Grønlands Landsting
19.
mødedag, tirsdag den 14. maj 2002, kl.17:55.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Landsstyret
har modtaget Finansudvalgets betænkning til 3. behandlingen af forslag til
Tillægsbevillingslov 2001.
Finansudvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse i uændret form. Betænkningen anvendes
derfor hovedsageligt til at fremkomme med en række henstillinger om det
fremtidige budgetarbejde.
Finansudvalget
henstiller til Landsstyret, at der i såvel Tillægsbevillingslov 2002 som
forslag til finanslov for 2003 optages en tekstanmærkning, som bemyndiger
Landsstyret til ved regnskabsårets afslutning at overføre merforbrug eller
mindreforbrug på op til 2% af bevillingen til næste år.
Med
vedtagelsen af budgetloven er der åbnet mulighed for at opspare bevillinger til
større anskaffelser. Derimod er muligheden for at overføre merforbrug til det
efterfølgende finansår hverken nævnt i budgetloven eller i bemærkningerne til
budgetloven.
Hvis
Finansudvalget ønsker at bemyndige Landsstyret til at overføre merforbrug til
det efterfølgende finansår, er det Landsstyrets vurdering, at der først bør skabes
hjemmel ved en ændring af budgetloven. Det vil være lovteknisk uhensigtsmæssigt
alene at gøre det i form af tekstanmærkninger i de årlige bevillingslove.
Der
skal i givet fald anvendes ressourcer til at gennemføre en ændring af
budgetloven og efterfølgende til at udarbejde regelgrundlaget og administrere
en overførselsordning for de ca. 175 driftskonti.
Landsstyret
finder, at det vil være en bedre anvendelse af ressourcerne at forbedre
budgetopfølgningen og den økonomiske styring indenfor den eksisterende
lovgivnings rammer. Landsstyret er imidlertid indstillet på at udarbejde de
nødvendige love og regler, hvis Landstinget ønsker det.
Finansudvalget
henstiller til Landsstyret, at der tages de nødvendige initiativer til at
sikre, at driften af døgninstitutioner for børn og unge ikke belaster
Landskassens økonomi.
Landsstyret
svarede til Landstingets 2. behandling af tillægsbevillingsloven, at
Landsstyret forventer, at kommunerne fra 2003 dækker alle omkostninger ved rift
af døgninstitutionerne.
For
så vidt angår 2002 har Landsstyret har den 7. maj 2002 sendt en
tillægsbevillingsansøgning til Finansudvalget, med anmodning om, at
institutioner for børn og unge tilføres yderligere ca. 12 mio. kr. i 2002.
Såfremt
ansøgningerne ikke imødekommes af Finansudvalget ser Landsstyret sig nødsaget
til at tage de nødvendige initiativer til, at det nuværende budget kan
overholdes. Det betyder, at man bliver nødt til at reducere antallet af pladser
på institutionerne og reducere forbruget af bl.a. personale.
Samtidig
bliver det nødvendigt at ændre bekendtgørelsen om takstbetalinger til
døgninstitutioner, således at takstbetalingen fremover fastsættes af
Hjemmestyret uden forhandling med KANUKOKA. Dette vil medføre en mærkbar
forøgelse af kommunernes udgifter til området, som der ikke har været
budgetteret med i 2002.
Landstinget
skal være opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor mange børn og unge de
enkelte kommuner har placeret på døgninstitutioner. Der vil derfor også være
stor forskel på, hvor meget den enkelte kommunes økonomi vil blive belastet,
når betalingen fra kommunerne skal forøges. Eksempelvis vil Ittoqqortoormiit,
Tasiilaq og Uummannaq blive forholdsvis hårdt ramt.
Samtidig
må det forventes, at nogle kommuner af økonomiske grunde vil undlade at
foretage anbringelser, selv om der er et stort behov.
Med
disse bemærkninger overgiver jeg herefter lovforslaget til Landstingets videre
behandling.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
går vi over til ordførerrækken. Først er det Simon Olsen, Siumut. Derefter er
det Jakob Sivertsen, men først Simon Olsen.
Simon
Olsen, ordfører, Siumut.
Vi
er i Siumut tilfredse med Landsstyrets svar til Finansudvalget om at tage de
nødvendige skridt vedrørende døgninstitutioner for børn og unge uden at belaste
Landskassens økonomi, ligesom Landsstyret vil tage skridt til at ændre
bekendtgørelsen omkring takstbetalinger til døgninstitutioner.
