Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/29
3. maj 2002
Forslag til landstingsforordning om folkeskolen.
2. behanndling
Da nærværende forslag til landstingsforordning om folkeskolen var til 1. behandling, har vi fremsat har vi fremsat omfattende bemærkninger om vores forhåbninger om “Atuarfitsialak”.
Det fremgår af udvalgets betænkning, at udvalget har arbejdet grundigt, og vi er glade for, at udvalget i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen har indkaldt IMAK og KANUKOKA med henblik på justering af forslaget.
Da forordningsforslaget kom på banen, var forslaget til genstand for omfattende drøftelse, og derfor skal vi fra Siumut med udgangspunkt i betænkningen indledningsvis udtale, at vi har god forståelse for Landsstyrets svar.
Fra Siumut fastholder vi, at udvidet undervisning påtages af kommunerne organisatorisk og efter behov. I denne sammenhæng kan det ikke undgås, at børneskolerne får god rådgivning fra centralt hold vedrørende opdragelse og psykologi, således at man sikrer, at retningslinierne er i harmoni med målsætningerne.
Fra Siumut er vi også enig med udvalget i, at penge må følge eleven. Vi mener det er naturligt, da udvidet uddannelse ikke har samme elevgrundlag fra kommune til kommune. Bevillingerne må også følge tilflytning til anden by i løbet af skoleåret. Fra Siumut har vi tillid til nuværende praksis, hvor skolen melder tilbage til direktoratet.
Lige fra arbejdet med forordningsforslaget blev indledt, har vi fra Siumut lagt vægt på, at man i forbindelse med etablering af Atuarfitsialak sikrer at undervisningen er på højde med kravene. Vi forstår, at Landsstyret stiler imod nederste grænse for timetallet, og fra Siumut er vi enig heri, da man må forudse, at udvidelse af timetallet vil blive overlagt til ikke-faglærte lærere, og i den forbindelse må man sætte spørgsmålstegn ved, om dette ville være til gavn for elevernes indlæring til enkelte fag. I denne forbindelse skal vi ikke undlade at nævne, at der siges, at timetallet i sig selv ikke er afgørende for elevens dygtiggørelse. Det vigtigste er, at man er vel forberedt til timerne, og dette giver bedst udbytte for eleverne.
Fra Siumut lægger vi også vægt på, lærerne i forbindelse med udviklingen af Atuarfitsialak sikres løbende videreuddannelse. Selvom det ikke nævnes i forordningsforslaget mener vi, at en lærer bør være lærer for en klasse i længere periode, hvilket vil fremme elevens resultater, og dette må udformes i fremtidige ansættelser.
Når Atuarfirsialak kommer i gang vil flere børn søge skolegang i byerne tidligere end hidtil. Fra Siumut forstår vi godt, at kommuner med mange bygder sætter spørgsmålstegn ved, om skolehjemmenes antal og kapacitet i byerne er tilstrækkeligt. Fra Siumut håber vi, at vi under arbejdet med nærværende forordningsforslag får overblik over, om skolehjemskapaciteten er tilstrækkelig. Fra Siumut har vi fra starten af lagt vægt på, at Atuarfitsialak fungerer efter de gode hensigter, og derfor er vi glade for, at Landsstyret er opmærksom på renovering af skolernes fysiske rammer om skolehjemmene i forbindelse med prioritering af bevillingerne.
I forbindelse med denne forordningsforslagets udarbejdelse erindrer IMAK om, at det er meget nødvendigt med uddannede lærere i forbindelse med opbygningen af Atuarfitsialak. Fra Siumut mener vi, at dette bør vurderes nøje, og derfor skal vi opfordre til, at spørgsmålet vurderes i landsingets kultur- og undervisningsudvalg.
Med disse bemærkninger tiltræder vi fra Siumut forordningens ikraftsættelse fra august 2003 og indstiller, som er rede dertil imødekommes i henhold til forordningsforslaget.
Med disse bemærkninger støtter vi fra Siumut Landsstyrets ændringsforlag og støtter udvalgets klare opfordringer og opfordrer til, at man inden 3. behandlingen nøje vurderer vore bemærkninger til IMAK´s opfordringer.
Lars Karl Jensen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/29
3.maj 2002
Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
Aappassaaneernera
Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut manna siullermeerlugu saqqummiunneqarmat “Atuarfitsialak”-mut isumalluarnerput oqaatsit annertuut takisuullu atorlugit ersersittarsimavarput.
Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaatigut takusinnaavarput ataatsimiititaliaq peqqissaartumik sulisimasoq, nuannaarutigaarpullu isumaliutissiissutip suliarinerata nalaani katuffiit IMAK aam- ma KANOKUKA aggersarlugit tusarniaanertigut peqqussutissap atuutilersinneqarnissaanut aaqqitassat ataatsimiititaliamiit eqqumaffiginiarneqarsimammata.
Peqqussutissaq suliarineqalermat oqallinneq annertooq pereernikuuvoq tamaattumillu maan-nakkut isumaliutissiissummi saqqummiunneqartut aallaavigalugit Naalakkersuisut akissuteqaataat Siumumiit paasilluaratsigit oqaatigeriissavarput.
Siumup aalajangiussimavaa, annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsineq - aaqqissuussaanikkut pisariaqartitsinerlu malillugu meeqqat atuarfiini kommunenit oqartussaaffigineqarluni ingerlanneqassasoq. Taamatut ingerlatsisoqarnissaani pinngitsoorneqarsinnaanngilaq meeqqat atuarfiisa perorsaanermut psykologiimullu tunngasunik pitsaasumik assigiaartumillu qitsiusumiit siunnersorneqarlutik immersorneqartarnissaat, tassuuna qulakkeerneqassammat atuartitsinermi najoqqutassat siunertaasunut naleqquttuunissaat.
