatuma kingorna kommunalbestyrelsip nalilertussanngussavaa atorfimmut taamaattumut qinnuteqartoq atuarfimmik allaffissornikkut perorsaanikkullu aqutsinissaminut naammaginartumik piukkunnarsarsimanersoq. Pisortaq atuartitsisassaguni, tamanna pillugu § 30-mi piumasaqaatit eqqutittariaqarpai.
Atuarfiup pisortaata akisussaaffigaa atuarfiup ingerlatsinerata atuarfiup siunertaanut - sinaakkutissat kommunalbestyrelsimit aalajangersarneqartut iluanni - naapertuuttuunissaa. Atuarfiup pisortaata pisussaaffigaa atuarfimmi qanoq pisoqarnera malinnaaffigissallugu, ilaatigut ilinniartitsisut atuartitsinerannut malinnaanermigut ilinniartitsisullu suleqatigalugit ajornartorsiutaajunnartunik qaangiiniarnermigut.
Taamaalilluni atuarfiup pisortaa ataasiinnarmik paasineqarsinnaasumik tassaavoq, atuarfiup allaffissornikkut perorsaanikkullu aqunneqarneranut akisussaasoq. Tassuunakkut atuarfiup pisortaata qularnaassavaa ilinniartitsisut atuartitsinermik pilersaarusiorlutillu aaqqissuussinissaat, atuartitsineq atuartunut tamanut unamminartoqartillugu aammalu atuartitsinerup ataqatigiissarneqarnissaa akisussaaffigissallugu. Tamatuma saniatigut atuarfiup pisortaa atuarfiup siulersuisuinut allattaavoq, tamannalu isumaqarpoq atuarfiup pisortaata atuarfiup siulersuisuinut saqqummiussassat suliarissagai, aammalu atuarfiup pisortaata atuarfiup siulersuisuisa tunaartarisassaliaannik aalajangiussaannillu erseqqissumik piviusunngortitsinissaq isumagissagaa. Aammattaaq atuarfiup pisortaata akisussaaffigaa, atuarfiup ingerlatsinera pillugu aalajangiinerit inatsisit iluaniinnissaat kiisalu sinaakkutissat tunaartarisassallu kommunalbestyrelsimit atuarfiullu siulersuisuinit aalajangersarneqartut iluanniinnissaat.
Atuarfiup pisortaa isumaqaruni, atuarfiup siulersuisuisa aalajangiinerat inatsisisinik unioqqutitsinerusoq imaluunniit kommunalbestyrelsip sinaakkusiussaasa avataannittoq, aalajangiinerup maleruanngitsoornissaanut pisussaavoq pisariaqarpallu nammineq inatsisit malillugit aalajangiussami paarlaallugu atuutsilernissaa pisussaaffigalugu.
Atuarfiup pisortaa perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiinnut ilaasortaavoq.
Imm. 2 -mut.
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 50, imm. 2-mut naleqqiullugu allannguuteqanngilaq.
Atuarfiup pisortaata suliassanik agguataarisuullunilu aqutsisuunissaa isumaqarpoq atuarfiup pisortaata suliassat atuarfimmi atorfeqartut tamarmik akornanni agguataarneqarnerat akisussaaffigigaa. Imaappoq atuarfiup pisortaata assersuutigalugu atuartitsissutissat ilinniartitsisut akornanni agguataarneqarnerat aamma piffissap atuartitsiviusup inissinneqarnissaa akisussaafigigai. Aalajangiisarneq sinaakkutissat atuarfiup siulersuisuisa aalajangersarsimasaasa iluanni pisassapput.
Atuarfimmi atuartut pillugit atuarfiup pisortaata aalajangiinissamut oqartussaassuseqarnerani ilaatigut ilaatinneqartut tassaapput atuartitaasussaatitaanerup eqqortinneqarnissaanut malittarisassat pisuni aalajangersimasuni atuutsinneqannginnissaat pillugu immikkut akuersissuteqartarneq, immikkut atuartinneqarnissamut innersuussisarneq kiisalu pissutissaqanngitsumik atuanngitsoornerit qisuariarfigineqartarneri.
Imm. 3 -mut.