Med
disse bemærkninger skal vi udtale, at Siumut vil stemme for forslag til landstingstillægsbevililngslov
2001 i den foreliggende form her under 3. behandlingen.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
er det Jakob Sivertsen, Atassut. Derefter er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Jakob
Sivertsen, ordfører, Atassut.
Finansudvalget
har meget grundigt og med mange oplysninger behandlet forslag til
landstingstillægsbevillingslov for 2001 mellem 2. og 3. behandlingen, og
ligesom der til 3. behandlingen er der ikke kommet ændringsforslag.
I
forbindelse med Landsstyrets svarnotat til Finansudvalgets betænkning, kommer
Landsstyremedlemmet for Økonomi i sin besvarelse ind på, at man for at kunne
videreføre arbejdet med børne- og ungdomsinstitutionerne, så er det nødvendigt at
skulle anmode om en tillægsbevilling på 12 mio. kr.
Vi
i Atassut mener, at børne- og ungdomsinstitutioner anvendes så meget i
Grønland, og sikrer, at de unge, der bebor disse institutioner, at de er meget
vigtige for at de kan få en tryg opvækst, at så kan vi forstå, at hvis man ikke
bevilger yderligere midler, at der kommer nedskæringer for så vidt angår
nedskæringer f.eks. af personale og nedsættelse af klienter, hvorfor vi i
Atassut sætter meget stor pris på, at Finansudvalgets ønske efterkommes.
Hvis
der ikke tillægsbevilges, så vil f.eks. Ittoqqortooqmiit, Tasiilaq og Uummannaq
berøres så kraftigt på institutionerne, og da netop disse kommuner er i
økonomiske vanskeligheder, sætter vi som sagt i Atassut vægt på, at
Finansudvalgets anmodning efterkommes.
Med
disse bemærkninger fra Atassut og med henvisning til, hvad vi har sagt under 1.
og 2. behandlingen, kan vi meddele, at vi stemmer for forslaget.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef
Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit
Ataqatigiit konstaterer med tilfredshed, at Finansudvalget med sin herværende
betænkning har støttet de af Inuit Ataqatigiit ved forslagets 2. behandling
efterlyste manglende besvarelser fra Landsstyret.
Ved
forslagets 2. behandling begrundede Landsstyremedlemmet for Økonomi sin og
Landsstyrets manglende besvarelser med, at de rejste spørgsmål intet havde med
tillægsbevilling at gøre og henviste til Landsstyrets kommentaerer til
behandlingen landskassens regnskab. Dette mener Inuit Ataqatigiit kun kan
opfattes som de ansvarlige landsstyremedlemmers manglende forberedelse og
overblik på deres respektive sagsområder.
Som
eksempler herpå skal Inuit Ataqatigiit nøjes med at fremdrage et par spørgsmål:
Forventningen om, at Landsstyret inden 1. marts i år har fået fremskaffet strategiplaner for både Nuka A/S og Royal Greenland A/S, baserer sig på Landstingets krav herom i forbindelse med kapitalindskud på 340 mio. kr. til de omhandlede selskaber, og det har ikke noget med
regnskabet at gøre.
Omkring kontiene 30.10 og 30.13 efterlyste Finansudvalget
Landsstyrets bemærkninger til Finansudvalgets
formodning om, at de sagsakter til ansøgningens behandling i
Finansudvalget medio december ikke har været fuldstændige og korrekte. Disse har intet med landskassens regnskab at gøre. Derfor er der ingen undskyldning for den manglende besvarelse ved det
ansvarlige landsstyremedlem, som naturligvis burde have indsigt i sit
ansvarsområde.
Ligeledes
forholder det sig på samme måde med hensyn til Finansudvalgets henstilling om
adgang ved vedtagelse af en tekstanmærkning til overførsel af både ikke
forbrugte bevillinger og for overskridelser til næste finansår.
Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelser til Finansudvalget af både 23.
april og 6. maj er forskellige. Så det er vel kun rimeligt når vi spørger, hvad
Landsstyrets holdning til det vigtige spørgsmål er.
For
så vidt angår børn og unge og den kommunale betaling, så konstateres det af
Finansudvalget, som det også allerede er kendt af Landsstyret, at sagen drejer
sig om et kommunalt ansvarsområde.
Det
fremgår således også af bloktilskudsaftalen mellem Hjemmestyret og KANUKOKA for
2002, hvori der står følgende at læse: AParterne
er desuden enige om, at der skal være mulighed for at regulere á conto
døgntaksten via en forhandling mellem Hjemmestyret og KANUKOKA i løbet af et
finansår.@
Af
landsstyrets orientering til Finansudvalget modtaget for få dage siden, fremgår
det fortsat, at hovedparten af de forventede overskridelser på knap 30 mio. kr.
på socialområdet omhandler kommunernes ansvarsområder. Inuit Ataqatigiit mener
ikke det er på sin plads, at et så stort et område ikke bør løses ved de årlige
tillægsbevillingslove.