Siumumiit aamma ataatsimiititaliaq isumaqatigaarput aningaasalersueriaatsimut tunngasumik oqarmat, aningaasat atuartunut malinnaasariaqartut - tamanna pissusissamisoortutut isigaarput isumaqatigalugulu, annertusisamik immikkut ittumik ilinniartitsineq kommuniniit kommuninut amerlaqatigiinnik atuartoqarfiunngimmat, aamma ukiup atuarfiusup iluani illoqarfinnut allanut nuuttoqartillugu aningaasaliissutit malinnaasariaqarput, tamanna maannakkut periusiusut malillugit atuarfiup Pisortaqarfimmut nalunaaruteqartarneratigut ingerlareersoq ingerlatiinnarneqarpat Siumumiit tutsuiginartinneruarput.
Atuarfik pillugu peqqussutissaq suliarineqalermalli Siumumiit pinngaartillugu oqariartuugisarparput atuarfitsialammik pilersitsinissami qulakkeertariaqaripput atuartitaanerup pisariaqartin-neqartutut pitsaassuseqarnissaa, Naalakkersuisut saqqummiussaatigut maluginiarparput tiimit atuartsitiviusussat ikinnerpaaffissaat pineqartoq tamannalu Siumup akuerseqataaffiginiarpaa tamatumuuna nal. akunneri atuartsitiviusut amerlineqassagaluarpata naatsorsuutigineqassammat nal.ak. amerlissutaasut ilinniartitsisutut ilinniarsimanngitsunit isumagisassanngortinneqarnissaat, apeqqusertariaqassallunilu tamanna atuartut siunertaasutut faginut ataasiakkaanut ilikkarluarnissaannut pitsaasuunersoq. Aamma uani oqaatiginngitsoorusunngilarput ilisimatusarnikkut misilittakkatigut oqaatigineqartarmat tiimit atuartitsiviit amerlassussaat atuartut ilikkariartornerannut pingaarnerunngitsoq. Pingaarnerusorli tiimit atuartitsivissat piareersarluarnermik suleqatigiillu akornanni pilersaarusiorluakkamik aallaaveqartut tassaasartut atuartut ilikkarluarnissaannut tunngaviliisuusartut.
Siumumiit aamma pingaartipparput Atuarfitsialaap ingerlatitaanerani ilinniartitsisut ingerlatassanut pikkorissartuartinneqarnissaat qulakkkeersimasariaqartoq taamatuttaaq peqqussummi taaneqanngikkaluartoq isumaqarpugut ilanngutinngitsoorneqarsinnanngitsoq ilinniartitsisut atorfigisaminni aalajaatsunik piffissarlu sivisunerusoq atorlugu ilinniartunut atuartitsisuusarnissaannik siunertaqarneq aamma atuartut pitsaasumik angusaqarsinnaanerannik qulakkeerisuusussaq, siunissami atorfinitsitsisarnissami ilusiliivigineqartariaqartoq.
Atuarfitsialak aallartinneqarpat tamatuma nassatarisussaavaa atuartut nunaqarfimmiut illoqarfinnut maannakkornit siusinnerusumik atuariartortalernissaat, Siumumiit paasilluarparput kommunet amerlasuunik nunaqarfeqartut, illoqarfinni ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffiit naammannersut apeqqusermatigit, Siumumiit neriuppugut atuarfiit pillugit peqqussut manna suliarisarput aallavigalugu pilersaarusiornikkut takussutissaqalereersimassasoq taama- tut ingerlatsinissami ineqarfiutigalutik atuartunut angerlarsimaffiit pigineqartut naapertuunner-sut, Siumumiit aallaqqaataaniilli pingaartipparput Atuarfitsialak siunertaasutut pitsaasunik tunngavissaqarluni ingerlanneqassasoq taamaattumik aamma matumani atuarfiit illutaasa nutartigassat kiisalu atuartunut najugaqarfiutigisunut naapertuuttunik sanaartugassatigut aningaasaliissutitigullu tulleriiaarinissap Naalakkersuisunit eqqumaffiginiarneqarmata nuannaarutigaarput.
Naggataatigut, Peqqussutissap uuma suliarineqareerneratigut IMAK qisuariaateqarpoq eqqaasitsissutigalugu Atuarfitsialaap ineriartornissaanut ilinniartitsisutut ilinniarsimasumik pisortaqarnissaq pisariaqarluinnartoq, Siumumiit tamatuma pitsaasumik naliliiffigineqarnissaa pisariaqarluinnartutut isumaqarfigaarput taamaattumillu kaammattuutigissavarput peqqussutip pingajussaaneerlugu suliarineqannginnerani Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartititaanermullu Ataatsimiititaliami tamanna nalilersuiffigineqaqqaassasoq.
Siumumiit taamatut oqaaseqarluta atuarfik pillugu peqqussutip atuutilersinnissaa august 2003-mi pisussatut akuersissutigaarput kaammattuutaasorlu malillugu atuarfiit piareersimasut august 2002-mi peqqussutissaq malillugu akuerineqarnissaat inassutigalutigu.
Siumumit taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisullu allannguutissamik siunnersuutiginiagaat akuerseqataaffigalutigit Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummik saqqummiussaatigut kaam-mattuutaasut allat ersarissunik oqariartuuteqartut akuerseqataaffigaavut, suliallu uuma pinga-jussaaneernissaanut IMAK-ip kaammattuutaanut oqariartuutigisarput nalilersorluaqqullutigu.
Lars Karl Jensen
Siumut