Atuarfiup pisortaata atuarfimmi aqutsinikkut perorsaanikkullu aqutsisuugaluarluni suliamik taassuminnga ingerlatsinermini atuarfimmi atorfeqartunik suleqateqarnissaa tunngaviusoq erseqqissarniarlugu aalajangersagaq taanna ilanngunneqarsimavoq. Apeqqutini perorsaanerinnarmut tunngassuteqartuni suleqatigiinneq atuarfiup pisortaata perorsaanikkullu siunnersuisoqatigiit akornanni pissusissamisoortumik ingerlanneqarsinnaasussaavoq.
Imm. 4 -mut.
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 50, imm. 4 taarserpaa, atuarfiullu siulersuisuisa pisinnaatitaaffiisa allannguutissaattut siunnersuutit kingunerisaannik allanngortinneqarluni, taamaalillunilu atuarfiup pisortaa tunngaviusumik periusissanik siunnersuusiortarnermut paarlaallugu atuarfiup atuartitsineq pillugu ukiut tamaasa pilersaarutissaanik aamma atuarfiup allatigut ingerlatsinera pillugu tunaartarisassanik siunnersuusiortalissaaq, tak. Siunnersuummi § 42, imm. 3 aamma 4.
Atuarfiup pisortaata atuarfiup siulersuisuinut atuarfiup ukiut tamaasa atuartitsinissamik pilersaarutissaanik allatigullu atuarfiup ingerlatsinerani tunaartarisassanik aamma atuarfiup aningaasartuutissatut isertitassatullu missingersuutai pillugit siunnersuuteqarnissamik pisussaaffeqarnera isumaqanngilaq atuarfimmi pisortap oqallisissiat tamaasa nammineq kisimi suliarissagai. Siunnersuutit atuarfimmi atorfeqartunit ataasiakkaanit imaluunniit suleqatigiikkuutaanit suliarneqarnissaat akornutissaqanngilaq. Aammattaaq atuarfiup siulersuisuini ilaasortat nammineq siunnersuutiminnik saqqummiussisarnissaannut akornutissaqanngilaq.
Peqqussummi atuuttumi § 51 atuarfiup pisortaata atuartut atuarnermut peqataanerannik nakkutilliinissaanut aamma atuarfiup pisortaata atuarfiup siulersuisuinut peqquteqanngitsumik atuanngitsoortarnerit pillugit nalunaaruteqartussaatitaaneranik imaqartoq atorunnaarpoq, tassami atuartitaasussaatitaanerup piviusunngortinnissaanut atatillugu akisussaaffiit pisussaaffiillu siunnersuutip §§ 25, 28 aamma 38, imm. 1-iani aaqqiivigineqarput. Atuarfiup pisortaa perorsaanikkut allaffissornikkullu aqutsisuuvoq, tassungalu immikkut taaneqanngikkaluarluni ilaavoq, pisortap atuartut atuartitsinermut peqataanerannik nakkutilliinissaa. Aammalumi atuarfiup siulersuisui - nakkutilliinerminnut ilaatillugu - peqquteqarani atuanngitsoornerit il.il. pillugit sukkulluunniit paasissutissanik piumasinnaapput.
§ 44-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 52 assigaa, taamaattorli aalajangersakkamik nutaamik (imm. 4) ilaqarluni, taqssuma perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit atuartut siunnersuisoqatigiivinik apeqqutini taakkununnga tunngasuteqartuni tusarniaasarnissaannik pisussaatippai.
Kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 18, imm. 7 tunngavigalugu, kommunalbestyrelse aalajangersimasunik suliaqartussanik imaluunniit kommunalbestyrelsip, aningaasaqarnikkut ataatsimiititaliap ataatsimiititalialluunniit ataavartut tungaannut piareersaanermik siunnersuinermilluunniit suliaqartussanik immikkut ittunik ataatsimiititaliorsinnaavoq. Taamaalilluni kommunalbestyrelse sukkulluunniit siunnersuisartussanik pilersitsisinnaavoq, taakkununnga ilaallutik - kissaatigineqarpat - kommunimi atuarfeqarfik pillugu ataatsimoorussamik siunnersuisartussat, tak. Siunnersuummi § 39, imm. 1, nr. 5. Taakununnga ilaasinnaapput angajoqqaat ilaasortaatitaat, atuarfinni ataasiakkaani atuarfiup siulersuisuinit toqqarneqarsimasut.
Ataatsimoorussanik siunnersuisartoqatigiiujunnartut qanoq inuttalersugaanissaat kommunalbestyrelsip aalajangissavaa. Taaguutaasigut ersertutut taamaallaat siunnersuisuusinnaapput. Taamaammat qaqugukkulluunniit aalajangiisussanngortinneqarsinnaanngillat.