Da
problemerne omkring børn og unge er så alvorlige, har Inuit Atatqatigiit under
den igangværende samling gang på gang efterlyst helhedsplan for området, uden
dog at vinde gehør.
Nu
ser det igen ud til, at i stedet for at en kulegravning af problemerne, så
foretrækker Landsstyret fortsat, at problemet løses ved brug af lappeløsninger,
altså en forhøjelse af den ved finansloven vedtagne bevilling, som vi vedtog
for et par måneder siden med ca. 24%.
I
stedet for den foreslåede lappeløsningsmodel, så foreslår Inuit Ataqatigiit
eller kræver Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA
udarbejder en helhedsplan på området, inklusive de mulige økonomiske
konsekvenser til forelæggelse for Landstinget til efterårssamlingen. Allerede
for et år siden lovede Landsstyret, at en fællesarbejdsgruppe ville blive
nedsat med netop denne opgave. Efter de seneste oplysninger er arbejdsgruppen
først blevet nedsat i de seneste dage.
Med
disse ord skal vi kun oplyse, at Inuit Ataqatigiit med sine bemærkninger vil
stemme for lovforslagets vedtagelse.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads
Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Med
henvisning til vores bemærkninger til 2. behandlingen har vi fra
Kandidatforbundet følgende bemærkninger til 3. behandlingen.
Vi
fra Kandidatforbundet mener helt bestemt, at overforbruget af Landstingets
bevillinger i nogle af landsstyreområderne må have konsekvenser i Landsstyret.
Her
taler vi i Landstinget om Landsstyrets forbrug af bevillingerne for 2001.
Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at Landsstyrets overforbrug af
Landstingets bevillinger må drøftes under denne debat.
Hidtil
har man fra Landsstyrets side ikke indrømmet, at Landsstyret har overtrådt
landstingsloven om budget for Grønlands Hjemmestyre.
Derimod
mener vi fra Kandidatforbundet, at Landsstyret har overtrådt landstingslov om
budget, nemlig '1, stk.
3. Når der ikke er bevilling forud, må udgifter og forbrug ikke forefindes.
Den
omtalte lov er klart blevet overtrådt af landsstyret, selv om Landsstyret i de
seneste dage har udtalt, at Landsstyret ikke har overtrådt landstingsloven.
Landsstyret
har bl.a. i deres argumenter mod ikke at have overtrådt loven udtalt, at
Landstinget har givet Landsstyret ret til at deponere indenfor bevillingerne
fra Landstinget.
Derved
har Landstinget ikke givet Landsstyret ret til overforbrug af bevillingerne fra
Landstinget.
Vi
skal fra Kandidatforbundet klart sige, at Landstinget ikke har givet
Landsstyret ret til overforbrug af bevillingerne fra Landstinget.
Derfor
mener vi fra Kandidatforbundet helt bestemt, at Landsstyret overfor medlemmerne
af Landstinget og ikke mindst til befolkningen er kommet frem med falske
forklaringer, fordi Landsstyret fortsat siger, at Landstinget har givet
Landsstyret ret til overforbrug af bevillingerne.
Medlemmerne
af Landstinget er klar over, at Landsstyret har overtrådt landstingslov om
Grønlands Hjemmestyres budget.
Med
disse bemærkninger mener vi fra Kandidatforbundet helt bestemt, at
Landsstyremedlemmer, der har haft overforbrug, bør gå af, fordi vi fra
Kandidatforbundet mener, at Landsstyret klart overtrådt landstingsloven og vi
behøver ikke at vente på, at sagen kommer for Revisionsudvalget.
Vi
fra Kandidatforbundet mener, at da Landsstyret har haft overforbrug af
bevillingerne fra Landstinget, er det overtrædelse af landstingsloven.
Derfor
mener vi fra Kandidatforbundet, at alle berørte landsstyremedlemmer bør gå af
som minimum, da man derved kan fortsætte arbejdet i Landstinget ved at følge
landstingslovene.
Til
sidst vil vi fra Kandidatforbundet sige, at vi stemmer imod, hvis forholdene
ikke rettes op i Landsstyret.
(tolken:
Det er anden gang jeg oplever, at de siger det modsatte i den grønlandske, hvor
de siger, at de vil stemme for forslagets godkendelse. Det siger de i den
grønlandske).
