Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 23-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

5. mødedag, mandag den 15. april 2002

Dagsordenspunkt 23

Forslag til landstingsforordning om folkehøjskoler.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Da Landsstyremedlemmet for Kultur ikke kan forelægge notatet vil jeg på hendes vegne i dag forelægge på vegne af Landsstyremedlemmet for Kultur der er syg.

 

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om folke­højskoler.

 

Folkehøjskolerne i Grønland bliver administreret efter landstingsforordning nr. 1 af 16.oktober 1980 om folkehøjskoler, som er vedtaget i hjemmel i lov nr. 609 af 23. december 1980 om folkehøjskoler i Grønland. Ved vedtagelse af nærværende forordningsforslag vil forordningen fra 1980 blive ophævet.

 

Nærværende forordningsforslag bygger på den nugældende forordningsformål og folkehøjsko­letanken er dermed blevet fastholdt. Ændringsforslaget er således tilpasning til forholdene i dag. Den nugældende landstingsforordning om folkehøjskoler er fra 1980, og der er sket me­get siden forordningen blev vedtaget. Uddannelsesområdet har ændret sig. Der er vedtaget en del forordninger og bekendtgørelser inden for hele uddannelsesområdet og nye bestemmelser har ændret på praksis for bevillingen af uddannelsesstøtten.

 

Landstingsforordningen om folkehøjskoler fra 1980 må betegnes som forældet - både med hensyn til termologi, i livsstøtte og bevillingsregler.

 

Det er derfor på sin plads, at revidere og ajourføre denne landstingsforordning. De 2 folke­højskoler i Grønland, nemlig Knud Rasmussen højskolen i Sisimiut og Sulisartut højskolen i Qaqortoq har der også allerede været i starten af 90'erne været ønske at få forordningen tilpas­set. Der har været afholdt flere møder vedrørende forordningen i løbet af 90'erne. Arbejdet med revision af forordningen blev dog først intensiveret i 1998.

 

Sideløbende med revision af forordningen har der været en drøftelser af idrætslige aktiviteter, musikskole samt uddannelse i kunsthåndværk på de to højskoler. Desuden har der været tan­ker fremme om, at højskolerne også kan bruges til at få unge uddannelsessøgende bedre rustet til en egentlig uddannelse, f.eks. ved at forbedre skolekundskaberne igennem et højskole­ophold. Alle disse mulige tiltag er der taget højde for i forordningsforslag.

 

Vi skal huske på, at det væsentlige i folkehøjskolebegrebet er almendannede undervisning af voksne. De væsentligste ændringer i forordningsforslag vedrører bestemmelserne om højsko­lernes økonomi.

 

Såvel højskolerne som direktoratet har i en årrække haft problemer med disse bestemmelser. Allerede under Landstingets forhandlinger i 1980 begyndte man at tale om højskolernes øko­nomiske situation og drøfte isse, da man allerede på daværende tidspunkt var opmærksomme på, at der måtte findes en økonomisk ordning for højskolevirksomheden, således at de kan virke med en normal og fornuftig drift uden at de skal bruge en masse tid og kræfter for at klare økonomien.

 

I de senere år har der været ydet en støtte svarende til stipendium fratrukket kost og logi på 1.850 kr. pr. måned til højskoleelever uden for Grønland. Disse regler har været gældende for såvel sproghøjskoleelever som elver på idræt- og musiske højskoleophold i Danmark. Regler­ne om støtte til elever på højskoleophold er væsentligt ændret i det foreliggende forslag, idet elever på højskoleophold i Grønland på Knud Rasmussen Højskole og Sulisartut højskolen efter denne forordning kan få uddannelsesstøtte, således at højskoleeleverne på de  grønlands­ke højskoler, ligestillet med højskoleelever på de danske højskoler.

 

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget bliver på i alt 1 mio. kr. under forudsæt­ning at de nuværende satser for uddannelsesstøtte. Desuden er der lagt til grund for beregnin­gerne t der ydes uddannelsesstøtte til 40 årselever fordelt på 4 hold af 18 ugers varighed. Be­regningerne har taget udgangspunkt i, at der er 2 hold på hver højskole - 1 forårshold og 1 efterårshold.

 

De afsatte tilskud til højskolerne på Finanslovens konto 40.12.12 vil fremover blive delt lige­ligt mellem de 2 højskoler, såfremt de hver har 20 årselever og gennemfører 36 ugers tilskuds­berettiget aktiviteter. Hvis højskolen ikke har 20 årselever vil der ske en reduktion i tilskuddet i forhold til det antal årselever de har haft, og i forhold til det antal undervisningsuger de har gennemført.