Aammattaaq kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat tunngavigalugu ataatsimoortumik siunnersuisoqatigiinnik meeqqat atuarfianni suliassaqarfik qaangerlugu annertussusilimmik suliassaqarfeqartumik pilersitsisoqarsinnaavoq, assersuutigalugu siunnersuisoqatigiit meeqqat atuarfiata isumaginnittoqarfiullu akornanni ataqatigiissaarinermik suliaqartussamik.
§ 44-mi aalajangersakkakkut siunnersuisoqatigiit aalajangersimasut pilersinneqarput, tassalu perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit. Siunnersuisoqatigiit ilaasortalersugaanerat imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq. Siunnersuisoqatigiinni ilaasortat tamarmik ataatsimiinnerni tamani peqataassallutik pisussaapput. Siunnersuisoqatigiit ataatsimoortuupput, agguataarneqasinnaanatillu.
Imm. 2-mi aalajangersakkap peqqussutip maanna atuuttup § 52-iani imm. 3 assigaa. Perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit suliassaat tassa atuarfiup pisortaa siunnersussallugu, tamatumunngalu peqatigitillugu atuarfinni ataasiakkaani perorsaaneq ineriartortitsinerlu pillugit isummersoqatigiiffiusassallutik.
Imm. 3-mi aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 52, imm. 3-mut naleqqiullugu allannguuteqanngilaq, taannalu malillugu atuarfiup siulersuisuisa atuarfiup pisortaa peqqusinnaavaat siunnersuisoqatigiinnik oqaaseqaateqartitseqqullugu. Taama pisoqartillugu siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqarnissaminnut pisussaaffeqarput. Siunnersuisoqatigiit aamma namminneq suliniuteqarnermikkut atuarfiup siulersuisuinut oqaaseqaateqarsinnaapput atuarfiup pisortaa aqqutigalugu. Kisiannili siunnersuisoqatigiit oqaaseqaataat tusarniaasussaatitaanermi periutsit ilaginngilaat, taamaattumillu oqaaseqaatit utaqqineqarnerat kinguarsaataasinnaanani. Perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiinnit allakkatigut oqaaseqaatit atuarfiup pisortaa aqqutigalugu aamma saqqummiunneqartassapput, taamaaliornikkut atuarfiup pisortaa oqaaseqaatiminik siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqaataannut ilassuteqarnissaminut periarfissaqalissaaq.
Imm. 4-mi aalajangersagaq nutaajuvoq tassuunakkullu perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit peqquneqarput atuartut siunnersuisoqatigiivinut tusarniaasassasut - apeqqutini atuartunut tunngassuteqartuni. Tassuunakkut siunertaavoq perorsaaneq pillugu siunnersuisoqatigiit aamma atuartut siunnersuisoqatigiivisa akornanni oqaloqatigiinnissap annertusarnissaa, tassuunakkullu atuartut siunnersuisoqatigiivisa aalajangiisarnernut soqutiginninnerat oqartussaaqataanerallu nukittorsarumaneqarlutik.
Imm. 5-imi aalajangersagaq peqqussummi maanna atuuttumi § 52, imm. 4-mut naleqqiullugu allannguuteqanngilaq. Taanna malillugu perorsaanermut siunnersuisoqatigiit suleriaasissartik nammineq aalajangersartassavaat. Tamatuma kingunerisaanik siunnersuisoqatigiit ilaatigut ataatsimiinnernik kina aqutsisuusassanersoq aamma taassuma qinigaaffia qanoq sivisussuseqassanersoq nammineq aalajangertassavaat.
§ 45-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 53 taarserpaa, taassumunngalu naleqqiullugu allannguuteqarani, taamaallaat imm. 4 nutaatut ilanngunneqarsimavoq, tassanilu atuarfimmi siulersuisut atuartut siunnersuisoqatigiivinut tusarniaasarnissamik pisinnaatinneqarput kiisalu atuartut siunnersuisoqatigiivi namminneerlutik atuarfiup siulersuisuinut saaffiginnittarsinnaanerminnik pisinnaatinneqarlutik. Taamaaliortarnerni saaffiginnissutit atuarfiup pisortaatigoortinneqartassapput, soorlu perorsaanermik siunnersuisoqatigiinnut taamaaliortarnerni malittarisassatut aalajangersakkani taamaaliortoqartartussaasoq.