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Jeg
siger tak til de faldne bemærkninger fra ordførerne. Først vil jeg også sige
tak, at jeg bemærker, at man fra Siumuts side er tilfreds med Landsstyrets
svarnotat, ligesom det også er tilfældet med Atassuts ordfører, ligesom Atassut
også opfordrer til, at man fra Finansudvalget efterkommer Landsstyrets ønske om
tillægsbevilling på 12 mio. kr.
Atassut
opfordrer til, at Landsstyrets ønske om en tillægsbevilling efterkommet fra
Finansudvalgets side, da Landsstyret har præciseret, hvilke konsekvenser en
afvisning fra Finansudvalget kan få, hvorfor jeg mener, at det også er
nødvendigt at få en klar tilkendegivelse herom fra Landsstyret. Landsstyret
fastholder, at driften kan komme i fare, hvis der ikke kommer en
tillægsbevilling, som vil afstedkomme mærkbare negative konsekvenser, og det
har vi jo gjort rede for i vores svarnotat.
Til
Inuit Ataqatigiit, så siger de i Inuit Ataqatigiits bemærkninger, at Inuit
Ataqatigiits spørgsmål er blevet støttet fra Finansudvalgets side. Her skal jeg
sige, at man i forbindelse med forslagets 2. behandling i forbindelse med
Finansudvalgets betænkning så vidt angår overskridelserne, de spørgsmål de har
stillet, så henviste de, at disse bliver undersøgt nærmere af
Revisionsudvalget. Og denne opfordring har støtte Landsstyret, ligesom også
spørgsmål vil kunne besvares under behandlingen af Revisionsudvalgets
betænkning, og det har vi forstået at der var opbakning til forslagets
2.behandling, ligesom også spørgsmål, der stilles, der også bliver besvaret for
så vidt 2002, at de er blevet besvaret, så har vi forventet, at flertallet er
godt tilfredse med vores besvarelser til disse.
Så
vidt angår de spørgsmål, som Inuit Ataqatigiit fremdrager igen, først
vedrørende Nuka A/S og Royal Greenland, så kan jeg sige, at de manglende
oplysninger nu er blevet fremsendt til de relevante udvalg, og for så vidt
angår døgninstitutionsområdet og aftalen med KANUKOKA, som Inuit Ataqatigiit
kom ind på, så skal jeg sige, at det er rigtigt, at Hjemmestyret og kommunerne
har en aftale om, at der skulle være mulighed for at regulere taksten á conto,
men beklageligvis, så har man ikke samarbejdet med kommunerne, hvorfor de ikke
er blevet inddraget i budgetlægningen, hvorfor dette har resulteret i, at
kommunerne i forbindelse med deres egen budgetlægning og ikke har kunne finde
en løsning på problemet. Forholdene er således sådan i dag, at hvis vi skal
kræve, at kommunerne skal betale fuldt ud, så vil dette resultere i, at da
kommunerne ikke har budgetteret med forøgede udgifter, at de selvfølgelig også
vil finde forøgede midler eller finde besparelser indenfor området, ved at de
f.eks. placerer mindre børn eller at de hjembringer allerede henviste klienter.
Men jeg mener fuldt og fast på, at vi bliver nødt til at forhandle med kommunerne
om problemet. Allerede for et par år siden, så burde dette have været løst ved
budgetlægningen i samarbejde med kommunerne, og dette er ikke sket, men dette
sker, og efter vores opfattelse, så er det sådan, at Landstinget også bør
bevilge tillægsbevilge de manglende midler.
Noget
helt andet er, at vi for så vidt angår 2003, at vi vil inddrage kommunerne
fuldt ud i forbindelse med budgetlægningen, hvorfor vi må forvente, at det for
så vidt angår 2003, så vil kommunerne dække alle udgifter i forbindelse med
driften af døgninstitutionerne.
Vi
har således også et problem i år, og Landsstyret gør ikke noget blot for at
løse problemet hurtigt, men fordi der vitterligt er behov for en løsning på
problemet, hvorfor jeg vil ønske, at Landstinget giver deres mening klart til
kende til spørgsmålet, da Finansudvalget i forbindelse med deres lovgrundlag
ikke har villet ønske at give en direkte bevilling, men vi har fra Landsstyrets
side fået en juridisk undersøgelse om, hvilke muligheder der er, og der er
således mulighed for at et Landstingsflertal kan vedtage, at hvis der kommer en
opfordring til det fra Finansudvalgets side, så kan Finansudvalget derigennem
tage de fornødne initiativer, således at vi kan sikre, at driften for så vidt
angår døgninstitutionerne kan sikres for i år uændret uden nedskæringer af
hverken personale eller klienter. Og det finder jeg også meget vigtigt.
