Samling
Kattusseqatigiit
Kandidatforbundet 08.04.2002
Mogens Kleist
UPA 2002/84
Til beslutningsforslaget om at der i finanslov for 2003 afsættes midler til ansættelse af personer, som skal koordinere regionernes erhvervsudvikling har Kattusseqatigiit følgende kommentarer:
Forslaget er interessant erhvervsudviklingen taget i betragtning. Trods det må vi dog først kigge på de muligheder vi allerede har og finde ud af hvordan vi bedst kan udnytte disse. Landsstyreformanden synliggjorde i sit svar hvilke muligheder der er og hvordan disse kan udnyttes maksimalt. Allerede eksisterende rådgivningscentre er Sulisa A/S, Greenland Ressources A/S samt Greenland Tourism A/S.
Trods det kan vi alligevel godt forstå det som forslagsstilleren efterlyser, da hun jo efterlyser tiltag som kan etableres ved siden af fiskeriet og det hun helt konkret vil er at finde alternativer til fiskeriet som kan være importbegrænsende.
I dag har alle kommuner erhvervskonsulenter men de mindre kommuners økonomiske formåen er lille netop derfor kan vi udmærket godt se forslagsstillerens intentioner.
Kommerne har jo i dag mange erfaringer med hensyn til erhvervsudvikling.
Kommuner i diskobugten har hver en erhvervskonsulent eller har erhvervsudvalg. Vi mener i Kattusseqatigiit, at større udnyttelse kan etableres ved at man samarbejder mere med disse erfarne kommuner.
Etableringerne kan realiseres ved at man sammen står for finansieringen. Administrative omkostninger kan også på denne måde reduceres.
Det er kun et spørgsmål om hvorvidt kommunerne er indstillet på at løfte opgaven sammen. Og hvor vil kommunernes kompetence være hvis vi som hidtil kun sætter vores lid til Grønlands Hjemmestyre.
Vi vil gerne sætte grænser for, at det kun er Hjemmestyret der finansierer, da vi også er overbevidst om at kommunerne der ligger tæt ved hinanden ved fælles indsats og samarbejde kan løfte målsætningerne indenfor flere områder.
Vi vil fra Kattusseqatigiit endvidere udtale, at kommunernes landsforening, KANUKOKA bør konsulteres mere, idet denne organisation jo arbejder på baggrund af kommunernes interesser.
Kommunerne på kysten har store erfaringer omkring erhvervsudviklingen, der må derfor findes brugbare løsninger gennem KANUKOKA mener Kattusseqatigiit.
Vi skal ligeledes udtale, at vi også bør tage Hjemmestyrets økonomiske situation i betragtning inden der eventuelt bliver bevilget midler til formålet, hvordan står det egentlig til med vores økonomi og så må vi endelig ikke glemme, at vi også først bør se på udgiftsniveauet i forhold til vores indtægter.
Forslaget er interessant men trods det vil Kattusseqatigiit anbefale, at man først undersøger mulighederne for hvordan eksisterende instanser kan udnyttes bedre. Hvordan kan vi bedst muligt udnytte de allerede eksisterende og hvordan skal vi koordinere for at få maksimal udbytte.
Med disse ord støtter vi Landsstyreformandens udtalelse om at vi afventer nærmere undersøgelser inden endelig stillingtagen og at punktet tages op igen til efteråret, da der jo også er flere ting som vi må få svar på.
|
K |
attusseqatigiit 08.04.2002
andidatforbundet.
Mogens Kleist
UPA 2002/84.
Nunap immikkoortuini inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinermi sulisunik ataqatigiissarisussanik atorfinitsisinissamut 2003-imut aningaasanut inatsimmi aningaasanik immikkoortitsisoqarnissaa pillugu allajangiiffigisassatut siunnersuummut Kattusseqatigiinniit imatut oqaaseqaateqassaagut:
Siunnersuut soqutiginaateqarpoq inuussutissarsiornikkut ineriartortitsiniarnerit eqqarsaatigalugit.