Aalajangersakkakkut tassuuna atuarfinni tamani atuartut siunnersuisoqatigiivinik pilersitsinissamut pisussaaffik eqqunneqarpoq, taamaattorli kommunalbestyrelsi aalajangiissinnaalluni atuarfinni mikinerusuni atuartut siunnersuisoqatigiivisa suliassaat atuartunit tamanit suliarineqartassasut. Atuartut siunnersuisoqatigiivisa qanoq ilaasortalersorneqarnissaat taakkulu qanoq iliorluni qinerneqartarnissaat atuartut namminneq aalajangissavaat. Atuartut siunnersuisoqatigiivinik qinersineq nalinginnaasumik ukiut tamaasa ukiup atuarfiusup aallartinnerani pisassaaq.
Inatsisitigoortumik atuartut siunnersuisoqatigiivisa suliassaat pillugit allanik aalajangersaasoqarsimanngilaq, siunnersuummi § 45 imm. 3-mi siunnersuisoqatigiit atuartut soqutigisaat pillugit oqallittarfiunissaannik aalajangersakkap saniatigut. Atuartut siunnersuisoqatigiivi pissusissamissoortumik tassaassapput atuartut ataatsimoortumik soqutigisaannik atuarfiup aamma kommunimi oqartussat tungaannut ingerlatsisartuusussat.
Kapitali 10-mut:
Kapitali allannguuteqarani peqqussummi atuuttumi kapitalimut 8-mut naapertuuppoq.
§ 46-mut:
Aalajangersagaq allannguuteqarani peqqussummi atuuttumi § 54-imut naapertuuppoq.
Imm. 1-imut.
Meeqqat atuarfianni aqutsinermi tunngavitsigut siunertarineqarpoq atuartut ataasiakkaat pillugit aalajangiinerit erseqqissut sapinngisamik annertunerpaamik atuarfinni ataasiakkaani pisassasut. Aalajangiinerit taamaattut atuarfiup pisortaata aalajangiivigisassavai, tak. § 43, imm. 2.
Aalajangiinerit atuarfiit oqartussaasutut siullertut aalajangiiffigisaat siunnersuut malillugu kommunalbestyrelsimut ingerlateqqitassanngortinneqarsinnaapput, kommunalbestyresilu aqutsinikkut inaarutaasumik suliassani taamaattuni aalajangiisuusassaaq.
Aalajangikkat misilinneqartarnerat eqqarsaatigalugu oqaatigineqassaaq aalajangersagaq oqaasertalersuineq malillugu atuarfiup pisortaata inatsisinik unioqqutitsisuunnginneranik misiliinerinnarmut tunnganngimmat. Taamaattorli aalajangikkat kommunalbestyrelsimit misilinneqartarnerini aalajangikkat tunngavigisaat pingaartumik isiginiarneqartartussammaata: 1) Periusissareqqusaq pillugu malittarisassat malinneqarsimanersut. 2) Inatsisini malittarisassat maleruaqqusallu allat suliassamut pineqartunut atuuttut eqqortumik atorneqarsimanersut, aamma 3) Aalajangiinermi naliliisariaqarneq pingaartillugu atorneqarsimappat naliliineq naammaginartumik ilumoortumillu atorneqarsimanersoq.
Atuarfinni ataasiakkaani atuartitsinerup aaqqissugaanera pillugu atuarfinni ataasiakkaani siulersuisut aalajangiineri oqartussamut allamut naammagittaalliuutigineqarsinnaanngillat. Atuarfiup siulersuisuisa sulinerat inuit ataasiakkat pillugit aalajangiinertut isigineqarsinnaanngilaq. Kisianni siulersuisut aalajangigaat kommunalbestyrelsimit nakkutigineqartussaapput. Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqassaaq atuarfiup siulersuisui kommunip ingerlatsiveqarfiata ilaginngimmagit. Taamaattumik atuarfiup siulersuisuisa ingerlatsinerat inatsisinik unioqqutitsisuunersoq eqqortitsisuunersorluunniit nakkutilliisoqarfiup naliliiffiginiarsinnaanngilaa. Atuarfiup siulersuisuisa aalajangiineri malittarisassat atuuttut aamma/imaluunniit kommunalbestyrelsip sinaakkutissatut aalajangersagaasa iluaniinnersut nalornissutigineqarpat, apeqqut taamaattoq kommunalbestyrelsimut saqqummiunneqarsinnaavoq. Pisariaqarpat kommunalbestyrelsip atuarfimmi pisortaq peqqusinnaavaa aalajangiineq atuarfiup pisortaata inatsisinik unioqqutisitsinertut isigigalugu piviusunngortikkumanngisaa, kommunalbestyrelsilli inatsisinik unioqqutitsisuunngitsutut isigisaa, piviusunngorteqqullugu. Akerlianik aamma kommunalbestyrelsip atuarfiup pisortaa peqqusinnaavaa aalajangiineq pisortap inatsisinik unioqqutitsinngitsutut isigisaa piviusunngorteqqunagu, aalajangiineq taanna atuarfiup siulersuisuini ilaasortap ataatsip arlallilluunniit qinnuteqarnerisigut kommunip naliliiffigalugu inatsisinik unioqqutitsisutut isigippagu.
