Samling

20120913 09:27:22
02FM/01.25.01-84 Beslutningsforslag om at der i finansloven for 2003 afsættes midler til ansættelse af personer, som skal koordinere regionernes erhvervsudvikling. Fra Maliinannguaq Markussen Mølgaard

04. marts 2002 FM 2002/84

I henshold til § 32, stk. 1, i Forretningsorden for Grønlands Landsting fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge oprettelse af 1 koordinator- og 1 sekretærstilling pr. region optaget på landstingsfinansloven for 2003, med henblik på, at de enkelte landsdele i Grønland i fællesskab og i samarbejde kan fremme erhvervsudviklingen.

(Landstingsmedlem Malînánguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit)

Den seneste tids hændelser viser, hvor hastende og nødvendigt det er, at der sker en erhvervsudvikling i Grønland. Så længe fiskeriet er hovederhvervet, er priser og biomasse af afgørende betydning, og dermed bliver samfundet mærkbart ramt, når blot en af disse faktorer bliver berørt.

Der er masser af importerede varer, ja i dag importerer vi næsten samtlige dagligdags fornødenheder. Hvis man kan ændre importen af blot nogle af disse varer til selvforsyning, vil de midler der blot forsvinder ud af landet forvandles til en omsætning her i landet, og dermed skabe arbejdspladser. Såfremt vort land skal være økonomisk selvbærende, er det helt nødvendigt med aktiv planlægning og organisering, i stedet for blot at tale om det.

Erhvervsudvalget for det fælleskommunale samvirke i Diskobugten har for et par år siden sammen med Sulisa udarbejdet en plan, som alle kommuner gik ind for og var villige til at samarbejde om. Her er det hensigten, at kommunerne i deres erhvervsudvikling samarbejder i stedet for at konkurrere med hinanden gennem oprettelse af et fælles råd.

Ved etablering af sådan et fælles udviklingssamarbejde i kommunernes afdelinger, kan man opnå ikke konkurrerende planlægning ved samarbejde. Kommunernes erhvervskonsulenter kan i samarbejde og ved gensidig hjælp, i samarbejde med Sulisa på centralt hold, opnå god administrativ rådgivning og gensidig støtte.

Kommunernes konsulenter i landsdelene kan ved årlige sammenkomster dygtiggøre sig gennem kurser, og fremlægge deres planer. Kommunale produkter fra de enkelte landsdele kan hvert år fremvises af repræsentanter, der rejser langs kysten, og dermed tilbydes til kunderne. Man kan i fællesskab få udarbejdet et katalog, ja ved god udnyttelse af ressourcerne kan man få udbygget erhvervet i Grønland, i stedet for blot at lade dette være en tanke.

Denne smukke tanke ligger stille i dag af økonomiske årsager. I dag er kommunernes økonomi meget forskelligartet, og der er mange, der må vende og dreje hver en øre. Derfor er det meget begrænset med finansiering fra nogle af disse, idet mange støder mod hindringen med, om medfinansieringens omfang skal være afhængig af befolkningsstørrelsen eller om samtlige kommuner skal yde samme beløb.

I første omgang kan man stile imod, at Grønlands Hjemmestyre finansierer ansættelse af 1 koordinator samt 1 sekretær til landsdelene, og at kommunerne i fællesskab finansierer administrationsdelen.

Vi mener jo, da tanken er vigtig i den fremtidige erhvervsudvikling, at Grønlands Hjemmestyre ved opstart af planlægningen bør deltage og yde støtte. I planlægningsfasen kan Sulisa A/S, KANUKOKA, de samarbejdende afdelinger i kommunernes forvaltninger, Erhvervsdirektoratet, og private næringsdrivende samarbejde. Enhver ressource bør udnyttes; da det er nok med særskilte planlægninger og ufrugtbar snak, hvorfor tiden er inde til at realisere, hvad man i mange år har talt om.

Når fiskeriet har problemer, gives der midler afhængig af behovet, og jeg mener, at tiden nu er inde til, at der afsættes midler med henblik på planlægning og oprettelse af landbaserede arbejdspladser.

Derfor foreslår jeg, at der med henblik på en aktiv erhvervsudvikling i det kommunale samarbejde i de enkelte landsdele, tages en beslutning om, at der gennem en ekstraordinær bevilling i 2003 oprettes 1 koordinator og 1 sekretær stilling, og man frem til efterårssamlingen undersøger, hvor stort beløbet bliver.

02FM/01.25.01-84 Nunatsinni nunat immikkoortui ataasiakkaat peqatigiillutik suleqatigiillutillu inuussutis­sarsiornermik siuarsaanissaat ... Maliinannguaq Markussen Mølgaard

4.marts 2002 UPA 2002/84


Kalaallit Nunaanni Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:


Nunatsinni nunat immikkoortui ataasiakkaat peqatigiillutik suleqatigiillutillu inuussutissarsiornermik siuarsaanissaat siunertaralugu nunap immikkoortuini ataasiakkaani tamani ataqatigiissaarisutut atorfimmik ataatsimik allatsitullu atorfimmik ataatsimik pilersitsisoqarnissaata 2003-mi aningaasanut inatsimmi ilanngunniarnissaanut Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartuni ilaasortaq Malînánguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit)


Piffissami kingullermi pisut takutippaat nunatsinni inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinissaq qanoq nukinginnarlunilu pisariaqartigisoq. Aalisarnermi pingaarnertut inussutissarsiutigitillugu akit peqassuserlu apeqqutaalluinnartarput, taamaalillunilu arlaannaalluunniit kalluarneqaraangat


inuiaqatigiit mikinngitsumik eqqorneqartarlutik.