 

Med disse bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

 

Vi siger tak til Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt. Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Siumut byder Landsstyrets nærværende forslag om folkehøjskoler, hvoraf vi i dag har 2 nem­lig Knud Rasmussen højskoler og Sulisartut højskolen velkommen og har i den forbindelse følgende bemærkninger der til.

 

Indledningsvis skal vi udtale, at vi er meget glade for, at de her nævnte højskoler i mange år har bidraget væsentligt til det grønlandske samfunds kulturelle liv og uddannelsesmæssigt og på andre områder. Det således helt på sin plads, at man ved nærværende forordningsforslag gør lovgrundlaget mere tidssvarende ved en udvidelse af højskolens muligheder som også vil lette bestyrelsernes arbejde.

 

Siumut er glade for, at erfare, at man via det nye forslag til landstingsforordning for folke­højskoler, at en stor del af vores hidtige ønsker om andre højskoleaktiviteter så som omkring idræt, musik og kunsthåndværk, at disse nu gives bedre muligheder ved Landsstyrets forslag.

 

Siumut mener, at formålet omkring udvidelsen af højskolernes virksomhed til også at omfatte, at få de uddannelsessøgende bedre rustet til en egentlig uddannelse ved f.eks. at forbedre skolekundskaber må følges op for ændrede regler for økonomisk støtte til elever og kursister i lighed med hvad der gælder for andre uddannelser, ligesom det også vil være nødvendigt med tilskud til driften fra Landskassen uden at ændre højskolernes status som selvejede institutio­ner.

 

Med disse bemærkninger hilser vi forslaget til landstingsforordning om folkehøjskoler vel­kommen, og indstiller, at det viderebehandles i Kultur- og Uddannelsesudvalget forinden 2. behandlingen.

 

Vi siger tak til Lars Karl Jensen. Så er det Naimanngitsoq Petersen, Atassut.

 

Naimanngitsoq Petersen, ordfører, Atassut.

Vi skal vedrørende nærværende forslag fra Atassut allerede på forhånd nævne, at det er nød­vendigt, at vi får en ny forordning, således at vi gør forordningen mere tidssvarende med hensyn til de eksisterende højskoler og en bedre udnyttelse af disse.

 

Med hensyn til udnyttelsen af de eksisterende højskoler, så mener vi fra Atassut, at vi i lang højere grad end hidtil må tilbyde vores højskoler i større omfang end hidtil også til vores stammefrænder i arktisk, og at man bør tænke på dette, såfremt driften af højskolerne udbyg­ges.

 

Med hensyn til uddannelsesområdet kan vi fra Siumut nævne, at vi går ind for en mere ensar­tet ordning omkring uddannelsesstøtten under højskoleopholdet, fordi man kan undgå eventu­elt manglende tilgang til højskolerne ved at man indfører ensartet støtteordninger.

 

Med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig Landsstyrets fremlagte forordningsforslag samt de der til foreslåede forbedringsforslag.

 

Vi siger tak til Naimanngitsoq Petersen. Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit finder det glædeligt, at det arbejde har været på vej omkring færdiggørelsen af ændringer til landstingsforordninger nr. 1 af 16. oktober 1980 om folkehøjskoler er ved at blive realiseret.

 

Inuit Ataqatigiit finder det ikke mindst tilfredsstillende, at forordningsforslaget er tilpasset til forholdene i dag i det forholdene omkring uddannelserne i de forgangne år er ændret, og de4r­for er det vigtigt for samfundet at højskolerne også følger med.  I hvilket som helst land under udvikling er det yderst vigtigt, at befolkningen får en grundlæggende viden om selve samfun­det.

 

Denne grundlæggende viden kan blandt andet sikres ved højskoleaktivitet, hvilke er til gavn for mange unge. Derfor er det også vigtigt, at højskolerne får gode og bedre betingelser til at kunne fuldføre dette arbejde. Inuit Ataqatigiit finder det tilfredsstillende, at forordningsforsla­get er udformet til at kunne tilpasse sig samfundsudviklingen ikke mindst fordi det blandt andet vil bane vej for en bedre strukturering af idræts-, musik- og kunsthåndværkområdet, således at man forbedrer mulighederne for også at inddrage disse som højskoleaktiviteter.

 

Ligeledes er vi glade for, at man via forordningsforslaget sikrer, at unge som vil tage en ud­dannelse også ved forordningsforslaget får bedre mulighed for at tilegne sig kundskaber inden deres egentlige uddannelse igangsættes. De får således på denne måde mulighed for at forbed­re deres resultater som de har opnået i folkeskolen, hvorved de vil kunne opmuntres til at tage en højere uddannelse.