Naammagittaalliorsinnaaneq pillugu apeqqummit allaavoq aalajangiinerup inatsisinik eqquutitsisuunera pillugu apeqquteqarneq. Kommunalbestyrelsip aalajangiinerata inatsisinik eqquutitsisuunera apeqquserneqassappat, inatsisinik eqquutitsisuuneranik apeqqut nakkutilliisoqarfimmut saqqummiunneqarsinnaavoq, kommunalbestyrelsit aamma nunaqarfinni aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni pineqartoq pillugu malittarisassat naapertorlugit.
Kommunip atuarfeqarfia pillugu kommunalbestyrelsip aalajangiineri - tassaagajuttut kommunimi sullissinerup qaffasissusissalerneqarneranut atatillugu aalajangiinerit, atuarfinnut nukissanik agguaassinerit kiisalu pilersaarusiornermut ilagitillugu pilersaarutit erseqqinnerusumik naammassiniarneqarnissaat pillugu aalajangiinerit - siunnersuut malillugu ingerlatsinermi inatsisiliornikkut periutsit nalinginnaasut naapertorlugit aqutsinikkut oqartussamut qulliunerusumut naammagittaalliuutigineqarsinnaanngillat. Kisiannili meeqqat atuarfiat pillugu kommunalbestyrelsip aalajangiineri, ilanngullugit naammagittaalliuutit pillugit aalajangiinerit, kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni malittarisassat iluanniipput.
Imm. 2 -mut.
Imm. 2-mi aalajangersakkap tunuliaqutaraa taama pisoqartillugu kommunalbestyrelsip aalajangigai suliassanut Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarfigereerlugit kommunalbestyrelsinut tunniunneqarsimasunut atatillugit aalajangigaammata, taamaalillunilu suliassanik tunniussaqartarnermik periuseq aallaaviummat. Sulissanik tunniussisimasoqartillugu nalinnaavoq aalajangiinerup suliassamik tunniussisumut maalaarutigineqarsinnaanera, matumani Naalakkersuisunut.
Imm. 3 -mut.
Imm. 3-mi aalajangersagaq atorneqarsinnaavoq kommunalbestyrelsip oqartussaasutut siullertut aalajangigaanik Naalakkersuisunut naammagittaalliuteqarsinnaanissap eqqunnissaanut, immikkut pisoqartillugu tamanna pisariaqartinneqalissappat.
Kapitali 11-mut:
Kapitali imarisamigut peqqussummi atuuttumi kapitali 9-mut naapertuuppoq.
§ 47-mut:
Aalajangersakkap peqqussummi atuuttumi § 55 taarserpaa, tassungalu naleqqiullugu allannguuteqarluni, allannguinermi ilanngunneqarpoq ¿sanaartortitsineq¿ ¿uulluinnarnilu ingerlatsineq alla¿ taamaalilluni erseqqissarumallugu, kommunit pisussaanerat sanaartortitsinermik ulluinnarnilu ingerlatsinermik aningaasalersuinermik ilaqarmata, tassungalu ilanngullugit atuartitsinermut aningaasartuutissat. Tamatumunnga ilanngullugu imm. 6-imi Naalakkersuisut pisinnaatitaaffilerneqarput atuartumut ataatsimut aningaasartuutit nalimmassarnissaannut, atuartumut ataatsimut ilinniartitsisut tiimit atugassaasa amerlanerpaaffissaanik imaluunniit ikinnerpaaffissaanik aalajangersaanikkut, tak. imm. 6 pillugu oqaaseqaatit tamatumunnga tunngasut.