Taamaattorli ullumikkut periarfissagut assigiinngitsut qanimut qissimeqqaarta-
riaqarpagut qanoq atorluarsinnaatiginerlugit.
Naalakkersuisullu siulittaasuata akissuteqaammini ersarissumik taakkartorpai periarfissat suunersut aammalu qanoq atorluarneqarsinnaanersut.Ullumikkum-
mi pioreersut assigiingitsut tassaammata; Sulisa a/s ,Greenland Ressources a/s ,
Greenland Tourisme a/s-ilu.
Taamaattorli siunersuuteqartup ujartugai paasilluarsinnaavagut,tassami aalisar-
nerup saniatigut pilersitsisinnaanissat ujartormagit aammalu aalisarnerup sania-
tigut suliffeqarfinnik nioqqutissanut eqqussukkatsinnut pakkersimaartitsisinna-
asunik peqalernissarput ujartormagit.
Ullumikkut kommunit ataasiakkaat inuussutissarsiornermi siunnersortinik
peqarput,taamaattorli kommunit mikinerit aningaasatigut periarfissaat suli
annikipput,taamaattumik siunnersuuteqartup ujartugai takusinnaakutsoorpagut.
Ullumikkummi kommunit ataasiakkaat inuussutissarsiornerup ineritikkiartor-
nerani annertuunik misilittagaqarput.
Qeqertarsuup tunuani kommunit ataasiakkaat immikkut inuussutissarsiornermi
siunnersorteqarput imaluunniit ataatsimiitsitaliaqarput.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut kommunit taamatut misilittagaqareersut
annertunerusumik suleqatiginerisugut atorluaasinnanerit anguneqarsinnaasut.
Aningaasatigut ikioqatigiinnikkut pilersitsisinnaanissat anguneqarsinnaapput.
Aammalu allaffissornikkut aningaasartuutit taamaasilluni ikilisarneqarsinnaap-
put.
Apeqqutaaginnarpoq kommunit imminnut qanoq qanimut suleqatigiissinnanerat
pilersinneqarsinnaanersoq.
Tassami ullumikkut Namminersornerullutik Oqartussat kisiisa isumalluutigini-
arutsigit taava kommuunit ataasiakkaat oqartussaaffii sumiissappat.
Suut tamaasa Namminersornerullutik Oqartussaniit aningaasalersorsinnaaneri killilerusuppagut,tassami kommuunit imminnut qanittut aammattaaq qanimut suleqatigiilluarnerisigut anguniakkat arlalissuit anguneqarsinnaammat.
Kattusseqatigiinniit ilanngullugu oqaatigerusupparput Kommuunit Kattuffiat KANUKOKA annertunerusumik tusarniaaffigineqartariaqartoq,tassaammammi kommuunit soqutigisaat tunngavingalugit sulisussaq.
Kommuunit sinerissamiittut annertuumik misilittagaqaput inuussutissariornerup siuarsarniarnerani,taamaammat KANUKOA aqqutigalugu aaqqiniarsinnanissat ujartoqqaartariaqrtut Kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput.
Aammattaq oqartariaqarpugut Namminersornerullutik Oqartussat ullumikkut
aningaasatigut inissisimanerat qissimittariaqarlutigu taamatut aningaasaliitigata,ullumikkut aningaasaqarnerput sumut killissimava aammalu
aningaasartuutigisartakkagut ullumikkut isertittakkatsinnut sanilliullugit qanoq inissismanersut qiviaqqaartariaqqaratsigit.
Siunnersuut soqutiginaateqarpoq taamaattorli ullumikkut periarfissaareersut
annertunerusumik atorluarneqarsinnaanissaat Kattusseqatigiinniit oqaatigeru-
suppagut.
Pigeriikkagut qanoq atorluarsinnaavagut aammalu qanoq aaqqiinikkut pitsaanerpaamik atorluaasinnaavugut.
Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut siulittaasuata oqaatigisai,tassalu
ukiap tungaanut misissuinissat utaqqeqqaarusuppagut aalajangiinninnatsinni.
Tassami tusarniaqqaagassat arlaliummata.
.