I
vores svarnotat for så vidt angår mulighederne for overførsel til næste
finansår af op til 2% af bevillingerne, så mener jeg, at jeg til 2.
behandlingen har fremkommet med et klart svar, men jeg erfarer, at
Finansudvalget i forbindelse med deres tillægsbetænkning fastholder deres
opfattelse, og således fastholder, at der bør findes en løsning på problemet,
således at man kan overføre 2% af et mindre forbrug ??? merforbrug til næste
år. Det er Landsstyrets opfattelse, at hvis dette skal ønskes, så vil det være
nødvendigt, at vi fremlægger ændringsforslag til efterårssamlingen. På baggrund
af Landsstyrets vurdering, så er det nødvendigt med en ændring af budgetloven.
Til
Kandidatforbundets ordførerindlæg, så bruger han næsten sin ordførertid til at
tale om overskridelserne i 2001, og til dette skal jeg sige, at vi i
forbindelse med drøftelsen af forslag til landstingsbevillingslov for 2001 i
forbindelse med drøftelse af Landstingets regnskaber, så har Landstinget klart
meldt ud, at sagen sendes videre til Revisionsudvalget, at man må afvente
Revisionsudvalgets arbejde frem til efterårssamlingen i år, hvor Landstinget
atter vil få mulighed for at tage endelig stilling til overskridelserne på et
mere sobert og redeligt grundlag, og erfarer, hvad de ansvarlige
landsstyreområder har gjort, og det samlede Landsstyre har gjort i den
henseende. Og det glæder jeg mig også til, hvorfor jeg mener, at vi i
nærværende sag, hvor Kandidatforbundet også siger, at Landsstyret hidtil, at
Landsstyret siger, jeg kan ikke sige, at det er rigtigt, at vi har sagt, at vi
har gjort vores ret til at disponere af bevillingerne. Landsstyret har aldrig
sagt, at overskridelserne har været på sin plads, hvorfor jeg mener, at det må
sendes tilbage til afsenderen. Til gengæld har vi sagt, at vi har accepteret
for så vidt angår vores overskridelser, så har vi accepteret, at Revisionsudvalget
behandler sagen nærmere, og at vi ad den vej, som også er normal procedure, så
vil Landstinget have mulighed for at tage endelig stilling på et mere grundigt
grundlag.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Tak.
Inden næste ordfører skal jeg lige præcisere, at der ikke er fremsat
ændringsforslag og lige som et enigt Finansudvalg indstiller forslaget til
godkendelse i uændret form til 3. behandlingen.
Og
derudover skal jeg også erindre om, at hvis vi skal fortsætte med at drøfte ...
vi må spare på vore ord her i forbindelse med 3. behandlingerne, men der er
tale om 3. behandlinger, og vi skal så vidt muligt undgå gentagelser og spare
på ordene, da også samtlige partiordførere har sagt, at de vil gå ind for
forslaget, hvorfor jeg vil anmode de efterfølgende talere om at fatte sig i
korthed.
Først
er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Han får 5 min.0
Josef
Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Finansudvalget
vil have, at vi tager stilling til 12 mio. kr. til daginstitutionsområdet, og
fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at tillægsbevillingerne gælder for 2001.
Vi kan ikke sige, at vi skal godkende bevillingerne. Derfor har vi efterlyst i
denne samling, hvad man skal gøre ved børne- og ungdomsområdet og planlægge
konkrete tiltag. F.eks. sidste år tog vi konkrete tiltag omkring fiskeriet. Da
vi ikke kan medtage dette område til finanslov for 2002, derfor kræver vi, at
vi tager stilling til, hvad vi skal gøre ved børne- og ungdomsområdet. Ligesom
Landsstyret sagde, så skal ... KANUKOKA har ikke deltaget i
budgetplanlægningen. Hvis skyld er det? Det er Landsstyret, der skal sørge for,
at der er et samarbejde.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Den
næste er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, meget kort.
Ole
Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Først
vil jeg i forlængelse af Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelse ... det er
ikke kun Finansudvalget, der er ansvarlig for tillægsbevillinger, men jeg skal
også sige, at ifølge forordningen om hjælp til børn og unge, '48 står der, at
Hjemmestyret kan medfinansiere den nødvendige drift af døgninstitutioner. Vi
ønsker ikke, at der er budgetoverskridelser i fremtiden. Jeg vil gerne vide,
hvad Landstinget mener omkring, hvordan vi skal forbedre den økonomiske
situation i døgninstitutionsområdet. Og jeg mener, at Landstinget skal tage en
klar stilling til, om vi skal nedskære i antallet af klienter og andre
personale.