 

Ved at forannævnte er indarbejdet i forordningsforslaget, så håber vi, at resultatet heraf vil være, at flere på den måde vil kunne opmuntres til at tage et højskoleophold. Inuit Ataqatigiit finder det desuden tilfredsstillende, at forordningsforslaget vil indebære, at de unge får mulig­hed for at de kan have uddannelsesstøtte under et højskoleophold, ligesom Hjemmestyret overtager udgifterne til rejsen til fastboende i vort land, og derudover finder vi, at det på læn­gere sigt, at dette vil være klogt, at man spare i forhold til forbedringer inden for hvilke som helst uddannelse.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi ændringsforslaget til grundig behandling i Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke.

 

Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg er glad for, at den gældende forordning fra 1980 nu bliver revideret. En sådan revision vil betyde en forbedring af de nugældende højskolers service. Og vi regner helt og fuldt og fast med, at undervisningen på Knud Rasmussens højskole vil blive forbedret væsentligt, ligesom det det samme vil være tilfældet for Sulisartut højskole.

 

Ligeledes er vi overbevist om, at dækningsgraden i elevantallet vil have en positiv konse­kvens. Vi vil således i dag give en bedre mulighed for eleverne i det vi ved at man regulerer mulighederne for højskolerne og åbner for en optimering af deres kursusvirksomhed. Vi er jo bekendt med, at virkelig mange falder fra STI-uddannelserne på grund af forskelle årsager som eleverne ikke magter. Ved at åbne op for nye muligheder for benyttelse af højskolerne vil der opstår bedre muligheder for forberedelseskurser. Vi kan også se en mulighed for, at under­visningen på højskolerne kan foregå i en stor del af året.

 

F.eks. til rejser for så vidt angår de elever der er på Knud Rasmussens højskole bliver der på årsbasis brugt mindst 200.000 kr., og vi kan således også se, at forordningsforslaget vil have en positiv effekt på højskolens økonomi.

 

Vi påregner også at en del af de turistmæssige problemer også vil blive rettet op, fordi hotel­branchen siger jo selv, at turisterne vil bruge højskolerne til indkvartering fordi de er billigere.

 

Forordningen antyder også, at der bliver givet mulighed for finansiering på .. vis og det er vi også glade for. I forhold til gældende regnskabsprincipper vil reguleringen afstedkomme mere synlige principper. Vi regner med at åbne op for muligheden for, at højskolerne kan benyttes som kursusfaciliteter, at dette vil få positiv effekt for kommende kursister.

 

Vi regner også med i Kandidatforbundet, at forudsætningerne for at opnå bestyrelsernes øko­nomiske målsætninger, ligeledes bliver forbedre. For der bliver jo åbnet op for en bedre ud­nyttelse af de eksisterende faciliteter.

 

Med hensyn til uddannelsesstøtte og støtte under ophold skal vi bemærke, at dette bliver en fordel ikke alene for højskolerne, men også for kommunerne. Vi regner ligeledes også med, at  en forøget brug og udnyttelse af højskolerne med f.eks. ... og også med hensyn til den tids­mæssige udstrækning at dette vil blive optimeret.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os forordningsforslaget fuldt ud fra Kandidatforbundet, og skal anbefale, at forslaget bliver sendt til viderebehandling i relevant udvalg.

 

Vi siger tak til Mogens Kleist, så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg ser det ikke mærkeligt, at Landsstyret nu fremsætter en ny landstingsforordning om folke­højskoler, der fører forholdene up to date, da der er vist behov for en sådan revision. Det er rigtigt, at det er på tide, at vi reviderer de nuværende højskolers lovgrundlag, som har været brugt siden 1980, og fører dem up to date.

 

Det er også meget ønskeligt, at vi også kikker på højskoledriften i Danmark, fordi vi ved jo, at højskoletanken er opstået i Danmark, og at vi også indhenter vores erfaringer derfra, og at vi også derigennem får ideer til, hvordan vi bedre kan udnytte folkehøjskolerne, således at de også kan drives mere økonomiske.

 

Men det skal heller ikke skjules, at der tilstadighed sker fornyelse indenfor højskoledriften i Danmark, således at det også i langt højere grad bliver forberedelse steder til optagelse til højere læreranstalter. Der er således fra min side ikke noget til hindring for, og finder det kun positivt, at man fremsætter nærværende forslag.

 

Da de økonomiske konsekvenser heller ikke er så store går jeg derfor ind for nærværende forslag.

 

Så er det Landsstyreformanden med bemærkninger til de faldne ordførerindlæg.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg siger tak til den brede tilslutning til forslaget fra samtlige partier, Kandidatforbundet med mere, og jeg skal udtale, at forslaget vil blive viderebehandlet i Kultur og Undervisningsud­valget før 2. behandlingen, og det skal jeg tilslutte med.

