Samling
04. marts 2002 FM 2002/84
I henshold til § 32, stk. 1, i Forretningsorden for
Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende
beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge oprettelse af 1 koordinator- og 1 sekretærstilling pr. region optaget på landstingsfinansloven for 2003, med henblik på, at de enkelte landsdele i Grønland i fællesskab og i samarbejde kan fremme erhvervsudviklingen.
(Landstingsmedlem Malînánguaq M.
Mølgaard, Inuit
Ataqatigiit)
Den seneste tids hændelser viser, hvor hastende og
nødvendigt det er, at der sker en erhvervsudvikling i
Grønland. Så længe fiskeriet er hovederhvervet, er
priser og biomasse af afgørende betydning, og dermed bliver
samfundet mærkbart ramt, når blot en af disse faktorer
bliver berørt.
Der er masser af importerede varer, ja i dag importerer vi
næsten samtlige dagligdags fornødenheder. Hvis man kan
ændre importen af blot nogle af disse varer til
selvforsyning, vil de midler der blot forsvinder ud af landet
forvandles til en omsætning her i landet, og dermed skabe
arbejdspladser. Såfremt vort land skal være
økonomisk selvbærende, er det helt nødvendigt med
aktiv planlægning og organisering, i stedet for blot at tale
om det.
Erhvervsudvalget for det fælleskommunale samvirke i
Diskobugten har for et par år siden sammen med Sulisa
udarbejdet en plan, som alle kommuner gik ind for og var villige
til at samarbejde om. Her er det hensigten, at kommunerne i deres
erhvervsudvikling samarbejder i stedet for at konkurrere med
hinanden gennem oprettelse af et fælles råd.
Ved etablering af sådan et fælles
udviklingssamarbejde i kommunernes afdelinger, kan man opnå
ikke konkurrerende planlægning ved samarbejde. Kommunernes
erhvervskonsulenter kan i samarbejde og ved gensidig hjælp,
i samarbejde med Sulisa på centralt hold, opnå god
administrativ rådgivning og gensidig støtte.
Kommunernes konsulenter i landsdelene kan ved årlige
sammenkomster dygtiggøre sig gennem kurser, og
fremlægge deres planer. Kommunale produkter fra de enkelte
landsdele kan hvert år fremvises af repræsentanter, der
rejser langs kysten, og dermed tilbydes til kunderne. Man kan i
fællesskab få udarbejdet et katalog, ja ved god
udnyttelse af ressourcerne kan man få udbygget erhvervet i
Grønland, i stedet for blot at lade dette være en
tanke.
Denne smukke tanke ligger stille i dag af økonomiske
årsager. I dag er kommunernes økonomi meget
forskelligartet, og der er mange, der må vende og dreje hver
en øre. Derfor er det meget begrænset med finansiering
fra nogle af disse, idet mange støder mod hindringen med, om
medfinansieringens omfang skal være afhængig af
befolkningsstørrelsen eller om samtlige kommuner skal yde
samme beløb.
I første omgang kan man stile imod, at Grønlands
Hjemmestyre finansierer ansættelse af 1 koordinator samt 1
sekretær til landsdelene, og at kommunerne i fællesskab
finansierer administrationsdelen.
Vi mener jo, da tanken er vigtig i den fremtidige
erhvervsudvikling, at Grønlands Hjemmestyre ved opstart af
planlægningen bør deltage og yde støtte. I
planlægningsfasen kan Sulisa A/S, KANUKOKA, de samarbejdende
afdelinger i kommunernes forvaltninger, Erhvervsdirektoratet, og
private næringsdrivende samarbejde. Enhver ressource
bør udnyttes; da det er nok med særskilte
planlægninger og ufrugtbar snak, hvorfor tiden er inde til
at realisere, hvad man i mange år har talt om.
Når fiskeriet har problemer, gives der midler
afhængig af behovet, og jeg mener, at tiden nu er inde til,
at der afsættes midler med henblik på planlægning
og oprettelse af landbaserede arbejdspladser.
Derfor foreslår jeg, at der med henblik på en aktiv erhvervsudvikling i det kommunale samarbejde i de enkelte landsdele, tages en beslutning om, at der gennem en ekstraordinær bevilling i 2003 oprettes 1 koordinator og 1 sekretær stilling, og man frem til efterårssamlingen undersøger, hvor stort beløbet bliver.
4.marts 2002 UPA 2002/84
Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Nunatsinni nunat immikkoortui ataasiakkaat peqatigiillutik suleqatigiillutillu inuussutissarsiornermik siuarsaanissaat siunertaralugu nunap immikkoortuini ataasiakkaani tamani ataqatigiissaarisutut atorfimmik ataatsimik allatsitullu atorfimmik ataatsimik pilersitsisoqarnissaata 2003-mi aningaasanut inatsimmi ilanngunniarnissaanut Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Malînánguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit)
Piffissami kingullermi pisut takutippaat nunatsinni inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissaq qanoq nukinginnarlunilu pisariaqartigisoq. Aalisarnermi pingaarnertut inussutissarsiutigitillugu akit peqassuserlu apeqqutaalluinnartarput, taamaalillunilu arlaannaalluunniit kalluarneqaraangat
inuiaqatigiit mikinngitsumik eqqorneqartarlutik.