Nioqqutissat avataaniit tikisitarpassuupput, ilami ulluinnarni atukkagut tamangajalluinnaasa tikisittarpagut. Tikisittakkatta ilaannaaluunniit imminut pilersornermut nuussinnaagaluarutsigit


aningaasat aniaanaannartut nunatsinni kaaviialissagaluarput, suliffiillu pilersinneqarlutik Nunarput imminut aningaasatigut napatissinnaalissappat pimoorussamik oqaasiinnaangitsumillu


pilersaarusiorlunilu aaqqissuussinissaq pisariaqavissorpoq.


Qeqertarsuup Tunuani kommunit suleqatigiiffiata inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaata ukiualuit qaangiuttut Sulisa peqatigalugu pilersaarusiorput, kommunit tamarmik akueralugu suleqataaffigerusutaannik. Tassanilu siunertaavoq kommunit inuussutissarsiornermi siuarsaanermi imminnut unammilleratik suleqatigiilernissaat, ataatsimullu siunnersuisoqatigiiliornermikkut


aaqqissuussamik nammaqatigiilluni ineriartortitseqatigiinnissaat.


Taamatut kommunit immikkoortuini ataatsimoorussamik suleqatigiilluni ineriartortitseqatigiiffimmik pilersitsinikkut, unammillerani ikioqatigiillunili pilersaarusiornissaq anguneqarsinnaavoq. Kommunit inuussutissariornermik siunnersuisui suleqatigiillutik ikioqatigiillutillu qitiusumik Sulisa suleqatigalugu allaffeqarfeqarnikkut siunnersorluarneqarlutillu kaammattoqatigiissinnaapput.


Nunap immikkoortuini kommunit inuussutissarsiornermi siunnersuisui ukiumoortumik naapeqatigiillutillu pikkorissaqatigiittarsinnaapput, pilersaarutitillu saqqummiullugit. Ukiumoortumik nunap immikkoortuini kommunikkaartumik nioqqutissiarineqartalersimasut sinerissami angalaartumik saqqummersittarsinnaavaat, taamalillunilu pisisussanut neqeroorutigalugit. Katalog-ilioqatigiittoqarsinnaavoq, ilami nukut atorluarnerisigut nunatsinni inuussutissarsiorneq eqqarsaataannaanani ineriartorsinneqarsinnaavoq.


Eqqarsaat kusanartoq taanna maanna aningaasanik aporfeqarluni uninngaannarpoq. Ullumikkut


kommunit aningaasatigut inissisimanerat assigiinngeqaaq, amerlaqaallumi naammattusaaralutik


ingerlaniarsarisut. Taamaattumik immikkut aningaasaliinissaq ilaannut killeqartorujussuuvoq, ilaatigut inoqassuseq malillugu aningaasaliissuteqartoqassanersoq imaluunniit kommunit tamarmik assigiimmik aningaasaliissuteqassanersut aporfigineqarsimalluni.


Aallaqqaammut siunnerfigineqarsinnaavoq Namminersomerullutik Oqartussat nunap immik-koortuini ataqatigiissaarisumik allatsimillu ataatsimik atorfinitsitsinissat aningaasaliiffigissagaat, kommunillu allaffissornertaa kattullutik aningaasaliiffigissagaat


Isumaqarpugummi isuma siunissami inuussutissarsiornerup siuarsarnissaanut pingaaruteqartoq,


pilersaarusiornerup aallarnisarnerani Namminersornerullutik Oqartussat peqataallutillu kaammattueqataasariaqartut. Pilersaarusiornermi Sulisa A/S, KANUKOKA, kommunit immikkoortuini suleqatigiiffiit, Inuussutissarsiornermi Pisortaqarfik, namminersortutullu ingerlataqartut suleqatigiissinnaapput. Nukiit suulluunniit atorluartariaqarput, immikkummi pilersaarusiorluni oqaluinnartarnerit naammalerput, ukiorpassuarnilu eqqartorneqartartut timitalimmik pimoorussamillu piviusunngortinnissaat pisariaqalivissorluni.


Aalisarneq ajornartorsioraangat pisariaqartitsineq aallaavigalugu aningaasaliisoqartarpoq, isumaqarpungalu maanna pisariaqarluinnalersoq, nunami suliffissat pilersinniarlugit pimoorussamik pilersaarusiortoqarlunilu aningaasanik immikkoortitsisoqartariaqartoq.


Taamaattumik siunnersuutigaara kommunit suleqatigiikkaat inuussutissarsiornermi pimoorussamik siuarsaanissaannut, nunap immikkortuinut ataasiakkaanut, ataqatigiissaarisumik 1-mik allatsimillu ataatsimik atorfinitsitsinissamut immikkut 2003-mut aningaasaliinissaq siunertaralugu aalajangiisoqassasoq, qanorlu annertutiginissai ukiamut ataatsimiiinnissap tungaanut misissorneqassasut.