 

Til Siumuts ordførers, Lars Karl Jensens bemærkninger om, at jeg bemærker, at Siumut be­mærke, som også andre ordfører også var inde på, at man giver mulighed for anden højskole­aktivitet f.eks. indenfor idræt og kunsthåndværk, skal jeg i denne forbindelse sige, at Kvinde­højskolen i Sisimiut som også hører ind under nærværende forordning, at Kvindehøjskolen i Sisimiut, at man også agter at udnytte kvindehøjskolen bedre, således at den også kan bruges til egentlige skolefag, således at man også sikrer, at for så vidt angår Kvindehøjskolen kan få papir på, at man efterfølgende kan bruge denne uddannelse videre hen.

 

Jeg skal også sige, som Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen nævnte, som også Kandidat­forbundet var inde på vedrørende skoleforberedende undervisning, så er jeg glad for at frem­drog det, fordi det også er et af formålene bag ændringsforslaget, således at højskolerne også i langt højere grad kan bruges til skoleforberedende undervisning, således at man derigennem ruster sig til at tage en højere uddannelse eller videreuddannelse. Det fremgår af formålspara­graffens ' 1 stk. 2, at man også åbner op for kompetencegivende kurser på folkehøjskolerne, det er der også givet mulighed for via nærværende forslag.

 

For så vidt angår Olga Poulsens forslag om internt i den grønlandske oversættelse, skal jeg meddele, at der skal ske forhandlinger mellem kommunerne og KANUKOKA om hvor meget udgifterne skal fordeles.  Hensigten er at for så vidt angår økonomien, så skal der være for­handlinger om, hvordan udgifterne skal fordeles.

 

Til Kandidatforbundets bemærkninger om at højskolerne også bliver brugt til hotelvirksom­hed, skal jeg i den forbindelse sige, at højskolerne selvfølgelig har muligheder for det, det er op til de enkelte bestyrelser at vurdere om de også skal fungere som overnatningssteder. Det er bestyrelsens eget ansvar, det er bestyrelserne selv der planlægger økonomien, og skolegan­ge og får tilskud på denne baggrund.

 

Jeg mener, at Landsstyret mener, at bestyrelserne ikke skal fratages denne mulighed for at skabe yderligere indtægter. Jeg skal også sige, at der allerede er mulighed for, at højskolerne kan optage elever fra andre steder fra, ligeledes man også kan arrangere forskellige ophold i samarbejde med forskellige organisationer.

 

Sulisartut højskolen i Qaqortoq har i lang tid haft et stort samarbejde med det nordiske områ­de, således at man fra de nordiske lande får besøg fra organisationer og foreninger, som kan med højskoleophold, og jeg mener, at sådanne forhold kan vi ikke stoppe uden videre. Højsko­lernes bestyrelse er stillet frit til at disponere over hvordan højskolerne bruges, således at højskolerne også bliver udnyttet uden for de perioder, hvor de fungerer som højskoler.

 

Atassuts Naimanngitsoq Petersen efterlyste øgede muligheder for at f.eks. vores stammefræn­der får øget mulighed for at deltage i disse kurser. Det kan jeg kun være enig i, og det er også en mulighed der allerede har været åben, hvorfor jeg mener, at vi fra Landsstyrets side, også vil tage godt imod denne opfordring.

 

Til løsgængerens Otto Steenholdts bemærkninger, så har han helt ret i, at der også i Danmark, højskoletankens moderland, at man også er i fuld gang med at rekonstruere hele højskoleom­rådet, således at højskolerne også bliver drevet efter de krav der er i tiden, hvorved at disse også kan give kompetencegivende kurser.

 

Men på trods af det, som det også siges i forelæggelsen, så må vi også vide, at folkehøjskoler­nes formål er, at man øger befolkningens almene kundskaber via oplysning med mere.

 

Jeg er også glad for, at der er nævnt muligheden for øget kursusaktivitet indenfor idræt, musik med mere, det ligger også til grund, at højskolerne også beskæftiger sig med emner som ikke drøftes eller berøres i andre skoleuddannelser, således at vi også får styrket det sociale liv i det grønlandske samfund.

 

Jeg siger atter engang mange tak til de faldne bemærkninger, således at vi kan gå videre med arbejde i udvalget, og efterfølgende her i Tinget.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Da der ikke er flere der har bedt om ordet er vi således færdige med 1. behandlingen af punkt 23. Forslaget henvises til behandling i Kultur- og Ud­dannelsesudvalget forinden 2. behandlingen.