Nioqqutissat avataaniit tikisitarpassuupput, ilami ulluinnarni atukkagut tamangajalluinnaasa tikisittarpagut. Tikisittakkatta ilaannaaluunniit imminut pilersornermut nuussinnaagaluarutsigit
aningaasat aniaanaannartut nunatsinni kaaviialissagaluarput, suliffiillu pilersinneqarlutik Nunarput imminut aningaasatigut napatissinnaalissappat pimoorussamik oqaasiinnaangitsumillu
pilersaarusiorlunilu aaqqissuussinissaq pisariaqavissorpoq.
Qeqertarsuup Tunuani kommunit suleqatigiiffiata inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaata ukiualuit qaangiuttut Sulisa peqatigalugu pilersaarusiorput, kommunit tamarmik akueralugu suleqataaffigerusutaannik. Tassanilu siunertaavoq kommunit inuussutissarsiornermi siuarsaanermi imminnut unammilleratik suleqatigiilernissaat, ataatsimullu siunnersuisoqatigiiliornermikkut
aaqqissuussamik nammaqatigiilluni ineriartortitseqatigiinnissaat.
Taamatut kommunit immikkoortuini ataatsimoorussamik suleqatigiilluni ineriartortitseqatigiiffimmik pilersitsinikkut, unammillerani ikioqatigiillunili pilersaarusiornissaq anguneqarsinnaavoq. Kommunit inuussutissariornermik siunnersuisui suleqatigiillutik ikioqatigiillutillu qitiusumik Sulisa suleqatigalugu allaffeqarfeqarnikkut siunnersorluarneqarlutillu kaammattoqatigiissinnaapput.
Nunap immikkoortuini kommunit inuussutissarsiornermi siunnersuisui ukiumoortumik naapeqatigiillutillu pikkorissaqatigiittarsinnaapput, pilersaarutitillu saqqummiullugit. Ukiumoortumik nunap immikkoortuini kommunikkaartumik nioqqutissiarineqartalersimasut sinerissami angalaartumik saqqummersittarsinnaavaat, taamalillunilu pisisussanut neqeroorutigalugit. Katalog-ilioqatigiittoqarsinnaavoq, ilami nukut atorluarnerisigut nunatsinni inuussutissarsiorneq eqqarsaataannaanani ineriartorsinneqarsinnaavoq.
Eqqarsaat kusanartoq taanna maanna aningaasanik aporfeqarluni uninngaannarpoq. Ullumikkut
kommunit aningaasatigut inissisimanerat assigiinngeqaaq, amerlaqaallumi naammattusaaralutik
ingerlaniarsarisut. Taamaattumik immikkut aningaasaliinissaq ilaannut killeqartorujussuuvoq, ilaatigut inoqassuseq malillugu aningaasaliissuteqartoqassanersoq imaluunniit kommunit tamarmik assigiimmik aningaasaliissuteqassanersut aporfigineqarsimalluni.
Aallaqqaammut siunnerfigineqarsinnaavoq Namminersomerullutik Oqartussat nunap immik-koortuini ataqatigiissaarisumik allatsimillu ataatsimik atorfinitsitsinissat aningaasaliiffigissagaat, kommunillu allaffissornertaa kattullutik aningaasaliiffigissagaat
Isumaqarpugummi isuma siunissami inuussutissarsiornerup siuarsarnissaanut pingaaruteqartoq,
pilersaarusiornerup aallarnisarnerani Namminersornerullutik Oqartussat peqataallutillu kaammattueqataasariaqartut. Pilersaarusiornermi Sulisa A/S, KANUKOKA, kommunit immikkoortuini suleqatigiiffiit, Inuussutissarsiornermi Pisortaqarfik, namminersortutullu ingerlataqartut suleqatigiissinnaapput. Nukiit suulluunniit atorluartariaqarput, immikkummi pilersaarusiorluni oqaluinnartarnerit naammalerput, ukiorpassuarnilu eqqartorneqartartut timitalimmik pimoorussamillu piviusunngortinnissaat pisariaqalivissorluni.
Aalisarneq ajornartorsioraangat pisariaqartitsineq aallaavigalugu aningaasaliisoqartarpoq, isumaqarpungalu maanna pisariaqarluinnalersoq, nunami suliffissat pilersinniarlugit pimoorussamik pilersaarusiortoqarlunilu aningaasanik immikkoortitsisoqartariaqartoq.
Taamaattumik siunnersuutigaara kommunit suleqatigiikkaat inuussutissarsiornermi pimoorussamik siuarsaanissaannut, nunap immikkortuinut ataasiakkaanut, ataqatigiissaarisumik 1-mik allatsimillu ataatsimik atorfinitsitsinissamut immikkut 2003-mut aningaasaliinissaq siunertaralugu aalajangiisoqassasoq, qanorlu annertutiginissai ukiamut ataatsimiiinnissap tungaanut misissorneqassasut.