Inuit
Ataqatigiits ordfører Josef Tuusi Motzfeldt sagde, at fejlen var begået sidste
år og spurgte, hvem er den ansvarlige for det manglende samarbejde mellem
KANUKOKA og Landsstyret. Og jeg kan ikke være den person, fordi jeg var ikke
med i Landsstyret sidste år. Under forhandlingerne sidste år kendte vi
forbruget i >99 og
2000, og dengang kunne man sikre, at betalingerne fastlægges allerede dengang.
Så vi må sige, at KANUKOKA var meget god til at forhandle. De har sendt
oplysninger til Direktoratet, og jeg kan ikke være ansvarlig for den
forhandling med KANUKOKA.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
er det Mikael Petersen uden for partiordførerne.
Mikael Petersen, Siumut.
Jeg
vil ikke undlade at komme her op til talerstolen som formand for Finansudvalget
og kommentere et enkelt punkt i Landsstyremedlemmets besvarelse, idet jeg
mener, at vi under 2. behandlingen af det vi har fremlagt, og det vi har
fremlagt under 3. behandlingen, det der vedrører 2%. Vi er endnu ikke blevet
enige om, det er derfor jeg mener, at vi i fremtiden skal prøve på at komme til
forståelse med hinanden om det. Og det skal vi også selv prøve på at sætte på
plads i Finansudvalget. Jeg vil godt lige citere det der står: AVed en difference på + -
2%, så er der behov for ændring af budgetloven@.
Som sagt af Landsstyremedlemmet, så er der sagt i betænkningen således: I
stedet for denne, så kan man i finansåret finde frem til en ordning, hvor man
så kan få eventuelle overførsler.
Det
er derfor Finansudvalget har fremsat, at sådan en ordning skal indarbejdes i
Finansloven. Der kan gives hjemmel hertil i forbindelse med Finansloven 2002 og
ved tekstanmærkninger i disse love. Derved er der ikke behov for ændring af teksten
i Finansloven.
For
at kunne påvise, at man kan gøre det, så skal der henvises til følgende '6 lyder således: ADer kan indsættes
tekstanmærkning i forbindelse med bevilling@.
Og stk. 2: ATekstanmærkning
kan kun gælde for det pågældende finansår@.
Og stk. 3: (Tolken: så kan jeg ikke høre noget mere, ordstyreren har slukket
for mikrofonen. Han snakker vist nok også om stk. 4 og 5).
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Tiden
er gået. Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet for anden gang.
Mads
Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Med
hensyn til en tillægsbevilling på 12 mio. kr. for i år. Altså indenfor
situationsområdet, så mener jeg, at der er behov for en redegørelse, også fordi
det er nødvendigt for Landstinget at skulle kunne vide, hvilke grunde der er.
Altså landstingsmedlemmerne har jo behov for en tilbundsgående redegørelse. Vi
har sagt fra Kandidatforbundet vedrørende overskridelserne, så gentager vi hele
tiden, at det er fordi vi mener, at loven er omgået af Landsstyret. Altså
herved kan man se, at man ikke har fulgt lovgivningen i forbindelse med disse
tillægsbevillinger. Og vi snakker nu om tillægsbevillingsloven og allerede
begynder at snakke om for 2002. Det er derfor jeg mener, at denne debat burde
være mere fremadrettet.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Dernæst
er det Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit udenfor partiordførerne og for
en ultrakort bemærkning.
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Vi
snakker om punkt 22, som har en overskrift: Forslag til
landstingstillægsbevillingslov 2000, og det er 3. behandling, og det er derfor
det er mærkeligt, og det er nu på tide, at det er vores tur til at være
forundret, at Landsstyret i sin besvarelse til betænkningen beder om
Landstingets stillingtagen til disse 12 mio. kr.. Allerede i foråret har vi
råbt fra Inuit Ataqatigiit, at sådan et forslag skal fremlægges her som et
beslutningsforslag, idet det kom frem, at budgetgrundlaget ikke længere kan
overholdes. Og det kom så frem i sidste år om foråret, således at vi dengang
??? gennemføre vores arbejde her i Landstinget. Samme metode skulle man have
brugt i forbindelse med disse 12 mio. kr.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Og
nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med endnu en besvarelse.
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Siumut.