Aammattaaq imm. 2-5-mi nutaanik aalajangersaasoqarpoq. Tak. tamanna pillugu oqaaseqaatit ataani allaqqasut.
Imm. 1-imut.
Imm. 1-imi aalajangersakkap erseqqissarpaa, aallaaviusoq tassaammat atuarfiup ingerlanneranut aningaasartuutit tamaasa kommunit pisussaaffigigaat. Aaallavigisaq taanna sanioqqunneqarsinnaavoq peqqussutit naapertorlugit aalajangersagaliornikkut imaluunniit kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat isumaqatigissuteqarnerisigut.
Tunngaviusumik inatsisip § 76-iata kinguneraa meeqqat atuartitaasussaatitaasut atuarfimmi atuartitaanerat angajoqqaanut akeqassanngimmat aamma atuartitsinermi atortussat pisariaqartut akeqanngitsumik atuartunut atugassanngortinneqassammata.
Kommunit aningaasalersugassarinngisaannut erseqqissumik inatsisiliornikkut tunngavissaasut ilaannut assersuutitut taaneqarsinnaavoq siunnersuummi § 31-mi suliassatut eqqaaneqartut, Naalakkersuisut isumagisallugit pisussaaffigisaat. Kisianni Naalakkersuisut kommuninik ataasiakkaanik suleqatigiinnilluunniit taakku suliassat ilaannik isumaginninnissaat pillugu isumaqatigiissuteqarsinnaapput, tak. § 31, imm. 3. Taamaalilluni Naalakkersuisut kommunillu akornanni ingerlatsinissaq pillugu isumaqatigiissuteqartoqarsinnaavoq.
Imm. 2-5-imi aalajangersakkat ilanngunneqarput erseqqissarumallugu, angajoqqaat paasisassarliorluni angalanernut, tammaarsimaarnernut atuaqatigiillu angalanerinut atatillugu qanoq annertutigisumik aningaasartuutinik akiliisussanngortitaasinnaanersut.
Imm. 2-mut.
Aningaasartuutit imm. 2-mut ilaasut tassaapput ineqarnermut, angalanermut, isernermut assigisaanullu aningaasartuutit pisariaqartut, taakkualu siunnersuutip § 1-iata nassatarereerpai, tamatuma kingunerisaanik kommunalbestyrelsip akisussaaffigaa, kommunimi meeqqat tamarmik aleqanngitsumik atuarfimmi atuartitaanissaat. Tamatumannga erseqqissaaneq imm. 3-miippoq.
Imm. 3-mut.
Imm. 3 naapertorlugu kommunalbestyrelsi toqqaannartumik aalajangiinissaminut pisinnaatitaavoq, angajoqqaat meeqqamik tammaarsimaarnerini paasissassarsiorlutillu angalanerini nerisaqarnerinut akiliisissinnaallugit. Akiliineq tunngavimmigut tassaavoq kommunip pineqartumut aningaasartuutaanik matussutissaq, siumoortumik akileqquneqarsinnaasoq. Kisianni angajoqqaat tamatumunnga akiliutaat piffissami pineqartumi nalinginnaasumik meeqqamut aningaasartuutigisartagaannik annertunerussanngillat. Angajoqqaat meeqqamik nerisaqarnerinut akiliuteqarnissaannik pisussaaffiliineq aallarnisaataasumik suliat naapertorlugit Inatsisip tunngaviusup § 76-ianut akerliusutut isumaqarfigineqanngilaq, taanna naapertorlugu meeqqat atuartitaasussaatitaasut tamarmik akeqanngitsumik atuarfimmi atuartinneqarnissaminnut pisinnaatitaapput. Taamaalilluni tamatigut naatsorsuutigineqareertarpoq angajoqqaat meeqqamik ullut tamaasa taquarisaat, eqaarsaarutaat aqerluusaat il.il. namminneq akilertassagaat. Ulluinnarni nalinginnaasumik ullut tamaasa nerisaqarnermut aningaasartuutit akilernissaat akeqanngitsumik atuartinneqarnissamik piumasaqaataasumut akerliunngilaq. Taamatuttaaq ippoq angajoqqaat paasisassarsiorluni angalanerni, tammaarsimaarnerni atuaqatigiillu angalanerini meeqqap nerisaqarneranut akiliinissaat, annermik aningaasartuutit ilaqutariit qanorluunniit pisoqaraluarpat aningaasartuutigisassaannut naammaginartumik naleqqussuseqarpata.