Først
til Finansudvalgsformanden vil jeg sige, at Landsstyret er ikke imod sådan
krav. Så kan vi komme med løsningsordninger. Vi er rede til at foretage sådanne
løsningsordninger. Og Landsstyret er klar til at lave sådanne regler, hvis
Landstinget ønsker det. Men vores uenighed ligger i, at vi i Landsstyret
vurderer, at der foretages ændringer i budgetloven, således at der er hjemmel
til sådanne ordninger. Og vi ønsker, at der ikke hinder for fra Finansudvalgets
side. Sådan er vores vurdering fra Landsstyret, således vi kan opfylde jeres
ønske. Det kan vi gøre ved at ændre budgetloven.
Til
Asii, og hvis Finansudvalget ikke har bragt op denne emne, så skulle vi også
ikke have bragt det op fra Landsstyrets side. Finansudvalget sagde, at de ikke
har grundlag til at godkende tillægsbevillingen. Derfor ønsker vi ... imorgen
er det sidste mødedag, og vi modtog betænkningen først igår, og hvis sagen skal
gå videre, så er vi nødt til at tage en stilling til, hvordan vi skal klare
det. Finansudvalget må have grundlag til at arbejde videre med sagen, tage
stilling, så måske kan vi finde løsninger. Men vi mener, at det er nødvendigt
med ændringer, hvis vi skal fortsætte med sagen. Vi kan ikke vente til
efteråret. Jeg mener det er vigtigt at her og nu vi tager en stilling til,
hvordan vi skal klare problemet.
Fra
Kandidatforbundet sagde, at der er begået lovbrud. Og vi har sagt, at
Revisionsudvalget skal undersøge sagen grundigt, og det kommer vi tilbage til
til efteråret. Jeg mener det er nødvendigt at gentage, at der ikke er foreslået
ændringer. Et enigt Finansudvalg indstiller, at tillægsbevillingsloven vedtages
i den foreliggende form. Og jeg mener ikke, at vi skal påbegynde debatten
forfra. Alle partierne har sagt, at de vil stemme for vedtagelsen.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Vi
må tage de næste talere meget kort og går over til afstemning. Først er det
Jakob Sivertsen, Atassut. Derefter er det Josef Motzfeldt. Først er det Jakob
Sivertsen ganske kort.
Jakob
Sivertsen, ordfører, Atassut.
Jeg
vil blot præcisere, at kommunerne ikke er klar til at afholde de nødvendige
udgifter til sikring af den nødvendige drift af døgninstitutionerne for i år,
da kommunerne i forbindelse med deres budgetlægning sidste år ikke havde en
aftale med Hjemmestyret herom, og fordi det daværende Landsstyremedlem ikke
havde sikret dette. Det vi nu drøfter er således 2002, som ellers skulle have
været sikret i 2001, hvorfor det fuldt ud er på sin plads, at Landsstyret
fremdrager det når Finansudvalget allerede har fremdraget det i deres betænkning,
og det vil gå hårdest ud over yderdistrikterne, som ikke har råd, og Atassut
mener, at der er behov for en løsning på problemet, og det undrer os derfor
ikke, hvis Landsstyremedlemmet ønsker et klart svar i denne forbindelse.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, ganske kort, da det er tredje gang
han får ordet.
Josef
Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Først
til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har jeg en lille præcisering,
at det ikke er ham personligt som sagen drejer, men i henhold til lovgivningen
er det sådan, at ethvert landsstyremedlem er ansvarlig for sit
landsstyreområdes budget, og dengang var landsstyremedlemmet jo en anden. Men
jeg skal meddele, at Inuit Ataqatigiit ikke finder det på sin plads, at når man
fra Landsstyret ikke lever op til sine forpligtelser, at man så sender
regningen videre til Landstinget og beder om Landstingets stillingtagen.
Det
som Finansudvalget har sagt er blot, at sagen må frem i Landstinget og ikke
blot indgå som en besvarelse til en bevilling. Det drejer sig om 12 mio. kr. af
samfundets penge, og vi er vist enige om, at de 12 mio., at der ikke er noget
imod det, og der vil derfor ikke været noget til hinder for, at disse midler
bliver godkendt under Landstingets efterårssamling senere i år.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
er det Mikael Petersen. Det er alligevel ikke Mikael Petersen, men Anton
Frederiksen, Kandidatforbundet for en ganske kort bemærkning.
Anton
Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg
havde ellers ikke ønsket at få ordet udover vores ordfører, men jeg mener, at
det er en mærkelig form for procedure vi har igangsat, og jeg har derfor bedt
om ordet, da jeg undrer mig over det.