Imm. 4 -mut.
Imm. 4-mi aalajangersakkani pineqarput aningaasanik katersiniarnerit imaluunniit sammisaqartitsinerit aningaasannanniarfiusut, atuartut angalanerminni annertunerusumik misigisaqarnissaannut periarfissiuussisut, soorlu filmertarfiliarnissamut isiginnaartitsisarfiliarnissamulluunniit - angalanerup siunertarisaata avataaniittumut - akissaqalernissamut periarfissiisut. Angalanissamut katersiniarnissamik isumaqatigiissuteqarnermut atatillugu aammattaaq isumaqatigiissutigisariaqarpoq angalaneq piviusunngunngitsuussagaluarpat aningaasat katersorneqartut qanoq pineqassanersut imaluunniit atuartut peqataasussaagaluit ataasiakkaat peqataasinnaajunnaartillugit qanoq iliortoqassanersoq.
Imm. 5-imut.
Imm. 5-imi aalajangersakkap erseqqissarpaa nerisaqarnermut akiliutit saniatigut angajoqqaat paasisassarsiorluni angalanernut, tammaarsimaarnernut atuiaqatigiilluunniit angalanerinut akiliuteqarnissamut pisussaatitaanngitsut.
Imm. 6-imut.
Aalajangersagaq peqqussutip atuuttup § 55, imm. 2-anik erseqqissaaneruvoq. Aalajangersakkap siunertaraa Naalakkersuisut minnerpaaffissanik qularnaarisinnaanissaanik periarfissinnissaat, ilaatigut ilinniartitsisoqarnermut tunngasutigut.
§ 48-mut:
Imm. 2-mi aalajangersagaq, innersuussutip allannguinerup malitsigisaanik naqqinnera eqqaassanngikkaani, peqqussummi atuuttumi § 55, imm. 3-mi ikaarsaariarnermi aalajangersakkanut naapertuuppoq. Tamatumunnga tunuliaqutaavoq sanaartornermi pisussaaffik suli kommuninut tunniunneqanngimmat, sulilu qaqugu piumaarnera isumaqatigiissutiginerani, aammattaaq takukkit nalinginnaasumik oqaaseqaatini tamanna pillugu oqaaseqaatit piviusunngortitsinissaq iluarsaaqqinnerullu ingerlateqqinnissaa pillugit immikkoortup ataani.
§ 49-mut:
Imm. 1-imut.
Siunnersuutip akuersissutigineqarnera ilutigalugu meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut atuuttoq atorunnaarsinneqassaaq, ataasiakkaatigut suli atuuffigisassai eqqaassanngikkaanni, tak. Imm. 2-4 pillugit oqaaseqaatit.
Ilutigalugu meeqqat atuarfianni klassini angajullerni atuartunut tapiissuteqartarneq pillugu peqqussut atorunnaarsinneqassaaq. Tamatumunnga pissutaavoq aaqqissuussineq ullutsinnut naleqqukkunnaartutut isigineqarmat, aammattaaq tak. tamanna pillugu nalinginnaasumik oqaaseqaatit, iluarsaaqqinnerup aaqqissugaanikkut, ingerlatsinikkut aningaasaqarnikkullu kinguneriuumaagai pillugit oqaaseqaatit ataanni.
Imm. 2-mut.
Peqqussutip atuuttup § 10-ani imm. 5 aamma § 11 atorunnaarsinneqanngillat. Tamatumunnga pissutaavoq atuartunut atuartitaasussaatitaajunnaareersunut efterskolinik pilersitsinissamik periarfissap attatiinnarumaneqarnera (§10, imm. 5) taamatullu Danmarkimi efterskolernermut tapiissuteqartarnerup, tassunga ilaalluni Naalakkersuisut tapiisarneq pillugu malittarisassiorsinnaanerannut tunngasut, attatiinnarumaneqarnerat. Efterskolimi atuarnermut tapiissuteqartarneq pillugu nalunaarut (nal. nr. 4, 21. februar 1997-imeersoq) § 49, imm. 4 naapertorlugu atuutiinnassaaq, peqqussut inatsisiliornerluunniit alla tunngavigalugit allanngortinneqarnissami tungaanut.