Det
vi drøfter nu er forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2001. Hvad gør
Landsstyret? I forbindelse med 3. behandlingen snakker de om, at de vil ændre
budgetloven, og at vi også tager stilling til 12 mio. kr., som de har ansøgt
om. Jeg mener, at vi bør skille tingene ad, og at ....
(tolken:
Anton Frederiksen præciserer, at han ikke finder det på sin plads, at vi kommer
helt ind på andre områder end hvad der ikke vedrører tillægsbevillingsloven).
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Næste
der har bedt om ordet er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael
Petersen, ordfører, Siumut.
Ganske
kort, så vil jeg blot præcisere, at til Landsstyremedlemmets svarnotat og de 12
mio., som vedrører, så har Landsstyret fremsendt en ansøgning til
Finansudvalget herom den 8. maj. Den indeholder ikke kun 12 mio. kr., men
mange, en del flere midler. Det skal Finansudvalget nok arbejde videre med i
sagen og få ønsket yderligere oplysninger fra Landsstyret.
Men
for så vidt angår de 12 mio. kr., hvis disse millioner vil blive godkendt af
Finansudvalget, så vil disse først kunne indgå i tillægsbevillingsloven for
2002, hvorfor disse ikke kan drages i forhandling her, da Landstingets
Finansudvalg ikke har godkendt, at disse skal sendes videre til Landstinget.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
er det Asii Chemnitz Narup, uden for partiordførerrækken.
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Til
Jakob Sivertsen vil jeg blot sige, at vi også i nærværende spørgsmål finder
spørgsmålet meget vigtigt for at sikre ... det vil vi gerne arbejde videre med,
men vi vil gerne arbejde på grundlag af korrekte procedurer m.m., hvorfor vi
ellers har ment, at forslaget burde have været fremsendt som et
beslutningsforslag. Du var selv med i Finansudvalget, hvor I har opfordret til,
at nærværende sag vedrørende 12 mio. kr., at den bør særskilt tages op i
Landstinget.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Augusta
Salling, Landsstyremedlem for Økonomi, Atassut.
Tak.
Da der er nogen, der undrer sig over, at der for så vidt angår de 2% og
budgetloven, så skal jeg .... og vedrørende 2002 og vores
tillægsbevillingsansøgning i forbindelse med døgninstitutioner, så skal jeg
meddele, at vi ellers ikke har ønsket at drage det frem, men da vi har også i
Landsstyret måtte drøfte betænkningen fra Finansudvalget, hvor man netop kommer
ind på disse områder, hvorfor vi fra Landsstyrets side har følt os nødsaget til
at tage stilling til disse, fordi det i bl.a. i tillægsbetænkningen står, for
så vidt angår de 2%, det er der ingen problemer med, men vedrørende de 12 mio.
kr., så mener Finansudvalget ikke, at de ikke har haft grundlag for .... Hvis
f.eks. Finansudvalget ikke havde kommet ind på det, så havde arbejdet også
været meget lettere for os, men hvis Finansudvalget skriver det som uden at der
er nogen der reagerer, så ville man anse det for godkendt, at Landsstyret også
enig i udvalgets betænkning og de der faldne bemærkninger, der vedrører andre
forhold end tillægsbevillingsloven for 2001.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Så
er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender Ole Dorph.
Ole
Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Ganske
kort til Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt skal jeg sige, at denne
arbejdsgruppe ikke er blevet nedsat for et par dage siden. Den er nedsat
allerede i oktober, hvor du også var Landsstyremedlem og var blevet enige om,
at kommunerne skulle inddrages, således at for at minimere skaderne, hvorfor vi
i løbet af årets gang har haft drøftelser med kommunerne, men kommunerne har
sagt, at aftalen gælder frem til 1. januar 2003, hvorfor kommunerne ikke har
ønsket at forhandle. Og det er derfor problemet er opstået her og er landet på
dette bord.
Anders
Andreassen, mødeleder, Landstingets 2. næstformand, Siumut.
Der
er ikke flere der har bedt om ordet, langt om længe. Jeg skal sige, at
Finansudvalget til forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2001 har
afgivet en tillægsbevilling den 12. maj uden ændringsforslag. Et enigt
Finansudvalg indstiller lovforslaget til vedtagelse i uændret form her ved 3.
behandlingen. Og jeg vil anmode de medlemmer, der er enige heri om at rejse
sig. 29. Samtlige tilstedeværende, hvorfor der ikke er nogen, der stemmer imod,
ligesom der heller ikke er nogen, der undlader at stemme, hvorfor vi er færdige
med punkt 22, forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001, med det
resultat, at forslaget er godkendt af et meget enigt Landsting.