Peqqussutip maannamut atuuttup § 4-aa aammattaaq atuutiinnassaaq. Tamatumunnga pissutaavoq sunngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussutissatut siunnersuut naammassineqarsinnaasimanngimmat, tassunga maanna peqqussutip § 4-aani aalajangersakkat ilanngunneqassapput, aalajangersakkat taakku siunnersuummi matumani § 9, imm. 7-imik - piffissap atuarfiusup nalaani nammineq piumassuseq naapertorlugu sunngiffimmi sammisaqarnissamut tunngasumik - taarserneqarnerisa malitsigisaannik.
Imm. 3 -mut.
§ 48, imm. 1 naapertorlugu aalajangersakkamut matumunnga sanilliullugu ilusiliineq atuartitsissutillu nutaat eqqunneqassapput ukiumi atuarfiusumi 2002/2003-mi 1. klassimiit 6. klasse ilanngullugu atuuffigilerlugit, atuartulli ukiumi atuarfiusumi 2002/2003-mi 7. - 11. klassini klassiniluunniit qaffasinneruni atuartuusut aalajangersakkat maannamut atuuttut naapertorlugit atuarnertik naammassissavaat. Peqqussutip nutaap aalajangersagartai taamaalillutik tamatigut atuutilereersimassapput ukioq atuarfiusoq 2006/2007 naammassippat, ukiumi tassani 11. klassit peqqussut maannamut atuuttoq tunngavigalugu atuartinneqartut kingulliit, ukiullu atuarfiusut qulinganniit atuartut siulliit, peqqussut nutaaq tunngavigalugu atuartinneqartut, ataatsikkoorlutik atuartitaanertik naammassippassuk. (Kingulliit eqqarsaatigalugit aamma tak. nalinginnaasumik oqaaseqaatit tamatumunnga tunngasut, aqutsineq, allaffissorneq aningaasaqarnerlu pillugit allaatigisami eqqartorneqartut).
Ukiut atuarfiusut arfernaniit avitsineq peqqussutissatut siunnersuutip peqqussutillu maannamut atuuttup atuartitsinerup imarisaasigut annertuumik assigiinngissuteqarnerannik pissuteqarpoq, pissutaavortaaq tamatuma kingunerisaanik atuartut ukiut atuarfiusut arfineq-aappaanniit qummullu atuartuusut, atuartitsinermi sammisassat imarisaasigut piumasaasunik naammassinninnissaminnik periarfissaqassanngimmata.
Taamaakkaluartoq atuartitsineq eqqarsaatigalugu akornutissaqartinneqanngilaq, atuartut taakkua, siunnersuummi klassit ingerlaqatigiillu aamma atuartitsinerup atuartitsissutinut ataasiakkaanut agguataarsimasumik atuartitsissutinullu ataasiakkaanut agguataagaanngikkaluamik aaqqissugaanera pillugu aalajangersakkat il.il. malillugit atuartinneqarnissaat, tak. § 4. Taamaattumik kommunit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit aaqqissuussinermik taamaattumik ukiumi atuarfiusumi 2002/2003-milu atuartunut 7. klassimi qutsinnerusumiluunniit atuartuusunut, atuuttuulersitsiniarunik Naalakkersuisunut siunnersuummi § 23 tunngavigalugu (taanna atortuulersinneqareerpat) imaluunniit peqqussummi atuuttumi § 22 tunngavigalugu (siunnersuutip atuuttuulersinneqannginnerani) taamaaliornissaminnut qinnuteqarsinnaapput. Kommunit atuarfiillu ataasiakkaat iluarsaaqqinneq pillugu siunissaq eqqarsaatigalugu qanoq iliuuseqarnissaminnik soqutiginninnissaat neriuutigineqarmat, qinnuteqaatit taamaattut suliarineqarnerminni akuersorneqarsinnaanissaat naatsorsuutigineqarsinnaavoq.
Imm. 4-mut.
Ikaarsaariarnermi aalajangersagaq ikaarsaariarnerup nalaani 1. - 7. klassimi tiimit ikinnerpaaffissaasa ikinnerulernerannik nassataqartoq, tunngaveqarpoq piffissami ikaarsaariarfimmi aningaasartuutaanerusussat matussuserneqarsinnaanissaat anguniarneqarmat.
Imm. 5 -mut.
Aalajangersakkakkut tassuuna qularnaarneqarpoq, ingerlatsinermut tunngasutigut piumasaqaatit Inatsisartut peqqussutaat maannamut atuuttoq naapertorlugu aalajangersarneqarsimasut ingerlatiinnarneqartulluunniit attatiinnarneqarnissaat.